Bøger af Torben Weinreich

Mennesker er historiske væsner, der bærer fortiden i sig. De dyrker den både individuelt og i flok - til mindehøjtideligheder, på familieplan såvel som på internationalt plan. For at kunne fungere må mennesker ikke alene kunne erindre, de må også kunne glemme. Direkte eller indirekte forholder mennesker sig til, hvad der skal huskes, og hvad der kan glemmes, og dermed involveres de i erindringens og glemslens politik. Denne antologi indkredser historieformidlingens erindringspolitiske funktioner ud fra en etnologisk, faghistorisk, litteraturhistorisk og museal synsvinkel.

Hverken i en dansk eller en international sammenhæng findes der megen forskning, der specifikt ser på det at formidle historie. Dog er der i løbet af det sidste årti dukket en ny spændende forskning op, hvor opmærksomheden bliver fæstnet ved samfundets erindringsarbejde og brug af kulturarven. Det er i denne bredere sammenhæng, at projektet Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning hører hjemme.  I bindet gøres der samlet status over dette projekt. Der ses på de problemer, der melder sig, når der skal forskes i formidling og brug af historie. Der gøres rede for, hvordan vilkårene for for-midlingen er afgørende blevet ændret i løbet af de sidste tre årtier. Der gives en sammenlignende karakteristik af, hvordan historie bliver formidlet og brugt i humanistiske fag, i uddannelsessy-stemet og i massekulturen. Der rundes af med en drøftelse af, hvordan humanistiske fag kan og skal forholde sig sig til meningmands interesse for og brug af historie, og der gives her et bud på, hvordan en faglig formidling af historie kan gøres bedre - i betydning mere engagerende og perspektiverende for modtageren.

Et elevråd er til for, at eleverne skal have noget skulle have sagt over deres egen skole og undervisning. Torben Weinreich giver gode råd til, hvordan man arrangerer et elevråd, og hvordan man kan gøre sit elevråd bedre. Et elevråd kan bruges til mange ting, ikke mindst til at fremme elevernes forståelse af demokratiet.Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

Daisy og Stoffer går i 6. klasse. De er rigtig gode venner. Måske ville Daisy endda ønske, at de var mere end venner. Stoffer fortæller en dag Daisy en hemmelighed. Han har fundet nogle mærkelige nedgravede tønder, og han er sikker på, der er et eller andet mistænkeligt ved dem. Men Daisy er ikke interesseret i at opklare mysteriet. Hun vil hellere finde ud af, hvad Stoffer lavede i weekenden!Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

Middel mod nedtrykthed og sortsynDet burde være muligt at få Ole Lund Kirkegaards bøger på recept. Herpå kunne stå, at de virker mod nedtrykthed og anden form for sortsyn. Som uundgåelige bivirkninger måtte nævnes latteranfald og almindelig opstemthed. Det er bøger, som morer, og som man bliver klogere af. Bogen om bøgerneDette er det første samlede værk om Ole Lund Kirkegaards forfatterskab. Hovedvægten er lagt på analysen af de enkelte værker og det særlige univers, de foregår i. Dertil kommer en gennemgang af forfatterens litterære virkemidler, herunder genrer og fortælleteknik, og forfatterens syn på børn og litteratur.            Baggrund og inspirationForfatterskabet sættes ind i en litteraturhistorisk og samfundsmæssig sammenhæng, og bogen henvender sig til alle, som ønsker at vide mere om Ole Lund Kirkegaard: pædagoger, lærere og bibliotekarer, som bruger hans bøger i samværet med børn.

