Bøger udgivet af Batzer & Co

Ximen Nao er død. Under Maos store landreform bliver den rige godsejer i Gaomi i 1950 skudt og dræbt af oprørske bønder og befinder sig nu i dødsriget hvor han i bind I genfødes først som et æsel og så som en okse, og her i bind II som en gris, en hund og en abe før han bliver menneske igen, som drengen Lan Qian­sui, ham med det store hoved. Mo Yans eventyrlige roman fortæller halvtres års kinesisk historie og slutter nytårsaften 2000, ved indgangen til det nye årtusinde.Livet og døden tager røven på mig (2006) er på alle måder en fantastisk, vild og overvældende roman hvor tra­­dition og modernitet mødes. Gennem en blanding af eventyrlige sagn og realisme skaber Mo Yan sit eget univers. Med komplekse, forbløffende og ofte voldsomme billeder kombineret med en underfundig humor og kærlighed skildrer han fremvæksten af det moderne Kina."Hvis jeg skulle give Nobelprisen til en måtte det være Mo Yan." – Kenzaburo Oe, Nobelprisen 1994

Ximen Nao er død. Den rige godsejer i Gaomi bliver skudt og dræbt af oprørske bønder og befinder sig nu i dødsriget hvor underverdenens hersker, kong Yama, bestemmer over hans fremtid. Men Ximen Nao er overbevist om sin egen uskyld og nægter så stædigt at bekende sine forbrydelser at kong Yama til sidst lader ham vende tilbage til livet. Men det går ikke helt som Ximen Nao forventer. I stedet for at få sit gamle liv tilbage genfødes han først som et æsel og så som en okse, og i bind II som en gris, en hund og en abe før han bliver menneske igen.Livet og døden tager røven på mig er på alle måder en fantastisk, vild og overvældende roman hvor tra­­dition og modernitet mødes. Gennem en blanding af eventyrlige sagn og realisme skaber Mo Yan sit eget univers. Med komplekse, forbløffende og ofte voldsomme billeder kombineret med en underfundig humor og kærlighed skildrer han fremvæksten af det moderne Kina.»Hans billedsprog er fantastisk, sensuelt og san­seligt. Hans fortælling er elektrificerende og episk … Mo Yan fortjener en plads i verdenslitteraturen.« – Amy TanMo Yan, f. 1955, kinesisk forfatter, fik Nobelprisen i 2012.

Professor Hammer og hans sekretær gennem fyrre år, Dagmar Grüner, som er passioneret stensamler, tager afsted på en rejse til Skjolden i det vestlige Norge hvor filosoffen Ludwig Wittgenstein havde en hytte. Hammer har skrevet en række artikler om Wittgenstein, som skrev de berømte ord: Det man ikke kan tale om, må man tie om. I løbet af bogen afdækkes det særegne forhold imellem Hammer og frøken Grüner, hvor meget er usagt og gådefuldt.»Intens symbiose.« – Bergens Tidende»... en af efterårets bedste romaner.« – Adresseavisen»Langsomt og lavmælt, men efterhånden med et nærmest hypnotisk sug levendegør den alvoren i et menneskeliv og i relationerne mellem os.« – Aftenposten Merethe Lindstrøm, født 1963 i Bergen, er en af Norges mest anerkendte forfattere. I 2012 fik hun Kritikerprisen og Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Dage i stilhedens historie. Romanen Stensamlere var hendes litterære gennembrud.

Hovedpersonen, en intellektuel nihilist, beslutter at begå selvmord fordi han føler at alt er ligegyldigt. Med pistolen i hånden falder han i søvn, og i en drøm oplever han sin egen begravelse og opstigen til et himmerige hvor “solens børn” lever i universel og harmonisk forbrødring, i en uskyld og kærlighed som omfatter hele skaberværket. Indtil jordmennesket, ligesom en pestbacille, fordærver paradiset og indfører det onde, løgnen, skinsygen, magtbegæret, krigen. Fortællingen bliver således en parabel på menneskehedens historie og på syndefaldet.

