Bøger udgivet af Arne Herløv Petersen

Når man har været et år i Amerika, er det hårdt at vende tilbage til skolebænken i København. Men alt får en ende, og tredje g. slutter med studenterfesterne.Uddrag af tredje bind af erindringsromanen "Grænseløs":"Der skulle være kommunevalg, og jeg ville holde valgfest i kæl­deren. Jeg mente, at den helt rigtige udsmykning ville være valgplakater. Jeg sad og læste Oblomov til ud på natten. Så gik jeg ned til Islev station og kravlede op i en lysmast for at få fat på en enorm A-plakat. Den viste sig at være sat fast med jernkroge, jeg fik vristet den ene krog løs, men kunne ikke få den anden fri. Samtidig opdagede jeg, at der blev tændt lys inde på stationen, og en klokke ringede, så jeg smuttede. Jeg prøvede på Ålekistevej, men alle plakaterne var sat fast med ståltråd, og jeg havde kun en saks med, så jeg fik kun en lille, grim konservativ plakat. Desuden var der stadig for meget trafik. Jeg gik hjem og læste Oblomov færdig. Klokken tre kom Mariann hjem fra en fest; hun ville gerne med på et raid. Udstyret med bidetang gik det ud igen, og vi skaffede os plakater fra næsten alle partierne. Oppe på Ålekistevej fik vi en kæmpestor, socialdemokratisk plakat. Den var sat fast med ståltråd til en betonstolpe, som man ikke kunne klatre op i, men jeg klippede ståltråden over forneden og vrikkede den forover mod betonkanten. Det sled ståltråden over, så plakaten faldt ned med et brag. Jeg sendte Mariann hjem med rovet og fortsatte ned ad Slotsherrensvej. Dér hang en kommunistisk plakat i en almindelig lygtepæl, som man kunne klatre op i. Plakaten var omkring en meter og firs høj og hang med underkanten omkring to meter oppe. Jeg blev derfor nødt til at klatre fire meter op til der, hvor lygtepælen var ganske smal. Her måtte jeg holde fast med én hånd og svinge rundt med bidetangen og klippe løs, til plakaten raslede ned med et kolossalt brag. Den atletiske bedrift skulle min gymnastiklærer bare have set. Det var i øvrigt ikke nogen mindre bedrift at få den slæbt hjem. Den var meget tung, og jeg var bange for, at en af de partritro i området skulle se mig. Klokken var allerede fire, og der var aviskoner ude på vejene. Men det lykkedes. Det var meget populært at stjæle skilte og sætte dem op på sit værelse. Christian havde et stort "14" fra en sporvogn. En i kursusklassen, der hed Mette, havde en hel samling. Over sit kyske leje havde hun et porcelænsskilt fra en elevator med "Plads til fire personer" og et med "Ingen betjening på værelserne". En SF'er, der hed Hougaard, havde et fra et missionshotel, hvor der stod: "Hvis De søger åndelig bistand, bedes De henvende Dem til porti­eren."Erik fra min klasse havde plakater med fra de radikale, Retsfor­bundet og De Uafhængige. Så var samlingen komplet. "

Jammers Minde, selvbiografi, skrevet af Leonora Christina, datter af Christian 4. og Kirsten Munk; gift med Corfitz Ulfeldt 1636-64. Leonora Christina tilbragte årene 1663-85 i fængsel i Blåtårn pga. sin formodede viden om ægtefællens forræderi mod Frederik 3. Efter Christian 5.s tronbestigelse i 1670 blev fængselsopholdet mildnet, og hun fik bl.a. udleveret bøger og skriveredskaber. Efter nedskrivning af en kortere fransk selvbiografi, afsluttet 1673, udformede hun Jammers Minde, der først blev færdiggjort efter løsladelsen. Manuskriptet befandt sig længe i udlandet; dets kulturhistoriske og litterære værdi som 1600-t.s vigtigste danske prosaværk blev først erkendt ved udgivelsen i 1869. Jammers Minde er et selvforsvar, som vokser i personlig styrke og karakterudfoldelse, en intim og dramatisk skildring, der levendegør de pinagtige fængselsvilkår og med kunstnerisk kraft tegner et skæbnebillede. I dag findes manuskriptet på Frederiksborgmuseet i Hillerød. Jammers Minde er optaget i Kulturkanon(Store Danske Encyklopædi)

