Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

I Den amerikanske mission analyserer Lars Erslev Andersen USA’s ambition om at være en unipolær global magt, og han argumenterer for, at den truer med at splitte USA og den vestlige civilisation indefra. Bogen er den første samlede undersøgelse på dansk af amerikansk sikkerhedspolitisk historie fra USA’s grundlæggelse og frem til den aktuelle rivalisering med Kina.Forfatteren trækker sikkerhedspolitikkens tråde tilbage til USA’s ekspansion i 1800-tallet, og gennem en læsning af Woodrow Wilsons forfatterskab fra 1800-tallets slutning dokumenterer han, at politikeren og den senere præsidents tanker om en fred til at slutte al krig mere var funderet i en religiøs vision end i et politisk gennemtænkt projekt.Den amerikanske mission ser politiske myter som en nøgle til forståelse af såvel national identitet som internationale konflikter: I civilisationsbegreber væver mytologi og magt sig ufravigeligt ind i hinanden.

Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerland støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville både jordbær, asparges og penge være væk.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler på vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tåbeligt og blåøjet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det dog smart, at vi er så tillidsfulde, for social sammenhængskraft i et samfund er med til at give en god økonomi og en stærk produktionskraft. Så vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem - vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde.

De er berygtede for deres flid og erobringstrang. De har husdyr, kemiske våben og avanceret landbrug. Menneskene? Nej, myrerne! Joachim Offenberg, forsker ved Aarhus Universitet, beretter om det småkryb, som end ikke hans barske onkel Preben - der forsøgte at brænde dem i helvedes flammer - kan få bugt med. Ifølge Preben fortjener de ilden! Især når de kannibaliserer, tager slaver og undergraver vores terrasser. Men vi burde dog i stedet domesticere dem og dermed samarbejde med 1/4 af verdens animalske biomasse. Så bered dig på at blive myrmekofil!

Historien om kendte menneskers liv har en dragende kraft: Hvem var mennesket bag myten Mærsk McKinney Møller egentlig? Hvad blev Natascha Kampus udsat for i årene hos hendes kidnapper? Hvad kan vi lære af B.S. Christiansens liv på kanten? Og hvordan blev Zlatan Ibrahimovic sådan en dygtig foldboldspiller? Vi sluger biografier og selvbiografier råt og bruger historierne om de kendte mennesker til at spejle vores egne liv i. Men ikke kun de berømte har en historie at fortælle - vi har alle en livshistorie, og den spiller en afgørende rolle for, hvordan vi forstår os selv.Spørgsmålet om, hvem du er - og dermed spørgsmålet om din identitet - er tæt forbundet med din livshistorie. Vores livshistorie er vigtig for os, fordi den forbinder vores nutid med vores fortid og peger ud i vores fremtid. Den hjælper os med at forstå os selv og vores liv, så vi bedre kan træffe beslutninger og navigere i det.

Vredens følelsesmæssige stemning kender vi alle. Den består især af en indre ophidselse og fjendtlighed over for den, vreden retter sig imod, og man gribes af en trang til at hævne sig og skade fjenden. Samtidig præges vi i vredens favntag af bestemte tankemønstre og fokuserer på, at vi er blevet forulempet, forurettet eller på anden måde generet af andre, der angiveligt er skyld i denne utilfredsstillende tilstand. Undertiden er tankerne næsten tydeligere end selve følelsen af vrede, så man måske nægter at føle sig vred, men blot tænker, at man ikke vil finde sig i det, man er udsat for. I andre tilfælde er det den stemningsmæssige side af vreden, der dominerer bevidstheden, hvor man bare bliver stiktosset, uden at man rigtig tænker over, hvad det egentlig var, der skete.

