Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den hvislende hvæsen steg i styrke, det kogte i underverdenen, det var en tyk stråle af lyd, en syden af dampturbiner, det var verdensslangen, der rullede sig ud og hvæsede med åbent gab mod solen. Og så kom braget. Et drøn, der overfaldt deres mentale volumenkontrol og pressede nålen over i det røde felt, trykkede den fast mod højre ende af skalaen. Et brag, der tvang dem til at åbne munden for ikke at sprænge trommehinderne, og som fik dem til at blive stående med åben mund, som fisk der er trukket op af vandet, og stirre med tomme øjne ud ad vejen, på den søjle af støv, der nu stod op mod himlen, mens lyden forplantede sig videre under dem som en skælven af jordskorpen. Da Tsunami udkom i 2003, skrev anmelderne:"Forfatterens pen glimter, sprutter og sprudler hen over siderne så læseren er åndedøden nær...Arne Herløv Petersens nye roman er en farverig, vildtvoksende og gruopvækkende fortælling om et undertrykt folk,der slår igen overfor denne verdens globaliserede magtcentre....En flintrende knaldhård fiktiv reportage"Carsten Clante - DR Kulturnyt "Han har sproget i sin fulde magt, han skriver spændende - også ironisk - om den sydamerikanske hverdag... Et vældig godt og intenst tilbud om eksotiske steder og gigantiske katastrofer, der frit kan nydes fra sofaen."Bettina Heltberg - Politiken"Han fremfører uomgængeligt sit ærinde med sikker og vidende hånd."Mads Kastrup - Berlingske Tidende"Arne Herløv Petersen skriver godt - sproget flyder... med rammende formuleringer, kvikke iagttagelser, mundrette dialoger etc."Katinka Bruhn - Weekendavisen"En hæsblæsende spændingsroman med hårdkogte agenter og blodige magtkampe... Arne Herløv Petersen er en dreven og professionel historiefortæller, og "Tsunami" skrider frem i et medrivende og stadigt accelererende tempo. Romanen er oplagt som forlæg til en film."Knud Bjarne Gjesing - Fyens Stiftstidende"En af de bedste danske agentromaner i adskillige år er Arne Herløv Petersens Tsunami. Det er ikke bare en spændende historie, men også en fortælling der holder sig så tæt op af virkeligheden, at den kunne være foruroligende"George Zeuthen - Arbejderen
Beskrivelse af den spionsag, der i 1981-82 blev ført mod forfatteren. Da bogen udkom i 2009, skrev anmelderne:Særdeles velskrevet med anstrøg af galgenhumor og en del selvironi... Selv om Arne Herløv Petersen aldrig får rettens ord for, om han var skyldig eller ej, så er det en utrolig god historie, han har at fortælle.Bo Maltesen i PolitikenOffer for en sammensværgelse... Myndighedernes behandling af sagen ser fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt mildt sagt ikke køn ud.Niels Lillelund i Jyllands-PostenArne Herløv Petersens litterære evner fejler ikke noget... sprogligt morsom og veloplagt.Bent Blüdnikow i Berlingske TidendeVidner om eklatant sløseri og amatørisme inden for såvel PET som i kommissionen... Bogen har nemlig litterære kvaliteter, og det er ellers sjældent i debatbogsgenren. Herløv Petersen skriver af sit hjertes lyst, og selvironien i bogen er sine steder vidunderlig. Der er tale om en særdeles grundig gennemgang af hele sagen... Sagen mod ham (er) ikke et højdepunkt i Danmark som retssat, og det ville være klædeligt, om relevante institutioner reagerede på de mange henvendelser fra Arne Herløv Petersen for blandt andet blot at opnå aktindsigt.Claus Mechlenborg i Kristeligt DagbladNoget af det mest velskrevne koldkrigslitteratur på dansk... Sagen er, at Arne Herløv Petersen i de sidste 29 år har løbet rundt i en kafkask labyrint mellem justitsapparat, medier og myndigheder... Men heldigvis er Arne Herløv Petersen en stor humorist af scherfigske dimensioner. Han spidder morsomt sine antikommunistiske modstandere... Skueprocessen er nemlig sarkastisk og velskrevet som ind i helvede.Jesper Vind Jensen i WeekendavisenHerløv Petersen er akkurat så veldokumenteret, bidsk og underholdende som go`e gamle Carl Madsen, da denne spiddede samfundet...Bogen er en alvorlig anklage, der veloplagt, veldokumenteret og humoristisk viser CIA`s indflydelse i PET og dele af dansk presse, samt klæder et inkompetent efterretningsvæsen og koldkrigeriske socialdemokrater af til skindet.Bjarne Nielsen i Arbejderen
