Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Die Werkpädagogik als handlungsorientierte Methode ist derzeit leider in Vergessenheit geraten und findet als eigenständige Methode kaum Anerkennung. Stattdessen werden werkpädagogische Angebote einseitig dem ästhetischen Bereich zugeschrieben und somit im Kontext der Kunstpädagogik verortet oder aber sie werden ausschließlich der technischen Bildung zugeordnet. Dabei umfasst die Werkpädagogik sowohl kunstpädagogische als auch technische Dimensionen und umschließt darüber hinaus ebenso den handwerklichen Aspekt, der sich mit den verschiedenen Schaffensprozessen im Rahmen der Produkterstellung auseinandersetzt. Werkpädagogische Angebote, die es in der Praxis zur Genüge gibt, werden durch einseitige Zuordnungen unnötig verkürzt und wertvolle Bildungs- und Entwicklungschancen werden dabei vertan. Gerade in sehr heterogenen Kontexten braucht es aber eine gewisse Vielfältigkeit der Methoden, um eine bedürfnisorientierte und individualisierte Herangehensweise sicherstellen zu können. In der vorliegenden Arbeit soll diese Problematik beispielhaft an der Situation der Holzwerkstatt in der inklusiven Frühpädagogik beleuchtet werden.
Wenn es um Case Management geht, spricht man in der Literatur immer noch von annähern oder gewinnt an Bedeutung. Das Studium Soziale Arbeit hat immer noch Vorrang. Case Management ist im Krankenhaus ein wichtiges Instrument, um die weitere Versorgung von Patienten (Nutzer) im häuslichen Bereich oder Seniorenheim zu gewährleisten. Ein nahtloser Übergang für den Patienten ist äußerst wichtig.Case Manager/in sind Fachausgebildet nach der DGCC (Deutsche Gesellschaft für Care- und Case Management) und viele Absolventen haben im Vorfeld in der Pflege gearbeitet. Diese Voraussetzung ist sehr wichtig. Als ausgebildete Pflegefachkraft hat man das medizinische und das Pflegerische Fachwissen. Das heißt, als Case Managerin hat man einen ganz anderen Blickwinkel, was den Versorgungsbedarf betrifft.Im Case Management geht es um den Patienten, der sich zurzeit in einem Ausnahmezustand befindet, aufgrund einer akuten Erkrankung oder durch eine wesentlichen Verschlechterung der chronischen Erkrankung. Das bedeutet für den Patienten gravierende Einschnitte der gewohnten Lebenssituation und Einschränkung in der Lebensqualität durch Selbstpflegedefizite. Sie haben Ängste, sind angewiesen auf Angehörige, Pflegedienst und Home Care, sowie Antragstellung bei der Krankenkasse, Pflegekasse, Gespräche mit dem Hausarzt und Sanitätshaus und all das in verschiedenen Settings. Und genau da setzt auch das Case Management an. Der Patient (Nutzer)/ Bezugspersonen müssen über die rechtlichen Aspekte informiert werden. Was sind die Leistungen der Krankenkasse und welche der Pflegekasse? Was steht dem Nutzer zu? Auch die Pflegeperson kann Leistungen einfordern. Es gibt die Möglichkeit der Familialen Pflege. Bezugspersonen im häuslichen Bereich zu schulen. Die Pflegekasse stellt ebenfalls Schulungsprogramme vor Ort für Angehörige zu Verfügung, aber das muss die Pflegeperson erstmal wissen.Das Case Management optimiert und koordiniert einen auf den Patienten (Nutzer) abgestimmten Versorgungsprozess und vernetzt alle Akteure, die in der Behandlung des Patienten (Nutzer) involviert sind. Durch die intraprofessionelle Zusammenarbeit wird ein gezielte poststationäre Versorgung für den Patienten (Nutzer) und Angehörigen sowie für die stationäre Einrichtung (Seniorenheim / Kurzzeitpflege) oder den ambulanten Pflegedienst gewährleistet. Case Management bedeutet Fallmanagement, Netzwerkerstellung und Überwindung der starren Sektoren. Case Management ist auf den Einzelfall ausgerichtet. Das Ziel ist eine Verbesserung der Versorgungssituation durch die individuelle Fallbegleitung. Es bedeutet somit Schnittstellenmanagement und eine sektorenübergreifende Kommunikation und Vernetzung zwischen den Professionen. Ein auf den Patienten abgestimmtes Netzwerk muss gemeinsam mit dem Patienten (Nutzer) oder Bezugsperson geplant werden, um Versorgungsbrüche im häuslichen Bereich zu vermeiden.