Kulørt historie handler om historiefilmen og bearbejdede udgaver af litteraturens klassikere. Den kulørte historie var i mange år udelukket fra bibliotekernes hylder og skolernes undervisning. Kultureliten fandt den ikke lødig, men skadelig for børn, unge og voksne, som ufortrødent konsumerede de kommercielle kulturprodukter i deres fritid. Kulturindustriens historie- og litteraturformidling har i de senere år vundet indpas på biblioteker og i skolernes undervisning, men har stadigvæk karakter af noget mindre fint eller sågar noget, der med løftede pegefingre skal advares mod.  I bogen argumenterer forfatterne for, at historiefilmen og bearbejdede udgaver af litteraturens klassikere kan være udmærkede indgange til at få indsigt i fortiden og den litterære kulturarv. Carsten Tage Nielsen skriver om Vietnamfilmen på plakaten - film, historie og erindringsarbejde og Torben Weinreich om De udødelige - litteraturens klassikere i formidlingsstrategisk perspektiv. Vietnamfilmen er hverken dårlig eller underlødig historie, men udtryk for et amerikansk erindrings- og identitetsarbejde, hvis formål har været at rehabilitere vietnamveteranerne og hele nationens sår, konkluderer Carsten Tage Nielsen, og Torben Weinreich gør sig til talsmand for, at det er vigtigt for børn og unge at kende til litteraturens universer, personer og temaer, hvis de skal integreres kulturelt i samfundet. Det behøver ikke nødvendigvis at ske gennem originalværkerne, men kan sagtens foregå gennem både forkortede og bearbejdede udgaver.  Bogen er ottende bind i en skriftrække om humanistisk historieformidling i komparativ belysning.

Hanne, Henrik, Frank og Rikke har været på orienteringsløb. Men nu er de faret vild, det er næsten mørkt, og de kan ikke finde tilbage. Da de finder et sommerhus, der står tomt, beslutter de at blive der om natten. Så kommer der nok nogen og finder dem. Men hvad nu, hvis der ikke gør?"Et sted som ingenting" er et skuespil for børn. Man kan læse det som en almindelig bog eller prøve at spille stykket selv.Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

Trine og Dorthe er begge 12 år. De går i samme klasse og arbejder begge to på gummifabrikken, hvor de gør rent. Da Dorthe får hånden i klemme i en maskine og mister den, vil deres arbejdsgiver have erstatning for den ødelagte maskine ...Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

Torben Weinreich undersøger børnelitteraturen i Danmark i 1970’erne. Han spørger, hvordan børnebøger når ud til deres publikum, og om der er mere, skolerne og bibliotekerne kan gøre for at få børn til at læse mere. I løbet af bogen ser han nærmere på datidens populære børnebogsforfattere som Robert Fisker, Hans-Eric Hellberg og Maria Gripe.Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

Torben Weinreich gør status over børnelitteraturforskningen i slutningen af 1970’erne. Hvilke metoder bruges til at forske i dette felt, og hvad er hensigten med at udforske netop børnelitteraturen? Bogen er udgivet på Danmarks Lærerhøjskole, men henvender sig til alle, der interesserer sig for børnelitteratur.Torben Weinreich gør status over børnelitteraturforskningen i slutningen af 1970’erne. Hvilke metoder bruges til at forske i dette felt, og hvad er hensigten med at udforske netop børnelitteraturen? Bogen er udgivet på Danmarks Lærerhøjskole, men henvender sig til alle, der interesserer sig for børnelitteratur.

At blive arbejdsløs er både hårdt for den enkelte, der mister sit job, men det kan også ramme familien hårdt. Det oplever Arne, da han en dag kommer hjem fra skole og opdager, at hans far er hjemme. Han er blevet afskediget fra sit arbejde på kontoret, og nu går familien en hård tid i møde. Også Karin mærker arbejdsløsheden helt inde på livet, da hendes mor vil have hende med til at besætte fabrikken i protest mod, at 30 medarbejdere er blevet fyret.Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