Jeg foreslår at vi vågner handler om Vilde Berg, forfatterens alter ego, der er ramt af en alvorlig sygdom. Hun er forfatter, dramatiker, bokser og filmskaber. Hun står midt i livet. Det går godt, men en dag modtager hun en hvid kuvert som vender op og ned på hendes liv: Hun har fået brystkræft. Vi følger Vildes sygdomsforløb, hendes kemoterapi og samtaler med læger, som hun ikke altid forstår, og tanker om livet og døden. Parallelt med fortællingen om Vilde som vil leve, får vi historien om Vilde som barn, dengang hun voksede op under det sagnomspundne Dovrefjeld og dengang hun snuppede morfars guldpen. Ud af guldpennen springer fortællingerne om den længselsfulde og legesyge Rotte der håber at blive set og elsket af Ræven med den smukke hale.Beate Grimsruds roman borer i eksistensens grundvilkår. Men det er også en fortælling om kærlighed, venskab og fællesskab, skrevet med den egensindige energi og humor som har gjort Beate Grimsrud til en af de mest elskede forfattere i Norden. ★★★★★ – Jyllands-Posten ★★★★★ – Berlingske“… mere end noget andet skal Jeg foreslår at vi vågner måske læses som et iltert overbevisende kampskrift for netop fantasiens verden. Dér findes trøsten, som ikke altid er virkeligheden forundt.” – WeekendavisenBRAGEPRISEN 2020

Jean Daragane, forfatter og eneboer, har valgt at leve et tilbagetrukket liv væk fra det hektiske Paris. Han besøger næsten aldrig andre mennesker, han går sjældent ud, han tilbringer sit liv i en isoleret verden han selv har skabt. Hans fredelige tilværelse ødelægges imidlertid en varm septembereftermiddag af et truende telefonopkald fra en komplet fremmed som hævder at have fundet Daraganes gamle adressebog og ønsker at udspørge ham om et særligt navn som står i den. Men da Daragane går med til at mødes med den mystiske Gilles Ottolini, går det op for ham at han ikke kan huske en person ved navn Guy Torstel – hvor hårdt han end prøver. Alligevel er Ottolini desperat efter at få noget at vide om denne mand. Pludselig er Daragane viklet ind i Ottolini og hans smukke men skrøbelige unge kollegas liv, og involveres i mysteriet om et mere end halvtreds år gammelt mord som vil trække ham ud af hans ensomme lejlighed og tvinge ham til at forholde sig til et personligt traume han længe har undertrykt. Gennemsyret af nostalgi, med sin diskrete finesse og sin egen unikke poesi, bjergtager denne mørke, mystiske roman ved på en gang at provokere og henrykke. PATRICK MODIANO, f. 1945, er en fransk forfatter og modtog i 2014 Nobelprisen i litteratur for sin »erindringskunst som han bruger til at fremkalde de mest uhåndgribelige menneskeskæbner og afdække livet under besættelsen«.Patrick Modianos romaner foregår oftest i og omkring Paris, men byen optræder som mere end bare kulisse, da dens atmosfære og forandring ofte spiller en væsentlig rolle i romanerne. En kritiker skrev engang: »Patrick Modiano er for Paris, hvad Woody Allen er for New York: en hukommelse og en samvittighed. «SÅ DU IKKE FARER VILD I KVARTERET er gennemsyret af nostalgi. Med sin diskrete finesse og sin egen unikke poesi bjergtager denne mørke, mystiske roman ved på en gang at provokere og henrykke.»Denne uafbrudte undersøgelse, som ifølge Modiano måske er meningsløs, ender alligevel – i Prousts ånd – med en ihærdig og fascinerende søgen efter den tabte tid.« –LE NOUVEL OBSERVATEUR

Åben by er en fortælling om den unge psykiater, Julius, som tilbringer sin tid efter arbejde med at gå rundt i New Yorks gader, alene og i timevis. Mens han går reflekterer han over sin barndom, sit forliste kærlighedsforhold og sin ensomhed og isolation i storbyen. Byen driver forbi ham, afslører spor af de mennesker som engang boede her. Ved hvert nyt møde trænger Julius dybere ind i New Yorks historie - og sin egen.Åben by en beretning om at være en fremmed i New York efter 9/11. En roman om vores tids store spørgsmål – om erindring, rodløshed og kunstens forløsende kraft. På en gang dagbog, flanørroman, essay og dagdrøm.Åben by er oversat til tolv sprog, var med på mere end tyve lister over årets bedste bøger, bl.a. i The New Yorker, Los Angeles Times og The Boston Globe, og indbragte flere priser.ANMELDERNE SKREV”En uforglemmelig og mesterlig debutroman..” THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW“Hvis Baudelaire havde været en ung afrikaner som gik rundt i New Yorks gader, er det her den bog han ville have skrevet. En melankolsk, smuk meditation over det moderne byliv som kan minde om W.G. Sebald og Walter Benjamin og som viser at Teju Cole tilhører en talentfuld ny generation af globale forfattere der har hjemme overalt i verden.” HARI KUNZU“En stærk og foruroligende undersøgelse af menneskets sjæl. Cole er fortjent blevet sammenlignet med litterære sværvægtere som J.M. Coetzee, W.G. Sebald and Henry James, men Åben by er først og fremmest et dybt originalt værk i sin egen ret: intellektuelt stimulerende og stilistisk medrivende og forførende.” - TIME MAGAZINE“Smuk, underfundig og original … det der driver fortællingen frem er skriften – begæret efter at skrive, at besejre ensomheden gennem skriften. Cole har lagt romanen så tæt på dagbogen som den overhovedet kan, med plads til refleksion, selvbiografi, stilstand og repetition. En ekstremt svær balance/øvelse som selv etablerede forfattere ville knække halsen på. Hos Cole lykkes det på mirakuløs og vidunderlig vis.” JAMES WOOD, THE NEW YORKER

