Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Man har et standpunkt, til ... ja, tak, den kender vi. Politikere skifter holdning, som vinden blæser. Men er vi selv meget bedre? Ikke ifølge Michael Bang Petersen, politisk psykolog ved Aarhus Universitet. For vores hjerne er ikke bygget til nutidens komplekse finansforhandlinger og paragraf 20-spørgsmål. Den tænker politik, som da vi levede i små grupper på den østafrikanske savanne for tusindvis af år siden. Så den skifter holdning på baggrund af sukker, muskler og hormoner frem for logiske argumenter. - Måske er der en god forklaring på vejrhanernes ustadige opførsel?

"Sig det med blomster", lyder Interfloras motto, men forretningen har ikke patent på ideen. Vi har givet gaver i millioner af år for at opbygge, bevare og bryde vore forbindelser til hinanden. Men en bemalet mælkekarton kan kun børn slippe af sted med, og en bårebuket til et bryllup falder næppe i god jord. Den rette gave kræver fingerspidsfornemmelse. Heldigvis er Anders Klostergaard Petersen, professor ved Aarhus Universitet, i sit gavmilde hjørne: En Tænkepause kan nemlig også være en gave. Er du begavet, så giv en gave, når du vil åbne verden.

Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerland støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville både jordbær, asparges og penge være væk.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler på vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tåbeligt og blåøjet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det dog smart, at vi er så tillidsfulde, for social sammenhængskraft i et samfund er med til at give en god økonomi og en stærk produktionskraft. Så vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem - vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde.

Historien om kendte menneskers liv har en dragende kraft: Hvem var mennesket bag myten Mærsk McKinney Møller egentlig? Hvad blev Natascha Kampus udsat for i årene hos hendes kidnapper? Hvad kan vi lære af B.S. Christiansens liv på kanten? Og hvordan blev Zlatan Ibrahimovic sådan en dygtig foldboldspiller? Vi sluger biografier og selvbiografier råt og bruger historierne om de kendte mennesker til at spejle vores egne liv i. Men ikke kun de berømte har en historie at fortælle - vi har alle en livshistorie, og den spiller en afgørende rolle for, hvordan vi forstår os selv.Spørgsmålet om, hvem du er - og dermed spørgsmålet om din identitet - er tæt forbundet med din livshistorie. Vores livshistorie er vigtig for os, fordi den forbinder vores nutid med vores fortid og peger ud i vores fremtid. Den hjælper os med at forstå os selv og vores liv, så vi bedre kan træffe beslutninger og navigere i det.

Det er et sjovt ord, romantik. For nogle er det noget med Otto Brandenburg, et par veldresserede køtere, én kødbolle og to lys på et bord. For andre en kunstnerisk periode i 1800-tallet domineret af forlæste tyske filosoffer. To vidt forskellige betydninger. Og så alligevel ikke. Romantik er nemlig ifølge Aarhus Universitets egen romantiker, Katrine Frøkjær Baunvig, altid et spørgsmål om dedikation. Til hinanden, til kunsten, til Sagen. Og ikke mindst til os selv - for i dag er vi alle uforbederlige romantikere. Ligesom den der bonderøv på DR1.

NY UDGAVE UDKOMMER I OKTOBER (978 87 7184 728 4)Opdragelse, dannelse og uddannelse. Livslang læring og kompetenceudvikling. Den pædagogiske retorik breder sig langt ud over skolen og uddannelsessystemet. Vi taler om læreplaner for de yngste, om læring i arbejds- og fritidslivet og om omskoling og opkvalificering af de ufaglærte og de ældre. Uddannelse er blevet et eksistensvilkår. Det er nyt - og så alligevel ikke. For alle samfund opdrager og underviser den opvoksende generation. Det gør de, fordi samfundets egentlige livsnerve er medlemmernes egenskaber og kundskaber. Men ikke alle samfund griber sagen an på samme måde. Gennem historien har forskellige pædagogiske ideer gjort sig gældende. Ideerne er ikke vilkårlige og tilfældige, men opstår i tæt samspil med de grundlæggende problemer og specifikke udfordringer, som et samfund står over for i en bestemt historisk epoke. Pædagogikkens idehistorie er en samlet fremstilling af centrale ideer, institutioner og professioner fra antikken til i dag. Bogens forfattere lægger særlig vægt på de ideer, der har haft betydning i dansk sammenhæng gennem de seneste 500 år, og beskriver også nogle af de lange linjer og gennemgående temaer i pædagogikkens idehistorie.