Der var så dejligt ude på landet. Men er der stadig dejligt? "De tre aber" følger udviklingen i den fiktive Lindelse kommune på Langeland gennem tre årtier - halvfjerdserne, da blomsterbørn og betonsocialister bosatte sig på øen, firserne, hvor erhvervslivet var konge, og halvfemserne, da forfaldet satte ind og nomader og nynazister flyttede ind i de tomme huse. "Arne Herløv Petersen skildrer hele denne eksplosive udvikling med en blanding af indignation og ironi... Han har et godt - og vittigt - øje til det management-sprog, der har udviklet sig... Romanen om De tre aber kommer meget tilpas i den nye VK-regerings første år."Jens Kistrup, Weekendavisen"Han hører og ser forbandet godt.... Forfatteren har en eminent evne til at opsnappe f.eks. blomsterbarnets og kommunalpolitikerens særlige ordforråd."Kamilla Löfström Kristensen, Ekstrabladet"Denne på mange måder velskrevne, fintmærkende og morsomme bog... Man frygter hans Danmarksportræt er vellignende... Underholdende, interessant og tankevækkende... Den anbefales hermed."Marie Tetzlaff, Politiken "Arne Herløv Petersen kan skrive vedkommende litteratur. Hans roman De tre aber... er en historie, der strækker sig over tre årtier fra 70'erne, 80'erne til 90'erne... De tre aber er en kollektivroman, der skildrer et stykke Danmarkshistorie på godt og ondt, og med klar adresse til, hvad man må gøre ved det onde. Det sidste er ikke det mindst ringe ved romanen, der anbefales varmt."George Zeuthen, Arbejderen
C er en broget samling noveller, der kun har det til fælles, at alle titlerne begynder med bogstavet C. De spænder fra realistisk skildret erindringsstof til satire og science fiction. Da bogen udkom i 1966, skrev anmelderne:"Herløv Petersen kan åbenbart skrive om alt.. Men han er langt bedst, når han skriver på et personligt erfaringsområde, så bliver han ironisk og vittig."Henning Ipsen - Jyllands-Posten"Han kan, tit forbavsende præcist, ramme og pastichere en hvilken som helst stilart... Han kan fortælle en historie uden alt for mange omsvøb.".Hans Hertel - Information "Stilistisk set tilstræbes en imponerende alsidighed. Manden kan tilsyneladende det hele... Han fortæller lige los af posen, underholdende og forfriskende."Leif Rindholt - Randers Amtsavis
Første bind af udviklingsromanen om Pelle fra krigstiden og frem til det 21. århundrede. Første bind består af punktnedslag i 1947, hvor Pelle som fireårig tuller rundt på legepladsen, 1952, hvor han er ulveunge og går i kommuneskole, 1957, hvor han bliver forelsket og politisk interesseret, og 1962, hvor han er begyndt at læse på universitetet. I en prolog om 1942 møder vi Pelle i fostertilstanden."Fjerne mål 1" er en udvidet og redigeret udgave af "Imod fremtids fjerne mål" fra 1975. Da den udkom, skrev anmelderne:"Aldri et dødpunkt. Enkelte kapitler... skiller sig ut ved en innsikt i guttefantasien, som får kapitlet til å stå lysende frem for all tid innen nordisk prosa... "Imod fremtids fjerne mål" er et tidsdokument og dansk. Men det når ut over tids- og landegrenser."Johan Borgen - Dagbladet"Romanen er fuld af liv, oplevet og reproduceret med en appetit og en verbal oplagthed, som trods mylderet af detaljer og af mennesker aldrig virker andenhånds, aldrig trættende."Jens Kistrup - Berlingske Tidende"En klassisk udviklingsroman af så lødig karakter, at man ikke føler, at det forpligtende navn Pelle er taget forfængeligt."Ejgil Søholm - Aarhuus Stiftstidende"En bredt underholdende strøm af livs- og tidsbillder."Marie-Louise Paludan - Weekendavisen"Med sin Pelle leverer (AHP) et opmuntrende billede af en af de menige i kampen for fremtidens fjerne mål. Det er en ganske dejlig bog."Claus Rude - Aktuelt"Vad som gör "Imod fremtids fjerne mål" så rik og läsvärd är inte bara den sråkliga träffsäkerheten utan också de många levanda personproträtten, spännvidden av stämningar och, inte minst, den fasetterada bilden av Danmarks politiske utveckling under efterkrigsdecennierne."Nicke S.E. Andersson - Expressen