Andet bind af erindringsromanen "Grænseløs" beskriver et år som udvekslingsstuderende på en amerikansk high school 1960-61. Mødet med de mange sære amerikanske skikke - fra dating til halloween - er overvældende. Men der er også meget, der er kendt hjemmefra, men bare optræder i nye former: forelskelser, politisk engagement og endeløse diskussioner om livets store spørgsmål.Bogen begynder sådan:"Hvorfor skulle jeg ikke stå på vandski? Jeg havde aldrig prøvet det før - det var en udmærket grund til at prøve det nu. Den røde motorbåd lå inde ved molen. - Uanset hvad der sker, skal du bare holde fast, sagde Chuck. Jeg iførte mig for en sikkerheds skyld den orangefarvede vest og korkbælte om maven. Jeg frøs lidt, selv om det var varmt; jeg var så tynd, at jeg fik gåsehud bare jeg kom ud i luften. Hank og Billy var lidt yngre end mig, men helt anderledes polstrede. Maven hang dem ud over badebukserne, navlerne forsvandt helt i fedtval­kerne. Chuck var elleve år og en lille tynd spirrevip. Det var ham, der styrede båden, han var også den bedste i familien til at stå på vandski, han kunne have optrådt med det i Everglades. Jeg sad yderst på molen med vandskiene på og holdt fast i det røde plastichåndtag. En lang hvid line snørklede sig hen over vandet til motorbådens agterstavn. - Så starter vi, sagde Chuck. - Læn dig frem, når du mærker, linen strammer, og så tilbage. Og hold fast. For Guds skyld, hold fast. Båden startede med overdøvende motorlarm. Linen strammedes. Jeg lænede mig frem og gav mig alle vandguder i vold. Ingen kunne benægte, at jeg et øjeblik efter stod på vandski og blev trukket af en motorbåd. Det var indiskutabelt. Der var bare det lille problem ved det, at jeg med vandski på fødderne befandt mig et stykke under vandets overflade og nu nede mellem fisk og søgræs blev trukket ud mod midten af søen. Hold fast, havde Chuck sagt. Jeg holdt fast. Det var meningen, at fremdriften skulle få mig op af vandet, op at flyve. Men der måtte være et eller andet, vi havde fejlberegnet. Den line, jeg så krampagtigt holdt fast i, sank længere og længere ned mod søens bund. Snart ville den gå næsten lige ned, og mine vandski ville pløje to riller gennem mudderet dernede. Det kunne ikke blive ved på den måde. Jeg slap. Jeg kom prustende og baskende op i luften og fik samlet skiene sammen, og så hundesvømmede jeg ind til molen og klavrede op. Chuck kom tilbage med båden. - Er du klar til en tur til? sagde han. Selvfølgelig var jeg det. Jeg var altid klar til en tur til.Vi var i Eagle River i det nordlige Wisconsin, et område med tusinde søer op til Ottawa National Forest og ret syd for Thunder Bay på den canadiske side af Lake Superior. Familien havde lejet et hus den sidste uge af sommerferien; så kunne vi også lære hinanden at kende. Jeg var sammen med de to fremmede mennesker, jeg det næste år skulle kalde mom og dad og de to drenge og to piger, jeg skulle til at kalde mine søskende. "

KL Kristensen (1886-1944) skrev om sin fynske hjemstavn, om landskabet og historien og om kærlighed. Mange af hans digte er gennemtrængt af vemod. Hans digte blev værdsat i samtiden, og han kom på Finansloven, men efter hans død gik han i glemmebogen. Poul Borum skriver i sin antologi "Dansk poesi 1900-1940", at KL Kristensens "særprægede, mere norske end danske bygdepoesi fortjener at huskes".

Thøger Larsen debuterede ved hjælp af klassekammeraterne i Lemvig, der samlede ind, så digtsamlingen Vilde Roser (1895) kunne udkomme med forfatternavnet Thøger Underbjerg på titelbladet, skriver "Dansk Litteraturs Historie". Han startede - ligesom HC Andersen - som selvudgiver, og hans første bog er tynget af klichéer og omvendte ordstillinger. Men den er interessant, fordi den viser hans udgangspunkt, og når man ser tilbage fra de storværker, han senere skabte, kan man også se, at der var noget godt i disse ungdomsforsøg af en tyveårig - at han allerede med disse første, famlende skridt viste, at han havde noget på hjerte.

