Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Ulrik Gräs

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ulrik Gräs
    206,95 kr.

    GALGENFUGLE er en samling alvorsmuntre noveller om livet og døden og mordet på sig selv. Det sker for egen hånd – med et reb om halsen, under indtagelse af sprut og piller, med et jagtgevær eller en skumpistol, med hovedet i gasovnen, et styrt fra en bro, et udspring fra en altan, mellem jernbanens sveller og druknedøden i det store hav. Overlagt, overrumplende og chokerende, i afmagt og fortvivlelse, affekt og vrede.Det sker for børn, unge og ældre – og især mænd, men også kvinder, udstødte, afviste og forladte, enegængere, særlinge, uforløste, drømmere og fantaster.De tolv noveller handler om ensomhed, ære, skam, skyld og straf. Om vrede, fortvivlelse og afmagt. De handler om de udstødtes konflikter, om outsiderens afmægtighed og den utilpassedes fravalg, når livet ikke længere forekommer at være livet værd.Ulrik Gräs (f. 1940) debuterede 1965 med Mandskabet (noveller) og brød igennem med Boulevardparken (1973). Siden fulgte romanerne 101 kilometerstenen, Elskere elsk, Stammerne, Hjerteslag og Her og altid. Efter årtusindskiftet udkom de store ekspressive romaner, Berusede by, Lido, Gongong og Loop (2006-2016) samt novellesamlingen Uparfumeret. Ulrik Gräs har modtaget flere priser for sine bøger, bl.a. Martin Andersen Nexø-prisen, Harald Kidde-prisen, Poul (Poeten) Sørensen-prisen og Hans Lyngby-Jepsen-prisen.

  • af Ulrik Gräs
    44,94 kr.

    Lido er en roman om fire drenges opvækst i 1950’erne – deres prægning og drømme ved indgangen til voksenlivet. Det er samtidig et myldrende og farverigt portræt af en købstad, en tid og dens mennesker. En fortælling om væksten og udviklingen efter Anden Verdenskrig, om fædre og sønner, deres uløste og uforløste konflikter, mens et mord – Nina-mordet – ryster byen.Romanens fire drenge vokser op under forskellige vilkår. Buller er tyggegummifabrikantens søn fra det øverste borgerskab. Tues far driver et farveri midt i byen – hans biologiske far er en kendt forfatter med en nazistisk fortid. Tino hører hjemme i småborgerskabet: Hans far er frimurer og rejsende i sølv og guld. Tor er proletardrengen med en far, der ryger ud og ind af den lukkede. Fælles for dem er det anspændte forhold til deres fædre og en rasende sult på det voksenliv, de alle står på tærsklen til.

  • af Ulrik Gräs
    44,94 kr.

    Vi er i slutningen af 1980’erne. Udstationeret for IBIS sidder den unge, danske journalist Tino i præsident Ortegas Nicaragua. Han er mildt sagt desillusioneret over udviklingen i landet efter sandinisternes revolution. Og et brev fra vennen Wilfred bringer ham tilbage til Danmark og den jyske fjordby (der ligner Vejle), hvor SF med borgerlig opbakning har fået sin første borgmester. Et nyt socialistisk dagblad – Morgendagen – er på vej under Wilfreds idealistiske ledelse og det projekt vil han have Tino med på.Bladets økonomiske bagmand er den entreprenante rigmand Buller, Tinos barndomsven, der har overtaget sin fars firma og ekspanderer i både Mellemøsten, Rusland og Zimbabwe, hvilket bringer Robert Mugabe til byen. Buller satser samtidig på udvikling af trofæjagt i Afrika og fabrikation af medicinsk tyggegummi, men kommer på kant med sit forskerhold, hvorfor pastor Moses datter Karen som chef for forskerholdet dukker op for at løse problemerne.Karen besøger også sin far og tager et opgør med ham, mens han involveres i en ny strid, da hans hjælpepræst, mor til fire, indleder et lesbisk forhold til et kvindeligt medlem af menighedsrådet. Pastor Mose vil have hende afsat og det fører til aktivisme og demonstrationer og truer med splittelse i folkekirken.Loop er en selvstændig fortsættelse af Gongong fra 2011. Romanens centrale figurer er personer, hvis kendetegn er deres fælles opvækst i byen, men under vidt forskellige forhold. Kredsen fra barndommen mødes igen som voksne i et eksistentielt drama om politisk og moralsk desorientering, om venstrefløjens politiske kompas og mediernes rolle i tiden op mod murens fald. Romanen handler samtidig om uhellige alliancer, mænds prægning og kvinders oprør.

