Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Byggeriets faser og organisering beskriverfaserne i byggeprojekter, gængse entrepriseog samarbejdsformer, fx fagentreprisen,partnering eller OPP. Samtidig beskriverbogen forholdet mellem byggeriets parter.Bogen er skrevet for førstegangsbygherren,nyuddannede ingeniører og arkitekter, studerendeog andre som har brug for en kortfattet,klar og lettilgængelig introduktion til,hvordan byggeriet er organiseret.
Denne bog giver retningslinjer for, hvordan man håndterer alle faser af den økonomiske planlægning, når man arbejder med bygge- og anlægsprojekter. Økonomisk planlægning henvender sig først og fremmest til studerende på de videregående uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet. Formålet er at gøre dem bevidste om nødvendigheden af at kunne styre økonomien i en byggesag, samt at sætte dem i stand til at kunne udføre overslag. Bogen henvender sig desuden til rådgivere og udførende i branchen, der ønsker et overblik over elementerne i budgettering og overslagsberegninger.
* Over middagsbordet diskuterer familien hvem der skal tage opvasken * Kl. 10 søndag morgen vil Jehovas Vidner ind ad din hoveddør for at frelse dig * I partilederdebatten på TV op til folketingsvalget kæmper partierne om din stemme * På avisernes debatside går bølgerne højt for og imod fri abortDet er den slags situationer Praktisk argumentation handler om.Bogen giver læseren redskaber til at analysere og vurdere andres argumentation og til selv at argumentere hensigtsmæssigt og godt.Praktisk argumentation henvender sig til alle der interesserer sig for den almindelige debat i samfundet eller i kraft af deres arbejde har brug for at argumentere i offentlige sammenhænge. Bogen er lettilgængelig med levende og alsidige eksempler og øvelser. Den benyttes som lærebog i kommunikationsfag på mange uddannelser.Charlotte Jørgensen, f. 1948. Cand.mag. i dansk og retorik. Lektor i retorik ved Københavns UniversitetMerete Onsberg, f. 1946. Cand.phil. i retorik. Lektor i retorik ved Københavns Universitet
Hvordan skabes den viden, du tager afsæt i og bringer ind i din undervisning, hvornår er viden ‘sand’, og kan man i det hele taget sige, at noget er objektivt sandt? Hvorfor underviser du, som du gør, og hvorfor ser du på dine elever, som du gør? Hvilke menneskelige værdier har du, hvilke værdier vil du gerne have, og hvordan skal det komme til udtryk i dit arbejde? Det er spørgsmål, som Sandheder og menneskesyn lægger op til, at du reflekterer over. Pædagogisk videnskabsteori handler om at ‘tænke sig om’ og om at blive bevidst om det, man gør i sin undervisning. Det handler om at ‘gå bag om’ den måde, man plejer at være lærer på, og om at forholde sig kritisk til den viden, man selv og ens fag er omgivet af. Sandheder og menneskesyn er skrevet til undervisere på erhvervsskoler og med særligt henblik på faget Pædagogisk videnskabsteori på Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Med konkrete eksempler fra erhvervsskolelærernes praksis knytter bogen an til mange af de overvejelser, dilemmaer og udfordringer, der er i spil i en erhvervsskolelærers professionelle virke. Bogen består af to dele. I første del introduceres nogle grundlæggende og vigtige begreber i forhold til pædagogisk videnskabsteori. I anden del formidles en række temaer, hvor videnskabsteori spiller en afgørende rolle i forhold til lærerarbejdet og i forhold til at kunne vurdere præmisserne for den viden, vi lægger til grund. Bogens ti bidragsydere er tilknyttet de seks professionshøjskoler i landet, der udbyder diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, og har alle mangeårig forsknings- og/eller undervisningserfaring inden for erhvervsuddannelsesområdet.
Analyseteknik - instrumentering og metoder giver læseren en grundlæggende indføring i de vigtigste instrumenter og metoder i det analytiske laboratorium.Bogen dækker de tre analytiske hovedområder: Chromatografi, spektrometri og potentiometri samt områderne statistisk resultatvurdering, metodevalidering og udstyrskvalificering. Der er lagt stor vægt på bogens praktiske anvendelighed, stoffet er tæt relateret til det daglige arbejde i analyselaboratoriet, og gennemgangen af de enkelte emner er overalt suppleret med laboratorierelaterede beregningseksempler og testopgaver.Bogen kan anvendes både i undervisningssammenhæng og som håndbog i laboratorier. Derfor er stoffet gennemgået på en let tilgængelig form, og de enkelte afsnit er disponeret således, at de kan læses uafhængigt af hinanden.
