Bøger udgivet af Aalborg Universitetsforlag

Tradition og fornyelse er den første problemorienterede danske introduktion til sociologien, og det er følgelig også på det punkt, at antologien primært adskiller sig markant fra de eksisterende danske introduktioner til sociologiens historie. At bogen er problemorienteret bevirker, at bidragene ikke blot er teorigennemgange men i højere grad stiler efter tematiseringer, problemer eller kritikpunkter af en pågældende teoretikers position samt i nogle tilfælde også empiriske anvendelsesmuligheder af teoriapparatet. Det problemorienterede hænger naturligvis sammen med, at antologiens 27 bidrag er skrevet af 22 forskere, der alle har tilknytning til det sociologiske miljø på Aalborg Universitet, hvor der er tradition for en problemorienteret tilgangsvinkel. Det sociologiske miljø her spænder over mange institutter, flere generationer af sociologer og et væld af interesseområder, hvorfor antologien også en del steder rækker udover sociologiens felt. Tradition og fornyelse er primært henvendt til sociologiuddannelsen men kan anvendes bredt i de samfundsvidenskabelige uddannelser - blandt andet fordi mange af dens forfattere har tilknytning til andre forskningsområder end sociologiens.

MoOZ står for Mobile OplevelsesZoner. Det var et projekt under Vækstforum Nordjylland gennemført i et samarbejde mellem de 5 største attraktioner i Nordjylland – Fårup Sommerland, Nordsøen Oceanarium, Aalborg Zoo, Skallerup Seaside Resort og Tivoli Karolinelund (frem til attraktionens lukning i 2010) – Nordjyske Medier samt Aalborg Universitet, repræsenteret ved InDiMedia (Centre for Interactive Digital Media & Experience Design) og ApEx (Centre for Applied Experience economy).Det overordnede mål med MoOZ-projektet var at udvikle nye koncepter og digitalt indhold til mobiltelefonen, der kunne være med til at understøtte og berige den generelle oplevelse ved at besøge de deltagende attraktioner, herunder ’før, under og efter’-oplevelsen. Derudover var målet at opsamle og udvikle viden om dette område. Det er bl.a. sket ved at afprøve og undersøge, hvordan brugerne anvendte de mobile tjenester og det digitale indhold, der blev udviklet og implementeret på attraktionerne. Disse erfaringer og observationer er blevet indsamlet og bearbejdet, og viden er blevet generaliseret, således at den kan anvendes til fremtidig udvikling af mobile tjenester generelt – og til mobile medier, mobilt indhold og mobile oplevelser i attraktioner i særdeleshed.Denne antologi MoOZ – Mobile OplevelsesZoner. Mobile medier, mobile brugere, mobile oplevelser handler om og udgør den vidensmæssige afrapportering af MoOZ-projektet. Formålet med antologien er at opsamle og videregive den viden, der er blevet skabt gennem projektet. Antologien indeholder bl.a.: En overordnet beskrivelse af MoOZ-projektet, artikler om teknologierne og koncepterne bag såvel som erfaringer fra og brugeroplevelser i de enkelte cases under projektet; en generel model for oplevelsesøkonomisk effektvurdering samt en konkret oplevelsesøkonomisk effektvurdering og vurdering af MoOZ-projektet; behandlinger af de teoretiske forståelsesrammer omkring bl.a. mobile medier og lokations-baserede tjenester, mobile (for)brugere og Augmented Reality Games; samt analyser af andre cases og projekter, der er beslægtede med MoOZ-projektet

Allerede antologiens titel anslår centrale nøgleord i 90’ernes udbud af kurser til erhvervskvalificering, både på de højere læreanstalter og på det kommercielle marked. Bogen henvender sig til studerende, lærere og medarbejdere på virksomheder og offentlige arbejdspladser, der arbejder med kommunikation og formidling i bredeste forstand.

Et af bogens centrale spørgsmål er, om de offentlige socialforvaltninger skaber afhængighed fremfor at yde borgerne relevant hjælp. Afhandlingen er den første danske undersøgelse, som ser på brugernes behov set i relation til de organisatoriske rammer for socialt arbejde, som det praktiseres i 3 danske kommuner. Den indeholder også konkrete erfaringer med afprøvningen af nye arbejdsmetoder i de 3 kommuner, i det sociale arbejde med truede familier.