Jakob Knudsens "Morgensang" er en af de mest elskede danske salmer med sine storladne rytmer og billeder:Sé, nu stiger Solen af Havets Skjød,Luft og Bølge blusser i Brand, i Glød;Hvilken salig Jubel, skjønt Alt er tyst,Medens Lyset lander paa Verdens Kyst.***Salmen ledsages her af Jakob Knudsens "Aftenvers", "Bryllupssang" og "Vi pløjed' og vi så'de".

"Limfjords-sange" indeholder en række digte om årets gang, hvoriblandt det ofte citerede og antologiserede "Septembernat" der i rimløse strofer skildrer efterårets komme og livets løvfaldStormen fylder Luften,Nattens Vidder gyser,mejende gaar Vindensmaaneblanke Leer.Høst er endt, og Løvfaldkommer, Nat og Løvfald,Maaneskin og Løvfald,Suk og Sorg og Løvfald.Og jeg ligger ensom,vaagen paa min Sofa,nylig var det Ungdom,Leg og lyse Nætter.Har nu Verden lukketLivets lyse Sale?Kom, aa kom tilbage,Gøge, Nattergale!

Bakker og Bølger føjer sig ind i den første, meget produktive fase af Thøger Larsens digtning. Samlingen har, som titlen antyder, fokus på landskabet og dets formative kræfter, men det er et landskab, der både omfatter det nære, bakkede moræneland og den store Mælkevej, der folder sin evighed ud over hovedet på os. I mellemrummet mellem Gjellerodde og Mælkevejen lever menneskene og trives naturen, befrugtes af jordens muld, beskinnes livgivende af solen og betragtes koldt og nøgternt af månen.(Dansk Litteraturs Historie)

Lauritz Larsen (1874-1944) er en betydelig kunstner, knap og usentimental, dristig i kompositionen som amerikanske forfattere fyrre år senere. Lauritz Larsen blev student 1894, cand. jur. 1901. Redaktionssekretær ved Social-Demokraten... Hans eneste roman, "Halvmennesker" fra 1903.. er en af vore betydeligste proletarskildringer, både kunstnerisk og indholdsmæssigt. Den skildrer byens fattigste, med håbløse individer, gået til i drik og råhed.. På ti sider skildres et deliriums-anfald, knapt og rystende, uden kommentarer, blot sat frem til beskuelse for en sam- og eftertid. Alene disse sider er nok til, at bogen ikke lader sig glemme.(Cai M. Woel i "Dansk litteraturhistorie 1900-1950")

"Kværnen" indeholder fire noveller og to korte skuespil. I novellen "Barndom" fortælles om de religiøse brydninger i barndomshjemmet, hvor forældrene blev grebet af den missionske vækkelse, mens bedstefaderen var gammel grundtvigianer. Selv voksede Thøger Larsen tidligt væk fra den strenge religion, der prægede hans barndom. I novellen "Barndom" i "Kværnen" fortæller han, hvordan han pludselig opfattede præstens prædiken som ord, hvis velklang suste gennem ham. Tro bliver til ord, til digte:"Endelig kom Provsten paa Prædikestolen. Bitte Henrik genkendte ham. Der var kommet graa Glans i hans før saa sorte Haar, hans Træk var endnu skarpere end før, og Iskulden i hans Øjne var bidende som Januar Maaneds Østenvind. Han havde faaet et Ridderkors heftet paa sin Præstekjole; der sprang sommetider en Solstraale fra Sølvet.- Men hvor han fyldte lidt i dette Salomos Tempel! I Bitte Henriks Barndomserindring var han ved at fylde hele Laden i Sivkær; nu var han kun en lille gammel Mand i et Rum, hvor de evige Røster talte. Hvad vilde den Smule Præst her?Men det skulde Henrik faa at vide.Nu sprang en Sætning ud af hans Mund. Kun fem-seks Ord, haarde som Sten, men med forskelligt farede Vokaler.Saa kom disse Vokaler rungende tilbage fra alle Kirkens Kroge, som vendte Ordenes Sjæl hjem igen fra Verdens Ende.Naar Lyden var passende hendummet, slyngede Provsten den næste Sætning ud, hver ny Sætning havde en anden Karakter end den foregaaende, og Dønnet af hans Tale havde stadig nye Egenskaber. Naar han nævnede Satan, hvad der hændte, raste Vokalen a, som fôr den gennem Alverden med den evige Ve i Hælene. Der var Klange, som kom igen, slørede af det yderste Havs Fraade. Det var som denne Stemme, denne Fantasi raaded over Verdensaltet og gentoges i Himle og Helveder.Her var virkelig Guds Bolig. Her maate hvert Knæ bøje sig.Denne Dag rugede længe over Bitte Henriks Sind. Men jo mere han grundede over det, han havde oplevet, des mere forekom det ham, at Guds egen Røst laa i Vokalerne alene."