Tidligere: LaboratoriesikkerhedLaboratoriearbejde er omfattet af mange særlige arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler, som er essentielle forudsætninger for arbejdet i et laboratorium. Denne bog indeholder alt, du bør vide om sikkerhed og arbejdsmiljø i kemiske og biologiske laboratorier.Arbejdsmiljø i laboratoriet dækker emner fra sikkerhedsudstyr og almen sikkerhed i laboratoriet over toksikologi og førstehjælp til klassificering og mærkning af kemiske stoffer. Desuden er der kapitler om fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt relevant lovgivning.Arbejdsmiljø i laboratoriet henvender sig til laborant- og bioanalytikerstuderende samt studerende på andre videregående uddannelser, der har laboratoriefag. Bogen er desuden velegnet som håndbog i professionelle laboratorier.Arbejdsmiljø i laboratoriet er en ny og gennemrevideret udgave af Laboratoriesikkerhed fra 2014. Ud over det nye navn har denne 7. udgave fået nyt layout, og indholdet er blevet opdateret og afspejler den nyeste lovgivning på området. Især kapitel 9 om klassificering og mærkning af kemiske stoffer har fået en redaktionel bearbejdning, så det fremstår mere overskueligt og opslagsvenligt.
Denne bog klæder nye psykologer på til arbejdet i PPR og kan inspirere erfarne psykologer til fortsat udvikling af arbejdsfeltet.Læseren guides gennem de mange kompetencer og positioner i et job, der frem for alt indebærer samarbejde med børn, familier, pædagoger, lærere, ledere og PPR-kolleger. Det kan føles som dybt og kaotisk vand at begive sig ud på - men med denne bog i hånden er PPR-psykologen hjulpet godt på vej i det tværfaglige samarbejde.Forfatterne gennemgår trin for trin PPR-arbejdets særlige arbejdsformer: rådgivning, møder, supervision, behandling, udviklingsstøttende samtaler, pædagogisk-psykologiske undersøgelser og vurderinger, krisehjælp og organisatorisk udviklingsarbejde - altid med barnets trivsel, læring og udvikling for øje.Med forord af cand.psych. og lektor ved Aalborg Universitet Thomas Szulevicz og efterord af cand.psych., specialist og supervisor Vibe Strøier.Bogen er henvendt til nye og erfarne psykologer i PPR, studerende på psykologistudiet, PPR-ledere, psykologer og andre fagprofessionelle inden for tilstødende specialer.
Undersøg litteraturen! præsenterer grundlaget og principperne for en undersøgende didaktik, der engagerer eleverne i danskfagets vidt forskellige teksttyper. Med afsæt i elevernes egen oplevelse af og indlevelse i teksten understøttes deres selvstændige undersøgelse som vejen til fortolkninger. Den undersøgende didaktiks syv strategier – forforståelse, oplevelse, opdagelse, afprøvning, uddybning, fortolkning og perspektivering – udfoldes gennem konkrete eksempler fra litteraturundervisningen. Dermed kommer forfatterne omkring fagets helt centrale elementer: Dialog og feedback Multimodale undersøgelser Mundtlig undersøgelse Æstetiske tekster med appel til børn og unge Ældre tekster Åbne tekster Film og computerspil Motivation i undervisningen Bogen henvender sig til undervisere og studerende på læreruddannelsen, læsevejledere og dansklærere i grundskole og ungdomsuddannelser.
