Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”Hjernetumorfortællinger” indeholder 23 personlige fortællinger om mødet med hjernetumor. Livshistorierne er skrevet af både hjernetumorramte og pårørende. Det er unikt at få et indblik i begge sider. Der er også udtalelser fra fagpersoner bagerst i bogen. Antologien er til alle, der er ramt af eller er tæt på livstruende sygdom. Vi er både med på hospitalet og i hjemmet. Bogen rummer en samling af personlige historier om, hvordan det føles at miste en del af sig selv, og om at miste eller leve videre med ens nærmeste, der lever med en større eller mindre hjerneskade. De selvbiografiske beretninger i “Hjernetumorfortællinger” kan starte vigtige og svære samtaler. Sygeplejerske Elisabeth Rasmussen udtaler: “Jeg har læst Hjernetumorfortællinger med min sjæl og min personlighed, men også med de faglige briller. Jeg er blevet klogere på, hvordan jeg kan gøre en forskel, og sidder tilbage med en stor taknemmelighed. Historierne har radikalt ændret noget i mig.”Citater fra bogen: ”Jeg er helbredt, men ikke rask. Hjerneskadet og sanseforstærket.” Dagmar ”Jeg er taknemmelig for, at min dårlige hukommelse giver mig mulighed for at se alting med friske øjne igen.” Nivi ”Jeg kan sidde og iagttage ham, og bortset fra arret i panden og de ekstra ni år ligner han jo den mand, han var inden. Han lyder også som ham. Han kan lide at lave de samme ting, og han opfører sig næsten som inden. Men han er ikke den samme.” Anette
En selvbiografisk bog for dig, der har fået en livstruende diagnose eller er pårørende. Hvordan føles det at have en livstruende diagnose inde på livet? Og hvilke konsekvenser har det, når man bliver opereret i hjernen?Her kommer man tæt på 13 hjernetumorramte og 10 pårørende, der hver fortæller om deres møde med hjernetumor.Derudover er der korte interviews med en neuropsykolog, en neurokirurg, en kræftlæge og formanden for HjernetumorForeningen. Og terapeutiske og forløsende skriveøvelser.Jacob Birkler skriver i forordet: Denne bog kan bidrage til forståelse, der kan virke befriende for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Bogen handler ikke om sygehistorier, men om livsfortællinger, hvor sygdom er med. (…)Det er beretninger om kærlighed, der blandes med sorg, men også vilje, der blandes med magtesløshed. Følelserne står sjældent alene, men vikles sammen på måder, vi mindst forventer det. Stærkest står måske taknemmeligheden, som de fleste af bogens fortællere føler.”
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.