Andet bind af udviklingsromanen "Fjerne mål" består af punktnedslag i Summer of Love 1967, hvor Pelle møder den forunderlige Tulte og fejrer Københavns 800 års dag og efteråret 1972, hvor Pelle er gymnasielærer og gift med Eva. De har datteren Dunja på fire år. I 1977 er Pelles ægteskab ved at gå op i sømmene, og i 1982 møder vi ham på en selvdestruktiv druktur gennem et koldt København. De fire afsnit er redigeret og ændret fra "Imod fremtids fjerne mål" (1975), "Blussende våger" (1991) og "Himlen under jorden" (1994). Da "Blussende våger" udkom, skrev anmelderne: "Bedre roman end "Blussende våger" skrives der ikke i Skandinavien i dag. Den er lige til Nordisk Råds pris - mindst!" Johs. B. Christensen - Aktuelt "En ordtæt tidskrønike, der har aflyttet perioden med fint gehør. Og den tillader sig at være både realistisk og underholdende." Ejgil Søholm - Information "En stykke vittigt, til tider bidende ironisk danmarkshistorie." Holger Ruppert - BT "Hans originale indsats er de myldrende optrin af livet i en generation, der troede, den kunne det hele. Det er, som om dynamikken fra dengang for en stund er vendt tilbage i Herløv Petersens gnistrende fortællestil." Claus Grymer - Kristeligt Dagblad ""Blussende våger" er en levende, sammensat og humoristisk skildring af en generation. Ironisk uden at være ond. Indsigtsfuld uden at være bagklog. Engageret uden at være fanatisk. Foruroliget uden at være fortvivlet. Et opgør og et selvopgør skrevet af generationens egen medvider - med et forløsende glimt i øjet." Knud Bjarne Gjesing - Fyens Stiftstidende.

I Stadier paa Livets Vei. Studier af Forskjellige (1845) tænker Kierkegaard nærmere over begrebet eksperiment. Stadierne rummer forfatterskabets længste fiktionstekst, romanen „Skyldig?“ – „Ikke-Skyldig?“, som handler om endnu en brudt forlovelse. Efter selve romanen henvender den pseudonyme forfatter, Frater Taciturnus, sig direkte til sin læser i en „Skrivelse til Læseren“. Her præsenterer Taciturnus ikke bare en filosofisk analyse af den triste forlovelseshistorie, man lige har læst, men reflekterer også over, hvordan man skal bære sig ad med at fremstille en så kedelig forlovelse i et litterært værk. Det kan ifølge Taciturnus kun gøres i eksperimentets form. For Taciturnus er eksperimentet altså ikke bare en psykologisk praksis, men først og fremmest en litterær form, der gør det muligt at forstå den menneskelige eksistens: „Dette har jeg bragt mig til Bevidsthed ved at danne den Lidelseshistorie, jeg har udført som et Experiment.“(Dansk Litteraturs Historie)"Adskilligt om Ægteskabet"Denne del er skrevet af pseudonymet Assessor Vilhelm, hvor han argumenterer for ægteskabets berettigelse. Han tager udgangspunkt i tilværelsens alvor og argumenterer for sammenhængen mellem teori og praksis. Ægteskabet bør bære en videreførelse af forelskelsen, men for at dette kan lykkes må der træde et nyt moment til, nemlig Beslutningen. Sympatien og Pligten vil derefter opstå, hvilket vil gøre livet rigere, samt at man vil kunne opleve kvinden i hendes skønneste skikkelse der er muligt for hende, nemlig som moder. Hans udgangspunkt er altså også etisk. I et ægteskab ændrer forholdet mellem mand og kvinde sig fra at være noget forbigående til noget vedvarende og fra noget individuelt til noget alment. I løbet af denne del af bogen bliver de tidligere argumenter fra In Vino Veritas imødegået og forsøgt modbevist.Men vil man undgå ægteskabet må dette også blive gjort med Beslutningen som moment, og man må derfor være klar på at træde ud i lidelsen. Dette er hvad Undtagelsen gør og Undtagelsen viser sig pludselig at være ganske interessant for Kierkegaard, da dette netop afspejler ham. Generelt er dette afsnit i bogen ganske kort og leder i høj grad over til bogens tredje del, der netop handler om Undtagelsen.(Wikipedia)