Penge er ikke kun papir, men også småsten, sølv og fjer. Før vi gjorde alting op i kroner og øre, var klejner og knaster nemlig et vidt begreb. Siden vi mennesker begyndte at handle med hinanden, har vi haft brug for noget at betale med og opbevare værdi i, fortæller Peter Løchte Jørgensen, generøs økonom ved Aarhus Universitet. Han rutter gerne med kostelige guldkorn om falskmøntnere og bitcoinpirater, bankkrak og bits. For nu erstatter digitale blip på mobilen forrige generationers kolde kontanter. Mere end nogensinde kræver penge derfor tillid. Ellers fordufter formuerne.

"Kvindernes moderne gennembrud 1880-1910" stiller skarpt på en række kvindelige kunstneres bidrag til den danske kunstscene i slutningen af 1800-tallet. Kunstnerne brød med tidens normer og forestillinger om kunst som en mandlig disciplin. De læste Amalie Skram og Selma Lagerlöf, gik til Georg Brandes’ forelæsninger, smed korsettet og eksperimenterede med nye kunstneriske udtryk. De var ikke blot tilskuere til det moderne gennembrud – de tog aktivt del i det.Med nedslag i periodens litteratur, fotografier, satire og kunst viser bogens forfattere, hvordan disse kunstnere fortolkede det moderne, skildrede hinanden og forholdet mellem kønnene. Med flere end 100 kunstværker giver bogen nye perspektiver på moderniteten og løfter den generation af kvindelige kunstnere, som næsten kun har været kendt gennem Anna Ancher, Marie Krøyer, Agnes Slott-Møller og Bertha Wegmann, ud af kunsthistoriens glemsel.

Tænkepauser 1-12. Tænkeboks 1:Frihed, Netværk, Monstre, Tillid, Livshistorien, Fjendskab, Folk, Danmark, Natur, Vrede, Myrer og Positiv psykologi

Din have myldrer af liv. Travle jordhumler, flaksende citronsommerfugle og vimsende gærdesmutter genskaber naturens magi for øjnene af os. Uden at spørge om lov gror græsset. Vedbenden vokser. Og skvalderkålen skyder mellem stauderne. Naturen indtager haven, og vi kan stritte imod eller læne os tilbage og nyde livet. Vi kan også lege med. Vi kan lægge den sirlige haveplan væk og dyrke havens mange muligheder for at vokse sig vild med vilje. Lave en kvasbunke og lade plænen blomstre med kodrivere og violer. Finde et område, hvor merian og hvidtjørn kan stå i fred, og lade den gamle træstamme stå. I Den uendelige have klæder Rasmus Ejrnæs, biolog og forsker fra Aarhus Universitet, os på til at fremme naturen lige uden for døren. Med haven som træningslejr forklarer han de økologiske principper for biodiversitet og kommer med gode råd og tips til, hvad vi helt konkret kan gøre for at hjælpe os selv og naturen på vej i vores egne haver. Så skal det nok komme til at myldre med snøftende pindsvin og glade haveejere. Bogen er illustreret med 140 farvefotos af naturfotografen Bert Wiklund.

