Bøger af Tor Nørretranders

Vær ikke bange. Det kan godt være, at det føles som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden. Men en ny oplysningstid er på vej. Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden. Vi skal se frem. Det gør vi også hele tiden. Menneskehjernen er en forudsiger. Den skaber hele tiden forventninger og lærer af sine fejl. Vi kan forandre vores verden fordi vi kan forestille os en anden verden. Og virke for den ved at slippe fantasien løs. Se frem væver en række nye videnskabelige erkendelser sammen til et overraskende billede af mennesket som et fremadskuende væsen. Nu mangler vi bare at tage os selv alvorligt ved at se frem og løse klodens kriser så livet kan gives videre med nyt liv. Se frem spejler nutiden i oplysningstidens vision om friheden til at man hver især handler som man mener alle burde handle. Tor Nørretranders (f. 1955) er en dansk faglitterær forfatter. Han har i sine bøger beskæftiget sig med hvad det vil sige at være menneske. Tor skriver om alt fra naturvidenskabens rolle i den moderne kultur, over miljøproblemer, krig og fred, til fremtiden, kreativiteten, troens betydning og hvad vi skal have at spise. Forfatter til bøgerne Det udelelige (1985), Mærk verden (1991), Det generøse menneske (2002), Menneskeføde (2005) og Vær nær (2013)

Her er en unik mulighed for at få serveret tre knivskarpe perspektiver på nutiden, fremtiden og vejen dertil. Det er tre af Danmarks absolut skarpeste iagttagere; Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, der i denne samtalebog gør status over nutidens radikale tilstand. Med spørgsmål som: Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden? tilbyder de tre herrer kritiske og velovervejede nedslag i samfundet af i dag.

Hvordan skal man sætte lys i sit liv og sit hjem? Hvordan kan man på en gang tage hensyn til klima og til livskvalitet? Kan LED og andre nye teknologier hjælpe os? For at finde svar må man spørge hvad lys betyder for det at være menneske.Forfatteren Tor Nørretranders og kunstneren Olafur Eliasson fortæller i ord og billeder om mørke og lys, skygger og farver, lamper og lyskvalitet. Lys! fortæller om de store muligheder vi har for at gøre lyset i vores liv mere levende.Olafur Eliasson (f. 1967) er dansk-islandsk kunstner og har i årtier skabt værker, der viser, hvordan vi ser lys og hvordan det virker på os. Værkernes enkelhed og klarhed bygger på et dybt filosofisk engagement i forståelsen af hvordan vi sanser og agerer i verden.Tor Nørretranders (f. 1955) er dansk forfatter og har i årtier skrevet bøger, der viser, hvordan vi mærker verden og hvordan den mærker os. Bøgernes hverdagssproglige munterhed bygger på et dybt teoretisk engagement i forståelsen af grænserne for erkendelse og udtryk.

Vi gør det hele tiden. Taler med hinanden: Med venner, familie og kolleger. Men også i det offentlige rum: I tv, radio og aviser er der altid nogen, der taler sammen. Der udkommer podcasts, afholdes webinarer og virtuelle møder. Der sniksnakkes på sociale medier, sættes samtalekøkkener op og skrives samtalebøger. Men hvordan har samtalerne det egentligt her i begyndelsen af det 21 århundrede? Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev mødes igen under ledelse af Frederik Lindhardt for at tale sammen. Og for at tage temperaturen på samtalen. Hvorfor taler vi sammen? Hvad er en samtale overhovedet? Og hvad kan den gode samtale? De besøger både et hotel, en kirkegård, en frokostkantine og et værtshus i forsøget på at nå ind til samtalens kerne og dens værdi i en tid og et samfund, hvor der aldrig har været så mange samtaler.