Med Gjæring-Afklaring (1902) gjorde Jakob Knudsen et ambitiøst forsøg på at sammenskrive en naturalistisk-realistisk erkendelse af livets sammenhæng med sin kristne overbevisning – en anskuelse af tilværelsen som styret af rent naturlige, ikke-religiøse lovmæssigheder, men dog samtidig båret af guddommelige kræfter. Umiddelbart er det en realistisk, selvbiografisk præget roman, der inddrager faktiske begivenheder fra samtiden og historiske personer som Grundtvig og Georg Brandes. Men under den realistiske overflade udfoldes en højt reflekteret symbolik, der omhandler tilværelsens grundlæggende meningsløshed eller meningsfylde.I lighed med Jakob Knudsen har romanens hovedperson Karl Wintrup haft en grundtvigsk opvækst. Han har fået hjemmeundervisning hos sin onkel, den grundtvigske præst Jørgen Nordbye, hvis børn også har været hans legekammerater. Gennem deres lege dramatiserer børnene det univers af myter og fortællinger, som undervisningen indvier dem i – „enhver Handling, enhver lille Bevægelse i deres Lege betød noget andet og mere end det, den i Virkeligheden var“. Uden for denne ordnede og meningsfuldt tolkede verden befinder sig det kaotiske og meningsløse. I romanens symbolske landskab er disse kaosmagter knyttet til fjorden nær børnenes hjem. Her må børnene ikke lege, og den er derfor aldrig blevet dækket ind og tolket gennem legenes univers. I romanens begyndelse vover Karl sig en vinterdag ned til fjorden og føler sig gennemisnet af angst – ikke fordi han befinder sig i en konkret fare, men over fjordens fremmedhed og ligegyldighed: „Hvor saae det dog hjerteløst ud, dette hvide og hvidblaa, blaalige og mørkeblaa til alle Sider. Og Isens hvide, endeløse Flade – een Ligegyldighed, een uendelig Ligegyldighed for ham og alt, hvad der kom ham ved

Romanen Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi udkom den samme dag som Frygt og Bæven og nærmer sig det samme problem fra et lidt andet udgangspunkt. Hvad gentagelsesbegrebet mere præcist går ud på, er det imidlertid svært at få hold på i romanen, for den er ifølge forfatterpseudonymet Constantin Constantius skrevet sådan, at kætterne ikke kan forstå den. Romanen vrimler med mere eller mindre parodiske forestillinger og fortællinger om gentagelsen, så det er svært at se, hvad der bliver sagt i spøg, og hvad der er alvor. Der er dog formentlig et holdepunkt i romanens bærende modstilling mellem erindring og gentagelse – to ord, der her ikke skal forstås i gængs forstand, men snarere mere generelt som to strategier, som man kan bruge til at modarbejde meningsløshedens smilende ansigt: „Naar man ikke har Erindringens eller Gjentagelsens Kategori, saa opløser hele Livet sig i en tom og indholdsløs Larmen.“Begrebet erindring har her meget lidt at gøre med at huske sit tidligere liv; det handler snarere om at konstruere en totaloverskuelse ved at føre sit konkrete liv tilbage til et bagvedliggende værdigrundlag. At erindre vil i denne sammenhæng sige at give verden mening ved at få den til at passe til en forudgiven, stabil målestok. Ifølge Kierkegaard er denne måde at skabe mening på blevet et problem i den moderne verden, hvor man må klare sig uden faste værdimålestokke. Nietzsche talte om, at Gud er død; Kierkegaard bruger i stedet et teologisk begreb og taler om, at den eksisterendes konkrete liv er blevet syndigt, og det vil sige adsplittet, uigennemsigtigt og meningsløst.Gentagelsen må forstås som et forsøg på at skabe mening på de vanskelige betingelser efter syndefaldet. Den tager udgangspunkt i et stykke konkret menneskeliv, som overhovedet ikke kan gøres gennemsigtigt og meningsfuldt – og skaber en helt ny mening ud af det. Det enkelte menneske kan vel at mærke ikke skabe den slags totaloverskuelse på egen hånd, det er snarere noget, der melder sig som en nådegave i kraft af det absurde.(Dansk Litteraturs Historie)