""Kirsten," hviskede Karl, "jeg tror, der sidder en eller anden i vinduet på køkkentrappen.""Det er vel bare én, der sidder og kikker ud."Karl så efter. Hans øjne var ved at vænne sig til halvmørket udenfor. Og nu var han helt sikker. Det var et menneske. Det var manden i vinduet! Han sad i vindueskarmen med ryggen ud mod gården. Og han sad så langt ude, at man kunne se det meste af hans overkrop og den øverste del af hans arme."Karl på 12 vokser op i 1950‘ernes Charlottenlund. Bogen fortæller både om, hvordan dagliglivet var for en dreng på hans alder i 1950‘ernes Danmark, men også om de skelsættende begivenheder, der fandt sted rundt om i verden i 1956, blandt andet krigen i Suez og opstanden i Ungarn. "Manden i vinduet" er første del i Torben Weintreichs trilogi om Karl fra Lindegårdsvej 11 i Charlottenlund og hans opvækst i 1950‘erne.Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

Kristian lever et normalt og stilfærdigt liv som brugsmedhjælper i en lille provinsby, og man skulle ikke tro, at den unge mand gemte på en grusom hemmelighed. Men en dag sker der noget, der ripper op i minderne om det, der skete dengang for mange år siden på en feriekoloni. Det, der aldrig kom frem, og aldrig blev hævnet. Den uretfærdighed, Kristian har forsøgt at leve med lige siden, er blevet for voldsom. Kristian bliver nødt til at tage hævn.Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

I 1934 bryder der en voldsom borgerkrig ud i Tyrol i Østrig. Krigen varer ikke længe, men den kræver alligevel mange ofre. I "Galgefolket" følger vi en gruppe børn, der forsøger at skjule sig fra de voldsomme handlinger. I en tid lykkes det dem at klare sig sammen i en forladt landsby, men som tiden går, begynder det at gå helt galt imellem dem. Splittelsen mellem dem vokser ligesom i det samfund, de er flygtet fra, og truer med at få katastrofale følger.Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

Da den lille landsby bliver overrendt af rotter, ved de fattige landsbyboere ikke, hvad de skal stille op. Derfor er de lettede, da der kommer uventet hjælp. En fremmed mand kommer ned fra bjerget, og med sig har han en fløjte, der har en uforklarlig magt over rotterne. Hvad folk er mindre opmærksomme på er, at fløjten også kan fortrylle mennesker, og lige så stille får den fremmede mere og mere magt i landsbyen.Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

"Karl prøvede, om han kunne se ind til branddammen, men det var for mørkt. Alting gled sammen i en sort, ensartet masse med nogle blåhvide skygger her og der. Han stod helt stille og overvejede, om han skulle fortsætte hen langs hegnet eller om han skulle gå tilbage gennem skoven og ud på plænen.Da hørte han pludselig helt tæt ved, inde bag hegnet ved branddammen, en mellemting mellem et råb og en hvisken: "Karl!"Han stivnede og holdt vejret og turde ingenting sige eller gøre."I de sidste tre uger af 1957 ændrer Karls liv sig. Der er flyttet en ny familie ind på Lindegårdsvej i Charlottenlund, og Karl bliver hurtigt forelsket i familiens blinde datter, Gertrude. Karl kan med det samme mærke, at hun slet ikke er som alle andre."Pigen i sneen" er sidste del i Torben Weinreichs trilogi om børnene fra Lindegårdsvej 11 i Charlottenlund og deres opvækst i 1950‘erne. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

""Jeg skal klare mig. Jeg vil ikke tilbage til anstalten. Jeg vil hellere sulte. Og fryse, eller dø! Men jeg vil aldrig mere tilbage. Aldrig!" Valde talte hurtigt og ophidset."Og hvor vil du bo til vinter," spurgte Kirsten igen."I min hytte," svarede Valde. "Hvis de bare ikke opdager min hytte, så klarer jeg mig.""Men tror du ikke, de leder efter dig?""Jo, men de ved ikke, hvor jeg er.""Hvordan kom du hertil?""Jeg gik, og kørte mig bus.""Så er der da nogen, der har set dig.""Det husker de ikke.""Sådan som du ser ud!"Valde så ned ad sig. På den iturevne skjorte. På de afklippede bukser, og på sårene på benene. "Det er først noget, der er kommet senere.""På en feriekoloni på Møn i 1957 møder Kirsten gadedrengen Valde igen. Han er stukket af fra børnehjemmet, som han hader mere end noget andet sted. Nu har han tænkt sig at bo ude i skoven for sig selv, men Kirsten tror ikke meget på hans plan."Drengen i skoven" er anden del af Torben Weinreichs serie om børnene fra Lindegårdsvej 11 i Charlottenlund og deres opvækst i 1950’erne. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