Bogen skildrer hverdagslivet for mennesker med sent erhvervet hjerneskade ud fra en omfattende interviewundersøgelse med 30 senhjerneskadede. Til forskel fra handicappede, som er født med en hjerneskade, er der for senhjerneskadede tale om en kolossal omvæltning fra at være normalt fungerende og til at skulle skabe sig en ny tilværelse som handicappet, idet erkendelsen af en fremtid som handicappet markerer det voldsomt vendepunkt i forhold til det enkelte menneskes liv og identitet. I bogen beskrives senhjerneskadedes subjektive oplevelser af barrierer for genetablering af et aktivt og socialt liv gennem fem forskellige typologier: Hjerneskaden, identiteten, relationerne, den sociale indsats samt materielle omstændigheder. Ud fra et udviklingsorienteret hverdagslivsperspektiv sættes fokus på senhjerneskadedes ønsker og behov for fremtiden, muligheder og begrænsninger i mødet mellem system og bruger samt erfaringer vedrørende metodeudvikling og brugerinddragelse i socialt arbejde med senhjerneskadede.

Disruption var i Danmark frem til slutningen af 2016 et ord, som kun få kendte og endnu færre havde en holdning til. Nu er der imidlertid sat fokus på begrebet fra allerhøjeste nationale sted, idet regeringen med Statsminister Lars Løkke Rasmussen har etableret et “disruption-råd”. Rådet er skrevet ind i 2016- regeringsgrundlagetfor VLK-regeringen. Disruption af organisationer er ikke et nyt fænomen:, men hastigheden, hvormed det sker, er stadig accelererende. Årsagen er den globale mega-trend: Digitalisering. Og derfor er specielt digital disruption en sag for os alle. Derfor er det også for vigtigt et emne til, at det udelukkende behandles i elitære videnskabelige, industrielle og politiske kredse. Der er behov for en bredere samfundsdebat; og bogen er et forskningsbaseret bidrag ind i denne debat.For at kvalificere debatten om disruption i det digitale domæne ud over det niveau, der kendetegner den nuværende debat, præsenteres der i bogen ny viden om digital disruption. Som noget særligt udlægges Clayton Christensens teori om disruptiv innovation med et specielt fokus på små organisationers mulighed for eksponentiel vækst. Der fokuseres især på forholdet mellem disruption og den stadigt accelererende digitale udvikling i konturerne til en ny teoridannelse om digital disruption.Bogens undertitel “faretruende og fascinerende forandringer” peger på, at der er behov for en nuanceret debat om digital disruption i modsætning til den tone, der er slået an i pressen og på diverse erhvervskonferencer om emnet, hvor der overordnet tegnes et dystopisk billede med “bål og brand”.Der er behov for en debat, der både ser på de muligheder og de trusler, som digital disruption byder på.

Træfningen ved Hollandshus 18. august 1943 var den første, hvor danske modstandsfolk kom i åben kamp mod regulære tyske tropper. Én faldt og én blev taget til fange. De øvrige danske deltagere undslap. Denne ene tilfangetagne blev, som den første i modstandskampen, dødsdømt og henrettet af tyskerne. Begravelsen af den faldne førte til blodige, nationale demonstrationer i Aalborg, en medvirkende årsag til den danske regerings brud med besættelsesmagten. Gennem årene er fremkommet mange afvigende versioner om forløbet af træfningen. der fik skelsættende betydning i frihedskampen. Med dette hefte håber vi at være kommet de virkelige begivenheder på så tæt hold, at vi har kunnet tegne et dækkende billede af episoden og de menneskelige omkostninger omkring den. Heftets formål er at synliggøre en betydende og afgørende del af det grundlæggende modstandsarbejde i Aalborg, sat i værk af folk, der var parate til at vove livet for en sag, de syntes var livet værd.

Dialog og magt i organisationer er en antologi, der især koncentrerer sig om professionelle hjælpersamtaler i organisationer, hvor kombinationen af opgave og proces i forskellige magtsammenhænge er en integreret del af hverdagen. Bogen indeholder artikler om dialog og dialogiske kompetencer, medarbejderudviklingssamtaler, konflikthåndtering og mediation, anerkendende relationer i kollegiale samtaler og dialog og dialogspil som organisationsudviklingsmetode. Fælles for bidragene er et fokus på relationen mellem kommunikation og organisation som et komplekst samspil mellem den nære interpersonelle kommunikation og de større organisatoriske systemer, som kommunikationen er indlejret i. Nogle af artiklerne har især fokus på relationen, andre på de større organisatoriske systemer. Fælles for flere af artiklerne er imidlertid, at de stiller spørgsmål ved et grundlæggende dilemma eller paradoks: hvordan er det muligt at udvikle og praktisere humanistiske tilgange til organisationsudvikling inden for organisatoriske systemer, der er styret af en økonomisk rationalitet? Hvordan er det muligt at intervenere som konsulent i paradoksale situationer? De fleste artikler har således et kritisk perspektiv på dialogens udfoldelsesmuligheder i en organisatorisk kontekst. De spørger f.eks., om dialoger overhovedet er mulige i organisationer og under hvilke betingelser? De forsøger f.eks. at udvikle andre filosofiske, teoretiske og praktiske tilgange til at arbejde med professionelle hjælpersamtaler.