I tredje bind af udviklingsromanen om Pelle med punktnedslag i 1987, 1992, 1997 og 2002, oplever Pelle glæden ved at blive ældre sammen med sit livs Louise og ved arbejdet som selvstændig reasearcher. Han gennemlever sorgen over forældrenes død og oplever med resignation at blive presset ud af arbejdsmarkedet.De to første afsnit i bindet er redigeret og ændret fra to afsnit af "Himlen under Jorden" (1994). De to sidste afsnit og epilogen, der handler om Pelles død, er nyskrevet.Da "Himlen under jorden" udkom, skrev anmelderne:"Der er et enormt verbalt overskud i "Himlen under jorden". Det er ikke bare kærligheden, men også sproget, der holder liv i Pelle. Romanen vrimler med litterære indfald og udfald.... Selv når Pelle er mest jamrende, er han det på en måde, som læseren har glæde over."John Chr. Jørgensen - Politiken"***** Det er noget så forunderligt som en udviklingsroman og et tidsbillede, Herløv Petersen har skabt med sit storværk om Pelle."Hans Fl. Kragh - Ekstra BladetDa det samlede trebindsværk udkom i 2006, skrev anmelderne:"Det er til at blive trist af. Og glad. Trist over, at fællesskab er blevet til friværdi. Glad over, at nogen i dagens Danmark kan skrive så perlende, opfindsomt...Fortælleren kan brede sine vinger ud og favne et forløb i få ord...Arne Herløv Petersen skriver som et springvand, men detaljerigdommen overskygger aldrig de levende mennesker... Hvor er det godt! ’Fjerne mål’ er et lille, sørgmodigt mesterværk"Steffen Larsen, Politiken"»Fjerne mål« er på den ene side en klassisk litterær afsøgning af et individs udviklingshistorie. En roman, som står på skuldrene af Pontoppidan og Andersen Nexø. Men samtidig formår Herløv Petersen at vise den store historie i den lille så også de, der ikke var med dengang, får ny viden og indsigt... Stilistisk er romanen også gennemført til mindste detalje. Sproget og stillejet skifter i harmoni med Pelles personlige udvikling...Barndomsbeskrivelserne er forrygende detaljerede og godt sete...Og romanens afslutning er en fremragende beskrivelse af den accept af dødeligheden, som Pelle kommer meget sent til."Erik Andresen - Vejle Amts Folkeblad "I denne samlede udgave af de tre romaner, der oven i købet er suppleret med helt nye afsnit, ser man et værk med klassiker-gen, en indsigtsfuld og overbevisende skildring af 60 års danmarkshistorie fra besættelsestiden til i dag, set gennem én person".K.E. Watz - Lolland-Falsters Folketidende "Det er et stort værk om drengens udvikling i den første generation, hvor man trods forældrenes små kår fik mange muligheder, og Pelle kunne som så mange andre blive første generations akademiker."Per Månson - lektørudtalelse "Skriv litteraturkanonen om. Arne Herløv Petersen har skrevet en stor samtidsroman.. "Fjerne mål" fremstår som et helstøbt kunstværk og trods mange andre fine romaner fra Arne Herløvs hånd som hans hovedværk." George Zeuthen - Arbejderen
Den, der finder guldgrisen - i en pakke vaskepulver, mellem køkkenrullerne, i posen med mel - får den store gevinst: Skattefrihed resten af livet. Og så går den vilde jagt efter guldgrisen.
"Glimt af kolibrier" er ikke kun en beskrivelse af en rejse til Trinidad i 1987-88, men fortæller også om øens kultur og historie.Uddrag af bogen:Vreeswijks samba om Deirdre i Rio lyder for mit indre øre den første morgen i Port of Spain, hvor jeg står mellem krydsfinérskure og bølgeblik i en kølig dugget tropemorgen og ser ned over bjerget mod byen og havet langt dernede. Klokken er seks, og skravlede haner galer alle vegne. Der lugter af lort, kaffe og bitre blomster, der netop folder sig ud mod den disede sol. Helen og jeg var kommet til Trinidad sent på aftenen, fra flyets kunstige kølighed, der får slimhinderne til at sprække, ud i et insektpibende, muggent og overdådigt yppigt tropemørke, der propper fløjl i alle sanser. Et brev, jeg havde skrevet, var nået frem, og Lawrence stod og viftede med et lille skilt. Vi kunne bo i hans gæstehus for femten US‑dollars. Hans gæstehus lå højt oppe på bjergsiden, i et favelha‑agtigt slumdistrikt. Han boede der også selv. Lawrence og hans venner havde været to dage om at bygge huset, og det så også sådan ud. Hastigt opsmækkede vægge af krydsfinér. Tag af bølgeblik. Vand måtte hentes ude i gården. Lokummet var en spand i et lille skur ude i gården. Huset var bygget på pæle på en stejl og mudret skråning, lige ved siden af hans fætters lidt større hus.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.