Bøger af Tove Meyer

Guds Palet var Tove Meyers (1913-72) debut som forfatter. Digtsamlingen udkom oprindeligt i 1935. Digtene rummer en nyromantisk og poetisk, konventionel bundethed. En form Tove Meyer senere brød med.

I Skygger paa Jorden fra 1943 præsenterede Tove Meyer (1913-72) en mere personlig og søgende modernistisk stil. Tove Meyers forfatterskab bliver i et efterord introduceret af Asger Snack.

Digtsamlingen Brudlinier fra 1967 af Tove Meyer (1913-72) blev hendes sidste. I denne og i Havoffer kommer hendes mørke sider tydeligst frem. Interessen for hendes forfatterskab blev fornyet med disse digte. Samlingen sikrede hende en plads for eftertiden som en digternes digter, værdsat af blandt andre Poul Vad, Jørgen Gustava Brandt, Merete Torp og Søren Ulrik Thomsen.

Drømte dage af Tove Meyer (1913-72) er en digtsamling, hvor forfatteren eksperimenterer med sprogets billeder og usædvanlige ordsammensætninger. Hun skriver i en personlig og søgende modernistisk stil.

I Tove Meyers (1913-72) digtsamling Efter Regn fra 1940 afløses den overvejende symbolistisk besyngende tone og de lidt arkaiske gloser af et surreelt præget billedsprog.

Havoffer udkom oprindeligt i 1961. I forhold til tidligere digtsamlinger fik naturlyrikken i Havoffer nye, farlige undertoner. Tove Meyer levede 1913-72.

Tove Meyers digte Skygger paa Jorden udkom 1943. Samlingen er organiseret i to dele, som bærer de megen sigende titler Riget indeni og Skygger paa Jorden. På den ene side det indre liv, på den anden side den ydre verden.Asger Schnack skriver i sit efterskrift: Vi befinder os under Anden Verdenskrig, så skyggerne kan forstås som krigens ufredsskygger. Men hele tiden, når der tales om aktuelle forhold som landflygtighed og krig, er det også indre sjælsfænomener, det handler om. Der er hele tiden en gliden fra verden til verden, sansningerne og de ydre erfaringer står i gæld til den indre smerte, ekstasen eller drømmens mystik – og omvendt.Skyggerne er således ikke først og fremmest krigens skygger, men snarere (jf. titeldigtet) et udtryk for en platonisk opfattelse af tilværelsen, hvor vi lever i en skyggeverden, som slører for den egentlige – åndelige – verden, som vi kan lære at se. En skematisk opdeling af virkeligheden, som er mere teori end erfaring, men som ikke desto mindre gennemtrænger flere af digtene som en splittelse mellem det ideelle og det sansede. Endelig, og det er måske det vigtigste, optræder skyggen som digterjegets personlige skygge, som et billede på en indre, udspaltet ’mørk’ side af sindet, der forfølger det lyse jeg.Tove Meyer udgav i alt seks digtsamlinger, fra debuten Guds Palet 1935 til Brudlinjer 1967. Hele hendes forfatterskab er, som Asger Schnack skriver, kendetegnet ved en bevægende fragt af følelse, der indeholder smerte, iblandet en skær lykkefølelse. Den grundlæggende oplevelse er mystisk, og hvor digtene samler sig til klarsyn, er de udtryk for en surrealistisk betonet indsigt i livets helhed, dets bagvedliggende rum, hvor et højere identitetstab kan opnås, en gåen op i universet, men ikke ligetil eller gratis.Mærkeligt, det altid er Schade og Gustaf Munch Petersen, vi skal læse. Tove Meyer fortjener bedre. Hun skriver – i Skygger paa Jorden: Højt over vort Hoved gaar Solen men under os Skyggernes Hær tegner onde Karrikaturer af denne vor jordiske Færdog videre Som sorte Flammer de slikker langs Klodens buede Hvælv fortærer alt hvad de støder paa – fortærer til sidst os selv.

Digte udvalgt og genudgivet af hendes mand Poul Nakskov. I samlingen bevæger Tove Meyer (1913-72) sig fra barndomserindringer og en lyrisk 30-modernistisk stil til et voldsommere og mere abstrakt og moderne udtryk.