Bøger af Zygmunt Bauman

I de gode gamle dage var Rockefeller optaget af at eje stadig flere boreplatforme, bygninger, maskiner og jernbaner. I dag har den nye kapitalismes ikon, Bill Gates, gjort det til et succes-parameter, at nye produkter forsvinder lige så hurtigt som de lanceres for straks at blive afløst af noget lige så flygtigt. I Flydende modernitet viser Bauman sig endnu en gang som en blændende essayist med et sikkert blik for tidens paradokser og forskydninger – og for den usikkerhed som fraværet af normer skaber blandt samfundets svageste, der med god grund frygter at synke til bunds i udviklingens rivende strøm. Zygmunt Bauman var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, slog han sig i 1971 ned i England som professor i sociologi ved universitetet i Leeds. Bauman – der er en flittig gæst i Danmark – er forfatter til en lang række bøger, hvoraf mange er udkommet på dansk. Bogen er oversat fra engelsk efter Liquid Modernity af Tom Havemann.

I denne tankevækkende bog sætter den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman fingeren på et af de ømme punkter i vores postmoderne tilværelse: Fællesskabet. At være en del af et fællesskab giver på den ene side tryghed, men begrænser på den anden side vores personlige frihed. Bauman fremhæver at vi er nødt til at konfrontere fordi det er den eneste mulighed vi har, for at undgå fortidens fejltagelser. Globaliseringen, den nye kulturelle mangfoldighed, de nye krav i arbejdslivet og de nye roller i velfærdssamfundet udfordrer såvel samfundets fællesskabsnormer som det enkelte individ. At stille sig selv i centrum som handlende individ og samtidig erkende ansvaret for fællesskabet og handle derefter kræver en bevidsthed om personlige og almene værdier. Den diskussion tages op af Bauman i Fællesskab. Zygmunt Bauman (f. 1927) er professor emeritus ved universitet i Leeds, England. Oversat til dansk fra Community af Tom Havemann.

Fagre flydende verden er en samling af tekster fra Zygmunt Baumans forfatterskab de seneste ca. 15 år. Bogen samler centrale kapitler og tekster og tegner et portræt af Baumans samtidsdiagnose med fokus på centrale følelser og temaer som frygt, ondskab, lidelse og lykke samt refleksioner over sociologiens natur og rolle i samfundet.Bogen er redigeret af professor Michael Hviid Jacobsen, AAU, som også har forfattet bogens indledning og interviewet Bauman om tendenser og pointer i det sene forfatterskab.

I Modernitet og Holocaust undersøger den polsk-jødiske sociolog Zygmunt Bauman, hvad Holocaust - det nazistiske regimes ombringelse af 6 millioner jøder - kan lære os om modernitetens væsen. En af hans hovedpointer er, at menneskeudryddelserne ikke blot var et irrationelt tilbagefald til barbari. De forløb tværtimod "civiliseret", ved hjælp af også i dag gængse organiseringsformer såsom bureaukrati og instrumentel rationalitet.Derfor kan selve Holocaust hverken betragtes som et isoleret jødisk problem, ej heller alende forklares med henvisning til Hitlers tvangstanker, hans tilhængeres grusomhed og det moralske forfald, som hans ideer gav anledning til."Holocaust blev udtænkt og gennemført i vores moderne, rationelle samfund, på vores høje civilisatoriske stade, de menneskelige og kulturelle præstationeres tinde, og af denne grund udgør det også et problem for dette samfund, denne civilisation, denne kultur."Formålet med bogen er at indlemme den sociologiske, psykologiske og politiske lære, vi kan drage af Holocaust-begivenhederne, i samfundsinstitutionernes og borgernes selverkendelse og praksis. I sidste ende stiller den det centrale spørgsmål, om moral er noget, der læres, altså et socialt produkt, eller en uadskilleig del af selve den menneskelige eksistens.