Tænkepauser 13-24. Tænkeboks 2:Kroppen, Kærlighed, Erindring, Håb, Tid, Sandhed, Mennesket, Magi, Loven, Terror, Litteratur og Romantik

Tænkepauser 25-36. Tænkeboks 3:Familien, Lykke, Universet, Spørgsmål, Gud, Sex, Nydelse, Korruption, Politik, Tro, Hjernen, Hjertet

I Rytme. Videregående studier giver Erik Højsgaard, komponist og professor i hørelære ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, en indføring i rytmelæsning. Med bogens 451 øvelser og tilhørende noter får alle, der beskæftiger sig professionelt med musik, mulighed for at videreudvikle deres tekniske og håndværksmæssige kunnen inden for dette område. Bogen indeholder også øvelser rettet mod nyere kompositionspraksis. Om bogen skriver professor og komponist Per Nørgård: Erik Højsgaards indføring i hørelærens mange sider er båret af dyb indsigt i den vestlige musik og dens tusindårige tradition. Foruden den pædagogiske klarhed, der bringer rytme og flerstemmighed på en forståelig form, er Højsgaards fremstilling både musikalsk og underholdende. Man har erhvervet nye indblik og tillige musikalske glæder, når man har gennemarbejdet bogens øvelser.

Øget drivhuseffekt, tab af biodiversitet, befolkningstilvækst og massive forbrugsstigninger kombineret med frygt for mangel på føde og ressourcer. Menneskeheden står over for væsentlige globale udfordringer, og spørgsmålet er, hvordan vi bedst sikrer generationernes levevilkår.Bæredygtighed. Værdier, regler og metoder giver et samlet videnskabeligt overblik over begrebet. I artikler om alt fra eco-design og virksomhedsansvar til landskabskvalitet og energipolitik ridser 20 forfattere debattens historiske baggrund op og introducerer til centrale værdier og principper. De diskuterer centrale love, regler og planer og analyserer specifikke metoder og måder, kravet om bæredygtighed kan varetages på.Bogen kan bruges som lærebog, men henvender sig også bredere til læsere, der gerne vil forstå debatten om vores fælles fremtid.

Det er både sjovt og lærerigt at lave eksperimenter i kemi, og i 169 kemiske eksperimenter guider kemiker Peter Hald læseren igennem eksperimenter, der rimer på undervisning, undren og underholdning. Med eksperimenter kan man se og føle stoffet - og opnå en helt anderledes forståelse af kemien.Bogen er til dem, der har lyst til at eksperimentere med kemien, måske sammen med børnene. Den er også til lærere og undervisere på skoler og gymnasier, hvor man med røg og raketter gerne vil engagere eleverne og øge indlæringen. Samtidig kan bogen bruges af universitetsundervisere, der vil illustrere krystalstrukturer, termodynamik og reaktionskinetik.Langt de fleste forsøg kan udføres med enkle midler i et køkken. Man behøver nemlig ikke et fuldt udrustet laboratorium og eksotiske specialkemikalier for at lave interessant kemi og spændende videnskab.

Tænkepauser 37-48. Tænkeboks 4:Vilje, Sprog, Overvågning, Smag, Tortur, Teknologi, Europa, Gaven, Alder, Viden, Tal, Demokrati

Hvad er det for en verden, der kom før os? Hvilke begivenheder forandrede fortiden, og hvorfor er de så vigtige – også for os i dag?I 50 begivenheder bliver vi klogere på os selv og vores fælles historie, når 39 eksperter i 50 korte og afrundede kapitler fortæller om de største verdenshistoriske begivenheder, der har været med til at forme os og den verden, vi lever i. Fra historiens ikoniske begivenheder som Den Franske Revolution, 1. Verdenskrig og 9/11 til mindre kendte, men ikke mindre skelsættende, begivenheder som Indiens samling, Meiji-restaurationen og Saltmarchen. Verdenshistorien fortælles ud fra 50 udvalgte nedslag, 50 begivenheder, der i tid bevæger sig fra Hammurabis lov i oldtidens Babylon 1786 f.Kr. til Kinas fremvækst som økonomisk og politisk stormagt i vores egen samtid. Ved hver begivenhed trækker forfatteren tråde frem og tilbage i tid, så de historiske forandringer fremstår i en bredere fortælling. Over 200 tegninger, fotos og malerier illustrerer kapitlerne, der kan læses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhæng.