Denne bog består af en samling bidrag, der alle beskæftiger sig med kvalitativ forskning inden for sociologi og tilgrænsende discipliner. Kvalitative studier spiller og har spillet en betydningsfuld rolle for sociologers bestræbelser på at gøre samtidens sociale liv forståelig for mennesker. Mange sociologiske klassikere baserer sig således helt eller delvist på kvalitative studier. Den kvalitative forskning har dog aldrig stået uimodsagt, og der er naturligvis grænser for, hvad den kan anvendes til. Ikke desto mindre er der i dag blandt forskere og studerende en udpræget interesse for kvalitativ forskning, og vi kan, ud fra vores erfaring som undervisere og vejledere, registrere et stigende behov for at diskutere og udvikle kvalitative metoder. Denne bog sigter dog ikke mod at udvikle kvalitative metoder og teknikker, men snarere mod at introducere nogle af den kvalitative forsknings centrale metoder, teknikker, spørgsmål og problemstillinger. Bogen henvender sig således til studerende på en bred vifte af samfundsvidenskabelige uddannelser men kan forhåbentlig også finde læsere uden for denne kreds.Bogens 12 kapitler omhandlerChicagoskolen - farvel til bibliotekssociologien af Anja Jørgensen, At sætte tavsheder i tale - fortolkning og forståelse i det kvalitative forskningsinterview af Inger Glavind Bo, Quo Vadis, Grounded Theory - en sociologisk tilstandsrapport over grounded theory og et forsøg på videreudvikling af Michael Hviid Jacobsen, Objektivitet og refleksivitet - om Pierre Bourdieus perspektiv på design og interview af Annick Prieur, At sætte sig i en andens sted: En diskussion af nærhed, afstand og feltarbejde af Annick Prieur, Når livsfortællinger bliver en sociologisk metode - en introduktion til det biografisk narrative interview af Rasmus Antoft & Trine Lund Thomsen, Hellig krig om bare røve - en introduktion til billedanalyse af Camilla Elg, Kombination af kvalitative og kvantitative metoder i teori og praksis - eksemplificeret med dansk arbejdsmarkedsforskning siden 1970'erne af Peter Nielsen, Sensitiv sociologi: Undersøgelser af udsatte og udstødte mennesker af Michael Hviid Jacobsen, Anja Jørgensen & Stine Svendsen-Tune, Social science fiction: Opfindelse overfor opdagelse og retfærdiggørelse af Michael Hviid Jacobsen, Undskyld, men hvor er feltet? - feltarbejde og deltagende observation i virtuelle omgivelser af Lars Holmgaard Christensen, Det kvalitative kontinuum - om data og teoriudvikling i kvalitativ sociologi af Søren Kristiansen