Globalisering er på alles læber, et modeord næsten med status af trylleformular, der kan åbne samtlige porte til nutidens og fremtidens mysterier. Men som alle modeord også med en tendens til selv at blive mindre og mindre præcist, desto flere områder det foregiver at belyse. Derfor er det vigtigt – som Zygmunt Bauman gør med sin bog – at sprede noget af den tåge der omgiver udtrykket og begrebet ”globalisering” bl.a. ved at afdække de sociale rødder og menneskelige konsekvenser af globaliseringsprocessen og vise, at der ligger betydeligt mere i fænomenet end man umiddelbart kan se. Globalisering er således ikke udelukkende en proces, hvor kapital, handel og information flyder frit over samtlige kontinenter, og hvor mennesker kan rejse, hvorhen de vil. Det der for nogle forholdsvis få – en global og eksterritorial elite - betyder en grænseoverskridende frihed, kan for mange andre blive en påtvunget, men uafværgelig fastlåsning såvel geografisk som økonomisk - med alt hvad det kan føre med sig. Oversat fra engelsk efter Globalization af Helga Poder.

Globalisering er på alles læber, et modeord næsten med status af trylleformular, der kan åbne samtlige porte til nutidens og fremtidens mysterier. Men som alle modeord også med en tendens til selv at blive mindre og mindre præcist, desto flere områder det foregiver at belyse. Derfor er det vigtigt – som Zygmunt Bauman gør med sin bog – at sprede noget af den tåge der omgiver udtrykket og begrebet ”globalisering” bl.a. ved at afdække de sociale rødder og menneskelige konsekvenser af globaliseringsprocessen og vise, at der ligger betydeligt mere i fænomenet end man umiddelbart kan se. Globalisering er således ikke udelukkende en proces, hvor kapital, handel og information flyder frit over samtlige kontinenter, og hvor mennesker kan rejse, hvorhen de vil. Det der for nogle forholdsvis få – en global og eksterritorial elite - betyder en grænseoverskridende frihed, kan for mange andre blive en påtvunget, men uafværgelig fastlåsning såvel geografisk som økonomisk - med alt hvad det kan føre med sig. Oversat fra engelsk efter Globalization af Helga Poder.

Hvad sker der, når samfundet udvikler sig fra et producentsamfund til et forbrugersamfund, og dermed fra et samfund styret af arbejdsetikken til et samfund styret af forbrugets æstetik? Hvad er konsekvenserne af overgangen fra et samfund, der har brug for hver eneste voksen som en produktiv arbejdsressource, til et samfund, der sagtens kan producere alt hvad der behøves og mere til uden deltagelse af en betydelig del af sine medlemmer? Det er denne gradvise, men ubarmhjertige overgang fra det tidlige til det seneste stadium af det moderne samfund, Zygmunt Bauman beskriver i sin vigtige og ikke så lidt provokerende bog. For også normerne og borgernes indbyrdes forhold forandres i et samfund, hvor livsprojekterne bygges op omkring forbrugsvalg snarere end arbejde, faglige færdigheder og job. Taberne i dette komplicerede spil er de arbejdsløse, samfundets fattige, der både er overflødige på arbejdsmarkedet og defekte som forbrugere. De står dermed tilbage uden nogen anvendelig social funktion – hverken nu eller i fremtiden – med vidtrækkende konsekvenser for deres sociale status og chancerne for fremskridt. Kan denne ’nye’ fattigdom og forarmelse bremses og overvindes med de ortodokse midler, der blev skræddersyet til et samfund, som ikke længere findes? Eller må der nye løsninger til? Det er på denne baggrund og gennem løsningen af bl.a. den slags problemer, at velfærdssamfundet skal stå sin prøve. Zygmunt Bauman (f. 1925) er professor emeritus ved universitet i Leeds, England, og har et stort forfatterskab bag sig. På dansk er tidligere udkommet Fællesskab (2002), Globalisering (1998) og Modernitet og Holocaust (1994).Oversat til dansk af Susanne Arends og Tom Havemann.

I Modernitet og Holocaust undersøger den polsk-jødiske sociolog Zygmunt Bauman, hvad Holocaust - det nazistiske regimes ombringelse af 6 millioner jøder - kan lære os om modernitetens væsen. En af hans hovedpointer er, at menneskeudryddelserne ikke blot var et irrationelt tilbagefald til barbari. De forløb tværtimod "civiliseret", ved hjælp af også i dag gængse organiseringsformer såsom bureaukrati og instrumentel rationalitet.Derfor kan selve Holocaust hverken betragtes som et isoleret jødisk problem, ej heller alende forklares med henvisning til Hitlers tvangstanker, hans tilhængeres grusomhed og det moralske forfald, som hans ideer gav anledning til."Holocaust blev udtænkt og gennemført i vores moderne, rationelle samfund, på vores høje civilisatoriske stade, de menneskelige og kulturelle præstationeres tinde, og af denne grund udgør det også et problem for dette samfund, denne civilisation, denne kultur."Formålet med bogen er at indlemme den sociologiske, psykologiske og politiske lære, vi kan drage af Holocaust-begivenhederne, i samfundsinstitutionernes og borgernes selverkendelse og praksis. I sidste ende stiller den det centrale spørgsmål, om moral er noget, der læres, altså et socialt produkt, eller en uadskilleig del af selve den menneskelige eksistens.