Hvorfor påvirker negative oplevelser - stort set uden undtagelser - os stærkere end positive, når alle foretrækker de positive? Hvorfor oplever mange at miste indflydelse, når de udsættes for ledelse, selvom ledelse, der disengagerer medarbejdere, er dømt til at mislykkes? Hvorfor irriteres vi så ofte over andres svagheder, når intelligent organisering forudsætter, at svaghed gøres irrelevant? Hvorfor oplever mange danskere en blågrå og halvtrist hverdag, når vi objektivt set lever historisk privilegeret - og fra størstedelen af verdens befolknings perspektiv under intet mindre end paradisiske omstændigheder? Hvorfor accepterer vi at blive forstyrret døgnet rundt, når stort set alle livets bedste oplevelser er fordybelse? Hvorfor disciplinerer vi os ofte uden at få en ordentlig begrundelse, når meningsløs selvdisciplin utvetydigt nedbryder vor selvfølelse og karakter? Hvorfor er mange bange for at tage chancer, når det er svært overhovedet at mærke noget, hvis ikke man improviserer? Hvorfor skal man som regel stadig fejle noget, før man kan få hjælp til en samtale med en psykolog, når alle er enige om, at det er både billigere og bedre at forebygge end at behandle?Der findes i dag rigtig gode, og ikke sjældent provokerende, svar på disse spørgsmål - og mange af dem kommer fra den revolutionerende nye gren af psykologien, der kaldes positiv psykologi, og som fokuserer på, hvad der dybest set gør livet værd at leve. Og som indirekte viser, hvordan vi med stor dygtighed ødelægger en masse for os selv. Der er tale om avanceret videnskab med et meget stort potentiale for menneskelig udvikling, som nærmest tvinger os til at revurdere og ændre meget af dét, vi udsætter hinanden for, hvis vi tager den alvorligt. Hvad denne Tænkepause bør kunne give rig anledning til.

De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden. Tid bestemmes nemlig ikke af viserne på et ur, men af indbyrdes bevægelse, tyngdekraft og lysets hastighed. Det er nok derfor, Kaj og Andrea synger, at tid "er noget mærkeligt noget", og derfor selv Albert Einstein skulle bruge to relativitetsteorier til af få hold om den. Det er da godt, vi har Ulrik Uggerhøj, fysiker ved Aarhus Universitet, til at hjælpe os ud af vores sorte hul, hvorfra ikke engang lys ellers kan undslippe. - Men hvad er klokken mon i et sådant et?

Det er et sjovt ord, romantik. For nogle er det noget med Otto Brandenburg, et par veldresserede køtere, én kødbolle og to lys på et bord. For andre en kunstnerisk periode i 1800-tallet domineret af forlæste tyske filosoffer. To vidt forskellige betydninger. Og så alligevel ikke. Romantik er nemlig ifølge Aarhus Universitets egen romantiker, Katrine Frøkjær Baunvig, altid et spørgsmål om dedikation. Til hinanden, til kunsten, til Sagen. Og ikke mindst til os selv - for i dag er vi alle uforbederlige romantikere. Ligesom den der bonderøv på DR1.

NY UDGAVE UDKOMMER I OKTOBER (978 87 7184 728 4)Opdragelse, dannelse og uddannelse. Livslang læring og kompetenceudvikling. Den pædagogiske retorik breder sig langt ud over skolen og uddannelsessystemet. Vi taler om læreplaner for de yngste, om læring i arbejds- og fritidslivet og om omskoling og opkvalificering af de ufaglærte og de ældre. Uddannelse er blevet et eksistensvilkår. Det er nyt - og så alligevel ikke. For alle samfund opdrager og underviser den opvoksende generation. Det gør de, fordi samfundets egentlige livsnerve er medlemmernes egenskaber og kundskaber. Men ikke alle samfund griber sagen an på samme måde. Gennem historien har forskellige pædagogiske ideer gjort sig gældende. Ideerne er ikke vilkårlige og tilfældige, men opstår i tæt samspil med de grundlæggende problemer og specifikke udfordringer, som et samfund står over for i en bestemt historisk epoke. Pædagogikkens idehistorie er en samlet fremstilling af centrale ideer, institutioner og professioner fra antikken til i dag. Bogens forfattere lægger særlig vægt på de ideer, der har haft betydning i dansk sammenhæng gennem de seneste 500 år, og beskriver også nogle af de lange linjer og gennemgående temaer i pædagogikkens idehistorie.

Læremidler spiller en afgørende rolle i grundskolen. Alt fra kopiark til bøger og digitale portaler kræver, at lærere træffer didaktiske valg og vurderer, hvad eleverne skal lære og hvorfor. Det gælder også i skolens største fag, dansk, hvor læremidlerne præsenterer højst forskellige bud på god danskundervisning. Det kræver sin lærer at vælge til og fra.I "Læremidlernes danskfag" undersøger en gruppe forskere fra DPU, Aarhus Universitet, hvilke bøger og portaler der faktisk optræder i danskfaget, og hvad der kendetegner dem. På den baggrund diskuterer forskerne, hvordan læremidlerne lever op til de krav og udfordringer, som et globaliseret og digitaliseret samfund stiller.Bogen tegner et broget billede af danskfaget, hvor formelle færdigheder og nationale forestillinger dominerer, mens elevernes egne erfaringer og kommunikation med omverdenen sjældent bliver inddraget. Det centrale spørgsmål er, om vi har det danskfag, vi ønsker os.