Denne bog består af en samling bidrag, der alle beskæftiger sig med kvalitativ forskning inden for sociologi og tilgrænsende discipliner. Kvalitative studier spiller og har spillet en betydningsfuld rolle for sociologers bestræbelser på at gøre samtidens sociale liv forståelig for mennesker. Mange sociologiske klassikere baserer sig således helt eller delvist på kvalitative studier. Den kvalitative forskning har dog aldrig stået uimodsagt, og der er naturligvis grænser for, hvad den kan anvendes til. Ikke desto mindre er der i dag blandt forskere og studerende en udpræget interesse for kvalitativ forskning, og vi kan, ud fra vores erfaring som undervisere og vejledere, registrere et stigende behov for at diskutere og udvikle kvalitative metoder. Denne bog sigter dog ikke mod at udvikle kvalitative metoder og teknikker, men snarere mod at introducere nogle af den kvalitative forsknings centrale metoder, teknikker, spørgsmål og problemstillinger. Bogen henvender sig således til studerende på en bred vifte af samfundsvidenskabelige uddannelser men kan forhåbentlig også finde læsere uden for denne kreds. Bogens 12 kapitler omhandler Chicagoskolen - farvel til bibliotekssociologien af Anja Jørgensen, At sætte tavsheder i tale - fortolkning og forståelse i det kvalitative forskningsinterview af Inger Glavind Bo, Quo Vadis, Grounded Theory - en sociologisk tilstandsrapport over grounded theory og et forsøg på videreudvikling af Michael Hviid Jacobsen, Objektivitet og refleksivitet - om Pierre Bourdieus perspektiv på design og interview af Annick Prieur, At sætte sig i en andens sted: En diskussion af nærhed, afstand og feltarbejde af Annick Prieur, Når livsfortællinger bliver en sociologisk metode - en introduktion til det biografisk narrative interview af Rasmus Antoft & Trine Lund Thomsen, Hellig krig om bare røve - en introduktion til billedanalyse af Camilla Elg, Kombination af kvalitative og kvantitative metoder i teori og praksis - eksemplificeret med dansk arbejdsmarkedsforskning siden 1970'erne af Peter Nielsen, Sensitiv sociologi: Undersøgelser af udsatte og udstødte mennesker af Michael Hviid Jacobsen, Anja Jørgensen & Stine Svendsen-Tune, Social science fiction: Opfindelse overfor opdagelse og retfærdiggørelse af Michael Hviid Jacobsen, Undskyld, men hvor er feltet? - feltarbejde og deltagende observation i virtuelle omgivelser af Lars Holmgaard Christensen, Det kvalitative kontinuum - om data og teoriudvikling i kvalitativ sociologi af Søren Kristiansen

Zen & kunsten at skrive et projekt handler om det problemorienterede projektarbejde. Bogen rækker en hånd til projektgrupper, der får at vide, at projektpædagogikken er den helt rigtige arbejdsform til at løse problemer på nye og kreative måder, men måske føler sig "lost" når de bliver sluppet løs. Bogen giver gode råd om processen fra de første spæde skridt op ad projektbjerget - fra problemformulering, metode, teori og analyse - til sidste punktum sættes i konklusionen. Samtidig er der vejledning om eksamen, processen i gruppearbejdet, samarbejdet med vejlederen og eksempler på projekter. Bogen henvender sig til studerende inden for både humanistiske, samfundsvidenskabelige og teknisk-naturvidenskabelige områder.

Videnssamfundet er et af tidens slagord. I mange sammenhænge er samfundet afhængigt af ny viden, og der sker en videnseksplosion i vor tid. Hvad enten det drejer sig om at løse problemer, at udføre bestemte opgaver, eller at etablere et grundlag for politiske beslutninger, er det vigtigt at reflektere over vidensgrundlaget for den praktiske handlen. Enhver viden har baggrund i, hvordan vi opfatter virkeligheden, hvordan vi kommer til erkendelse, og hvordan værdier spiller ind. Hvis handlingen skal være målrettet rejser sig spørgsmål om årsagsforklaringer og om muligheder for at forudsige. I andre tilfælde er spørgsmålet, hvordan der kan åbnes for kreativitet. Spørgsmål som disse tilskynder til en kritisk refleksion over viden. Refleksionen fører ind på videnskabsteoretiske og videnskabsfilosofiske problemstillinger, og herom handler denne bog. Bogen er skrevet af en række forskere fra forskellige fagområder ved Aalborg Universitet.

Filmanalyse går fra tidlig proto-filmteori til den seneste forskning som fx emotionsteori og post-film. Ligeledes har de film, der analyseres i kapitlerne, en historisk spredning fra tidlige stumfilm til nye film. Med sine 19 kapitler bliver bogen også til et oversigtsværk. Bogens talstærke forfatterhold repræsenterer store dele af film- og medieforskningsmiljøerne på danske universiteter, og på den måde er bogen ikke kun vidtfavnende, hvad angår teorier, men den afspejler også det dan­ske film­vi­den­ska­be­lige fagområde.Hvert af bogens kapitler kombinerer en metode med et filmværk. Kapitlet redegør for en metode, hvorefter metoden eksemplificeres konkret i en analyse af et specifikt filmværk. Der indgår et historisk rids over metodens teoretiske ophav og dens vigtigste litteratur,og styrker og svagheder ved metoden indgår i kapitlets konklusion. Bogens innovative forskningsprofil er en direkte omsætning af filmteorier til analytisk praksis.Bogen henvender sig til undervisningen i de forskellige film- og medieuddannelser i Danmark, primært på universiteter, og i film- og mediekurser i andre fag.