Toilettet, telefonen, pengene og bogtrykkerkunsten. Teknologiens 50 største og vigtigste opfindelser er på én gang både ekstraordinære, dagligdags og uovertrufne. Og det er ikke tilfældigt, for de største opfindelser har alle haft gennemgribende betydning for os mennesker og vores samfund: Civilisationen begyndte med ploven og ølbrygningen, opfindelsen af krudtet ændrede verdens gang for altid, mens telegrafens, fjernsynets, radioens og computerens langt nyere historier viser, hvordan verden er blevet både større og mindre. Allerede papiret og bogtrykkerkunsten medførte radikale ændringer i vores måder at interagere og kommunikere på, og de er nu igen under hastig forandring.50 opfindelser. Højdepunkter i teknologien er en teknologiens udviklingshistorie fortalt i en række gode historier af 7 forskere, der viser, hvordan opfindelser ofte bliver til som små forbedringer og udviklinger. Vægten er derfor lagt på opfindelsernes historiske forudsætninger, deres betydninger og konsekvenser.Bogen er 3. bind i serien 50 højdepunkter, der er forlagets forskningsbaserede serie om de væsentligste og mest markante højdepunkter inden for en række fagområder.

Hvordan skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Det er professionsuddannelsernes vigtigste spørgsmål, og transfer er nøglebegrebet,der knytter sig hertil.Transfer betyder 'anvendelse af viden og kunnen lært i én sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng'.Bogen er den første samlede indføring i transfer på dansk. Kommende pædagoger, lærere , sygeplejersker, jordemødre, socialrådgivere, offentlige forvaltere og andre studerende ved en professionshøjskole får her en introduktion til videnskaben om det at handle kompetent og professionelt. Bogen er relevant både i grunduddannelserne og i efteruddannelserne.Transfer kan anvendes som et praksis-filosofikum. Den giver en systematisk indsigt til den studerende, der spørger: Hvordan kan teoretisk viden bruges til at reflektere over handlinger i situationer, der passer til min fremtidige arbejdsplads?

Generalen, forfatteren og politikeren Gajus Julius Cæsar var en af historiens helt store personligheder, og han skabte grobunden for det kejserlige Romerrige. Han var en genial feltherre, der trods sine grusomheder på slagmarken i Gallien blev berømt for at vise nåde, og han var en mester i selviscenesættelse og kendt for sine one-liners, som fx ”Jeg kom, jeg så, jeg sejrede” eller ”terningerne er kastet”.Hans person og historie har både inspireret adskillige mere eller mindre fantasifulde fremstillinger og forårsaget forskere hovedbrud i årtusinder. I Cæsar – manden og myten præsenterer en række danske eksperter Cæsars liv og hovedpunkterne i hans efterliv. Bogens første del handler om Cæsar i antikken – hans forhold til Cicero, hans litterære værker, hans krige og triumfer, hans brug af portrætkunsten og hvordan han satte sit præg på Rom og brugte byens rum til at sætte sig selv i scene. I anden del hører vi om forholdet til Kleopatra, historikernes syn på Cæsar op igennem tiden, middelalderens fantasifulde forståelse af ham, renæssancens debat om, hvorvidt drabet kunne forsvares eller ej, og vi kommer også til Danmark, for Cæsar dukker op i værker af Saxo, Søren Kierkegaard, Sophus Claussen og H.C. Andersen.