I denne tankevækkende bog sætter den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman fingeren på et af de ømme punkter i vores postmoderne tilværelse: Fællesskabet. At være en del af et fællesskab giver på den ene side tryghed, men begrænser på den anden side vores personlige frihed. Bauman fremhæver at vi er nødt til at konfrontere fordi det er den eneste mulighed vi har, for at undgå fortidens fejltagelser. Globaliseringen, den nye kulturelle mangfoldighed, de nye krav i arbejdslivet og de nye roller i velfærdssamfundet udfordrer såvel samfundets fællesskabsnormer som det enkelte individ. At stille sig selv i centrum som handlende individ og samtidig erkende ansvaret for fællesskabet og handle derefter kræver en bevidsthed om personlige og almene værdier. Den diskussion tages op af Bauman i Fællesskab. Zygmunt Bauman (f. 1927) er professor emeritus ved universitet i Leeds, England. Oversat til dansk fra Community af Tom Havemann.

The word "globalization" is used to convey the hope and determination of order-making on a worldwide scale. It is trumpeted as providing more mobility--of people, capital, and information--and as being equally beneficial for everyone. With recent technological developments--most notably the Internet--globalization seems to be the fate of the world. But no one seems to be in control. As noted sociologist Zygmunt Bauman shows in this detailed history of globalization, while human affairs now take place on a global scale, we are not able to direct events; we can only watch as boundaries, institutions, and loyalties shift in rapid and unpredictable ways. Who benefits from the new globalization? Are people in need assisted more quickly and efficiently? Or are the poor worse off than ever before? Will a globalized economy shift jobs away from traditional areas, destroying time-honored national industries? Who will enjoy access to jobs in the new hierarchy of mobility? From the way the global economy creates a class of absentee landlords to current prison designs for the criminalized underclass, Bauman dissects globalization in all its manifestations: its effects on the economy, politics, social structures, and even our perceptions of time and space. In a chilling analysis, Bauman argues that globalization divides as much as it unites, creating an ever-widening gulf between the haves and the have-nots. Rather than the hybrid culture we had hoped for, globalization is creating a more homogenous world. Drawing on the works of philosophers, social historians, architects, and theoreticians such as Michel Foucault, Claude Lévi-Strauss, Alfred J. Dunlap, and Le Corbusier, Globalization presents a historical overview of the methods employed to create and define human spaces and institutions, from rural villages to sprawling urban centers. Bauman shows how the advent of the computer translates into the decline of truly public space. And he explores the dimensions of a world in which--through new technologies--time is accelerated and space is compressed, revealing how we have arrived at our current state of global thinking. Bauman's incisive methods of inquiry make Globalization an excellent antidote to the exuberance expressed by those who stand to benefit from the new pace and mobility of the modern life.

Zygmunt Bauman was a towering intellectual who saw and analysed - right up to his death in early 2017 - the great socio-political changes, often convulsive, in modern western society long before his peers. Here we highlight his prescient insights into what he dubbed 'liquid modernity' with 24 chapters on topics ranging from online loneliness via precarity/poverty/inequality to migration, fear of the 'Other' and the decline of the nation state. Chronicle of Crisis, 2011-16, written by one of the great chroniclers of our times, will be read and re-read for decades and more to come.

This is a brilliant exploration, from a sociological point of view, of what is still a taboo subject in modern societies: death and dying. In a sustained and gripping argument, the author puts forward a new theory explaining the individual, cultural, and institutional strategies for dealing with human mortality. The author demonstrates that the necessity of human beings to live with the constant awareness of death accounts for crucial aspects of the social organisation of all known societies.

