Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen henvender sig særligt til dig, som er studerende på specialiseringsdelen ”Dagtilbudspædagogik” på pædagoguddannelsen. Udgivelsen er komponeret omkring bekendtgørelsens kompetencemål for netop denne specialisering.Du introduceres således til de temaer, der er centrale for denne del af pædagoguddannelsen, og udgivelsens 30 kapitler giver et grundigt og inspirerende afsæt for arbejdet med pædagogik i dagtilbud.Alle bogens kapitler indledes med et abstract, hvor kapitlets hovedpointer skitseres, og de afsluttes med en række refleksionsspørgsmål samt forslag til videre læsning. Ofte vil teorien desuden blive uddybet via eksempler fra praksis, illustrationer og modeller. Med udgivelsen får du et spændende grundlag for at udvikle din faglighed i forhold til dagtilbudspædagogik samt rig mulighed for at studere den evigt relevante forbindelse mellem teori og praksis.
Klæd dine pædagogstuderende på til at skrive den store afsluttende bacheloropgave. De studerende får med denne bog et overskueligt og konkret opslagsværk, som giver svar på alle de spørgsmål, det typisk trænger sig på, når bacheloropgaven skal påbegyndes. Bacheloropgaven er skrevet af række erfarne vejledere, der i en enkel og uhøjtidelig form beskriver alle projektets faser - fra de indledende overvejelser og gruppedannelse over problemformulering, informationssøgning og feltarbejde til analyse, skriveproces og mundtlig prøve. Bogen vil være med til at kvalificere processen, fokusere vejledningen og højne kvaliteten af det færdige produkt.
Pædagogik i skole og fritid henvender sig særligt til studerende, der har valgt specialiseringsdelen ”Skole- og fritidspædagogik” på pædagoguddannelsen, og udgivelsen er komponeret omkring bekendtgørelsens kompetencemål for netop denne specialisering.Bogen introducerer til de faglige temaer, der er centrale for denne del af pædagoguddannelsen, og dens 27 kapitler giver et grundigt og inspirerende afsæt for pædagogens arbejde i skole- og fritidsinstitutioner.Alle kapitler indledes med et abstract, hvori kapitlets hoverpointer skitseres. Sidst i kapitlerne er der en række refleksionsspørgsmål og forslag til videre læsning. Flere kapitler indeholder billedmateriale, links, modeller, illustrationer og cases, der bidrager til en alsidig og varieret læseoplevelse. Stikordsregisteret bagest i bogen gør det let at finde frem til centrale teoretikere og vigtige pædagogiske begreber i de forskellige kapitler.De 37 bidragende forfattere har alle fingeren på den pædagogiske puls, enten som undervisere og forskere på landets pædagoguddannelser, som forskere og professorer på danske og nordiske universiteter eller som konsulenter i relevante pædagogiske sammenhænge. Så med denne bog får du som studerende et godt grundlag for at udvikle sin professionelle faglighed inden for det skole- og fritidspædagogiske område.
Hvad kan social- og specialpædagogikken bruges til? Hvem retter den sig imod? Hvordan skal den udføres i praksis? Og hvordan uddanner man til den?Denne omfattende grundbog diskuterer alle disse spørgsmål – og flere til. Den er skrevet med særligt henblik på specialiseringen i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen, men er også aktuel at anvende på kandidat-, master- og diplomuddannelser, der beskæftiger sig med social- og specialpædagogik. Bogen tilbyder desuden inspiration og viden til pædagoger og andre fagpersoner inden for det social- og specialpædagogiske arbejdsfelt.For at gribe fagområdets mangfoldighed, er bogens kapitler skrevet af forfattere, der bredt repræsenterer professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og pædagogisk praksis. Alle har – på forskellig vis – dyb indsigt i og erfaring med det social- og specialpædagogiske vidensfelt.Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen 2. udgave er tilføjet en række nye kapitler og revideret i forhold til nyeste forskning på området. Bogen er redigeret af Tim Vikær Andersen, der er lektor på Pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole.
Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning. Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.
Social- og specialpædagogik i teori og praksis handler om vigtigheden i at kunne anlægge forskellige perspektiver, om forskellige forståelsesformer og ikke mindst om, hvor vigtigt det gode møde mellem mennesker er. Kapitel 1-8 fokuserer på den teoretiske indføring i feltet, mens kapitel 9-13 giver en række praktiske cases og eksempler på, hvordan man kan arbejde med social- og specialpædagogik. Både teori- og praksisdelen beskæftiger sig med fagets tre overordnede målgrupper:• Børn og unge med særlige behov.• Mennesker med sociale vanskeligheder.• Mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.Bogen tilbyder ikke ét entydigt svar på, hvad social- og specialpædagogik er og bør være – hverken hver for sig og sammen – men flere forskellige. Den lægger dermed op til en diskussion af det pædagogiske arbejde inden for området samt til en faglig og kritisk diskussion af, hvad fagområdets opgave og funktion fremadrettet skal være.Forfatterne er ansatte ved danske professionshøjskoler og universiteter eller har mangeårig praktisk erfaring med at arbejde inden for det social- og specialpædagogiske felt.
Et kritisk – men konstruktivt – blik på inklusion og på tværprofessionelt arbejde med inklusion og udsathed i forhold til børn og unge.Antologiens bidragydere analyserer og beskriver de forskellige forestillinger om inklusion og tværfaglighed i daginstitutioner og skole samt den praksis, der eksisterer, når emnet er inklusion, udstødelse af fællesskabet og samarbejde på tværs af fagligheder.Bogen beskæftiger sig både med de dilemmaer, muligheder og udfordringer, der kan opstå i forhold til de børn og unge, der befinder sig på grænsen af fællesskabet, og dem, der gør sig gældende for de professionelle, der skal samarbejde om inklusionsopgaven med afsæt i forskellige fagligheder.Den er redigeret af Bjørn Hamre (DPU) og Vibe Larsen (UCC), som også har bidraget til bogens kapitler. De øvrige bidragydere er Ditte Tofteng, Mette Bladt, Üzeyir Tireli og Tekla Canger (alle UCC), Anne Morin, Lotte Hedegaard-Sørensen, Janne Hedegaard Hansen, Morten Timmermann Korsgaard, Line Lerche Mørck og Helle Rabøl Hansen (alle DPU), Maja Røn Larsen, Crisstina Munck (begge RUC) og Julie Allan (Birmingham University).
Når unge i dag skal vælge deres vej i livet, er mulighederne mange, og risikoen for at snuble stor. Det stiller store krav til de professionelle, der arbejder med de unge. Unges livsvilkår præsenterer en nuanceret forståelse af de udfordringer, som unge møder i overgangen fra barn til voksen. Bogen omhandler generelle forhold, for eksempel unges identitetsdannelse, de professionelles mulighed for at løfte den sociale og pædagogiske opgave, medialiseringen af de unges verden samt den rolle, der fra politisk hold er tiltænkt de unge som konkurrencesamfundets spydspidser. Bogen kommer også ind på problemstillinger, der gør sig glædende for forskellige grupper af unge i udsatte positioner. Hvad sker der for eksempel, når en ung, der er i kontakt med de sociale myndigheder, fylder 18 og bliver myndig? Hvordan oplever drenge med minoritetsetnisk baggrund skolen? Og hvilken rolle kan interesseorganisationer spille for en unge med handicaps identitet? Unges livsvilkår er en lærebog, skrevet af forskere og undervisere fra forskellige professionsuddannelser. Hensigten er at give såvel praktikere, der arbejder professionelt med unge, som studerende og undervisere på professionsuddannelserne en større indsigt i og forståelse for kompleksiteten i de unges livsvilkår og dermed kvalificere den professionelle indsats yderligere.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.