Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Svingens mørke verden - sampak 6 titlerISBN 978877916-2334 Bødlerne på kirkegården2341 Manden med seks fingre3171 Kappen3164 Ondskabens kælder4154 Den døde onkel4161 Skattekortet
Hubert-serien 8 titler sampakISBN 978877916-0361 Hubert og pletten0378 Hubert i museknibe0385 Hubert i vikarkaos0392 Hubert og klasseturen0446 Hubert bliver ikke forelsket0460 Hubert på hedetur0941 Hubert og håret0958 Hubert som julemand
Mor, hvor er du? + Min! Lille elefant-sampak ( 2titler à 3stk) ISBN978877916-1948 Mor, hvor er du?5199 Min!
Poul og far/Pia Linda og mor - sampak 7 titlerISBN 978-87-7916-171-9 Poul og far til tandlægen172-6 Poul er ikke træt236-5 Pia Linda og mor leger237-2 Pia Linda og mor - dukken382-9 Pia Linda og mor i zoo383-6 Pia Linda vil ikke hjem365-2 Poul og far på fisketur
Lille elefant - sampak 3 titler à 3 stkISBN 978-87-7916-058-3 Her er 1 elefant113-9 Sov nu!114-6 se mig!
Lille Elefant har fundet en god pind, men så kommer Giraf med en spændende kokosnød ...En billedfortælling for de mindste.
Velkommen til Miras verden, hvor venner, skole og store følelser står i centrum. Mira og Martin har en hemmelig hule sammen i skoven. Men det her forår sker der noget. Mira bliver på samme tid stum og overstrømmende glad, når hun ser Martin. Ina, som er sidekammerat til Mira, og som vil være bedsteveninde, stiller tusind irriterende spørgsmål, men det med at dele hemmeligheder er bare ikke Mira … Åh, hvor er det bare svært at finde ud af, hvem man skal være sammen med!
Er du mørkeræd? Så bliver du helt sikkert skræmt af kirkegårde om natten. Mød en som er lille og bange, en bunke skeletter og en skummel ungdomsbande. Kom med til knokkeldans! En skummel bog om at være bange og blive modig.
Den første sne er lige faldet i skoven, hvor Pling ogPlang bor. Plang plejer jo at sove vintersøvn, men da hun hører Pling fortælle om alt det spændende, man kan lave om vinteren, får hun lyst til at prøve vinteren. Hun vil også kælke, bygge snemand, løbe på skøjter,lave sneengle og snelygter. Måske endda bygge en snehule! Men hvor ser alting dog anderledes ud,når der er sne over det hele. Man kan let fare vild, fordi man ikke kan genkende tingene.
Der er ting, som er helt forkert. Kan du se hullet dér? Det var dér Stig plejede at sidde.
En hemmelighed, som de har bevaret i generationer. Og en hemmelighed, som ingen af dem kender til. Endnu. Ordet ’ordbrodøse’ står ikke i nogen ordbog. Derimod kan man finde ‘brodøse’, som betyder en kvinde, der broderer. Men en ordbrodøse arbejder ikke med nål og tråd. Hendes redskab er en pen. Hun skriver ord. Med det skrevne ord kan hun styre andres tanker og handlinger. Man mærker ikke, at man bliver hendes marionet. Den dag Alba fylder 18, er det hendes tur til at træde ind i rækken af ordbrodøser. Det er bare en formalitet. Der er aldrig nogen unge kvinder, der ikke har bestået optagelsesprøven. Ikke før nu.
Dette er historien om Basse. Han lever et rigtigt hundeliv. Det er der flere forklaringer på. For det første er han en magelig sofakartoffel. Og for det andet er Basses bedste ven Narko-Kjell. De bor sammen i verdens nok mest rodede lejlighed.En dag banker det på døren, og dér står så Gusto – en gut, som har noget vigtigt, han meget gerne vil spørge om. Et spørgsmål, som kan forandre alt.
Væbner Jørgen rejser med sin ridder ud for at befri prinsessen fra en drage. Men ridderen får kolde fødder, så pludselig står Jørgen alene med opgaven. Desværre er han bedst til at gøre, som han får besked på. Så det er godt, at prinsessen selv har en plan …
FØDSELSDAG ER SJOVT! MEN IKKE FOR MIG. DER KOMMER GARANTERET IKKE EN ENESTE TIL MIN FØDSELSDAG, KUN MOR OG SÅ MIN (BEDSTE) VEN, KENT … DER ER KUN ÉN TING, DER KAN REDDE DAGEN: JEG MÅ SE AT BLIVE MEGAPOPULÆR. DERFOR LAVER KENT OG JEG EN PLAN: SÅDAN BLIVER DU POPULÆR: 1. BLIV RIG 2. BLIV KENDIS 3. BLIV PÆN 4. BLIV BRUN HÅBER JEG NÅR DET INDEN MIN FØDSELSDAG, SÅ DU MÅ STÅ I KØ FOR AT KOMME MED!