Franz Kafka (1883-1924) er en af de vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Blandt Kafkas efterladte manuskripter fandt hans mangeårige ven, forfatteren Max Brod, en konvolut med nummererede aforismer, udskrifter fra hans blå kladdehæfter, de såkaldte oktavhæfter. Her nedskrev Kafka en række aforismer eller sentenser eller betragtninger, som forblev et sted mellem hastigt nedskrevne optegnelser og færdige litterære værker, skrevet i en periode af hans liv, hvor han selv var udsat for store indre kvaler. Selve formen, aforismen, er en litterær genre – med rødder i oldtiden – som er karakteriseret ved det korte og prægnante, nærmest et indfald, eller en pludselig indsigt, som ofte kommer til udtryk i paradoksale udsagn om almengyldige forhold, hvadenten det nu handler om menneskets natur eller livets mening.

★★★★★★ – Kristeligt DagbladDa August Strindberg i 1897 påbegyndte arbejdet med Legender, var den tænkt som en egentlig efterfølger til den selvbiografiske Inferno. Romanen består af to dele. Første del, som blev skrevet på fransk, udgør den oprindelige roman Légendes mens anden del Jacob Brottas. Ett fragment var tænkt som fortsættelsen af Legender og fuldendelsen af den selvbiografiske trilogi. Den følelse af forfølgelse som Strindberg skildrede i Inferno, kunne han, ef-ter opdagelsen af den svenske videnskabsmand og reformator Emanuel Swedenborg, tillægge en moralsk fortolkning – han var ikke forfulgt af onde mennesker, men snarere ledet af en velvillig højere magt. Det er derfor en mere forsonende forfatter, der ankommer til Lund, hvor de unge studerende hylder ham som den store realist og fornyer af svensk litteratur. Han er ganske vist ramt af fattigdom og ensomhed, men da alt tilskrives det guddommelige forsyn, bliver det muligt for ham at acceptere sin skæbne, og perioden efter Lund skulle blive en af forfatterens mest produktive.

Maria har været gift med Floke i 11 år, og sammen har de tvillingerne Bjørn og Bergtora på to et halvt år. Maria arbejder med at hjælpe børn fra ulande der er blevet ofre for landminer. Floke er et matematisk geni og forsker i kaosteori. Han er Marias drømmemand, og hun har ikke nogen mistanke om at han vil forlade hende. Men nytårsaften vælger han at fortælle hende at han i virkeligheden er homo­seksuel og vil forlade hende for at flytte sammen med sin elsker.I kælderetagen i Maria og Flokes hus bor dværgen Perla, som gerne vil være forfatter. Hun arbejder som psykolog og giver sig også ud for at være ghostwriter for en kendt krimiforfatter. Perla har en særlig evne til at dukke op fra kælderen når Maria har brug for at tale med nogen, og de får efterhånden et ganske nært forhold til hinanden. Perla har en drøm om selv at være forfatter og er netop ved at skrive en roman om en kvinde som minder påfaldende meget om Maria.«Auður Ava Ólafsdóttir skriver fortryllende, og hendes nye roman er en skøn, skøn fortælling om skilsmisse og overlevelse.» Henriette Bacher Lind, JYLLANDS-POSTEN 5 stjerner«Det er en dejlig bog, poetisk, vittig, klog som dværgen i Marias kælder.» Thomas Thurah, INFORMATIONAuður Ava Ólafsdóttir er født i 1958 i Island. Hun debuterede med romanen "Upphækkuð jörð" i 1998, har siden udgivet romanerne: "Rigning í nóvem­ber" i 2003, "Afleggjarinn" i 2007 (på dansk: "Stiklingen", 2009) og i 2012 "Undantekningin" (på dansk: "Svaner bliver ikke skilt"). Ud over romanerne har Auður Ava Ólafsdóttir også skrevet et bind med poesi og fire teaterstykker. Hun har modtaget flere priser for sine romaner, både i Island og i udlandet, og været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

I Brevbogen skriver en mand og en kvinde kærlighedsbreve til hinanden – hun er hjemme i Rusland, han er med i en krig som foregår i Kina. De fortæller hvor højt de elsker hinanden og holder fast i minderne om det de har haft sammen. I de første breve er de unge og fulde af håb om at de snart skal se hinanden igen. Men efterhånden virker det som om de ikke længere læser det den anden skriver, og en mærkelig uro sniger sig ind i romanen. Hans breve giver intense skildringer af krigens grusomhed. Hun skriver mere og mere om familien og dagliglivet, om forholdet til en elsker, om et samfund og et liv i forandring. Mikhail Sjisjkin, født i Moskva i 1961, har skrevet flere store romaner. I 2011 fik han den store russiske litteraturpris for Brevbogen, der er solgt til udgivelse i 20 lande.

