Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Vibeke Stenov

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Tine Tjørnhøj-Thomsen, Bjørn E. Holstein, Bjarne Bruun Jensen, mfl.
    538,95 - 668,95 kr.

    Dette er 7. udgave af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE, der for længst har skrevet sig ind som en klassiker inden for områderne forebyggelse og sundhedsfremme. Bogen har over en periode på 35 år fået status af et alment accepteret opslagsværk og er en foretrukken grundbog på en række professionsbacheloruddannelser samt på kandidatuddannelser som medicin,folkesundhedsvidenskab og sociologi. Siden den første udgave udkom i 1986, har værket behandlet centrale områder inden for forebyggelse og sundhedsfremme og har for hver ny udgave afspejlet den aktuelle udvikling inden for området og i samfundet som helhed.Forebyggelse og sundhedsfremme har i de senere år fået en stadig mere central rolle i sundhedsvæsenet. I dag er inddragelse af brugeren og dennes aktive rolle blevet endnu mere afgørende, ligesom klimalovgivning og de seneste ændringer i sundhedslovgivningen er nye vigtige tiltag. Derfor er der i denne udgave mere fokus på brugerinvolvering, udvikling af kompetencerog handlekraft, men også på individets egne værdier og præferencer. Mere generelt afspejler 7. udgave den nyeste udvikling i teori og praksis på tværs af sundhedsvæsenet, og der er gennemført et grundigt redaktionsarbejde for at forny bogen.Den praktiske virkelighed, hvor det forebyggende sundhedsarbejde udføres, udgør en rød tråd i samtlige udgaver af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE. Bogen rummer også en række teoretiske og metodiske kapitler, som giver læseren en solid forståelse af baggrunden for det praktiske arbejde. Denne kombination af teori og praksis gør bogen særdeles velegnet somlærebog for en bred målgruppe.

  • af Brian Fjelrad Johansen & Trine Ulriksen Hauge
    247,95 - 368,95 kr.

    Diabetes og evidensbaseret sygepleje er en dybdegående lærebog, der forener viden om diabetes med evidensbaseret sygepleje. Forekomsten af diabetes er stigende, og sygeplejersker står overfor nye udfordringer med bl.a. komplekse behandlingsbehov, forebyggende tiltag og tid som en knap ressource. Derfor guides læseren igennem 19 kapitler, hvor den forsknings-, udviklings- og erfaringsbaserede teori kobles direkte til klinisk praksis for at sikre, at mennesket med diabetes får den bedst mulige pleje og behandling.Bogens fokus er at give en dybdegående forståelse af sygdommen diabetes og de nyeste evidensbaserede tilgange indenfor sygepleje til mennesket med diabetes. Bogen dækker alt fra patofysiologi og diagnostik, behandlingsstrategier, patientundervisning og forebyggelse af komplikationer til personlige patientfortællinger om at leve med diabetes som barn, ung og voksen. Desuden er bogen pædagogisk opbygget med mange praktiske eksempler, faktabokse samt informative illustrationer, der hjælper med at omsætte teorien til virkelighedsnær praksis.Kapitlerne i bogen er skrevet af kliniske sygeplejespecialister og forskere, der er en uundværlig ressource for at sikre den rette evidensbaseret sygepleje og behandling til mennesker med diabetes. Desuden bidrager mennesker, som lever med diabetes, samt en sygeplejestuderende med deres oplevelser med diabetes i henholdsvis et hverdags- og et uddannelsesperspektiv.Bogen henvender sig til både sygeplejestuderende og erfarne sygeplejersker. Andre fagprofessionelle, der er i tæt kontakt med mennesker med diabetes, kan også have stor gavn af bogen. Bogens forfattere er Mia Andresen, Mette Due-Christensen, Karina Kudahl Hansen, Trine Ulriksen Hauge, Gitte Stenholt Horn, Nanna Lind, Jane Hyldgaard Nielsen, Annesofie Lunde Jensen, Brian Fjelrad Johansen, Susanne Holm Kristensen, Anne Sophie Mathiesen, Maria Mommer, Anette Højer Mikkelsen, Jane Hyldgaard Nielsen, David Rasmussen, Mette Juel, Jette Rørstrøm, Vibeke Stenov, Rikke Trangbæk, Else Godsk Vestergaard & Jytte Vidriksen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.