Projekteringsmetodik henvender sig til den, der vil lære, hvordan en byggesag gennemføres professionelt. Bogen er udviklet til bygningskonstruktøruddannelsen, men vil også kunne anvendes i uddannelsen til arkitekt, bygningsingeniør eller lignende byggefaglige uddannelser. Bogen gennemgår systematisk de faser, der bruges i forbindelse med løsning af en byggesag.Med udgangspunkt i studiesituationen giver forfatterne en let tilgængelig og overbliksskabende introduktion til de arbejdsmetoder, der på bygningskonstruktøruddannelsen anvendes ved løsning af en byggesag. Læserne guides i tekst og tegninger gennem de faser, man som rådgiver normalt bruger i byggebranchen - fra bygherrens idé til bygningen bliver opført, den færdige bygnings drift, til bygningen i sidste ende evt. skal nedrives.Jens Mosegaard, ArkitektHar arbejdet 22 år på arkitekttegnestuer og 18 år som underviser på bygningskonstruktøruddannelsen. Har desuden udviklet og afholdt flere efteruddannelseskurser for arkitekter og bygningskonstruktører.Ove Bjerregaard Broch, BygningskonstruktørHar arbejdet 10 år på arkitekttegnestuer i Østjylland, med større og mindre offentlige byggeprojekter. Har undervist 35 år på bygningskonstruktøruddannelsen i Horsens, primært med husbygning, bygningskonstruktion og brandsikring.Niels Nissen, BygningskonstruktørHar arbejdet 12 år på arkitekttegnestuer i Sydjylland og 30 år som underviser, uddannelsesleder og fagkoordinator for bygningskonstruktøruddannelsen i Horsens. Har undervist i husbygning, bygningskonstruktion og beslægtede fag.
Gennem årtier er ledere blevet opflasket med forestillingen om den perfekte leder – altid forrest, glad for magten og i fuld balance og kon¬trol fysisk og mentalt. Men perfekte ledere hører de eventyrlige helte¬beretninger til. I den virkelige verden snubler de fleste ledere over de menneskelige benspænd, de møder i lederskabet, fordi de netop er mennesker af kød og blod. Det uperfekte er reglen, også selv om man sjældent taler om det.Med udgangspunkt i egne ledererfaringer og afstikkere til ledelseslit¬teraturens store tænkere tegner James Høpner et billede af lederlivet, som det tager sig ud for de fleste helt almindelige ledere – tæt på og uforstilt. Et uperfekt og til tider ensomt liv med tvivl, bekymringer, tun¬ge beslutninger, nederlag og hårdt arbejde, men også glæder, triumfer og privilegier. Alt sammen i skyggen af de store krav og forventninger, som omverdenen har til lederne – og lederne har til sig selv."James Høpner er en mester i at reflektere over ledelse. Det er en tankevækkende og kompetent bog, som alle med et ledelsesansvar kan læse med stort udbytte." – Steen Hildebrandt, ph.d., professor emeritus"En personlig og anderledes bog om ledelse. Du vil sidde med en befriende følelse, når du læser." – Rikke Margrethe Friis, forhandlingsdirektør, Danske RegionerJames Høpner er efteruddannelseschef i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og bestyrelsesformand ved Gotvedinstituttet. Han er uddannet cand.merc. fra CBS og har en fortid i forsknings- og uddannelsessektoren, hvor han bl.a. har været gæsteforsker på Uppsala Universitet og Standford University. Derudover har han tidligere været udviklingschef i DJØF. Sideløbende med sit chefjob skriver James Høpner bøger og artikler om ledelse.
At tale om køn og kønsforskelle kan virke hasarderet i en tid, hvor køn af mange opfattes som en ydende størrelse, og hvor 'dreng' og 'pige' ikke længere synes at være naturgivne kategorier. Den nyeste hjerneforskning slår imidlertid med al ønskelig tydelighed fast, at drenges og pigers hjerner faktisk udvikler sig forskelligt. Og det er en afgørende pointe, som vi bliver nødt til at tage seriøst og inddrage aktivt i vores pædagogiske tilgang. Vælger vi en kønsneutral pædagogik, hvor vi lukker øjnene for forskellene, vil det paradoksalt nok føre til øget ulighed mellem kønnene. Kun ved at anerkende de små, målbare kønsforskelle i hjernen og udvikle en kønsbevidst pædagogik kan vi arbejdepå at forhindre, at uligheden udvikler sig til afgrundsdybe gab. Ærindet med Små forskelle med store konsekvenser er ikke at grave grøfter mellem kønnene. Tværtimod. Pointen er, at de graver sig selv, hvis vi vælger at ignorere de biologiske forskelle.