Lars Erik Jønsson er uddannet cand. scient. pol. og viceadministrerende direktør i VisitDenmark. Han har været ansat i organisationen siden 1998, først som styrelseschef og siden som afdelingschef og udviklingsdirektør, inden han blev viceadministrerende direktør. Han er bl.a. censor ved Aalborg Universitetpå Kandidatuddannelsen i Turisme, næstformand i bestyrelsen for Center for Regional- og Turismeforskning og bestyrelsesmedlem i Arbejdsmarkedets Feriefond. Henrik Halkier er professor i turisme og regional udvikling ved Aalborg Universitet, Institut for Kultur og Globale Studier. Han er dr. phil. fra Aalborg Universitet og forsker og underviser i turisme og destinationsudvikling,herunder turismepolitik, erhvervsfremme, fødevareturisme og branding. Medlem af bestyrelsen for VisitNordjylland 2007-14, og formand for TiD – Turismeforskere i Danmark.Turismen er i dag Danmarks 3. største eksporterhverv, der beskæftiger 120.000 mennesker og omsætter for 82 mia. kr. om året. Hertil kommer alle de ikke-materielle aktiver, turismen skaber i Danmark, i form af at øge vores forståelse for andre kulturer, at gøre vores land mere interessant at leve i m.v.Den 14. januar 2014 var det 125 år siden, at turismen blev organiseret i Danmark i ”Turistforeningen For Danmark”. I løbet af de sidste 125 år er turismen blevet et erhverv, og igennem de sidste 25 år har verden åbnet sig, og turismen er – også i Danmark – blevet globaliseret. I slutningen af 1980’ernekom de udenlandske gæster til Danmark næsten udelukkende fra de nære markeder Sverige, Norge og Tyskland. I dag er også Kina ved at blive et centralt marked for dansk turisme.Denne bog beskriver og analyserer udviklingen af turismen i Danmark med fokus på de seneste 25 år. Hvordan har den internationale markedsføring af Danmark udviklet sig? Hvad er der sket med erhvervsstrukturen? Hvordan har den politiske diskurs forandret sig? Hvilke centrale innovationer bør fremhæves? Hvad har den digitale revolution betydet? Og hvordan har udddannelsen og efteruddannelsen til turismens arbejdsmarked mødt den nye virkelighed? Et bud på svarene på disse spørgsmål, og hvilke pejlemærker dette giver for fremtiden, gives i denne bog.Danmarks afgørende styrke som turismedestination er i dag som for 25 år siden danskerne selv, vores moderne livsform og samfundsindretning. Hvis Danmark skal have vores markante andel af den internationale turisme i de kommende år, kræver det en styrket prioritering af turismen som etbæredygtigt væksterhverv. Og det forudsætter, at erhvervet, politikerne og turismefremmeorganisationerne har viljen til denne prioritering i fællesskab. Det tror vi på, at de har.

Bogen rummer nytolkninger af et af de mest spændende kapitler i Nordens historie. De kendte vikingeborge beskrives samt placeringen af en sidste og ældste eftersøgte af vikingeborgene.

I Design af Multimedier er design i fokus. Når et produkt skal udformes sker det som et resultat af en designproces, og når vi står med det færdige produkt, taler vi om produktets design. Denne antologi er bygget op over denne dobbelthed. Det ene hovedafsnit vægter selve designprocessen: I IT-sammenhæng bruges ofte også betegnelsen "systemudvikling", og i medie-sammenhæng anvendes betegnelsen "konceptudvikling". Artiklerne i det andet hovedafsnit zoomer hver især ind på problemer i forbindelse med design af skærm- og brugerinterface inden for multimedier.

Udvikling af af fleksibel, netstøttet læring og uddannelse finder sted i et spændingsfelt mellem valg af pædagogik, teknologi og læringsmaterialer. Derfor har man som underviser brug for at spørge sig selv: - Hvordan ønsker jeg at undervise og tilrettelægge læreprocesserne? - Hvorvidt og hvordan kan teknologi understøtte læring, kommunikation og samarbejde? - Hvordan kan læringsmaterialerne udvikles, gøres tilgængelige og udveksles? Disse og mange andre spørgsmål behandles i denne bog ud fra konkrete erfaringer med at udvikle og afholde fleksible undervisningsforløb. Bogens bidrag formidler erfaringer fra Flexnet-projektet, som i to år har fokuseret på at udvikle fleksible, netstøttede undervisnings- og læringsformer ved fire danske universiteter. Nøglebegreberne i udviklingsarbejdet har været fleksibilitet og kvalitet i uddannelsestilbuddene, og bogens bidrag illustrerer, hvordan pædagogisk og teknologisk fantasi går hånd i hånd i udviklingen af kvalitetsuddannelser i virtuelle omgivelser.