God undervisning handler ikke bare om faglighed, men også om relationer. Eleverne skal mærke, at lærerne er opmærksomme på dem og tager ansvar for den gode stemning i klassen. Det er forudsætningen for, at børn kan lære mest muligt og samtidig have det godt. Derfor må lærere vide, hvordan de handler relationskompetent i praksis.

Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Om end han nok ikke gik på vandet. Til gengæld måtte han sluge kamelen og gå fra Herodes til Pilatus blot for at ende på korset. Men hvorfor skulle en jødisk håndværker fra Udkantspalæstina overhovedet derop? Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane på Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens største kriminalgåde.

Short introduction to the amazing finds of garments from the Norse settlement of Herjolfnes in Greenland by Else Østergård. Chapters on technique: production of the tread, dyeing, weaving techniques, cutting and sewing by Anna Nørgaard. Measurements and drawing of garments, hoods, and stockings with sewing instructions by Lilli Frandsen. A practical guide to making your own Norse Viking garment!

Tænkepauser 1-12. Tænkeboks 1:Frihed, Netværk, Monstre, Tillid, Livshistorien, Fjendskab, Folk, Danmark, Natur, Vrede, Myrer og Positiv psykologi

Din have myldrer af liv. Travle jordhumler, flaksende citronsommerfugle og vimsende gærdesmutter genskaber naturens magi for øjnene af os. Uden at spørge om lov gror græsset. Vedbenden vokser. Og skvalderkålen skyder mellem stauderne. Naturen indtager haven, og vi kan stritte imod eller læne os tilbage og nyde livet. Vi kan også lege med. Vi kan lægge den sirlige haveplan væk og dyrke havens mange muligheder for at vokse sig vild med vilje. Lave en kvasbunke og lade plænen blomstre med kodrivere og violer. Finde et område, hvor merian og hvidtjørn kan stå i fred, og lade den gamle træstamme stå. I Den uendelige have klæder Rasmus Ejrnæs, biolog og forsker fra Aarhus Universitet, os på til at fremme naturen lige uden for døren. Med haven som træningslejr forklarer han de økologiske principper for biodiversitet og kommer med gode råd og tips til, hvad vi helt konkret kan gøre for at hjælpe os selv og naturen på vej i vores egne haver. Så skal det nok komme til at myldre med snøftende pindsvin og glade haveejere. Bogen er illustreret med 140 farvefotos af naturfotografen Bert Wiklund.

Tænkepauser 13-24. Tænkeboks 2:Kroppen, Kærlighed, Erindring, Håb, Tid, Sandhed, Mennesket, Magi, Loven, Terror, Litteratur og Romantik

I Rytme. Videregående studier giver Erik Højsgaard, komponist og professor i hørelære ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, en indføring i rytmelæsning. Med bogens 451 øvelser og tilhørende noter får alle, der beskæftiger sig professionelt med musik, mulighed for at videreudvikle deres tekniske og håndværksmæssige kunnen inden for dette område. Bogen indeholder også øvelser rettet mod nyere kompositionspraksis. Om bogen skriver professor og komponist Per Nørgård: Erik Højsgaards indføring i hørelærens mange sider er båret af dyb indsigt i den vestlige musik og dens tusindårige tradition. Foruden den pædagogiske klarhed, der bringer rytme og flerstemmighed på en forståelig form, er Højsgaards fremstilling både musikalsk og underholdende. Man har erhvervet nye indblik og tillige musikalske glæder, når man har gennemarbejdet bogens øvelser.

Tænkepauser 25-36. Tænkeboks 3:Familien, Lykke, Universet, Spørgsmål, Gud, Sex, Nydelse, Korruption, Politik, Tro, Hjernen, Hjertet

Naturvidenskabens største erkendelser og opdagelser har været med til at skabe vores moderne verdensbillede og forståelse af naturen. Men hvilken betydning har fx Einsteins relativitetsteori, Daltons teori om atomet, den kopernikanske revolution og opdagelsen af radioaktiviteten fået? Hvad var den historiske baggrund for erkendelserne - og hvad gør dem egentlig så unikke? I bogen "50 opdagelser. Højdepunkter i naturvidenskaben" præsenteres de 50 mest markante gennembrud inden for naturvidenskaben - fra de gamle grækeres erkendelse af Jordens form og størrelse, over den biologiske udviklingstanke i 1900-tallet og til opdagelsen i det 21. århundrede af planeter i omløb omkring andre stjerner end Solen.De 50 fortællinger dykker ned i de små detaljer, men bibeholder det store perspektiv. Skrevet i et letforståeligt sprog og rigt illustreret kan de læses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhæng. Tilsammen giver de læseren et enestående indblik i videnskabens forunderlige verden.