Det er med samfundet, som det er med kroppen: Vi lægger kun mærke til det, når der er noget galt. I det daglige tænker vi hverken over, at vores venstre knæ fungerer fint eller at der kommer post om morgenen. Men når først smerten sætter ind eller postvæsenet bryder sammen, kan vi ikke tænke på andet. Der er dog en vigtig forskel på kroppen og samfundet: Vi lægger faktisk ikke kun mærketil kroppen, når den sender smertesignaler. Vi har også følelsen af kropsglæde, når vi har brugt kroppen til leg, motion, nydelse eller nyttigt arbejde. Men hvor er glæden ved at samfundet fungerer, at der er vand i hanerne, færger til tiden og et sundhedsvæsen, derer bedre end sit rygte? Hvornår oplever vi at være taknemmelige for at være del af etsamfund, der gør vores liv sjovere? Har vi overhovedet et ord for det? Samfundsglæde er det begreb og det ord, forfatteren Tor Nørretranders introducerer med denne bog for at udtrykke værdsættelsen af samfundet. For hvis vi ikke lægger mærke til, at vi sammen har skabt et værdifuldt samfund, mister vi evnen til at stritte imod, når det får lov til at forvitre, fordi postvæsenet, vejvæsenet, medierne, samtalenog det lokale kulturliv får lov til at forfalde. Vi er nødt til at elske samfundet for at kunne forsvare det mod den opløsning, som kommer fra kølige økonomiske kalkuler. Samfundsglæde vil genskabe opmærksomheden på at vi kan løse de moderne problemer fra de digitale cigaretter over klimaet til fremmedgørelsens ensomhed - ved at huske at sammen kan vi selv.

Hvordan skaber vi sammenhæng i samfundet – igen?Efter årtier med stadig mere selviskhed og kulde er samarbejde og tillid på vej tilbage på dagsordenen. Samtidig har helt nye videnskabelige erkendelser afdækket vores evne til samhørighed.Biologisk set er vi mere tilbøjelige til at være rummelige og fair end vi troede. Vi hænger mere sammen end vi forestillede os. Empati og åbenhed er vigtigere end vi vidste.Vær nær handler om værktøjer til at komme hinanden ved – fra meditation og mindfulness til den fælles kamp mod ulighed i samfundet og en miljøpolitik baseret på den spirende tro på verdens venlighed.Nærvær vækker tillid – til verden og til hinanden.

Hvad i alverden var det lige, der skete dér? En coronavirus væltede ind over verden og satte samfundene i stå og livet på hold.Det var ikke noget tilfælde. Virusforskere har i årtier advaret om faren for nye epidemier, der breder sig til hele kloden, fordi naturen er presset og biodiversiteten truet.Den accelererende naturødelæggelse vil føre til pandemiernes tidsalder, hvor nye sygdomme vil forekomme stadig oftere.Derfor skal naturen have bedre vilkår: mere plads og mere mangfoldighed. Det vil også være godt for klimaet.Det er meget billigere at redde naturen end at betale omkostningerne ved kommende pandemier. Det er også meget sjovere.

Få hul igennem til at mærke verden.Verden har brug for at vi lærer at tænke på en anden måde, så vi kan handle på en anden måde. Klodens kriser med klimaforandringer og tab af mangfoldighed viser at den gængse fornuft ikke rækker. Visdom er en ældgammel tradition for at tænke tingene ind i en større sammenhæng og se dem fra flere sider. Denne tradition er i de seneste årtier blevet fornyet og forfinet gennem videnskabelige studier af det flygtige fænomen visdom. Hul igennem samler gamle og nye begreber om visdom. Det handler om at se det andet menneske eller naturen helt konkret, ikke som et abstrakt begreb. At få hul igennem til den anden og det andet. At blive gennembævet af verden. En lystrejse fra børnepsykologi over hjerneforskning og spiritualitet til resonans, psykedeliske oplevelser og selfiekulturens betydning for egoet. Om visdom som et verdsligt fænomen, der ikke handler om højere magter, men om at personer får hul igennem til planeten. Og hinanden.

Denne bog handler om at tro, men ikke nødvendigvis på Gud. Tro handler om meget mere end religion. Overalt i menneskelivet spiller det en rolle at tro – på andre mennesker, på sig selv, på verden.Fra alle egne af den menneskelige erfaring henter bogen redskaber til at forstå betydningen af tro i en moderne verden. Både fysik, biologi, antropologi, psykologi, økonomi, filosofi og religionshistorie bliver inddraget i et forsøg på at skabe en forståelse af den universelle menneskelige tilbøjelighed til at tro.Resultatet er en fængende beretning om menneskers glød, glæde, tillid og vilje til at nå hinanden. Egenskaber, vi har i os fra naturens hånd, som en slags kløgt i kroppen. Der er intet forsyn, men vi har naturhistorien i ryggen - noget, der er langt større end os selv.