"Bogens klarhed og struktur gør den til et super redskab, hvis man skal arbejde med elevproduktioner - lige fra den professionelle klang til den daglige brug i klassen. Det er en super guide, som bør være tilgængelig på alle skoler"- FolkeskolenPodcast i skolen er en håndbog, der trin for trin introducerer undervisere i grundskolen til podcasten som medieform og dens særlige virkemidler og potentialer i en didaktisk kontekst. Arbejdet med mundtlighed og kommunikation er centralt i alle skolens fag, og podcasts er en oplagt mulighed for at give eleverne stemme og indflydelse.Podcastproduktion er en kreativ proces med en bred spændvidde - alle elever kan bidrage, og der er rig mulighed for differentiering af opgaverne.Bogen har fokus på, at det at arbejde med podcasts i undervisningen ikke behøver at være vanskeligt eller stille særlige krav til udstyr eller rammer. Bogens eksempler og opgaver er primært rettet mod elever fra grundskolens mellemtrin og op, men principperne kan bruges på både ungdomsuddannelser og i voksenundervisningen.Til bogen er der en tilhørende hjemmeside med vejledninger og materialer til download på podcastiskolen.dk og en podcastserie til både lærere og elever.
Hvad gør vi, når der sker tillidsbrud? Hvad sker der, når en Britta Nielsen i Socialstyrelsen tager af kassen, eller når nogen uberettiget modtager sociale ydelser?Denne bog rejser netop spørgsmålet: kontrol eller tillid? Hvordan skal vi vægte kontrol i forhold til tillid i fremtidens velfærdssamfund? Kontrol skal vel først og fremmset rettes mod folk, der ikke frivilligt ønsker at samarbejde, men hellere vil snyde og bedrage.Spørgsmålet belyses på en helt ny måde ved at stille skarpt på de tre grupper, der har størst indflydelse på samfundets udvikling: hard-riderne, tough-riderne og easy-riderne. Forfatternes bud er, at vi ved at blive klogere på disse 'spillertyper' også bliver mere afklarede om, hvilken vej vi skal vælge.Kontrol eller tillid er lærebog til studerende i sociologi, statskundskab og samfundsfag - og det er samtidig en debatbog om fremtidens velfærdssamfund.Gert Tinggaard Svendsen (1963) er professor, ph.d., ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Gunnar Lind Haase Svendsen (1965) er antropolog, ph.d., professor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet i Esbjerg, hvor han også er ansvarlig for sociologi-uddannelsen. Urs Steiner Brandt (1963) er cand.oceon. og lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet i Esbjerg.
The United (and Divided) States er en kort og letlæst introduktion til det amerikanske samfund. Bogen kan med fordel benyttes på landets universiteter og gymnasier, men er også relevant for enhver, der ønsker at stifte bekendtskab med Amerikas historie, opbygning og underlæggende strukturer. Bogen er skrevet på engelsk.Abraham Lincoln observed on the eve of the Civil War, "A house divided against itself cannot stand." In 2021 the United States seems so polarized that it again is in a profound crisis. How did it become so divided?This book examines the divergent experiences of American generations, the widening gaps between social classes, longstanding regional tensions, the diversity of American racial and gender identities, the weakening allegiance to a shared civil religion, and the disruptions caused by the new digital economy.Has the discord culminated in the Trump presidency and the 2020 elections? Can President Biden overcome the animosities that are tearing the nation apart? Or is the American Century coming to an end?The United (and Divided) States ofers a new framework for understanding the United States, written in the accessible style that a generation of readers have enjoyed in the same author's Contemporary American Society.
Engelsk udgave af bogen Projektledelse - teori og praksisThe Knowledge Bank – the core part of the book – is structured around the principles founded by Project Management Institute (PMI) – the world’s biggest organization for project management. Thus the book covers the curriculum expected of an internationally working project manager.Project Management – theory and practice covers the five stages of a project:Opportunity identificationPlanning and specificationImplementation, monitoring and controlHandover and evaluationOperations and maintenanceFor each of these stages the reader is presented to the relevant theory and practice of the knowledge areas: integration management, scope management, time management, cost management, quality management, human relations management, communications management, risk management and procurement management.It is worth noticing that this book gives comprehensive coverage of the Opportunity identification and Operations and maintenance stages which is often overlooked by other books on project management.This 3rd edition is completely revised and corresponds with 8th edition of the Danish version of this book Projektledelse – teori og praksis.