Ved at knytte sig til et andet menneske vinder man noget, men afgiver noget andet. Det moderne menneske er selektivt og vil opnå alle goderne både ved monogamiets sikre og solide verden og polygamiets pirrende, men usikre livsform. Tidligere tiders mere solide kærlighedsbånd er afløst af individuel selvtilfredsstillelse og kynisme. Forpligtelser, bindinger, troskab og tillid er afløst af særordninger, opsigelseskontrakter og klausuler. Men prisen for friheden er stigende angst og ensomhed.Flydende kærlighed handler om kærlighed, forelskelse, seksualitet og parforholdets vilkår i den flydende modernitet. Bogen analyserer både den nære, intime kærlighed og den fjerne, globale menneskekærlighed i form af solidaritet med fattige, flygtninge og verdens svage. De skrøbelige menneskelige bånd, den følelse af usikkerhed som skrøbeligheden fører med sig og konflikten mellem på én gang at binde sig og bevare den moderne, flydende frihed er bogens centrale temaer.Zygmunt Bauman (1925-2017), var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, hvor han var tilknyttet universitetet i Tel Aviv, flyttede han i 1971 til Leeds i England, hvor han frem til 1991 var professor i sociologi. Bauman er kendt som en af de skarpeste analytikere af begreberne modernitet og postmodernitet.n.

Sociologiens særlige måde at tænke på kan komme os til hjælp i forbindelse med overvejelser om hvordan vores individuelle livshistorier hænger sammen med den historie, vi har til fælles med andre mennesker. Den overvejelse er grundlæggende i sociologien og derfor også et hovedanliggende i denne grundbog i faget.Bauman & Mays (og andres) definition af fagdisciplinen sociologi går ud på, at den skal betragte menneskelige handlinger som elementer i en mere omfattende formation (dvs. samfundet). Samfundet forstås her som en samling af aktører, der er bundet sammen i et net af gensidig afhængighed. Afhængighed forklares som en tilstand, hvor alle handlinger og gøremål er afhængige af, hvem de øvrige aktører er, hvad de gør eller måske vil gøre.At tænke sociologisk er altså det at være i stand til at analysere dialektikken (vekselvirkningen) mellem individ og samfund. En sådan analyse kan øge forståelse for den menneskelige forskellighed og dermed blandt andet være med til at fremme følelsen af solidaritet mellem mennesker. I bogens 10 kapitler diskuteres en række sociologiske nøglebegreber som fx identitet, forbrugerisme, krop og seksualitet, teknologi og kultur.Bauman & May drøfter desuden mere værdiorienterede begreber som assimilation, moral, ulighed, eksklusion og fattigdom. Der trækkes jævnligt på indsigter fra andre hovedskikkelser inden for sociologien (Bourdieu, Mead, Schutz, Elias, Foucault, Castells, Giddens m.fl.) På den måde bliver læseren præsenteret for andre ”store” sociologers begreber og deres teorier om samfundet.ZYGMUNT BAUMAN (1925-2017) var professor i sociologi ved universitetet i Leeds og er en af vor tids skarpeste analytikere af begreberne modernitet og postmodernitet i en samfundsmæssig sammenhæng. Blandt Baumans mange bøger kan nævnes Freedom (1988, da. udg. 2003), Modernity and Holocaust (1989, da. udg. 1994), Modernity and Ambivalence (1991) og Society Under Siege (2002, da. udg. 2003).TIM MAY (f. 1957) er professor i sociologi ved The University of Sheffield. Han har udgivet adskillige bøger bl.a. Probation: Politics, Policy and Practice (1991), Introduction to the Philosophy of Social Research (1996) og Social Research (2001, 3. udg.).Bogen udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.At tænke sociologisk er oversat fra engelsk efter Thinking Sociologically (2. rev. udg.) af Tom Bøgeskov.

A new afterword to this edition, "The Duty to Remember--But What?" tackles difficult issues of guilt and innocence on the individual and societal levels. Zygmunt Bauman explores the silences found in debates about the Holocaust, and asks what the historical facts of the Holocaust tell us about the hidden capacities of present-day life. He finds great danger in such phenomena as the seductiveness of martyrdom; going to extremes in the name of safety; the insidious effects of tragic memory; and efficient, "scientific" implementation of the death penalty. Bauman writes, "Once the problem of the guilt of the Holocaust perpetrators has been by and large settled... the one big remaining question is the innocence of all the rest--not the least the innocence of ourselves."Among the conditions that made the mass extermination of the Holocaust possible, according to Bauman, the most decisive factor was modernity itself. Bauman's provocative interpretation counters the tendency to reduce the Holocaust to an episode in Jewish history, or to one that cannot be repeated in the West precisely because of the progressive triumph of modern civilization. He demonstrates, rather, that we must understand the events of the Holocaust as deeply rooted in the very nature of modern society and in the central categories of modern social thought.