Vi kan ikke se den, ikke høre den, ikke mærke den, men den er overalt: en verden af levende organismer så små, at vi ikke kan få øje på dem. Mikrobiologiens mikroorganismer.Mikroorganismerne er på en lang række måder de vigtigste væsener på planeten. Men vi har haft dem ude af øje og ude af sind. Indtil nu. De seneste årtier er der sket en eksplosion i forståelsen af hvor vigtige mikroorganismerne er for vores liv. Der breder sig i forskningsverdenen en forståelse af at mikroorganismer kan rumme nøglen til at løse mange af de store problemer, vi står overfor på planeten: klima, rent vand, fødevarer, sygdomsbekæmpelse, biodiversitet. Mikroorganismerne kan blive vores usynlige allierede.En utrolig succeshistorie om mikroskopiske små væsener, der dukker op fra usynlighedens glemsel for at indtage hovedrollen idet drama, der skal udfoldes i de næsteårtier og århundreder: At redde verden.

"How should we light our homes and our lives? How do we go about it without compromising quality of life or respect for the climate and sustainability?The light in our lives has deteriorated. There is too little daylight in our everyday lives and artificial light has become increasingly crude. Energy-saving bulbs are devoid of decent colours; high-end lamps and lighting fixtures are designed to look good rather than to give good light. The result is an insidious decline in quality of life of which we are seemingly unaware. Because the importance of light in our lives goes practically unremarked.We must teach ourselves to experience light so that we know how it affects us. We must discover how light sets the stage for our everyday lives to buck us up or make us feel down. We also need to experience everyday life with good light that promotes the good life and environment all over the world."

Mærk Verden beretter om en række overraskende videnskabelige opdagelser, der anfægter vante forestillinger om bevidsthed, information og civilisation. I en stort anlagt fortælling bringes videnskaben i kontakt med erfaringer fra hverdagens verden. Forfatteren og videnskabsjournalisten Tor Nørretranders præsenterer en udfordrende sammentænkning af skelsættende nybrud i naturvidenskabens billede af verden og et tankevækkende bud på hvad det vil sige at være menneske.Illustreret.

Tro handler om meget mere end religiøs tro.Hvad skal man give et ungt menneske, der på den ene side ikke vil konfirmeres i den kristne kirke, men på den anden side godt vil have en indføring i hvordan verden er skruet sammen og menneskelivet indrettet? Svaret er denne bog. Nonfirmationsbogen Nonf. er en redegørelse for det moderne, verdslige verdensbillede set fra en 14-årigs perspektiv. Det handler om kosmologi og biologisk evolution, men også om bevidsthed, moral, samfundets liv, den teknologiske udvikling og tro. Hele vores samfundsliv og personlige liv handler om at tro – på hinanden, på verden og på os selv. Nonf. søger at skabe en platform for en dialog om verdens indretning og livets store spørgsmål. Bogen kan også læses af konfirmander og andre der praktiserer en religion. Nonf. er ikke missionerende eller dogmatisk, men åbnende, levende og munter. Bogen vil skabe samtale, ikke skænderi.

100 års kvantemekanik har været et overflødighedshorn af overraskelser. Lige siden videnskabshistoriens mest succesrige teori blev skabt i København i 1920’erne har den været ombrust af debat. Filosofiske fortolkninger, vidunderlig fysik, teknologiske chok såsom atombomben og et helt nyt bud på computerens fremtid. Kvantefysikken bliver ved med at yde. Dens sære og mærkelige form for matematik viser sig nu at ligne hverdagsoplevelser i menneskesindet mere end nogen skulle have troet. I syv sind tegner et billede af de mangfoldige og modsætningsfyldte særpræg ved atomernes fysik og menneskers måde at opleve verden på. Men også en advarsel om at tidens store begejstring for kvanteteknologier kan vise sig overophedet. Der er brug for en demokratisk debat om kunstig intelligens og kvantecomputere.  Tor Nørretranders skrev i 1985 Det udelelige – Niels Bohrs aktualitet i fysik, mystik og politik (genudgivet i 2022). Den fortalte historien om den dengang oversete fysisk forskning, der i december 2022 blev hædret med Nobelprisen i fysik. I syv sind fortsætter den forunderlige historie.