Thøger Larsens digtsamling "Til Danmark" fra 1920 indeholder digte omkring genforeningen, digte til Thøger Larsens hustru, forfatterkolleger Sophus Claussen, Jeppe Aakjær og Jakob Knudsen og andre, en oversættelse af det oldgræske "Stjernernes kamp" og digte i Thøger Larsens særprægede og storladne stil som "Høstnat" og "Vintersolhverv".

I den samling af fortællinger og små digte, der udgør Udenfor Rangklasserne, er hovedskikkelsen fribytteren Hans Peter Egskov, tjener, sjover, forfører, marskandiser og ægtemand med børn uden for nummer. Forfatteren introducerer ham allerede i Cirkler, hvor han dukker op i Hamburg som potentiel USA-emigrant. For om en sådan er der tale. Igennem hans rablende monologer får læseren – ja lytteren, for fortællingerne bør læses op – indtryk af en stolt og ærlig mand, nok svag i koderne og kønnet med den evindelige bajer i hånden, men også et følsomt gemyt, der i kraft af charme, selvtillid og lækkert hår får verden med sig. Den metamorfose, han undergår, følges fra ungdommens år som tjener for diverse herskaber, fra den gribende oplevelse, da han som borger og ægtemand mister et af sine børn, til han falder til ro i et af byens finere kvarterer med en stor marskandiserforretning i bunden af ejendommen. Hans opofrende og solidariske hustru er en af forudsætningerne for hans eksistentielle forvandling. Hun bærer oppe, hvor han falder ned. Hans Peter Egskov ender, i et tillæg til fortællingerne, trykt i Tilskueren i år 1900, med at blive en gudfrygtig evangelisk mand, der, på den hårde måde, har lært at tro på menneskers generøsitet og evne til tilgivelse.Fortællinger som Udenfor Rangklasserne og Kresjan Vesterbro med diverse forhutlede tilliggender af tekster er mærkelige, rørende, lystige, lattervækkende, præcise og vagabonderende, men også groteske på en anden vis, fordi de ikke er organisk bundne i forfatterens karakter, men sprunget af hans fantasi og nysgerrighed på livets vegne. En form for laboratorieforsøg, hvor diverse eksistenser puttes i forfatterens sproglige trykkoger. Uden romantisk idealitet er de heller ikke, selv om de synes skrevet uden filter på virkelighedens vegne.(Dansk Litteraturs Historie)

Thøger Larsens digtsamling "Slægternes træ" fra 1914 indeholder nogle af hans mest kendte og elskede digte, som "Nornen Verdandes Vækstsang" med linjerne:Du søger fortvivlet med Nuets Glødat tænde en Stund, der fòr.En eneste Stund. Din Fader er død.Din Moder er under Jord.Du føler, hvor Livsflammen Aar for Aarforbrænder dit Hjerte til Kul ...hører den hylende Træk, der gaargennem Livsgaadens Nøglehul.Vær glad, om du møder et vissent Skæri Drømme fra Barndoms Vaar.En Naadens Søvn. Din Fader er nær.Din Moder i Køkkenet gaar.og fædrelandssangen:Danmark nu blunder den lyse Natbagved din Seng, naar du sover.Gøgen kukker i Skov og Krat,Vesterhavet og Kattegatsynger, imens det dugger,sagte som Sang ved Vugger."Slægternes træ" indeholder også Thøger Larsens gendigtning af de oldnordiske kvad Vølvens Spådom og Odins Ravnegalder.

Sind (1903) er en voldsom bog om en bondeslægts fanatisme, selvtægt og retfærdighedssøgen indtil det vanvittige. (Store Danske Encyklopædi)

Thøger Larsens digtsamling "Vejr og vinger" fra 1923 rummer blandt andet en stor digtsuite om årstidernes gang, deriblandt den kendte og elskede sang "Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig."

