Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sex, løgne, venskab og hemmeligheder.Amanda, Josefine og India er bedste veninder. De er hinandens fortrolige og deler alle livets sorger og glæder. Eller gør de? Alle tre påstår, at deres forhold er lykkelige, men bag facaden ser virkeligheden noget anderledes ud. Amanda siger, at hendes mand tilbeder hende som en prinsesse, men i virkeligheden er hun rædselsslagen for, at han ikke længere er tiltrukket af hende. Josefine joker med, at der er gået snavset vasketøj og leverpostejsmadder i hendes hverdag, men tør ikke fortælle, at hun føler sig overset og uelsket af sin mand. India påstår, at hun og kæresten er et fantastisk sted i deres liv, men afslører ikke, at hun dødkeder sig i forholdet og er besat af sin chef. Alle tre kvinder bærer på hemmeligheder fra fortiden, som påvirker deres handlinger i nutiden – og som gør, at de desperat forsøger at iscenesætte ”det perfekte liv”.
Da 18-årige Amalie under komiske omstændigheder møder Mr. Perfect, kunne hun ikke være mere lykkelig. Det eneste problem er bare, at han sporløst forsvinder efter deres første nat sammen. Aldrig glemt, men parkeret langt væk i Amalies hukommelse, flytter hun til den anden ende af landet for at studere og møder den charmerende Benjamin, som hun bliver kæreste med. Amalie er lykkelig, lige indtil hun uventet støder ind i Mr. Perfect igen, og gamle følelser blusser frem. Men kan hun tilgive, at han forsvandt ud af hendes liv uden at sige et ord? Tør hun give ham endnu en chance og risikere at miste alt det, hun har bygget op med sin nye kæreste? Romantisk trekantsdrama med sjove forviklinger, som fortælles på en humoristisk måde. Romanen skildrer sideløbende en ung piges tanker og bekymringer omkring kærlighed og selvværd, som mange kvinder vil kunne relatere til.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.