Bøger udgivet af Baggrund

Litteraturstudier og studiet af idéernes historie er to tæt forbundne fagligheder, der deler en ambition om at forstå sproglige og kulturelle udtryk. Bogen Litteratur og idéhistorie afsøger forbindelserne mellem de to felter. Formålet er ikke at identificere én korrekt måde at anskue og tilgå krydsfeltet mellem litteratur og idéhistorie, men at vise mangfoldigheden af forbindelseslinjer i igangværende forskning og tænkning på området. Dette udfolder sig over femten kapitler forfattet af både forskere og studerende, der tænker og arbejder med kombinationer af det idéhistoriske og det litterære. Bogen er redigeret af lektor i idéhistorie Casper Andersen, lektor i nordisk sprog og litteratur Simona Zetterberg-Nielsen og ph.d.-studerende Valdemar Nielsen Pold. Bogen henvender sig til alle med en interesse for forholdet mellem litteratur og idéhistorie og kommer vidt omkring i værker og tanker.Bogen er fagfællebedømt og indeholder bidrag fra: Søren R. Fauth, Jakob Bek-Thomsen, Lone Kølle Martinsen, Nanna Katrine Lüders Kaalund, Morten Haugaard Jeppesen, Jeppe Barnwell, Jonas Holst, Steen Bille Jørgensen, Rithma Kreie Engelbreth Larsen, Mélanie Lindbjerg Machado-Guichon, Hannah Lang, Mikkel Thorup, Line Jacobsen, Veronika Ahrensbøll Schultz, Sebastian Egholm Lund, Casper Andersen, Valdemar Nielsen Pold og Simona Zetterberg-Nielsen.

I 17 kapitler giver en række idéhistorikere og antropologer hver deres bud på idéhistorien og antropologiens forskelle og ligheder og ikke mindst, hvordan fagene kan lade sig inspirere af hinandens tilgange, empiri og spørgsmål. Men kapitlerne løfter sig også fra den faginterne snak og rummer en række små historier om den finurlige verden derude med fænomener som: Klædeskabe, arkiver, medicin, skattelovgivning, videnspolitik, statistik, ubehag, koordinerede kroppe, internettet, oprindelsesfortællinger, Nintendo-spil, frihed, varulve, museer, blæst, gældsslaver og Elon Musk. Bogen er blevet til som et samarbejde mellem ansatte og studerende på Antropologi og Idéhistorie og er derfor ikke kun en samtale mellem fag, der normalt ikke snakker sammen, men også mellem ansatte og studerende, hvor den ene part normalt taler, og den anden lytter. Her forsøges noget andet. Udgivelsen er fagfællebedømt.

Fængslets historie kan ikke skrives i ental; historien om fængslet og det fængslede menneske er ikke historien om én enkelt, ensartet institution, hvis rationale og nødvendighed har stået skrevet i sten siden menneskehedens begyndelse. Fængslets historie er snarere en myriade af historier, der tilsammen rummer det væld af måder, hvorpå indespærring, slavegørelse og afstraffelse af mennesker har fundet sted, er blevet praktiseret og retfærdiggjort af skiftende magthavere, samfund og politiske systemer.Denne udgivelse er en samling af nogle af de historier. Ved at udforske forskellige tiders idéer om fængslet kan vi nemlig nærme os vores egen tids syn på denne institution. Vi kan se den fra nye vinkler og vi kan genoverveje dets raison d’etre. For vores nedslag i fængslets historie viser, at retfærdighed – eller mangel på samme – kan tage mange former.

“Massemedier og sociale medier har skabt en øjeblikkelig, uendelig live-kommentering, hvor hvert ord, tweet og handling vendes, drejes, gøres til et meme, kommenteres, kritiseres hver dag hele dagen. Det er én måde at begribe sin tid og sin situation. Vi foreslår at tilføje en anden måde, der går lidt langsommere. En måde, der ikke har nuet, men historien som ramme. At læse Trump idéhistorisk er én måde at forholde sig til nutiden på, en måde, der insisterer på, at nutiden bare er det sidste øjeblik i en historie, et nu, der venter på at blive et dengang, og at alle de tidligere nutider, der nu er fortid, har noget at sige os i dag og om i dag.” Sådan skriver Mikkel Thorup i forordet til UHØRT — idéhistorien læser Trump. Bogen består af 17 bidrag, der hver for sig giver deres bud på, hvordan en af verdenshistoriens store tænkere (fra Platon over Thomas Hobbes, Karl Marx og Hannah Arendt til Judith Butler) ville have forstået Donald Trump.