Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Viggo Madsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Viggo Madsen
    119,95 kr.

    Viggo Madsens tidligere udgivelserBrandmand på to hjul (roman, 1966), Samlejeg (noveller og digte, 1969), Detektivklubben 1-8, (børnebøger 1971-80), Afføringsbilleder (noveller, 1972), Dobbeltgængeren tripper (digte, 1973), Længslen er sin egen vampyr (digte, 1976), Selvbeflyvning (digte, 1980), Livet er den fattige mands udgave af evigheden (digte, 1983), ”Jeg-er-her-allerede”-princippet (digte, 1985), Kroppen er en genvej (digte, 1989), Forlang mirakler på den sidste dag (digte, 1991), Jeg træder ud (digte, 1992), Håndtegn uden hånd (digte, 1994), Vær folk som går forbi (digte, 1998), En flodhest går om hjørnet (digte, 2000), Boffels Hotel (fortælling, 2000), Face Values (digte på engelsk, 2000), Denne verdens digte (digte, 2001), Patent på tilværelsen (noveller, 2004), Grænsefladning (digte, 2005), Konkregater (dadaismer, 2005), Forsiden er titlen (dadaismer, 2005), Tag og kys det hele fra os (digte, m. Naja Marie Aidt, 2006), Fremtiden hænger i garderobeskabet (2007), Haiku & Børnerim (katalog til Den Fynske Forårsudstilling, 2008), Virkeligheden kommer til byen (digte, 2009), Ønskebarn (drama, 2009), Luns af det levende (digte, 2009), Jegløse digte (digte, 2010), Litterær analyse – en Borges-idyl (parafrase, 2011), Malebog for voksne (vrøvlevers, 2013). Uddrag af bogen Ansigtsløftning Livet er en hemmelighed vi har sammen, smuk som et hukommelsestab ved midnat Tanker som snegle på væggen og myrer, som myrer overalt Mit råd, nu som før: Vask hænder, det hjælper! Du har endnu det bedste til gode Om forfatteren Viggo Madsen (f. 1943) debuterede i 1966 med romanen Brandmand på to hjul og kan altså med nærværende digtsamling fejre sit 50-års forfatterjubilæum.

  • - udvalgte digte 1963-2002
    af Viggo Madsen
    168,95 kr.

    En af mange grunde til at samle Viggo Madsens digte er, at de ellers er svære at få fat på. I over 25 år dukkede de med ujævne mellemrum op fra undergrunden og påkaldte sig kun af og til opmærksomhed ud over venne- og andre kredse. Jo, Viggo Madsen var allerede i midten af 60´erne en håbefuld ung modernist, der nok vidste, hvordan spillereglerne var, hvis man ville begå sig som håbefuld modernist, og som konsekvent overtrådte dem og derfor - modsat de håbefulde modernister fra dengang - overhovedet er værd at læse og høre på.Hør bare:Behag at være skabti GUDs billedeNyd bevidstheden omat være skabt på samme mådeHelt tilbage fra årene før debuten i 1966, altså tilbage til tekster fra 1963 og helt frem til 2002. Så langt spænder Viggo Madsens forfatterskab. De første hæfter med digte er blevet til kultsamlinger. Ikke til at opdrive for penge og selvfølgelig stjålet fra bibliotekets hylder (stor ære), ligesom karatebøger og hundebøger som regel bliver stjålet.Anledningen til udgivelsen er, at Viggo i 2003 runder de 60, og at han derfor efter at være i færd med at blive folkelig fortjener en rigtig tyk bog fuld af hans bedste digte.

  • af Viggo Madsen
    138,95 kr.

    Fætter Fims for fremtiden.Her er den så – bogen vi har savnet, siden vi forlod barndommens land og gik ind i de voksnes rækker, med ævl og bævl, vrøvl og ballade, slid og slæb!Farvel til lyst og leg – goddag til alvor, ansvar, og anstændighed! Keeping up appearances, som det så smukt hedder på engelsk! Hold på formerne for enhver pris! Ikke noget med at tabe ansigt i utide! Hellere synes end være.Vi er her jo slet ikke, mand!Og hvor har vi dog savnet det!Timerne, hvor vi sad bøjet over malebogen, med tungen i mundvigen, og farvelagde stregtegningerne i de fortrykte malebøger med fedtfarver eller farvelade – eller i de pædagogiske læsebøger, netop med plads til at vi kunne fordybe os – gøre os selv til en del af bogen.Det kan man nu igen! Fætter Fims forklarer følgevirkningen.Her, fra forlagets side, er bogen en seriefremstillet massevare. Men med din medvirken bliver den et unikum, hver eneste eksemplar forskellig fra de andre, enhver i sin egen ret.Så fat farverne og farvelæg Fims. Festlig, folkelig, fornøjeligt!Og så har den det rette pædagogiske anstrøg: Man kan tælle f’erne! Hvilken tekst har flest f’er? Hvilken har færrest?God fornøjelse!Om forfatteren:Viggo Madsen (f. 1943). Efter Viggos opvækst i diverse husvildebarakker og kælderrum, fik familien på 5 omsider egen herskabelige lejlighed på 27 m2 i Istedgade (indlagt koldt vand og eget toilet). I 1962 begav han sig ud i verden med en køjesæk i den ene hånd og en skrivemaskine i den anden for at påbegynde en uddannelse som bibliotekar ved Lemvig Centralbibliotek – og med den skjulte intention at blive digter.Han debuterede med Brandmand på to hjul (1966) og har sideløbende med en livslang karriere som bibliotekar i Vollsmose (afdelingsleder 1973-2000) udgivet en lang række digtsamlinger, f.eks. Kroppen er en genvej, Forlang mirakler på den sidste dag, Vær folk som går forbi, Fremtiden hænger i garderobeskabet, Jegløse digte og Virkeligheden kommer til byen. Senest har han udgivet Hip Hip (2012) samt dramaet Af med hovedet, skreg dronningen (2013).Bodil Høirup Madsen (f. 1967). Bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole i København, 1995. Elev på Billedskolen på Jagtvej, 2003-05, herefter firårig kunstuddannelse på AKI, Akademie voor beeldenden Kunsten, i Enschede, Holland.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.