Freedom is a concept central to many of the social sciences. This book explores the social production of 'free agents', and the intimate connection between this process and the issues of systemic integration and social control.

Den polsk-britiske sociolog og samfundsdebattør Zygmunt Baumans seneste bog handler om de mange arbejdsløse, fattige, flygtninge, sindslidende, stofmisbrugere og andre ”forspildte liv” i den flydende modernitet. Moderniteten har bredt sig overalt og producerer stadig større mængder af mennesker, der er berøvet deres eksistensgrundlag, men ikke har noget sted at flygte hen. De samfundsøkonomisk overflødige, der fylder op i flygtningelejre, ghettoer, hjemløseherberger og arbejdsløshedskøerne er uvelkomne overalt og mødes med mistænkeliggørelse og foragt. Frygten for fysiske overgreb eller social smitte fra disse ”forspildte liv” blander sig med angsten for selv en dag at havne i sumpen. Baumans analyse, der fortsætter, hvor []Flydende kærlighed[] slap, er pessimistisk, men præcis, og understreger endnu engang hans status som én af vor tids skarpeste og mest kompromisløse fortalere for de svage i en verden, der i stigende grad dyrker vinderne og lader taberne i stikken. Zygmunt Bauman er en af vor tids kendteste sociologer og en flittig gæst i Danmark. På Hans Reitzels Forlag er tidligere udkommet ]Modernitet og Holocaust (1994), Globalisering (1999), ]Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige (2002), ]Fællesskab (2002), ]Frihed (2003), Det belejrede samfund (2004), Flydende kærlighed (2004) og Flydende modernitet (2006). Bogen er oversat fra engelsk efter Wasted Lives af Tom Havemann.

I de gode gamle dage var Rockefeller optaget af at eje stadig flere boreplatforme, bygninger, maskiner og jernbaner. I dag har den nye kapitalismes ikon, Bill Gates, gjort det til et succes-parameter, at nye produkter forsvinder lige så hurtigt som de lanceres for straks at blive afløst af noget lige så flygtigt. I Flydende modernitet viser Bauman sig endnu en gang som en blændende essayist med et sikkert blik for tidens paradokser og forskydninger – og for den usikkerhed som fraværet af normer skaber blandt samfundets svageste, der med god grund frygter at synke til bunds i udviklingens rivende strøm. Zygmunt Bauman var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, slog han sig i 1971 ned i England som professor i sociologi ved universitetet i Leeds. Bauman – der er en flittig gæst i Danmark – er forfatter til en lang række bøger, hvoraf mange er udkommet på dansk. Bogen er oversat fra engelsk efter Liquid Modernity af Tom Havemann.

An introduction to the hermeneutic tradition. It helps students of sociology and philosophy place the problems of 'understanding social science' in their historical and philosophical context, by presenting the major current in sociological thought as responses to the challenge of hermeneutics.

For the better part of its history, sociology shared with commonsense its assumption of the 'nature-like' character of society - and consequently developed as the science of unfreedom. This work describes how the various trends in sociology emerging from phenomenology and existentialism do not challenge this preoccupation.

Explores the impact of the 'living utopia' of socialism on the development of modern society. This title begins with an analysis of the role of utopia in general, and of the socialist utopia in particular. It examines the reasons for the failure of socialism in its application to the peasant revolution in Russia.

A discussion of the mechanism of class formation and institutionalisation of class conflict. It traces the formation of a class society back to the patterns of 'surveillance power' and control, and shows how these patterns preceded and made possible the industrial system.

Bauman urges us to think in new ways about a newly flexible, newly challenging modern world. In an era of routine travel, where most people circulate widely, the inherited beliefs that aid our thinking about the world have become an obstacle. He challenges members of the "knowledge class" to overcome their estrangement from the rest of society.

It is one thing to be poor in a society of producers and universal employment; it is quite a different thing to be poor in a society of consumers. This book considers how effective different ways of fighting poverty and relieving its hardships are. It features discussion of work on redundancy, disposability and exclusion.

