Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Torsten Faber

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 10%
    af Allan Engquist, Birgitte Brandstrup & Torsten Faber
    412,95 kr.

    Klik her for at hente lommevejledningen.Bogen beskriver væskers og elektrolytters farmakologi, fysiologi, patofysiologi og metabolisme. Den er primært skrevet til sygeplejersker og læger, der behandler patienter inden for de kirurgiske, medicinske og anæstesiologiske specialer, hvor væske-, elektrolyt- og ernæringsproblemerne er størst.Rationel væske- og elektrolytbehandling er en stærkt opdateret og moderniseret 3. udgave af Allan Engquist’s klassiker foretaget af Birgitte Brandstrup og Torsten Faber. Forfattertrioen favner emnet bredt og bogen er dybt forankret i den kliniske hverdag.Intravenøse væsker er blandt de mest benyttede lægemidler i verden og anvendes i alle specialer på alle sygehuse, i præhospitalsbehandling, på hospice o.a. De benyttes som behandling af dehydrering, blødning og shock, men også som ernæring og opløsningsmiddel for anden medicin. Alle som bliver opereret får intravenøs væskebehandling, og korrekt anvendt kan intravenøse væsker være livreddende.Bogen kan anvendes i det daglige kliniske arbejde som opslagsbog i forbindelse med behandling af den enkelte patient. Det er desuden forfatternes håb, at bogen også kan anvendes i undervisningen af medicinstuderende og andet sundhedspersonale med behov for viden om væske- og elektrolytbehandling.

  • af Jan Bonde, Anni Roikjær, Mette Rosendahl-Nielsen & mfl.
    268,95 kr.

    Intensiv terapi er behandling, observation, diagnostik og pleje af patienter med svigt eller truende svigt af et eller flere organsystemer.Intensiv terapi og sygepleje tager udgangspunkt i kroppens organsystemer. En række kapitler behandler de forskellige organsystemer, og fokus er i disse kapitler lagt på at opdage dysfunktion og/eller et truende svigt af organsystemet. Årsager til, symptomer på og diagnostik af forstyrrelser i eller svigt af organsystemet beskrives. Desuden forklares om monitorering, behandling og pleje af patienten, og der er grundige beskrivelser af anvendte monitoreringsmetoder.Bogen indeholder også en række mindre kapitler om medicinadministration, sedation og smertebehandling, ernæring samt væske- og elektrolytbehandling. I disse kapitler er vægten lagt på at forklare, hvilke særlige forhold man skal være opmærksom på, når det drejer sig om kritisk syge patienter.Endelig indeholder bogen et større kapitel om infektioner. Her beskrives årsager til nedsat immunforsvar hos intensivpatienter og symptomer på og udredning af infektioner hos denne gruppe. Kapitlet indeholder også særlige afsnit om infektiøse lungelidelser, sepsis, systemisk inflammatorisk responssyndrom og multiorgandysfunktion.Bogen er forsynet med en liste over de anvendte forkortelser, og et omfattende register gør, at den også er velegnet som opslagsbog.Bogen er skrevet til sygeplejestuderende, men den kan også anvendes som en introduktion til området af medicinstuderende og sygeplejersker ved specialuddannelsen i intensiv sygepleje. Nye sygeplejersker på intensiv afdeling og sygeplejersker, som ønsker at få genopfrisket deres viden om intensiv terapi, kan også læse med.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.