Frygt og Bæven er et filosofisk værk af Søren Kierkegaard, udgivet 16. oktober 1843 under pseudonymet Johannes de Silentio. Titlen er tilsyneladende en henvisning til Paulus' Brev til Filipperne 2:12: "...ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven."Værket begynder med en grublen over Abrahams troskab da han af Gud blev beordret til at ofre sin søn Isak, som det fortælles i første Mosebog kapitel 22. Derefter følger "Problemata", som tager fat på tre specifikke filosofiske spørgsmål, som er fremhævet fra historien om Abrahams offer: Er der en teleologisk ophævelse af det etiske? (Kan det, at Abrahams hensigt var at ofre Isak betragtes som "godt" selvom menneskeofringer er etisk uacceptable?) Er der en absolut pligt overfor Gud? Var det etisk forsvarligt for Abraham at have skjult sin hensigt for Sara, Eleazar og Isak?I Frygt og Bæven introducerer Kierkegaard "Den tragiske helt" og stiller denne i kontrast til "Troens ridder". Begge tilsidesætter egne ønsker i en højere sags tjeneste. Den tragiske helt ved at ofre sin søn for et højere gode, eksempelvis folkets ve og vel, derved tilsidesætter han en etisk fordring til fordel for en større af slagsen. Troens ridder ofrer sin søn på Guds befaling og tilsidesætter et etisk krav (kærlighed og omsorg for sønnen) til fordel for et højere mål der ligger uden for etikkens rammer (teleolgisk suspension af det etiske), nemlig religiøsiteten.Troens ridder resignerer ikke alene på alting, men stoler også på at han vil få det tilbage, hans tro baseret på "det absurdes styrke". For Kierkegaard (eller i det mindste Johannes de Silentio), er uendelig resignation let, men troen bunder i troen på det absurde. For Abraham blev denne tro på det absurde fundet i Abrahams tro på at Gud ikke ville lade ofringen af Isak ske, eller at Isak ville blive bragt tilbage fra de døde. Kierkegaards mening er, at det der adskiller Abraham fra at være en dræber er hans tro. (I slutningen af første Mosebogs 22 historie stopper Gud Abraham i sidste øjeblik. En vædder dukker op, hvilket Abraham tager som et tegn fra Gud, og han ofrer vædderen i stedet for Isak.)(Wikipedia)

"Søndengalm" er en samling digte, der er skrevet under et ophold på San Cataldo ved Amalfikysten og Sicilien.

Tre korte artikler af Thøger Larsen fra 1914, "Folkelighed og stil", "Kunst og virkelighed" og "Naturen og salmerne".

Kaalund var fri for skole og principper, og alle vegne elskede han det oprindelige; derfor førte hans ungdoms higen ham mod oldtidslivet, i sin manddoms dage søgte han til bunds i menneskelivet, og altid fandt han sin trøst i naturen. Han var efterårets sanger; foråret, følte han, gjorde ham til en umandig drømmer, og derfor lå det erotiske også fjernt fra ham; høsten derimod vakte hans eftertanke. Af al magt søgte han gennem ihærdigt arbejde at forme sin egen personlighed i overensstemmelse med sin digtning. Det højeste, han ville nå, var "Klarhed i Sindet, Renhed, Sjælefred, Mod til at lide, Kraft til at undvære". I hans etiske livsanskuelse er der mandig tro på livets højere magter, mild alvor og stor sundhed.(Wikipedia)