Fyrtøjet - i krig og kærlighed… Vi befinder os i Tyskland under 30-års-krigens hærgen, året er 1642. Den unge soldat Otto Hundebiss er såret i kamp, men han overvinder Døden. Kun udstyret med et sæt terninger, som han har fået af den mystiske skabning, der reddede hans liv, tager han nu ud på en rejse fuld af mysterier og mørk magi. Undervejs møder han den tapre og renhjertede Safire, som han selvfølgelig forelsker sig hovedkulds i. Men hun forsvinder lige så hurtigt, som hun dukkede op, og Otto Hundebiss har nu én ting for øje – at finde Safire. I sin søgen møder han bl.a. den onde Dronning Negl og lærer både fyrtøjets kraft og ulvenes hemmeligheder at kende…
Tredje og sidste del af spændingstrilogien som har taget ungdommen med storm!PARASITTEN MTG gør mennesker verden over til drabsmaskiner. Da epidemien rammer Norge, er sammenbruddet også her et faktum. Men nogle få unge nægter at overgive sig, og der går rygter om, at civilisation og orden er ved at blive genoprettet i Oslo. Hvis det kan lykkes for dem at nå frem, er der en reel chance for at klare sig. Men friheden befinder sig bag en mur, som langt fra alle slipper gennem.NÅR HISTORIEN SLUTTER tager afsæt i en rystende aktuel virkelighed, og spændingen når nye højder i det sidste bind, som også kan læses fritstående.
Alting forandrer sig en dag i juni, da Amanda får Ila. Hendes egen hest. Det, Amanda troede ville blive den dårligste sommer nogensinde, bliver en sommer fuld af heste og ridning. Og hun får også en ny ven, Kaja, der er flere år ældre og virker, som om hun forstår Ila bedre end nogen anden. Men langsomt finder Amanda ud af, at alt ikke er, som det skal være i Kajas liv. At Kaja er bange for noget, så bange, at hun en dag stikker af med Amanda og hestene.Skrig, gråd og følelsesstorm. En bog om heste, søsterskab, loyalitet og hård træning, Dette er en anderledes hestebog, som skal læses med følelserne uden på kroppen.
Markus og Håkan har fundet et kort, som viser hvor bedstefars penge ligger begravet. Langt inde i skoven støder spaden mod noget hårdt. De standser. Og stirrer. For det er slet ikke penge, bedstefar har gravet ned. Det er noget meget meget værre.
Svein og Rashid gør et fantastisk kup: For bare én krone køber de et gammelt ouijabræt, som kan give dem kontakt med de døde.I begyndelsen går det ret dårligt, men så beslutter de at påkalde familiens store skurk, selveste morderen Gudbrand. Pludselig går der et koldt vindpust gennem rummet.
Hun må vel forstå, at det nu er hendes tur til at sige noget. Hun må vel forstå, hvad hun burde sige. Og alligevel gør hun det ikke. Kom nu, tænker jeg. Bare sig det. Sig undskyld, så skal det hele nok blive godt bagefter. Men Ella bliver bare ved med at tie.Efter feberen ligger verden i ruiner. Der er kun få mennesker tilbage. En morgen er Ella bare stukket af, uden at sige hvorfor. Esmael følger efter hende til Umeå, for at alt kan blive godt igen. Men hvad sker der, når den man skal tilgive ikke synes, at hun har gjort noget forkert? Og når man selv forvandles til nogen, man ikke ønsker at være?Hvis du så mig nu er en fritstående fortsættelse af Sofia Nordins kritikerroste bøger, Et sekund ad gangen, Løb alt hvad du kan og Som om jeg var helt fantastisk.Bibliotekerne (DBC) skriver: "Som resten af serien en velskrevet og vedkommende bog, som giver dig noget at tænke over. Handlingen tager sig god tid, så du når at fornemme, hvordan det må være at leve i en verden af død, hvordan det er at hamstre og bryde ind i andre menneskers hjem for at overleve, og hvor vigtigt, det er at være i et fællesskab for at kunne klare sig. En rystende historie i alt for genkendelig ramme. Bøgerne i denne svenske serie kan læses uafhængigt af hinanden".