Under jorden findes en verden. Den er lige så stor som verden over jorden. Men vi har glemt den. Det er ellers den der skal redde verden ... Hvordan får 9 milliarder mennesker nok at spise uden at klimaet går amok? Hvorfor er landbruget i krise? Hvad er vild mad? Hvorledes er restaurant noma blevet verdens bedste spisested? Vild verden peger på en ny retning for fremtidens fødevareproduktion. En nytænkende bog om nutidens største udfordring: Mad til hele menneskeheden. Tor Nørretranders er forfatter til bl.a. Mærk verden om bevidsthed og Det generøse menneske om det skønnes oprindelse. Og i 2005 satte han gang i ernæringsdebatten med Menneskeføde en bog om mad og overvægt.

Denne bog handler om at tro, men ikke nødvendigvis på Gud.Tro handler om meget mere end religion. Overalt i menneskelivet spiller det en rolle at tro – på andre mennesker, på sig selv, på verden.Fra alle egne af den menneskelige erfaring henter bogen redskaber til at forstå betydningen af tro i en moderne verden. Både fysik, biologi, antropologi, psykologi, økonomi, filosofi og religionshistorie bliver inddraget i et forsøg på at skabe en forståelse af den universelle menneskelige tilbøjelighed til at tro.Resultatet er en fængende beretning om menneskers glød, glæde, tillid og vilje til at nå hinanden. Egenskaber, vi har i os fra naturens hånd, som en slags kløgt i kroppen. Der er intet forsyn, men vi har naturhistorien i ryggen - noget, der er langt større end os selv.

Hvordan skaber vi sammenhæng i samfundet – igen?Efter årtier med stadig mere selviskhed og kulde er samarbejde og tillid på vej tilbage på dagsordenen. Samtidig har helt nye videnskabelige erkendelser afdækket vores evne til samhørighed.Biologisk set er vi mere tilbøjelige til at være rummelige og fair end vi troede. Vi hænger mere sammen end vi forestillede os. Empati og åbenhed er vigtigere end vi vidste.Vær nær handler om værktøjer til at komme hinanden ved – fra meditation og mindfulness til den fælles kamp mod ulighed i samfundet og en miljøpolitik baseret på den spirende tro på verdens venlighed.Nærvær vækker tillid – til verden og til hinanden.

Ny udgave med et længere nyskrevet efterord af Tor Nørretranders.Om fysikeren Niels Bohrs (1885-1962) rolle i atomfysikkens begyndelse og om udviklingen af det kvante-mekaniske verdensbillede, de erkendelsesteoretiske og begrebslige vanskeligheder heri samt om Niels Bohrs indsats i atomvåbenspørgsmålet.

Denne bog handler om at tro; men ikke nødvendigvis på Gud. Tro handler om meget mere end religion. Overalt i menneskelivet spiller det en rolle at tro - på andre mennesker, på sig selv, på verden. Fra alle egne af den menneskelige erfaring henter bogen redskaber til at forstå betydningen af tro i en moderne verden. Både fysik, biologi, antropologi, psykologi, økonomi, filosofi og religionshistorie bliver inddraget i et forsøg på at skabe en forståelse af den universelle menneskelige tilbøjelighed til at tro. Resultatet er en fængende beretning om menneskers glød, glæde, tillid og vilje til at nå hinanden. Egenskaber, vi har i os fra naturens hånd, som en slags kløgt i kroppen. Der er intet forsyn, men vi har naturhistorien i ryggen - noget, der er langt større end os selv. Der er mere, end vi plejer at forestille os til hverdag. Mere end det, religionerne taler om. AT TRO PÅ AT TRO er oprindeligt udgivet i 2003.

"Mærk verden" var med rette en sensation og en kæmpe bestseller, da den udkom for 25 år siden. I et nyt forord fortæller Tor Nørtranders om bogens tilblivelse og om dens liv siden udgivelsen, som også gav genklang internationalt. ”Mærk verden” beretter om en række overraskende videnskabelige opdagelser, der anfægter vores vante forestillinger om bevidsthed, information og civilisation. Med stor elegance, vid, humor og indsigt bringes videnskaben i kontakt med erfaringer fra hverdagens verden i en stor anlagt fortælling. En af bogens mange pointer er, at de fleste menneskelige færdigheder – fra dans til fodboldspil til tænkning og samtale – bedst udøves, når man ikke er bevidst om dem. Tor Nørretranders præsenterer i ”Mærk verden” en udfordrende sammentænkning af skelsættende nybrud i naturvidenskabens billede af verden og et tankevækkende bud på hvad det vil sige at være menneske. Pressenskrev: Pressen skrev: ”Den er fascinerende, uhyre velskreven med en meget omfattende, ja enorm viden om den moderne fysisks udvikling, om erkendelsesteoretiske og psykologiske problemer. Han har en usædvanlig evne til at skabe sammenhæng og popularisere komplicerede forhold.” - Politiken "Med afsæt i vidunderligt rige og fascinerende ideer bygger Nørretranders op til sit hovedsynspunkt: at bevidsthed i sit væsen er et fupnummer, en illusion." - Douglas Hofstadter