Med Gjæring-Afklaring (1902) gjorde Jakob Knudsen et ambitiøst forsøg på at sammenskrive en naturalistisk-realistisk erkendelse af livets sammenhæng med sin kristne overbevisning – en anskuelse af tilværelsen som styret af rent naturlige, ikke-religiøse lovmæssigheder, men dog samtidig båret af guddommelige kræfter. Umiddelbart er det en realistisk, selvbiografisk præget roman, der inddrager faktiske begivenheder fra samtiden og historiske personer som Grundtvig og Georg Brandes. Men under den realistiske overflade udfoldes en højt reflekteret symbolik, der omhandler tilværelsens grundlæggende meningsløshed eller meningsfylde...Karl lever sig nærmere ind i en sådan moderne og ikke-religiøs livsfølelse, da han rejser til København for at studere. I de naturalistiske kredse, hvor han færdes, deles man om den anskuelse, at livet ikke har nogen anden mening end sig selv. Det omgives ikke af en religiøs horisont, og der skjuler sig ingen mening bag ved eller over livet. Imidlertid viser det sig, at denne anskuelse kan udlægges i forskellige retninger.I en lav og vulgær form for naturalisme bruges påstanden om livets meningsløshed som en begrundelse for at udfylde den absurde tilværelse med tilfældige og ligegyldige nydelser. Denne muntre nihilisme bryder dog sammen under alvorlige eksistentielle kriser, og bag dens blaserte overflade afsløres et større krav om mening, end dens dyrkere har villet være vedkende sig. En ganske anden konsekvens drages i den høje og forædlede form for naturalisme, der repræsenteres af Rebekka Woltersien, en ung kvinde fra det københavnske bourgeoisi. Hun kommer modsat til den konklusion, at når livet ikke rummer anden mening end sig selv, så bør livet sandelig også forme sig overordentligt meningsfuldt. Når det om Rebekka hedder, at hun er „særdeles irreligiøs“ betyder det derfor ikke, at hun står uden for en religiøs forventning. Blot er denne religiøse forventning hos hende rettet mod den nærværende tilværelse, og hendes livsfølelse er således et eksempel på „vildfarende Idealitet“. Da hun og Karl forelsker sig i hinanden, oplever hun derfor også resterne af hans gudstro som en rival: „Nej, Karl – jeg vil ikke dele – jeg vil være Din – Din Gud, og Du skal være min Gud. Hér skal være Himmerig og ingen andre Steder! —“(Dansk Litteraturs Historie)

Klassikerstatus opnåede Kaalund med Fabler for Børn (1845). Forbilledet var Hamburgerpræsten J.W. Heys to samlinger Fabeln für Kinder med tegninger af Otto Speckter (1833 og 1837). Chr. Winther oversatte begge samlinger (1834 og 1838). Deres forlægger, P.G. Philipsen, opfordrede da Kaalund til at skabe et dansk sidestykke; tegningerne udførtes af Kaalunds slægtning og ven J.Th. Lundbye. De tyske fabler er alle præget af mild humor og glad fortrøstning ligesom Kaalunds "Vogterdrengen" (der blev herremand) og "Skraldemandshesten" (der løskøbes af sin fordums herre). Fablerne ejer et spillende dansk lune. Helt uden sidestykke hos Hey er de tragiske fabler "Den dræbte And", "Hunden ved Stranden" og "Bjørnen". I et digt fra 1878 udtrykte Kaalund, at den, som sløv eller grusom volder dyr lidelse, fortjener ikke rang af menneske.(Store Danske Encyklopædi)

"Trækfuglevej" udkom i 1927, året før Thøger Larsens tidlige død. Bogen indeholder nitten digte og syv fortællingerne. Særligt kan fremhæves digtet "Trækfuglesang" og fortællingen "Det gennemborede bjerg".

Thøger Larsens eneste roman, "Frejas rok", der først udkom efter hans død i 1928, vidner om forfatterens store historiske viden. Den kan ses som at forsøg på at skrive sig ind i en dialog med vikingetidens asatro gennem beretningen om Vagn, der drager sydpå. "Frejas rok" er det gamle navn for de tre stjerner, der udgør Orions bælte.

"Svig og List" (1909) hedder betegnende Christian Engelstoft hovedværk Han har her fundet frem til sit egentlige stof: Skildring af den fattige og mest forthutlede del af underklassen, proletaren i fattigkasernen, med sulten hængende som en ulv i halsen, døvende sig med drik. Alle drifter ses i uhæmmet udfoldelse, ingen pynt.- Cai M. Woel i "Dansk litteraturhistorie 1900-1950"

Olga Eggers (1875-1945) udviklede sig fra aktiv socialdemokrat og kvindesagskvinde, der kæmpede for fri abort, til rabiat nazist, der ville henvise kvinden til børn, kirke og køkken, og skrev antisemitiske propagandaartikler. Den tidlige roman "Af en ensoms optegnelser" handler om en sangerinde, der arbejder for at skabe sig en international karriere. Men bogen peger for så vidt frem mod Eggers senere holdninger, derved at hendes liv ender i ensomhed og erkendelse af, at hendes mor, der var begrænset til hjemmet, levede et rigere liv end hun selv.

Elleve af Edgar Allan Poes skræmmende og tankevækkende noveller, oversat af Otto Rung. Her finder vi blandt andre "Guldbillen", "Den røde Døds maske", "Dobbeltmordene i Rue Morgue" og "Gennem malstrømmen".