Midt under den kolde krig gik den amerikanske hær i al hemmelighed i gang med at bygge en militærbase dybt inde i Grønlands indlandsis. Officielt var Camp Century en forskningsstation. Men det langsigtede mål var potentielt altødelæggende. USA ville rette 600 atomsprænghoveder mod Sovjetunionen. I 1966, efter kun seks år, opgav amerikanerne det kontroversielle projekt og forlod lejren. Alligevel har Camp Century flere gange nedkølet de politiske og diplomatiske relationer mellem USA, Grønland og Danmark. Camp Century er den første samlede danske fortælling om ”byen under isen”. Videnskabshistorikerne Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen præsenterer Camp Centurys historie fra efterkrigstiden til i dag og forfølger både storpolitik, hemmelige notater, iskerneboringer, pressens interesse, hverdagen under isen og de lurende miljøproblemer, som en dag vil smelte frem af den grønlandske iskappe.

Hvem var de mennesker, der kom før os? Hvordan levede de, hvad troede de på, og lignede de overhovedet os?Arkæologien er det tætteste, vi kommer på en rejse tilbage i tiden. Fund af templer, grave og hele byer vidner om tidligere civilisationer og afslører betydningsfulde og fascinerende detaljer om den fortid og historie, der kom før os. I 50 fund fortælles om de væsentlige arkæologiske opdagelser - fra religiøse helleristninger og nøglen til hieroglyfferne, Rosettastenen, over Pompeji og Herculaneum, der i 79 e.v.t. blev begravet i lave, til de ufattelige rigdomme i Tut Ank Hamons grav, ca. 900 jødiske håndskrifter fra dødehavsområdet, Gravballemanden og køkkenmøddingerne i Ertebølle.Forfatterne lægger vægt på selve fundhistoriernes hvem, hvad og hvor, og de 50 fortællinger kan læses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhæng. Sammen med over 150 illustrationer giver de et enestående indblik i arkæologiens forunderlige verden.

I Studier i pædagogisk sociologi kortlægger forskere fra DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse - den pædagogiske sociologis udvikling og aktualitet. Bogen indeholder kapitler om både national og transnational uddannelsespolitik og om uddannelsesinstitutionernes didaktik og faglighed på forskellige uddannelsestrin. Desuden er der kapitler om intervention, ulighed og mønsterbrydning i uddannelsessystemet og eksempler på særlige metodiske tilgange til den pædagogiske sociologi.Studier i pædagogisk sociologi kan læses som et bidrag til en forståelse af de komplekse politiske, sociale og organisatoriske sammenhænge, der danner ramme om pædagogisk praksis på tværs af uddannelsesområder og -institutioner.Bogen er især henvendt til studerende på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi og på professionsuddannelserne. De 20 kapitler giver os ny viden om, hvordan vi kan forstå og håndtere børns, unges og voksnes læring og socialisering i et samfundsmæssigt perspektiv.

Om den vanskelige vej til demokrati. Om kulturel evolution i jødedom, kristendom og islam. Om håb som en undren, godhed som et menneskeværk og historie i historieløshedens tid. Om mennesket som dyriske masser. Om ondskab, synd og global krise. Om usynlig magt og pompøs vælde. Om kunstværk, kritik og kontekst. Om kærlighed, verdensløshed og kropslig intimitet. Om lykke som en showstopper. Om stort og småt i modernisme og postmodernisme. Om suverænitet og fodfæste i nation og stat. Om Folket og fællesskabet. Om værdien af penge og det irrationelles rationalitet. Om pulsslaget i realisme og sandhedens umulighed. Om underet i skabelse og skønhedens salighed. Om lighed og velfærd, ånd og almen dannelse. Om sjælen og kroppen, om terror og tyranner.Ideer giver livet struktur, mening og retning. Ideer præger og forandrer, sammenbinder og splitter verdens befolkninger ─ men vi glemmer dem, og vi glemmer, hvad de vil os. I denne bog tager 32 forfattere livtag med 50 ideer, der har ændret verden.