Nugde tager begrebet 'at nudge' (puffe) op som værktøj til at påvirke folks adfærd og skubbe dem i en bestemt retning fysisk eller mentalt.Formålet med Nudge er at styrke læserens kendskab til nudgebegrebets grundlag, hvad nudge er, hvordan et nudge kan tilrettelægges, hvorledes man som professionel inden for velfærdsområdet kan forholde sig til det at nudge, samt hvilke moralske overvejelser man skal gøre sig ved anvendelse af nudge, hvis man vil have en professionel tilgang til emnet. Forfatterne viser ved hjælp af eksempler, hvordan nudge er anvendt og kan anvendes på tværs af fag og sektorer.Nudge kan anvendes på de tværprofessionelle forløb og moduler samt på professionshøjskolernes innovations- og udviklingsmoduler.
Projektlederens værktøj henvender sig til projektledere.Dette er projektlederens og forandringslederens 'formelsamling' - en gennemgang af de metoder, der kan tages i brug, når projektet skal føres i mål. En håndbog, der kan lette og samtidig kvalificere både studerendes og praktiserende projektlederes arbejde.For hvordan er det nu lige, man udfører fx en risikoanalyse - hvad skal man huske at tage højde for i analysearbejdet, og hvordan præsenterer man bedst analysens resultater for projektets styregruppe?Projektlederens værktøj samler 112 hands-on-værktøjer, som på forskellig vis indgår i projektlederens hverdag.Alle værktøjerne indeholder en kort beskrivelse af metodens indhold og specifikke fremgangsmåde samt tjeklister og skabeloner, der kan danne basis for projektets dokumenter.Projektlederens værktøj er bogen, hvor du finder den rigtige metode til den konkrete udfordring - og blive inspireret til at tage nye metoder i brug i ledelsesarbejdet.For at få adgang til bogens ekstramateriale skal du have en bruger på online.praxis.dk og benytte følgende link https://master.praxis.dk/course/view.php?id=26199
Børneperspektivet skal med Den styrkede pædagogiske læreplan tænkes ind i alle dimensioner af det pædagogiske arbejde. Men hvordan indfanger og integrerer det pædagogiske personale børneperspektivet i praksis?I denne bog tager forfatterne børnebrillerne på og reflekterer over, hvordan børn rent faktisk oplever de pædagogiske intentioner og tiltag. Alle kapitler tager afsæt i barnets blik på de voksne.Antologien adskiller sig fra andre fagbøger om emnet ved at basere sig på viden udviklet i samspil mellem forskning og pædagogisk praksis. Ønsket er at inspirere pædagogisk personale til at reflektere over, udvikle og kvalificere deres børnesensitive praksis med afsæt i det, de allerede gør, og med indspark fra andre i feltet.Hvad synes børnene? er tematisk inddelt under overskrifterne: etik, metode, overgange, evaluering og intentioner - alle dimensioner af det pædagogiske arbejde, hvor det kan være svært at få børneperspektivet med.
Ifølge Max Weber formes livsførelsen af de etiske pligtforestillinger, der er forankret i troen på magiske og religiøse kræfter. Problemet er ifølge Weber, hvordan bestemte religiøse trosforestillinger har haft afgørende indflydelse på dannelsen af den økonomiske indstilling og ethos, som kendetegner det moderne vestlige samfund.I denne forbindelse har den moderne økonomiske ethos især en sammenhæng med den asketiske protestantismes rationelle karakter. Det er denne problemstilling, Weber undersøger i afhandlingen Den protestantiske etik og kapitalismens ånd.Bogen er tidligere udkommet på Nansensgade Antikvariat. Denne udgave er uændret.