From the streets of Seattle to corporate boardrooms to new factories in third-world nations, globalization is subject to very different and often explosively divergent interpretations. Where some see globalization as driving poor countries into further poverty, others see it as the path to economic salvation and democratic rule. With original contributions from ten eminent economists, Globalization: What's New cuts through the confusion and rhetoric to offer straightforward, incisive analysis of globalization and its future.Coming from some of globalization's most prominent supporters (David Dollar), its most vocal critics (Joseph Stiglitz), and those in-between, this collection presents diverse and original perspectives on globalization's immense reach that dig to the core of many debates. The contributors analyze recent trends in trade, immigration, and capital flows; why some poor countries have grown while others have stagnated during the past two decades; future opportunities for low-wage workers; globalization's impact on jobs and wages in poor countries and in the United States; the surprising environmental benefits of globalization; the degree to which foreign aid helps developing countries; the failures of international institutions in governing the global economy and supporting democracy; and how foreign loans and investments can wreak havoc on a nation's economy.

One subject which captured the imagination of sociologists, philosophers, political scientists and writers on culture in the 1980s was postmodernism. This text considers the meaning and importance of postmodernity.

In this major work, Zygmunt Bauman classifies the meanings of culture. For Bauman, culture is a living, changing aspect of human interaction which must be understood and studied as a universal of human life. At the heart of his approach is the proposition that culture is inherently ambivalent.

”Man kan sige hvad man har lyst til. Vi lever i et frit land”. Dette udtryk bruges ofte i Vesten uden at vi standser op og funderer over dets egentlige betydning. Men hvad fortæller det os hvis vi lytter efter? Det er hvad sociologen Zygmunt Bauman undersøger i denne bog, der udkom i England for første gang i 1988. Udtrykket betyder først og fremmest at vi under frihedens betingelser kan gøre eller sige det der under andre betingelser ville være risikabelt. Det forhold siger dog ikke noget om hvilken virkning vores eventuelle udsagn eller handling vil have. ”Et frit land” er ikke i sig selv en garanti for at vores handling vil føre til det ønskede resultat, eller for at det vi siger, bliver accepteret. Det at er der er konsensus om at man frit kan sige og gøre som man vil, rummer desuden en stiltiende indrømmelse af at sandhed eller viden ikke er nødvendige forudsætninger for vores udsagn, og at en handling ikke behøver at være fornuftig for at blive accepteret. Dermed fortæller udtrykket os at det at leve i et frit land betyder at handle på eget ansvar. Det står den enkelte frit for at forfølge sine mål, men det står også en frit for at fejle. Det første følger med det andet i en slags pakkeløsning. Det er de samfundsmæssige konsekvenser heraf Bauman tager stilling til i sin bog. Bogen er oversat fra engelsk efter Freedom af Tom Havemann.

Samfundet er i disse år under dobbelt belejring. Udefra af globaliseringen. Indefra af en udvikling, hvor stabilitet, kontinuitet og kontrol afløses af rastløshed, permanent forandring og løse forbindelser på kryds og tværs. Familie, forældreskab, klassetilhørsforhold og nationale fællesskaber, der før udgjorde en genkendelig ramme om den enkeltes eksistens, er afløst af individualistisk nyttetænkning og kortsigtet kalkulation. Fordybelse, politisk bevidsthed, substans og forpligtende engagement viger for overfladisk underholdning, exhibitionisme og en grasserende købmands- og forbrugsmentalitet, der trænger ind på stadig flere af livets områder.Det belejrede samfund er en skarp, kritisk og sine steder dyster analyse af den flydende modernitet, hvor national- og velfærdsstaterne er kommet under pres. Bauman slår til lyd for en genoplivelse af politikken med borgeren – ikke forbrugeren – i centrum. Den teknologiske og økonomiske udvikling lader sig ikke standse, og problemerne kan ikke løses lokalt. Udfordringen er derfor at fastholde og insistere på værdien af demokrati, solidaritet, retfærdighed, politisk medborgerskab og respekt for de svage også i en globaliseret verden.Zygmunt Bauman (1925-2017), var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, hvor han var tilknyttet universitetet i Tel Aviv, flyttede han i 1971 til Leeds i England, hvor han frem til 1990 var professor i sociologi.