"Vi undersøger, hvordan skolehverdagen konkret har formet sig, og hvilken betydning skolen har haft for elever, forældre og lærere. Ambitionen er at gøre skolehistorien til et kulturelt og skole-politisk aktiv ved at levere stof, der kan kvalificere og perspektivere debatten inden for skoleområdet - nu og i fremtiden", udtager Ning de Coninck-Smith, lektor, dr. phil. og hovedredaktør på projektet. Seriens fem bind belyser den mangfoldighed, der har karakteriseret det danske skolesystem siden dets begyndelse med store forskelle mellem skoler på landet og i byen, i kolonierne og helstaten, for drenge og piger, høj og lav, og for børn med forskellig etnisk baggrund. Det rigt illustrerede værk er den første samlede fremstilling af dansk skolehistorie og henvender sig til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.

Reformationen, Velfærd, Smerte, Humor, Valg, Karma, Sorg, Fiktion, Lyd, Pessimisme, Ansvar, Kød

Uden undervisning ingen skole. I undervisningen lærer børn om livet og for livet, men skolen er ikke livet. Den er en nødvendig omvej, som børn skal gå, før de er rustede til livet. Og de har brug for lærere til at følge sig på vej. Med lærernes viden om effektiv undervisning, mål og ikke mindst formål kan undervisning nemlig blive til dannelse.

Da Martin Luther den 31. oktober 1517 offentliggjorde 95 teser mod den pavelige afladshandel, gav han startskuddet til 1500-tallets kulturrevolution – reformationen. Luther ville give kirken tilbage til menigheden og brød med den middelalderlige kirke, magthaverne og præsteskabet. Nu skulle mennesket frelses ved sin tro alene.Med reformationsbevægelsen kom nye protestantiske kirker i Nordeuropa - og en bølge af forandringer. Præster måtte gifte sig, helgendyrkelse blev afskaffet og gudstjenesten afholdt på nationalsprogene. I stort som småt blev den middelalderlige kirkes gods verdsligt. Det samme blev skole og uddannelse, hjælp til samfundets svage og regulering af ægteskab og seksualitet. Helt frem til oplysningstiden påvirkede reformationen politik, retsvæsen og økonomi, og den satte spor ikke kun i tænkning, kunst og videnskab, men også i ægteskab, familieliv og børneopdragelse.Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution er et vægtigt storværk om Luther og den revolution, hans ideer og budskaber satte i gang. Værket er i to bind, der sælges samlet.

Dansk Sproghistorie 1-6 fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab beskriver på op mod 3.000 sider og med mange illustrationer det danske sprogs udvikling fra de tidligste runeindskrifter til nutidens digitale værker. Værket kommer hele vejen rundt om sprog i Danmark og dansk i verden - før og nu - og kortlægger den afgørende betydning sproget har for kultur og identitet.I første bind, Dansk tager form, omtales de skriftlige og mundtlige kilder, der findes til ud­forskning af sprogets historie. Samtidig præsenteres de teorier, der kan bruges i arbejdet med sprog og sprogets udvik­ling, hvilke perioder sprogbeskrivelsen kan opdeles i, sprogets betydning for national identitet og det danske sprogs placering blandt de indoeuropæiske sprog.

Nedsat livskvalitet, stigmatisering, langtidssygemelding og et liv på kanten af samfundet er et vilkår for mange psykisk syge. Og selvom psykiatrien siden 2. Verdenskrig er kommet langt med nye lægemidler og bedre behandlinger, er der stadig behov for radikale forbedringer.I Psykiatriens grundlag - historie, filosofi og videnskab giver professor i psykiatri Raben Rosenberg en filosofisk og historisk analyse af faget for at forstå - og udfordre - den moderne psykiatri. Han trækker en linje fra oldtidens beskrivelser af vrangforestillinger, angst og hypokonderi over middelalderens indespærring i dårekister til psykiatriens fødsel som lægevidenskab i 1800-tallet og nutidens nybrud i hjerneforskningen. Undervejs analyserer han det psyiatriske sygdomsbegreb, psykopatologi og diagnostik, tager fat i mulige årsager til psykisk sygdom og diskuterer etiske og tværvidenskabelige problemer. Alt sammen i håbet om bedre behandlingsmetoder, mere lydhørhed og større åbenhed omkring psykiatrien og de psykisk syge.