I de seneste år har en væsentlig del af den offentlige debat drejet sig om etnisk blandede grupper af ’Vilde Unge’ på kant med samfundet. Gennem pressen får vi et bestemt billede af disse grupper, der ofte betegnes som ’kriminelle andengenerationsindvandrere’. I denne undersøgelse kommer vi tæt på en af grupperne. Den viser sig at rumme andet og mere, end man umiddelbart skulle tro. Med afsæt i teoretiske overvejelser om etnicitet, kultur og subkultur beskrives seks træk, der kendetegner gruppens kollektive subkultur: En særlig måde at bruge sprog på, et konfliktfyldt forhold til skoler og institutioner, småkriminalitet, hip hop stil, en tendens til at strejfe i rundt i byens rum samt en ekspressiv form for maskulinitet. Et af bogens vigtigste budskaber er, at skabelsen af en kollektiv subkultur med disse træk må forstås og forklares som en reaktion på, eller en kreativ bearbejdning af, de unges livsvilkår. Undervejs får vi i tilgift et indblik i en bydel, som på mange måder er et typisk eksempel på den type af byområder, hvor der findes grupper af ’Vilde Unge’.

En form for jubilæumsbog fra forskningsgruppen Arbejds- og Levemiljøer, der siden 1978 har været placeret på Aalborg Universitet. Antologiens fire hovedtemaer er 1) socialpolitik og socialt arbejde, 2) forandringsstrategier i organisationer for at forbedre et lokalt samarbejde mellem brugere i distriktspsykiatrien og ansatte i social- og sundhedsvæsenet, 3) kontakten mellem frivillige organisationer og det offentlige og 4) hverdagsliv - diskussion af forholdet mellem hjemløshed og normalitet. Der afsluttes med en teoretisk fremstilling af familiers hverdagsliv i et interaktionistisk perspektiv.

Antologien handler om computeren som medie, og om de træk der gør computeren til et medie. Men den handler først og fremmest om de træk, der gør computeren til et særligt medie, - og særlig som medie: Computerens karakter af multimedie, hypermedie og interaktivt medie. Gennem sine 13 bidrag forsøger antologien at lægge brikker til et billede af det fremvoksende digitale medielandskab.

Pahuus præsenterer en analyse af Karen Blixens forfatterskab, der sigter mod en klarlægning af den "sammenhængende livsanskuelse", som Blixen selv hævdede at skrive ud fra. Dette sigte karakteriserer bogen i forhold til den øvrige litteratur om forfatterskabet, som i vid udstrækning har været enten biografisk eller æstetisk orienteret.

Alene i årene 1993-1999 er statens budgetter forbedret med 100 mia. kr. som følge af dannelse og salg af virksomheder, fremrykning af skatte- og afgiftsbetalinger samt andre engangsindtægter. Det er blot et af de eksempler på "budgetpynt", som denne bog handler om. Bogen giver også et overblik over og en diskussion af det gældende budget- og bevillingssystem. De seneste 15 års budgetreformer har givet de offentlige organisationer større fleksibilitet og tilskyndelser til at disponere økonomisk fornuftigt. Det har imidlertid ikke gjort budget- og bevillingssystemet mere gennemskueligt.

Perspektiver på rum og forandring er en antologi om forskellige perspektiver på menneskelig forandring. Den retter sig mod forskere, undervisere eller blot interesserede enkeltpersoner med interesse for forandringsprocesser. I kraft af sine forskellige tilgange kaster antologien et differentieret lys over forandringsprocessernes mangfoldighed i det sociale og menneskelige følelses- og forståelsesliv. Eksistentielle forandringsprocesser, sociale forandringsprocesser, iscenesatte forandringsprocesser - forandringer i arbejdslivet, forandringer i institutioner eller forandringer i privatlivet. Metaforer er billeder af virkeligheden - de er kognitive og affektive idealiseringer og abstraktioner af verden omkring os. Men hvordan påvirker anvendelsen af metaforer vores forståelse og erkendelse af omverdenen De enkelte bidragydere til bogen giver hver især deres egne overvejelser over rum-metaforen. Bogen placerer sig i et spændingsfelt mellem sociologi, socialpolitik, psykologi og filosofi. Forfatterne er alle tilknyttet forskningsgruppen Bardo. Bardo er en forskningsgruppe, som beskæftiger sig med menneskers sociale, kulturelle, institutionelle og eksistentielle forandringsprocesser samt det sociale rum, der er ramme for disse forandringsprocesser. Forskningsgruppen er forankret ved Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet.

