Bøger udgivet af Bangsbohave

Hvorfor er København næsten tømt for mennesker, findes der overhovedet ufoer og hvor ligger Sønderport Station? Jokum Rohdes (f. 1970) længe ventede science fiction noir-roman om fortrængning, forskydning og forfald er landet.

Per Kirkeby var foruden maler i verdensformat også digter. For første gang udkommer nu hans samlede digte i to bind, i alt 1370 sider. Samlede digte viser Per Kirkebys udvikling som digter fra 1960’ernes popkunst over en højst original sproglig stoflighed til en senere reflekterende poesi, der kommenterer hans samtidige maleri og ser tilbage på liv og kunst. Under hele forløbet er der tale om en nøje sammenhæng mellem maleri og digtekunst. Digtene kan således læses som en indgang til det billedkunstneriske værk, men i høj grad også som et selvstændigt kunstnerisk udtryk. De enkelte digtsamlinger har længe været udsolgt i boghandelen, hvorfor Samlede digte er en enestående mulighed for at stifte bekendtskab med Per Kirkebys vigtige poetiske bidrag til periodens litteratur.

I 1964 udspiller der sig en agiteret, veloplagt og indholdsmættet avisdebat mellem to af tidens markante og skarpe stemmer i kulturlivet, nemlig kunstneren Asger Jorn og forfatteren Elsa Gress. De er nogenlunde jævnaldrende og har begge kontakter til internationale avantgarde-bevægelser – han i Europa og hun i USA. Men mens Jorn netop i disse år er slået igennem internationalt og på mange måder lever op til rollen som den store mandlig kunstner, bliver Gress kaldt ”et ukvindeligt element i kulturdebatten” og ”Danmarks eneste vrede unge mand”.De to tidligere venner tørner sammen i en diskussion om køn, kunst og kunstnerroller, og polemikken får dem begge til at radikalisere deres synspunkter, så de ender med at beskylde hinanden for henholdsvis ”fascistisk maskulinisme” og uintelligent kællingesnak”. Bogen zoomer ind på debatten og forfølger de teoretiske, humoristiske og billedlige spor, kønstematikken trækker igennem begges kunstnerskaber. Helle Brøns har sammensat bogens sprudlende billedside, der både supplerer og nuancerer kønsdebatten.

Bog om Anette Abrahamsson. Abrahamsson er billedkunstner og havde sit danske gennembrud i 1980′erne, som en del af den unge, vilde ”Kniven på hovedet”-generation. Efter 80’ernes metamaleri har hun arbejdet videre med appropriationer af den moderne malerkunsts stereotyper og udviklet en egen form for konceptuelt maleri.

Samtalen 1918-2024 – Demokratiets kvinder portrætteret af Mie Mørkeberg giver et grundigt indblik i processen bag det historiske gruppeportræt, fra idé til færdigt værk, og indvier læseren i de overvejelser der fra både politisk og kunstnerisk side lægger bag. Hvor idéophavsmanden og forhenværende formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen beskriver motivationen til at igangsætte projektet, skildrer historiker Bo Lidegaard i sin tekst historikerudvalgets arbejde med at udpege 30 kandidater til portrættet. I en mosaisk citatudstilling lader forfatter Merete Pryds Helle hver kvinde i maleriet komme til orde, og i et interview udfærdiget af kunsthistoriker Kathrine Børlit Nielsen fortæller Mie Mørkeberg om sine kunstneriske refleksioner i arbejdet med portrættet. Samtalen 1918-2024 – Demokratiets kvinder portrætteret af Mie Mørkeberg gengiver ikke alene det færdige gruppeportræt i helhed og detaljer men også en lang række fotografier af maleriet undervejs, og bogen tilbyder dermed et sjældent indblik i en kunstners arbejdsmetode.

Den tyske billedkunstner Kujahn Blask (1902-1970) immigrerer til Danmark i 1934. Hun er kommunist, og kort tid efter sin ankomst bliver hun alene med sine fire børn. I 1939 debuterer hun på Kunstnernes Efterårsudstilling, og efter Anden Verdenskrig udstiller hun med sammenslutningen Høst. I 1948 træder Kujahn Blask ind i den konkretistiske gruppe Linien II, hvor hun forbliver eneste kvindelige medlem. Historien om Kujahn Blask er usædvanlig og så godt som ukendt. Den handler om en kvindelig maler, som lykkes på trods af meget vanskelige kår, og som alligevel tildeles en uberettiget perifer plads i dansk kunsthistorie. I Fantasier over menneskelige hændelser kortlægger kunsthistoriker Kathrine Børlit Nielsen Kujahn Blasks liv og værk og undersøger, hvordan fortællingen om billedkunstneren spinder tråde til nogle af de væsentligste bevægelser på efterkrigstidens danske kunstscene. Kathrine Børlit Nielsen (f. 1994) er cand.mag. i kunsthistorie og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og Humboldt Universitet i Berlin. Hun har været redaktør på Forlaget Bangsbohave siden 2020. Fantasier over menneskelige hændelser er hendes første bog. Redigeret af kunsthistoriker, ph.d. Jens Tang Kristensen.

Den første monografi nogensinde om keramikeren og kunstneren Bodil Marie Nielsen (f. 1942) – med kunstnernavnet Bodil Marie. En nærgående og medrivende fortælling om en kunstner, der som det eneste kvindelige medlem af 1960’ernes toneangivende danske kunstnergruppe, Den Eksperimenterende Kunstskole, personificerer vilkårene for kvinder i en mandsdomineret kunstverden i det sidste halve århundrede. Bodil Marie tilhører den store gruppe af kvindelige kunstnere fra sin generation, som på trods af et ubestrideligt talent kom til at stå i skyggen af deres mandlige kolleger i samtiden og siden blev overset af institutioner og kunsthistorie. Det håber vi, at bogen kan være med til at rette op på.

Med afsæt i en autografbog fra 1934, som forfatteren Lars Movin arvede efter sin fars død i 1991, forsøger han at belyse den del af fortiden, som lå forud for hans egen hukommelses start. Undervejs i bogens virvar af skæbne- og erindringstråde møder vi en lang række kendte danskere fra det 20. århundrede. Samtidig med at forfatteren møder ukendte sider af sin egen far – og måske også sig selv.

Norske Jon Fosse (f. 1959) er langsomhedens advokat og en mester i hver af de mange genrer, han skriver i på sit nynorske. I Karen Marie Mortensens bog skildres for første gang på dansk Fosses samlede forfatterskab. Bogen indeholder desuden samtaler med Fosse selv.Karen Marie Mortensen (f. 1945) er cand.theol, højskolelærer, præst og ekstern lektor ved Afdeling for Religionshistorie, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

Jokum Rohde (f. 1970) er én af vores kendteste, nulevende dramatikere. I et forfatterskab, der bevæger sig i trekanten mellem det afdankede, det smagløse og det komisk-uhyggelige, rummer MIDNATSFORESTILLING fem stykker af den slags dramatik, der burde spille efter midnat i forstadsteatre. Djævle, dværge, morderiske sexdukker og alskens fallenter befolker skuespillene, der alle introduceres af nyskrevne forord. Indledning ved Thomas Korsgaard.