Jørdis uden 'H' er tilbage ... igenJørdis roder sig ud i lidt af hvert, i sine forsøg på at gøre andre tilfredse. Hun forgifter skoleinspektøren, lyver om at hun kan svømme, får en hemmelig og ret sær ven og er ved at miste sine andre venner.Dette er den 4. bog om Jørdis uden h. En rigtig sjov og hyggelig hverdagshistorie for de 9-12-årige – både til højtlæsning og letlæsning.Bibliotekerne (DBC) skriver: ”En herlig og varm historie, om en almindelig pige og hendes hverdag, der dog byder på en masse sjove situationer. Jørdis er nem at holde af, og hendes uheldige opførsel er mere skæg end den er pinlig når hun uden egentlig at ville det kommer på afveje.”
Du er dig, fordi dit hjerte slår. Før du var helt lille, var du endnu mindre. Du begyndte som en prik i din mors mave, og før du var en prik, var du bare en idé. Nogen tænkte, at det ville være fantastisk at få sådan en som dig. Og det var heldigt for jer alle sammen, at du var med på den. Historien om dig er en filosofisk billedbog om dig for dig og for alle andre nysgerrige mennesker mellem 3 og 100 år, hvor en tankevækkende leg med ord spiller smukt sammen med Hanne Bartholins poetiske illustrationer. Historien om dig er det naturlige midtpunkt for Historien om absolut ingenting (2012)og opfølgeren Historien om alting (2015). Søren Lind og Hanne Bartholin har igen skabt en smuk, enkel og poetisk fortælling – denne gang om DIG!
Lille Krokodille er meget sulten, og nu vil han lave sig en mad med kirsebærsyltetøj. Han skal bruge den store skarpe kniv. Den er meget farlig!Må Lille Krokodille godt bruge den store kniv ..?
Lille Krokodille og Lille Isbjørn er ude at lege i haven. De leger monster. Men nu skal de hjem og sove. Lille Krokodille kan bare ikke falde i søvn.Der er noget, der er rigtigt uhyggeligt …!
Tre brødre drager ud i verden på jagt efter hæder og ære. Men den som vil ind i Troldfjeldet, hvor prinsessen holdes fanget, må overliste den frygtelige trold. Og så er det fint at have gode hjælpere. Ud på eventyr handler om det gode mod det onde, og at den kommer længst, som er sød og god ved andre.
Bo trives godt hjemme hos mor. Men en dag flytter hunden Viktor ind,og Bo bestemmer sig for at flytte ud. Men Bo finder hurtigt ud af, at det slet ikke er så let at finde sig et nyt hjem. For hvordan er det egentlig at bo hos ællingen? Eller hos ulven?
Min morfar er ikke pensionist – han er en vaskeægte søulk. Han er fuld af historier fra dengang, han sejlede på de store have og oplevede alt fra tyfoner til tørre beskøjter. Nu er han gammel og bruger sin tid på at fiske, bade i havet, bande, bygge flaskeskibe og dele ud af mærkelige og glemte ord som karavelle, kuling og klyverbarduner. Tag med ham ud på langfart .. måske finder I skatten! Bibliotekerne (DBC) skriver: ”Herlig billedbog om en ikke helt almindelig morfar og alle hans oplevelser fra de syv have. Sprogsprællende bog for de 4 til 7 årige”.
Når ens far arbejder hele tiden og er umulig at få kontakt med, er der kun én ting at gøre ... Endnu en gang får den lille pige hjælp af sit magiske røde kridt og tegner en dør, og for tredje gang åbnes den fortryllende verden fuldt af slotte og konger, hvor hun har sine venner. Men hurtigt efter pigen tilbagekomst står det klart, at onde kræfter vil frarøve den magiske verden alle dens farver. Nu indledes ved hjælp af magiske farvekridt en kamp for at redde den farverige fantasi. Hjemkomsten er tredje og afsluttende del i den kritikerroste "rejse"-trilogi, som har taget mange, mange børn med på fantastiske eventyr. Bøgerne er ordløse, men fulde af fantasifulde fortællinger, hvilket gør, at de kan læses på alle sprog!
Det er ved at være tid til en godnathistorie, men hvilken bog skal det være?En sjov historie måske eller en prinsessehistorie, eller hvad med en historie fuld af action og farer! Hvad for noget? Du vil have det hele? I den samme bog? Jamen, så kan det være, at den her bog er den helt rigtige for dig …
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.