In der vorliegenden Studie wird diskutiert, inwieweit die Moralvorstellungen Einfluss auf das Rechtssystem und damit auch auf Strafen haben. Außerdem befasst sie sich mit dem Sinn und Zweck von Haftstrafen. Um sich damit auseinanderzusetzen, ist es zunächst unausweichlich, dies auf Strafe im Allgemeinen anzuwenden. In der Ethik geht es u.a. um die Reflexion der eigenen Handlungen in Bezug darauf, ob etwas als gut oder böse empfunden wird. In diesem Zusammenhang spielen Gerechtigkeitsabwägungen eine große Rolle. Daher wird ein großer Schwerpunkt der Arbeit auf dem Sinn und Zweck von Strafe, in Bezug auf die gerechte Ausübung der Strafe, liegen. Danach folgen Kapitel, in der die Gerechtigkeit und die Frage der Schuld thematisiert werden. Als nächstes folgt die Auseinandersetzung mit der Institution ¿Gefängnis¿. Die Ziele, die mit der Haftstrafe verfolgt werden sollen, werden in diesem Zusammenhang beleuchtet. Zudem setzt sich die Arbeit mit den Gedanken Foucaults zur Haftstrafe auseinander.
Spätestens seit dem Pisa-Schock (2000) wurde deutlich, dass im deutschen Bildungssystem keine Chancengleichheit herrscht. Die schulischen Leistungen von Schülerinnen und Schülern mit niedrigem Sozialstatus sowie die Leistungen von Schülerinnen und Schülern mit Migrationshintergrund blieben deutlich hinter denen ihrer Mitschüler*innen zurück. Diese Forschungsarbeit behandelt die Frage, inwiefern Schüler*innen aufgrund ihrer sozialen sowie ethnischen Herkunft im deutschen Bildungssystem benachteiligt werden. Außerdem wird in den Blick genommen, in welchem Verhältnis diese beiden Benachteiligungsdimensionen stehen. Zur Annäherung an die beschriebene Problematik wird auf theoretischer Ebene die Habitus- und Kapitaltheorie des Soziologen Pierre Bourdieu erläutert. Im empirischen Teil der Arbeit werden sechs narrative Interviews von Betroffenen analysiert, mit dem Ziel, entsprechende Diskriminierungsprozesse aufzudecken.
Tropical cyclones (TC) are the most destructive weather phenomena in the world. These storm systems are common in large parts of highly populated tropics and subtropics with favorable atmospheric conditions. Society¿s vulnerability to them and the associated annual economic costs have risen steadily: mean worldwide insured losses averaged 75 billion USD per year in the 10 years between 2009 and 2019. Cinco et al. (2016) analyzed TC data and observed that in the period from 1951 to 2013, an average of 19.4 TCs entered the Philippine Area of Responsibility in the Western North Pacific, and nine TCs moved over the islands. Consequently, the Philippines have the highest number of landfalling storms and the highest rate of severe TC worldwide. In turn, the TCs that move over the islands into the South China Sea frequently affect the coast of Vietnam. Through a spatial assessment of TC vulnerability, Nguyen et al. (2019) have demonstrated a high or very high susceptibility in most parts of coastal Vietnam. The most extreme event over the WNP in the last century was Typhoon Haiyan, which caused 6,300 deaths and widespread economic and socioeconomic damage. This significant susceptibility implies the high importance of improving weather forecast models for greater predictive capability. In recent decades, the quality of forecasting tropical cyclone tracks has increased steadily at the European Center for Medium-Range Weather Forecast and other numerical weather prediction centers. Nevertheless, intensity predictions still present more significant challenges.
Fred Sy (fiktiver Name) studierte im Senegal Informatik. Dann kam er nach Deutschland an die Universitat Dusseldorf und schrieb sich fur Romanistik und Informationswissenschaft ein. Nach dem Studium eroffnete er zahlreiche Internetcafes und Computergeschafte, heiratete und bekam zwei Kinder. Seit seiner Ankunft in Deutschland hat er nicht aufgehort, regelmaig nach Senegal zu reisen. Jedes Mal nimmt er Geschenke, Geld, Elektrogerate und Computer mit. Nach seinem Studium kaufte er Landereien und Hauser im Senegal, doch denkt er nicht an seine endgultige Ruckkehr, da sein Wohlstand in seiner ursprunglichen Heimat von seiner Arbeit in Deutschland abhangt. Er hat mittlerweile auch die deutsche Staatsburgerschaft und trotzdem kann er kein Land wirklich als sein Zuhause bezeichnen. Dieses Fallbeispiel steht fr das Leben von Millionen Menschen. Migranten leben zwischen zwei Welten und pflegen kontinuierlich ihre Kontakte in zwei, meist auch in mehreren Lndern. Die vorliegende Arbeit beschftigt sich mit den Geschenken und monetren Mitteln, die jemand wie Fred Sy regelmig in seine Heimat bringt oder schickt. Als Lnderbeispiel dient hierfr Senegal, das westafrikanische Land, welches kontinuierlich eine dynamische Migrationsbewegung aufweist.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.