Arbejderne på Niels’ fars bogbinderværksted bliver vrede, da fire medarbejdere bliver fyret. De arrangerer en strejke og en fysisk blokade for at få de fire genansat og for at tvinge virksomheden til at indgå overenskomst med fagforeningen. Nu bliver Niels på 15 år nødt til at finde ud af, hvad han egentlig selv mener om sagen. Står han på arbejdernes eller på sin fars side i sagen?Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

I denne bog fortælles om en af de mest særegne perioder i dansk børnelitteraturs historie. Tiden er 1970'erne, hvor den socialistiske børnebog var den helt dominerede litteratur for børn i det meste af årtiet.I bogens første del belyses denne litteratur i forhold til sin samtid, og den relateres til den udbredte venstredrejning i samfundet som sådan især inden for kulturliv og undervisning.Anden del fortæller om seks af periodens mest markante forfatterskaber, bl.a. Bent Hallers, Hans Ovesens og Torben Weinreichs.

I denne bog fortælles om en af de mest særegne perioder i dansk Børnelitteraturs historie. Tiden er 1970’erne, hvor den socialistiske børnebog var den helt dominerede litteratur for børn i det meste af årtiet.I bogens første del belyses denne litteratur i forhold til sin samtid, og den relateres til den udbredte venstredrejning i samfundet som sådan – især inden for kulturliv og undervisning.Anden del fortæller om seks af periodens mest markante forfatterskaber, bl.a. Bent Hallers, Hans Ovesens og Torben Weinreichs.

Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik beskæftiger sig med børnelitteraturens egenart. Børnelitteraturen beskrives som en del af det skrevne sprogs og litteraturens historie. Der gøres rede for den omfattende forskning i, hvad der karakteriserer børnelitteratur, lige fra 1960´ernes adaptationsforskning til den nyeste forskning, som ser på forholdet mellem forfatter og værk og mellem værk og læser.  Den stadigt tilbagevendende diskussion om børnelitteraturen som kunst og pædagogik tages op og sættes ind i en samfundsmæssig, pædagogisk og æstetisk sammenhæng. Konklusionen er, at nok er kunst og pædagogik ikke det samme, men de er heller ikke hinandens modsætning.  ForfatterenTorben Weinreich, f. 1946, er professor og leder af Center for Børnelitteratur ved Danmarks Lærerhøjskole. Han har tidligere selv skrevet børnebøger, hvortil kommer en lang række bøger om børnelitteratur, bl.a. Børns Bøger (1985, 3. udg. 1996), Askepots sko (1992), Skråt nedad (1994) og Reuters Verden (1996).  Denne 2. udgave er suppleret med en artikel om "Den fortællende læser", der uddyber bogens tanker om børnelitteraturens egenart med særligt henblik på læserens konstruktion af teksten.