Det er både sjovt og lærerigt at lave eksperimenter i kemi, og i 169 kemiske eksperimenter guider kemiker Peter Hald læseren igennem eksperimenter, der rimer på undervisning, undren og underholdning. Med eksperimenter kan man se og føle stoffet - og opnå en helt anderledes forståelse af kemien.Bogen er til dem, der har lyst til at eksperimentere med kemien, måske sammen med børnene. Den er også til lærere og undervisere på skoler og gymnasier, hvor man med røg og raketter gerne vil engagere eleverne og øge indlæringen. Samtidig kan bogen bruges af universitetsundervisere, der vil illustrere krystalstrukturer, termodynamik og reaktionskinetik.Langt de fleste forsøg kan udføres med enkle midler i et køkken. Man behøver nemlig ikke et fuldt udrustet laboratorium og eksotiske specialkemikalier for at lave interessant kemi og spændende videnskab.

Øget drivhuseffekt, tab af biodiversitet, befolkningstilvækst og massive forbrugsstigninger kombineret med frygt for mangel på føde og ressourcer. Menneskeheden står over for væsentlige globale udfordringer, og spørgsmålet er, hvordan vi bedst sikrer generationernes levevilkår.Bæredygtighed. Værdier, regler og metoder giver et samlet videnskabeligt overblik over begrebet. I artikler om alt fra eco-design og virksomhedsansvar til landskabskvalitet og energipolitik ridser 20 forfattere debattens historiske baggrund op og introducerer til centrale værdier og principper. De diskuterer centrale love, regler og planer og analyserer specifikke metoder og måder, kravet om bæredygtighed kan varetages på.Bogen kan bruges som lærebog, men henvender sig også bredere til læsere, der gerne vil forstå debatten om vores fælles fremtid.

Læs, læs, læs! Spring ind i litteraturens verden, find ud af, hvorfor personer af papir kan pirre os, hvad bøger kan fortælle om klimaet, hvordan begær fungerer på skrift, og om vi bliver bedre mennesker af at læse litteratur. Men tag denne grundbog med - Litteratur. Introduktion til teori og analyse guider læseren gennem det litterære landskab i 37 kapitler, der hver beskriver et nøje udvalgt, overordnet tema - fra troper, karakterer og genrer over moral, stemme og erindring til oversættelse, performance og remediering. Bogen fratager de teoretiske skoler deres traditionelle forrang og stiller skarpt på, hvordan litteratur bedst kan læses på tværs af forskningsfelter og metoder. Den er baseret på de nyeste faglige indsigter og præsenterer litteraturvidenskabens centrale problemer og værktøjer i en konstant vekslen mellem teoretiske udfordringer og analytiske indsigter.

Tænkepauser 37-48. Tænkeboks 4:Vilje, Sprog, Overvågning, Smag, Tortur, Teknologi, Europa, Gaven, Alder, Viden, Tal, Demokrati

Hvad er det for en verden, der kom før os? Hvilke begivenheder forandrede fortiden, og hvorfor er de så vigtige – også for os i dag?I 50 begivenheder bliver vi klogere på os selv og vores fælles historie, når 39 eksperter i 50 korte og afrundede kapitler fortæller om de største verdenshistoriske begivenheder, der har været med til at forme os og den verden, vi lever i. Fra historiens ikoniske begivenheder som Den Franske Revolution, 1. Verdenskrig og 9/11 til mindre kendte, men ikke mindre skelsættende, begivenheder som Indiens samling, Meiji-restaurationen og Saltmarchen. Verdenshistorien fortælles ud fra 50 udvalgte nedslag, 50 begivenheder, der i tid bevæger sig fra Hammurabis lov i oldtidens Babylon 1786 f.Kr. til Kinas fremvækst som økonomisk og politisk stormagt i vores egen samtid. Ved hver begivenhed trækker forfatteren tråde frem og tilbage i tid, så de historiske forandringer fremstår i en bredere fortælling. Over 200 tegninger, fotos og malerier illustrerer kapitlerne, der kan læses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhæng.

Toilettet, telefonen, pengene og bogtrykkerkunsten. Teknologiens 50 største og vigtigste opfindelser er på én gang både ekstraordinære, dagligdags og uovertrufne. Og det er ikke tilfældigt, for de største opfindelser har alle haft gennemgribende betydning for os mennesker og vores samfund: Civilisationen begyndte med ploven og ølbrygningen, opfindelsen af krudtet ændrede verdens gang for altid, mens telegrafens, fjernsynets, radioens og computerens langt nyere historier viser, hvordan verden er blevet både større og mindre. Allerede papiret og bogtrykkerkunsten medførte radikale ændringer i vores måder at interagere og kommunikere på, og de er nu igen under hastig forandring.50 opfindelser. Højdepunkter i teknologien er en teknologiens udviklingshistorie fortalt i en række gode historier af 7 forskere, der viser, hvordan opfindelser ofte bliver til som små forbedringer og udviklinger. Vægten er derfor lagt på opfindelsernes historiske forudsætninger, deres betydninger og konsekvenser.Bogen er 3. bind i serien 50 højdepunkter, der er forlagets forskningsbaserede serie om de væsentligste og mest markante højdepunkter inden for en række fagområder.