  • af Ulrik Gräs
    171,95 kr.

    UPARFUMERET består af ti stramme beske og barske fortællinger med en ram lugt omkring desperadoer utilpassede drenge og mænd på kant med omgivelserne og på grænsen til en katastrofe. Novellerne fokuserer på ære og skam og angst for det fremmede. De indskriver outsiderens positioner traumatiserende barndomsoplevelser mobning og stalking og mænds skyggesider med de mest uhyggelige konsekvenser. Ulrik Gräs (f. 1940). Debuterede som forfatter i 1965 med novellesamlingen Mandskabet. Mest kendt er han som romanforfatter med bl.a. de store ekspressive episke romaner Berusede by (2000) Lido (2006) og senest Gongong (2011) hans tiende roman og en vigtig brik i forfatterskabets mosaik fra den danske provins. En ny roman er planlagt til udgivelse i foråret 2016. Ulrik Gräs er blevet belønnet med litterære priser: Martin Andersen Nexø-prisen Harald Kidde-prisen Poul (Poeten) Sørensen-prisen og Hans Lyngby Jepsen-prisen.

  • af Ulrik Gräs
    44,94 kr.

    De er unge under den kolde krig, hungrende efter liv og forandring. De drømmer om at slippe fri af forældregenerationens skygge, dens sociale og moralske regler og følelse af skyld og skam fra krigens tid.Journalisteleven Tino, gymnasiasten Tor og idémageren Buller spejler sig i tidens film og digtning i et forsøg på at finde fodfæste og mod til at forfølge deres drømme. Alle er på vej væk med deres håb om en anderledes fremtid. Ad hver sin vej prøver de sig frem i et spændingsfyldt felt præget af opbrud og den verden af nye muligheder, der åbner sig først i 60’erne.Gongong er en konfliktfyldt fortælling om at være ung og håbefuld i den danske provins, mange er rundet af og bærer i sig. Men det er også en fortælling om konflikter – opslidende og lokale stridigheder der trækker spor tilbage til krigens tid. Romanen er en selvstændig fortsættelse af Lido fra 2006.Ulrik Gräs (f. 1940). Debuterede som forfatter i slutningen af 1960’erne. Gongong er hans tiende roman og en vigtig brik i forfatterskabets mosaik fra den danske provins. Senest udkom romanerne Berusede by (2000) og Lido (2006).Læs interviews med Ulrik Gräs i Information og Kristeligt Dagblad. Læs aktuelt forfatterportræt i Jyllands-Posten.Lyngby Jepsen-prisentil Ulrik GräsUlrik Gräs modtager 13. maj Hans Lyngby Jepsen-prisen for den anmelderroste roman Gongong, som udkom på Tiderne Skifter sidste år. I motiveringen hedder det: ”Med prægnante betegnelser som det mangfoldiges talsmand, byens samvittighed, tidsånden og engagement in mente, er Ulrik Gräs (…) det helt naturlige valg, når Hans Lyngby Jepsens liv og virke danner baggrund for uddelingen af denne pris.”Hans Lyngby Jepsen satte i et halvt århundrede sit præg på dansk litteratur. Overrækkelsen finder sted i Huset i Aalborg, hvor Lyngby Jepsen voksede op.Pressen skrev:"Tænk Dem en prosa lige så ekspressiv og lyrisk som Tom Kristensen og Johannes V. Jensen tilsammen, men samtidig så deskriptiv og episk som Henrik Pontoppidan eller Tage Skou-Hansen. Føj hertil en ostentativ, scenisk fremvisende evne, dramatisk som Herman Bang og i nyere tid Helle Helle og De har en vis idé om vingefanget i Ulrik Gräs’ stofmættede og atmosfærefyldte roman om menneskeskæbner og social konflikt i en provinsby i Danmark. (...) Hvad forfatteren angår, den nu 71-årige Ulrik Gräs, må man sige, at han med denne storslåede, stofrige, gennemresearchede, men også overlegent velskrevne roman går alle 12 omgange for Vestbyen og vinder suverænt på point." - Information"Med Gongong har Ulrik Gräs afsluttet en kolossalt interessant og bemærkelsesværdig romantrilogi om efterkrigstidens danske værdikamp og løsrivelsen fra nazistisk okkupation, reaktionære konventioner og konform