62% af de 14-15-årige læser bøger i større eller samme omfang, som da de var 9-12 år. 56% af de 14-15-årige læser aldrig eller sjældent bøger, de selv har valgt, i deres fritid. 10% læser næsten hver dag - 15% læser flere gange om ugen - 19% læser flere gange om måneden - 44% læser sjældent - 12% læser aldrig.  Disse to konklusioner på undersøgelsen af de 14-15-åriges læsevaner kan synes modstridende, men er det ikke. Alt tyder nemlig på, at aldersgruppen læser en del, men at det, der læses uden for skolen, i vid udstrækning har forbindelse til skolen (danskundervisningen). Det viser sig også deri, at flere af de bøger, som de adspurgte havde læst den foregående måned, tydeligvis er bøger, som også bruges i skolen. De adspurgte henviser selv i stort omfang til skolen, når de fortæller, om de læser mere eller mindre end før.  Den første indgående undersøgelse af de 14-15-åriges læsevaner herhjemme viser, at disse unge læser en del i deres fritid, men også at en meget stor del af læsningen er igangsat af skolen, som dermed får indflydelse på både læsningens omfang og art. Den selvvalgte fritidslæsning udgør en langt mindre del, end tilfældet er hos de 9-12-årige. De fleste unge vil gerne læse bøger, men oplever, at de ikke har tid til det, fordi der er så meget andet, de skal nå: lektier, venner, sport og medier som tv, video og computeren. Undersøgelsen viser også, at flere og flere unge har tv, video og computer på eget værelse. Der tegnes et billede af ofte stressede unge, som gerne vil det hele, men ikke kan nå det - man aner den dårlige samvittighed.  I undersøgelsen, som blev gennemført i januar og februar i år, deltog 417 elever i 8. og 9. klasse, hvor langt de fleste er 14 eller 15 år. Eleverne var fordelt over hele landet og på forskellige skoletyper. Undersøgelsen er rapporteret i Anette Steffensen og Torben Weinreichs "Den dyrebare tid - de 14-15-åriges læsevaner", som er udkommet i Center for Børnelitteraturs skriftserie på Roskilde Universitetsforlag. Her udkom også sidste år rapporten "Børn læser bøger" om de 9-12-åriges læsevaner.

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 er den anden artikelsamling udgivet i Center for Børnelitteraturs skriftserie.  Anna Skyggebjerg: Den fantastiske fortælling i børnelitteraturteoretisk belysning  Niels Dalgaard: Afgrunde og grønne pletter - dystopi og modutopi i science fiction for unge  Anette Steffensen: Astrid Lindgrens eventyrform  Helene Høyrup: Hvem var den lille havfrue? Billedet, barnet og kulturen mellem H.C. Andersen og Disney  Torben Weinreich: Den fortællende læser - i bidrag til udviklingen af en teori om mødet mellem tekst og læser  Bodil Kampp: Komplekse narrationer - andre fortællinger  Hans-Heino Ewers: Børne- og ungdomslitteratur - litteratur i pædagogikkens tjeneste eller selvstændig digtekunst?

Bogen handler om formidling af historie i undervisningsbøger for folkeskolen og gymnasium. Om hvilken historie, der formidles, hvordan den formidles og om den bagvedliggende dannelsestænkning. Marianne Poulsen skriver om "Marked og meninger - om bøgernes gennemslagskraft", Torben Weinreich om "Besat og befriet - besættelsen i folkeskolens historiebøger" og Karl-Johann Hemmersam om "Fortid i forandring - vikingetiden i gymnasiets historiebøger".

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 er fjerde artikelsamling udgivet i Center for Børnelitteraturs skriftserie.  Bogen indeholder følgende artikler:Torben Weinreich: Litteraturens kanon - og børnelitteraturens  Tom Jørgensen: Skolebibliotekets kanon  Helene Høyrup: Børnelitteratur og kanon. Nogle teoretiske problemstillinger i forbindelse med 1800-tallets børnelitteratur  Kimberley Reynolds: Synsvinkler på barndommen - børnelitteraturforskningens betydning for konstruktionen af forskellige versioner af barndommen  David Rudd: Betingelser for børnelitteraturens mulighed  Maria Lassén-Seger: Vem vill bli vuxen? Metamorfosmotivet i barn- och ungdomslitteraturen  Anette Øster Steffensen: Den samme fortælling i to versioner - Om Astrid Lindgrens Mio, min Mio på svensk og dansk  Formålet med udgivelsen af årbogen Nedslag i børnelitteraturforskningen er at præsentere en større, fagligt funderet og interesseret offentlighed for den nyeste nationale og internationale børnelitteraturforskning. Det er således hensigten at vise udviklingen og bredden i den danske børnelitteraturforskning, men også gennem oversættelser at introducere markante udenlandske forskere.