Gennem sin personlige historie og mange års erfaringer som sognepræst gør Hanne Mejlhede os klogere på, hvad der typisk holder os tilbage fra at tilgive. Hun viser, at tilgivelse både er en konkret handling og en proces, der varer hele livet. Det er noget, vi vandrer ud og ind af - indtil vi måske når frem til den ubetingede tilgivelse, hvor vi end ikke ved, at der var noget, vi tilgav. Vi mærker kun, at naget er væk og erstattet med frihed og ro i sindet.- Tilgivelse leverer en bred indføring i temaet med afsæt i dagligdags erfaringer. - Tilgivelse undersøger grundlæggende psykologiske fænomener som nag, skyld og skam. - Tilgivelse beskriver det livsvilkår, at mange af os lever spændt ud mellem skjult nag og en længsel efter frihed og livsglæde.
Differentiering er mulig. Denne bog gør det komplicerede enkelt og bevarer fokus på elevernes læring. Den viser, hvordan du sætter individuelle mål sammen med dem - og motiverer dem til at arbejde med dem.Metoden hedder Blomstermål - og du kan gå ud og bruge den i klassen allerede i morgen. Den bringer enkelheden tilbage og dig som lærer tilbage til eleverne - væk fra skrivebordsarbejdet og tættere på børnenes læring.Bogen er skrevet til lærere og andet pædagogisk personale i folkeskolen. Den er oplagt for dig, der kan lide at ryste posen, tænke lidt ud af boksen og arbejde på tværs af fag. Og den kan samtidig være en redningsplanke i dit lærerjob: Den frigør tid og sikrer alligevel, at du går hjem med følelsen af at have leveret kvalitet.
Fortællingen om sanserne handler ikke blot om, hvordan vi hver især opfatter verden, men også om, hvorfor verden er, som den er, og ser ud, som den gør.I denne bog giver 10 forskere et fascinerende et indblik i, hvordan sanser og sansning optræder og behandles inden for en række forskningsområder - fysiologi, evolution, kognition og idehistorie, fænomenologi, kultur, etnografi, æstetik, filosofi og teknologi.Sansning - mellem mennesket og verden henvender sig til studerende og forskere på uddannelser og fag, hvor sanser og sansning indgår i studiet, og hvor man ønsker en bredere forståelse af emnet. Men bogen kan læses af alle med interesse for den store fortælling om vores sanser.
Alle børn skal have de bedste forudsætninger for at starte i skole. Det er derfor vigtigt at stimulere de områder, som baner vejen for en vellykket skolestart. Legebaseret læring er udviklet med netop dette formål.Materialet bygger på den nyeste internationale forskning inden for tidlig stimulering af sociale kompetencer, selvregulering, sprogudvikling og matematisk forståelse, og det indeholder et væld af aktiviteter, som understøtter børns udvikling inden for disse områder.Med Legebaseret læring får du helt konkrete anvisninger til, hvordan du kan understøtte læring gennem leg. Materialet rummer også ideer til, hvordan du kan sammensætte aktiviteter til sammenhængende forløb, udforme dagsplaner, årshjul mv. Legebaseret læring er udviklet og afprøvet i et tæt samarbejde mellem forskere og pædagoger fra mere end 80 daginstitutioner.
Voksne vurderer ofte børns tegninger som produkter uden den store nysgerrighed i forhold til processen og barnets dybere intention med tegningen.Da stort set alle børn producerer i hundredvis af tegninger i løbet af deres barndom - i både dagtilbuddet, skolen og hjemmet - ligger der altså et stort uudnyttet potentiale i at dykke dybere ned i børns tegneunivers.I Hør, hvad jeg tegner! viser Anja Kirkeby, hvordan du skærper dit blik for børns intentioner med at tegne, og hvordan du langt mere bevidst kan tænke tegning ind i pædagogisk arbejde. Tegning hører ikke kun hjemme i billedkunstlokalet, men kan anvendes både som udviklings- og læringsredskab og som kommunikationsform - i dagpleje og vuggestue, i arbejdet med de seks læreplanstemaer i børnehaven og i alle fag i skolen.
Samspil baseret på relationelle kvaliteter er afgørende, uanset om der er tale om mødet med voksne, unge eller børn, men det har forskellige former og udtryk. Denne bog fokuserer på, hvordan den professionelle kan aktivere sit menneskelige potentiale i samspillet med voksne.Relationelle kvaliteter giver en kort og præcis indføring i de relationelle kvaliteter. Centrale begreber præsenteres og analyseres i 20 korte kapitler, der skaber direkte forbindelse til praksis gennem mange eksempler og spørgsmål til eftertanke.