konservatisme.Og hovedpersonerne slipper vi midt i en række personlige og politiske rystelser, der indvarsler en ny runde, en ny kamp, en ny tid." - Weekendavisen"Ulrik Gräs har med sin roman ramt lige i solar plexus af en tid fuld af opbrud og ankomster, bid og strid. (...) en historisk-kulturel øjenåbner fortalt med et formidabelt overblik." - Kristeligt Dagblad''Gräs skriver funklende klart og i et detaljemættet sprog med skiftende perspektiv imellem de forskellige personer. Det er satirisk og revsende men uden at forflade stoffet eller forfalde til letkøbt fordømmelse. Romankunst med stort R.'' - Berlingske"Det ulmer i denne roman, der kan virke rasende og afmægtig i sin beskrivelse af logers og socialdemokratisk pamperi, sammenspisthed og enevælde. Det kan virke grovkornet og ramsaltet, men det er netop dette raseri, der gør den rationelle Gräs til sådan en levende og læseværdig forfatter. Bogen er jo skrevet med passion og indignation, men det er ikke med passion for en funden sandhed. Udgangen er åben - og kræver en fortsættelse om den ungdom, der gjorde sig fri." - Nordjyske Stiftstidende"Sublimt. Gräs skriver så fortættet og frodigt og vidende, at man lige skal »synke« lidt mellem kapitlerne. Men samtidig så elementært underholdende og interessevækkende, at man hurtigt mander sig op og læser videre." - Jydske Vestkysten"Gongong er, som alle Gräs' bøger, utrolig velskrevet, underholdende og gennemresearchet, så tiden fremstår lysende klar trods dens ofte grumsede karakter. Forfatterskabet er sammen med Bent Vinn Nielsen og Kirsten Thorup nok det bedste, vi har af moderne arbejderlitteratur." - Dagbladet Arbejderen"Glimrende og velskrevet satirisk portræt af et provinssamfund og den unge generation anno 1960." - Lektørudtalelse"Gongong er en selvstændig fortsættelse af Lido fra 2006, men den kan så afgjort stå alene, og man kan ikke undgå at tænke på andre store generationsromaner som fx Tom Kristensens Hærværk." - Bogmarkedet"Det stærkeste i Gongong er de fotografiske beskrivelser af tid og sted, af tidens vaner og fornøjelser, af en jysk provinsby med social diversitet. Ulrik Gräs husker sansenært, og han har meget at fortælle om." - Jyllands-Posten''Forfatteren Ulrik Gräs har med sin seneste roman fra en dansk provinsby, »Gongong«, slået sit mesterskab fast....Bogen burde være tvungen læsning i folkeskole og gymnasium, for bedre introduktion til afskeden med krigens traumer og ankomsten til en ny måde at fortolke verden på gives næppe.'' - Helsingør Dagblad

  • af Ulrik Gräs
    228,95 kr.

    De er unge under den kolde krig hungrende efter liv og forandring. De drømmer om at slippe fri af forældregenerationens skygge dens sociale og moralske regler og følelse af skyld og skam fra krigens tid. Journalisteleven Tino gymnasiasten Tor og idémageren Buller spejler sig i tidens film og digtning i et forsøg på at finde fodfæste og mod til at forfølge deres drømme. Alle er på vej væk med deres håb om en anderledes fremtid. Ad hver sin vej prøver de sig frem i et spændingsfyldt felt præget af opbrud og den verden af nye muligheder der åbner sig først i 60 erne. Gongong er en konfliktfyldt fortælling om at være ung og håbefuld i den danske provins mange er rundet af og bærer i sig. Men det er også en fortælling om konflikter opslidende og lokale stridigheder der trækker spor tilbage til krigens tid. Romanen er en selvstændig fortsættelse af Lido fra 2006. Ulrik Gräs (f. 1940). Debuterede som forfatter i slutningen af 1960 erne. Gongong er hans tiende roman og en vigtig brik i forfatterskabets mosaik fra den danske provins. Senest udkom romanerne Berusede by (2000) og Lido (2006).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.