In "The Aalborg PBL Model - Progress, Diversity and Challenges", thirty teachers and researchers share their reflections on the practice of the problem-based and project-organized teaching model (PBL), which has been applied in the faculties of Engineering and Science, Humanities, and Social Science at Aalborg University since 1974.Since its initial implementation, the PBL mode has developed in several important ways. Most notably, the PBL model has developed considerably in relation to the specific nature of the given academic disciplines and become an integrated component of these disciplines.The Articles collected in this book seek to describe and explore this development, highlighting variations on the PBL as it was originally conceived and the challenges that have ocurred during this journey.

En KLASSIKER fra Aalborg Universitetsforlag genlanceret. Bogen er en lærebog i videnskabsteori, hvis formål er at analysere og teoretisere over de samfundsvidenskabelige erkendelsesprocesser. Der præsenteres begreber som: problem, teori, model, relevans, metode, empiri på en systematisk og sammenhængende måde. Bogen ser "problemer" som det centrale begreb i al erkendelse.

Bæredygtighed er ikke kun et miljømæssigt problem, som kan løses gennem lovgivning og teknologiske landvindinger. Bæredygtighed handler nemlig også om menneskers tænkning, handlinger, følelser og forestillinger. Det er med andre ord også et socialt og kulturelt – og dermed æstetisk – problem. Med Bæredygtighed og æstetik giver en række forskere deres bud på æstetikkens betydning for bæredygtighedsområdet. Bogen illustrerer feltets diversitet med otte kapitler, som undersøger æstetik og bæredygtighed fra vidt forskellige tematiske perspektiver: arkitektur, beklædning og mode, design, forbrugskultur, kunst, madvaner, medier og zoologiske haver. Det betyder også, at de enkelte kapitler arbejder med meget forskellige æstetikteoretiske tilgange, fra det kunstæstetiske og æstetikfilosofiske til design- og hverdagsæstetik. Det er et grundtema for Bæredygtighed og æstetik, at forholdet mellem disse to begreber langt fra er entydigt. Bogens kapitler viser, hvordan det æstetiske kan være en barriere for bæredygtig udvikling ved at bidrage til økonomisk eksklusivitet, uhensigtsmæssige præferencer og overfladisk forbrugerisme. Men de viser også hvordan æstetikken som kilde til bl.a. persuasive budskaber, sanselig stimulering og mindeværdige oplevelser potentielt kan skabe mere bæredygtige forestillinger og praksisser og dermed påvirke, måske endog ændre de kulturelle mønstre og socioøkonomiske rationaler, som ligger til grund for bæredygtighedskrisen. Bogen henvender sig til forskere, studerende og andre interesserede, der vil undersøge sammenhængen mellem æstetik og bæredygtighed.

Bogen kan også bestilles via mail: aauf@forlag.aau.dkHUSK at oplyse boghandlernr. i mailen.Steder forklarer og illustrerer et af de sidste årtiers nybrud eller trends inden for den transdisciplinære, humanistiske forskning, som er blevet kaldt the spatial turn, den rumlige vending. Det er en vending henimod undersøgelser af steder.Det er bogens overordnede forskningsspørgsmål, hvordan betydninger af steder skabes, og det er dens analytiske pointe, at ingen steder kun betyder sig selv. Der er indlejret betydninger i steder, som kan komme fra historien, medier og film, digitale fænomener som fx spil og fra magtforhold. Steder er også samfundsskabte og sociale konstruktioner. De kan inkludere eller ekskludere mennesker, og de kan være magtinstrumenter og -repræsentationer.Bogens mange analyseeksempler er historisk spredte: Der er den moderne parkeringskælder og rasteplads, og der er den middelalderlige landsbykirke og herregård. Gerningsstedet, arbejdspladsen, det overnaturlige sted og ikke-stedet bliver analyseret i bogen.