På en sjov og legende måde ruster Innovative læringsforløb dig og dine elever til at sætte et positivt aftryk på verden. Bogen består af 11 konkrete læringsforløb, der giver elever på alle klassetrin motivation og kompetencer til at gøre en forskel. Du kan bruge forløbene, som de er, eller lade dig inspirere af deres forskellige metoder.Eleverne lærer at arbejde innovativt.Eleverne bliver motiveret til at komme med løsninger på aktuelle problemstillinger. Eleverne bliver introduceret til emner som bæredygtighed og klimaforandringer. Eleverne får en følelse af meningsfuldhed i skolearbejdet. Dorthe Junge er uddannet lærer med 14 års erfaring fra folkeskolen og har en mastergrad i forandringsledelse. I dag skaber hun innovation og forandring som leder på Den Grønne Friskole på Amager. Hun har som skoleleder været med til at opbygge tre nye innovative folkeskoler.
Pædagogisk behandling er en grundbog til pædagoger, der står med det daglige ansvar for børn i dagbehandling, døgnbehandling eller almene miljøer på særlige vilkår. Bogen giver indblik i typiske pædagogiske problemstillinger for børn med tilknytningsforstyrrelser, angst, depression, omsorgssvigt, traumer, autisme, ADHD og Tourette. Læseren får konkrete forslag til håndtering af udfordringerne – herunder fysiske konflikter, skolevægring og inddragelse af netværk. Sidste del giver et samlet overblik over anerkendte pædagogiske behandlingsmetoder: • Socialpædagogik • Relationspædagogik • Konsekvenspædagogik • Miljøterapi • Udviklingsbestemt pædagogik • Mentaliseringsbaseret pædagogik • Low arousal-pædagogik • Traumepædagogik • Systemisk-narrativ pædagogik • Autisme-/og ADHD-pædagogik Bogen er målrettet social- og specialpædagoger, socialrådgivere, PPR-psykologer og andre praktikere. Den er desuden oplagt på de specialpædagogiske moduler på pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne. "En rigtig god og vellykket bog, der når rigtig godt rundt om et forholdsvis bredt emne, og jeg ved, at jeg i mit arbejde helt sikkert kommer til at bruge bogen som opslagsværk."- Sille Trohl, pædagogisk supervisorSeminarer.dk
Hvad gør, at nogle af os får stress, mens andre ikke bliver ramt? Hvorfor har nogle mennesker det bedst, når de arbejder, men frygter fritid og ferier? Hvorfor skal andre have meget ro og tid for sig selv for ikke at blive stressede? Hvorfor er stress i det hele taget så udbredt? Er det bare en del af vores kultur?Bogen giver dig indsigt i de mekanismer, der gør, at vi mennesker 'går ned med stress'. Samtidig får du gode råd til, hvordan du kommer tilbage på sporet, hvis du alligevel bliver ramt.
Seksuelle overgreb forhindrer børn i at udvikle evnen til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Derfor er indsigt i forholdet mellem udviklingen af børns seksualitet og seksuelle traumer nødvendig, hvis vi skal blive bedre til at forstå betydningen af dette. Med udgangspunkt i teoretisk psykoanalyse, psykoanalytisk terapi og tre gennemgående fortællinger fra det terapeutiske rum viser forfatteren, hvorfor denne indsigt er nødvendig. Denne viden har afgørende betydning for, hvordan vi arbejder med og forholder os til sager, hvor børn er udsat for seksuelle overgreb. I bogen præsenteres en teori om, hvad det betyder for barnets udvikling, at voksne lærer barnet at skelne mellem modsætninger, for eksempel indre og ydre virkelighed, behov og tilfredsstillelse, lyst og ulyst, frivillighed og tvang, og ikke mindst mellem omsorg og overgreb. Dette gælder både i relationer, hvor barnets behov varetages, og i relationer, der udsætter barnet for den voksnes perverse behov. Bogen henvender sig til psykologer, pædagoger, socialrådgivere og andre faggrupper, der arbejder professionelt med børn. Bogen udkommer i Terapi-serien. Læs mere om serien på akademisk.dk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.