Få hul igennem til at mærke verden.Verden har brug for at vi lærer at tænke på en anden måde, så vi kan handle på en anden måde. Klodens kriser med klimaforandringer og tab af mangfoldighed viser at den gængse fornuft ikke rækker. Visdom er en ældgammel tradition for at tænke tingene ind i en større sammenhæng og se dem fra flere sider. Denne tradition er i de seneste årtier blevet fornyet og forfinet gennem videnskabelige studier af det flygtige fænomen visdom. Hul igennem samler gamle og nye begreber om visdom. Det handler om at se det andet menneske eller naturen helt konkret, ikke som et abstrakt begreb. At få hul igennem til den anden og det andet. At blive gennembævet af verden. En lystrejse fra børnepsykologi over hjerneforskning og spiritualitet til resonans, psykedeliske oplevelser og selfiekulturens betydning for egoet. Om visdom som et verdsligt fænomen, der ikke handler om højere magter, men om at personer får hul igennem til planeten. Og hinanden.

95 fortællinger fra halvfjerdserne, firserne og halvfemserne.Blandt de få begreber fra gymnasiets kemitimer, der har hæftet sig permanent i hukommelsen, hører begrebet in statu nascendi - i tilblivelsens øjeblik. Det er latin og indgår i kemitimerne, fordi visse grundstoffer opfører sig anderledes, når de just er befriede for forbindelser med andre grundstoffer. Deres adfærd er in statu nascendi langt mere reaktionsvillig, forandrende og udfarende, end normalt.Videnskaben er allermest vidunderlig in statu nascendi. I det øjeblik, hvor årtiers pløre og forvirring pludselig afløses af et afgrundsdybt kig ned i en bundløs kilde af indsigt. I sådanne stunder af nysyn indløses alle forskerkarrierens afsavn og følelsen af ensomhed. Men forskerne tør ikke fortælle om det! For videnskaben in statu nascendi er ikke sikker. Det er uvist om det passer. Af og til er det bare en luftspejling. Andre kolleger kommer tordnende med indvendinger, så man få måneder efter kan stå tilbage med en flov smag i munden og en kosmisk vision sitrende i baghovedet som en drøm, der blev til et mareridt af personlig ydmygelse. Fornuftige forskere venter derfor med deres offentlige formidling til alting er sikkert, afklaret og behørigt behandlet i lærebøgerne.

Vi kan ikke se den, ikke høre den, ikke mærke den, men den er overalt: en verden af levende organismer så små, at vi ikke kan få øje på dem. Mikrobiologiens mikroorganismer.Mikroorganismerne er på en lang række måder de vigtigste væsener på planeten. Men vi har haft dem ude af øje og ude af sind. Indtil nu. De seneste årtier er der sket en eksplosion i forståelsen af hvor vigtige mikroorganismerne er for vores liv. Der breder sig i forskningsverdenen en forståelse af at mikroorganismer kan rumme nøglen til at løse mange af de store problemer, vi står overfor på planeten: klima, rent vand, fødevarer, sygdomsbekæmpelse, biodiversitet. Mikroorganismerne kan blive vores usynlige allierede. En utrolig succeshistorie om mikroskopiske små væsener, der dukker op fra usynlighedens glemsel for at indtage hovedrollen idet drama, der skal udfoldes i de næsteårtier og århundreder: At redde verden.

Vi kan ikke se den, ikke høre den og ikke mærke den, men den er overalt: en verden af levende organismer så små, at vi ikke kan få øje på dem. Mikrobiologiens mikroorganismer. Mikroorganismerne er på en lang række måder de vigtigste væsener på planeten. Men vi har haft dem ude af øje og ude af sind. Indtil nu. De seneste årtier er der sket en eksplosion i forståelsen af, hvor vigtige mikroorganismerne er for vores liv. Der breder sig i forskningsverdenen en forståelse af, at mikroorganismer kan rumme nøglen til at løse mange af de store udfordringer, vi står over for på planeten: klima, rent vand, fødevarer, sygdomsbekæmpelse, biodiversitet. Mikroorganismerne kan blive vores usynlige allierede. En utrolig succeshistorie om mikroskopiske små væsener, der dukker op fra usynlighedens glemsel for at indtage hovedrollen i det drama, der skal udfoldes i de næste årtier og århundreder: at redde verden.