Hvordan skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Det er professionsuddannelsernes vigtigste spørgsmål, og transfer er nøglebegrebet,der knytter sig hertil.Transfer betyder 'anvendelse af viden og kunnen lært i én sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng'.Bogen er den første samlede indføring i transfer på dansk. Kommende pædagoger, lærere , sygeplejersker, jordemødre, socialrådgivere, offentlige forvaltere og andre studerende ved en professionshøjskole får her en introduktion til videnskaben om det at handle kompetent og professionelt. Bogen er relevant både i grunduddannelserne og i efteruddannelserne.Transfer kan anvendes som et praksis-filosofikum. Den giver en systematisk indsigt til den studerende, der spørger: Hvordan kan teoretisk viden bruges til at reflektere over handlinger i situationer, der passer til min fremtidige arbejdsplads?

Midt under den kolde krig gik den amerikanske hær i al hemmelighed i gang med at bygge en militærbase dybt inde i Grønlands indlandsis. Officielt var Camp Century en forskningsstation. Men det langsigtede mål var potentielt altødelæggende. USA ville rette 600 atomsprænghoveder mod Sovjetunionen. I 1966, efter kun seks år, opgav amerikanerne det kontroversielle projekt og forlod lejren. Alligevel har Camp Century flere gange nedkølet de politiske og diplomatiske relationer mellem USA, Grønland og Danmark. Camp Century er den første samlede danske fortælling om ”byen under isen”. Videnskabshistorikerne Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen præsenterer Camp Centurys historie fra efterkrigstiden til i dag og forfølger både storpolitik, hemmelige notater, iskerneboringer, pressens interesse, hverdagen under isen og de lurende miljøproblemer, som en dag vil smelte frem af den grønlandske iskappe.

Generalen, forfatteren og politikeren Gajus Julius Cæsar var en af historiens helt store personligheder, og han skabte grobunden for det kejserlige Romerrige. Han var en genial feltherre, der trods sine grusomheder på slagmarken i Gallien blev berømt for at vise nåde, og han var en mester i selviscenesættelse og kendt for sine one-liners, som fx ”Jeg kom, jeg så, jeg sejrede” eller ”terningerne er kastet”.Hans person og historie har både inspireret adskillige mere eller mindre fantasifulde fremstillinger og forårsaget forskere hovedbrud i årtusinder. I Cæsar – manden og myten præsenterer en række danske eksperter Cæsars liv og hovedpunkterne i hans efterliv. Bogens første del handler om Cæsar i antikken – hans forhold til Cicero, hans litterære værker, hans krige og triumfer, hans brug af portrætkunsten og hvordan han satte sit præg på Rom og brugte byens rum til at sætte sig selv i scene. I anden del hører vi om forholdet til Kleopatra, historikernes syn på Cæsar op igennem tiden, middelalderens fantasifulde forståelse af ham, renæssancens debat om, hvorvidt drabet kunne forsvares eller ej, og vi kommer også til Danmark, for Cæsar dukker op i værker af Saxo, Søren Kierkegaard, Sophus Claussen og H.C. Andersen.

Grammatikken er afgørende, når man skal lære et nyt sprog. Spansk universitetsgrammatik. Former og kontekst beskriver spansk grammatik på universitetsniveau og viser hvordan de grammatiske formers betydning nuanceres og præciseres afhængigt af konteksten. Bogen illustrerer den spanske grammatik gennem et varieret eksempelmateriale. Alle eksempler præsenteres også på dansk, så læseren kan sammenligne de to sprogs grammatik.Spansk universitetsgrammatik. Former og kontekst er til studerende i spansk på universitetet, men kan også anvendes af spanskundervisere på ungdomsuddannelserne.

Uden undervisning ingen skole. I undervisningen lærer børn om livet og for livet, men skolen er ikke livet. Den er en nødvendig omvej, som børn skal gå, før de er rustede til livet. Og de har brug for lærere til at følge sig på vej. Med lærernes viden om effektiv undervisning, mål og ikke mindst formål kan undervisning nemlig blive til dannelse.