Spil udgør en væsentlig del af mange børns liv og giver mulighed for at udvikle venskaber, lære sprog samt blive bedre til at kommunikere og samarbejde. Men hvor­dan kan man arbejde med spil i undervisningen? Sæt skolen i spil sætter fokus på brug af computerspil og gamification i dansk og ma­te­ma­tik i fol­ke­sko­len. Bogen bygger på erfaringer fra forskningsprojektet Sæt skolen i spil (2015-2017), der blev finansieret af Egmont Fonden med henblik på at styrke social og faglig inklusion i folkeskolen gennem brug af computerspil og gamification i dansk og matematik.I bogen breder forfatterne projektets erfaringer ud og giver en række bud på didaktiske modeller og begreber samt konkrete undervisningsforløb, som kan give inspiration til un­der­vis­nin­gen. Fokus er især på de to multiplayer computerspil Minecraft og Torchlight II samt brug af analoge gami­fi­ca­ti­on red­skab­er i klas­se­rum­met.Bogen henvender sig primært til lærere og lærerstuderende med særlig fokus på dansk og matematik på mellemtrinnet. Men bogen vil med fordel også kunne læses af andre med interesse for computerspil og gamification i undervisningen, herunder brugen af computerspil til at udvikle samarbejdsevner, og hvordan man gennem gami­fi­ca­ti­on kan styrke faglig og social deltagelse i klasserummet.Find mere info her: www.sætskolenispil.dk

Hvordan kan man begrunde og diskutere udvælgelsen af de medietekster, som skal danne grundlag for analyse? Det er dét spørgsmål, som denne antologi undersøger og giver svar på. Antologien er inspireret af, at der i skrivende stund ikke findes en samlet uddybende og konkret eksemplificerende behandling af metodemæssige udfordringer i forbindelse med udvælgelsen af medietekster. Emnets relevans afspejler sig i øvrigt i det forhold,at der uafladeligt produceres nye typer af medietekster, alt imens relationerne mellem nye og gamle medier forandres. I takt med denne produktion kompliceres den forskningsmæssige proces i forhold til at skulle finde, udvælge og begrunde sine medietekster. Antologiens første to kapitler indeholder en præcisering af me­die­tekst­per­spek­ti­vet samt en anskueliggørelse af nytteværdien og nødvendigheden af, at det nævnte spørgs­mål reflekteres og besvares. Antologiens følgende kapitler præsenterer ek­sem­pler på konkrete besvarelser af spørg­smålet med henvisning til en bred vifte af medier og medietekster. Kapitlerne illustrerer samlet set, at nok kan vi opstille et overordnet spørgsmål angående tekstudvælgelse, men udmøntningen af besvarelsen er væ­sent­ligt præget af det specifikke forskningsspørgsmål og de konkrete medier og medietekster, som er under behandling. Antologien henvender sig til forskere og studerende på de u­ni­ver­si­tæ­re hu­ma­nis­tis­ke og samfundsvidenskabelige fag- og studiemiljøer, hvor me­die­tekst­a­na­ly­se er på dagsordenen. Bogen er 4. udgivelse i serien MÆRKK - Æstetik og kommunikation

Redaktører: Gunhild Agger, Jørgen Riber Christensen, Louise Brix JacobsenAntal sider: 361Udgivelsesår: 2021Version: 1ISBN: 978-87-7210-729-5ISSN: 2245-2818 Mens tv-seningens platforme hurtigt ændrer sig, eksisterer der fortsat en række konstante elementer på tværs af flow-tv og streaming. Det kan både være overordnede genrer som fiktion og fakta, mere specifikke og etablerede programtyper som nyhedsudsendelser, dokumentar-, natur- og børne- og ungdomsprogrammer, og det kan være nyere former som fiktiobiografisme og weathertainment. Uanset platform er der brug for teoretiske indfaldsvinkler og redskaber til at analysere disse genrer og programtyper med.Tv-analyse giver i sit indledende kapitel en oversigt over tv-analysens metodologi. Denne oversigt udmøntes konkret i bogens øvrige sytten kapitler i a­na­ly­ser af centrale genrer og programtyper.Her er blot nogle af de mange spørgsmål, du får svar på i Tv-analyse:• Hvad sker der med reality- og talkshowgenrerne?• Hvor bevæger det politiske samtidsdrama sig hen, og hvilken funktion har historisk drama haft?• Hvad definerer science fiction, fantasy, situationskomedie?• Hvorfor adapterer man velkendte krimier som Sherlock?• Hvad karakteriserer reklamen?• Og hvorfor kan man ikke se sports-tv uden lyd?Bogen udgør et oversigtsværk over tv-programtyper såvel som tv-analysens teoretiske tilgange og metoder. Valget af programtyper har baggrund i dels et gen­re­spred­nings­kri­te­ri­e, dels et historisk væsentlighedskriterie. Bogens store forfatterhold reflekterer medieforskningsmiljøerne på de dan­ske u­ni­ver­si­te­ter, og den giver et repræsentativt billede af tv-forskningens udvikling og de nye tendenser inden for dette videnskabelige felt. Tv-analyse supplerer bogen Filmanalyse (Systime 2016).