Himlens udseende fortæller en masse om verdens indretning. Nattehimlens mørke fortæller at universet har haft en begyndelse. Daghimlens blå farve skyldes formentlig livet på Jorden. I dette essay danner himlens farver udgangspunktet for en fremstilling af universets skabelse og udvikling, den kosmiske himmel, Jorden som levende væsen og forsøgene på at få kontakt med andre levende væsener i universet. Efter denne redegørelse for det videnskabelige verdensbillede følger en digterisk modsigelse, forfattet af Ivan Malinowski. Tjener - der er et Big Bang i min suppe! Tor Nørretranders er videnskabs­journalist og -forfatter. Ivan Malinowski er digter. DEN BLÅ HIMMEL er oprindeligt udgivet i 1987.

Klimakrisen er nok det mest tydelige eksempel på behovet for at skifte fra depottænkning til strømme. For dér er det så tydeligt, at man har et vist depot af olie, kul og gas, man brænder af – og at der bliver noget til overs, vi så lægger i et andet depot: et affaldsdepot. Hvis vi tænker mere i strømme, skal vi lære at blive meget mere opmærksomme på genbrug. I den nye civilisation er den enes affald altid en andens mad, og derfor er der hele tiden gang i kredsløbet. Så vi skal lære at tænke os selv ind som en del af en strøm – af klodens store kredsløb. Hovedsynspunktet er, at affald ikke vil eksistere i fremtiden, ligesom det ikke gjorde det i fortiden. Affald, som vi kender det, er en historisk parentes. I fremtiden vil en skraldemand være et menneske, der skaffer ressourcer til samfundet, snarere end én, der skaffer os af med det, vi ikke aner hvad vi skal stille op med. Skraldemanden bliver fremtidens helt. Hvis han ellers vil.Afskaf affald er oprindeligt udgivet i 2012.

Hvad i alverden var det lige, der skete dér? En coronavirus væltede ind over verden og satte samfundene i stå og livet på hold. Det var ikke noget tilfælde. Virusforskere har i årtier advaret om faren for nye epidemier, der breder sig til hele kloden, fordi naturen er presset og biodiversiteten truet. Den accelererende naturødelæggelse vil føre til pandemiernes tidsalder, hvor nye sygdomme vil forekomme stadig oftere. Derfor skal naturen have bedre vilkår: mere plads og mere mangfoldighed. Det vil også være godt for klimaet. Det er meget billigere at redde naturen end at betale omkostningerne ved kommende pandemier. Det er også meget sjovere.

Diskussion af Samsøs fremtid de næste 30 år i lyset fra klimakrisen, corona-udfordringen og planerne om en Kattegatbro tværs over Samsø. Forfatterne argumenterer for at det afgørende ikke er om der kommer en bro, men om Samsø finder sin sjæl, for eksempel gennem debat om broen. Søren Hermansen (f. 1959) er leder af Samsø Energiakademi, uddannet landmand, født og opvoksetpå Samsø. Har modtaget The Gothenburg Award for Sustainable Development 2009. Tor Nørretranders (f. 1955) er forfatter, uddannetmiljøplanlægger, født og opvokset i Storkøbenhavn,fastboende på Samsø siden 2018. Har udgivethalvanden snese bøger og er udkommet på et dusinsprog.

Overvægt er på vej til at blive verdens største sundhedsproblem. De officielle kostråd har vist sig ikke at holde. Udbuddet af slankekure er enormt og forvirrende. Noget er ved at gå helt galt. I denne bog rydder Tor Nørretranders op i vores viden om mad og overvægt. Stoffet i os skiftes hele tiden ud. Men vores krop kan sagtens regulere sin egen vægt. Hvis vi får den mad vi biologisk set er udviklet til at spise. Men gennem 10.000 år har mennesker forandret føden i en retning, som vi ikke længere kan tåle. Vi bliver for tykke. Ved at lære om vores historie kan vi finde en vej ud af den overvægtige verden. MENNESKEFØDE er et fobløffende stykke samfundshistorie. Det er samtidig en munter og madglad vejviser tilbage til normalvægten.