Tor Ulven (1953-1995) regnes for en af de vigtigste forfattere i Norge i 80erne og 90erne og er nærmest blevet en myte og kultforfatter i Norge, ligesom Michael Strunge herhjemme. Der er sagt om ham at han var en fornyer af norsk litteratur og sprog. I løbet af sit korte liv udgav han fem digtsamlinger og seks prosabøger. Han var desuden en af de bedste essayister i sin generation og en fremragende oversætter af franske forfattere som René Char, Samuel Beckett og Claude Simon. Trods denne position fik Tor Ulven aldrig nogen bred læserkreds, men forblev en forfatternes og kritikernes forfatter. Måske skyldtes det at han altid holdt sig udenfor den litterære offentligheds rampelys. Han holdt aldrig foredrag, deltog ikke i debatter og modtog litterære priser in absentia. Han gav kun ét interview i sit liv, hvor han citerer Ibsens ord at mit kald ej er at tale, kun at skrive. "Jeg er af principielle grunde interesseret i at skrive uhøflige bøger. Bøger som skaber uro, måske plager læseren. Jeg må insistere på det ubehagelige ved eksistensen i det jeg skriver. Der er allerede nok morfin i omløb." Gravgaver. Fragmentarium, Ulvens første prosabog, regnes for hans hovedværk og vakte betydelig opmærksomhed da den udkom i 1988. Det er en gravalvorlig tekst, men gennemsyret af en galgenhumor der gør bogen til en danse macabre, en allegorisk fortælling om døden som uden skånsel fører alt menneskeligt i graven. Bogen handler om de "gaver" døden har efterladt os, som løsrevne fragmenter og bidder efter en katastrofe. Bogens sidste sætning er: "Den eksakte dato for katastrofen er kendt." Ulvens projekt er - nærmest som en litterær arkæolog - at afdække den fortid vi bogstaveligt talt træder på, og den fortid vi bærer med os. Ligesom man kan sige at nuet nærmest opfattes som en fiktion, for det som sker er i næste øjeblik fortid. Musikken f.eks. forsvinder idet den spilles og optagelsen du hører er musikkens "gravgave" eller "genfærd". Hans litterære kirurgi er således nært knyttet til bevidstheden om alle døde og levende ting og væsners forgængelighed, deres udslettelse og undergang. Undertitlen Fragmentarium spiller på at livet kun kan gribes i sine fragmenter. Ligesom musikken løber også livet ud i ingenting, og med en omskrivning af Heraklits metafor siger Ulven: "Du stiger ikke ned i den samme kloak to gange." Intet er identisk med noget andet, livet gentager sig aldrig, men alligevel går det paradoksalt nok i ring. Den kronologiske tidsopfattelse er brudt sammen og det fortællende subjekt er opløst. Forfatteren bliver "et videokamera af ord", men Ulven nøjes ikke med at beskrive tingenes overflade. Han trænger ind i dem, ind til det der bliver tilbage når alt det ydre er forvitret. Uddrag fra anmeldelser:6 stjerner (af seks mulige)"Den afdøde norske kultforfatter Tor Ulven er med 'Gravgaver' for første gang aktuel på dansk, og det med en bog, der i tankekraft og sproglig intensitet rager langt op over gennenmsnittet. Bogen beskriver i smuk prosa livets og erindringens flyktighed." Peer S. Høgsbro, URBAN "Ingenting hænger sammen. Men alt kan sammenlignes. Så alligevel: Der ligger gemt en kunstens protest mod livet i alle disse simulationer, en insisteren på tekstens virkelighed, der afmægtigt peger på sig selv. Patetisk er det i al nøgternhed. Og i stor skønhed." Torben Brostrøm, Information "Dens tekster er poetiske, keramisk hårde og klingende, ind i mellem af stor skønhed. Øjeblikket fastholdt i blivende form som muslingens perle. "Gravgaver" er smal litteratur; men for den der vil give af sin knapt afmålte tid, venter en stor oplevelse, der holder længere end dyrehavstiden ud." Henrik Schovsbo, Fyens Stiftstidende"Det er en meget dristig, meget modig og også stædig bog. Den er særdeles neurotisk, men også dybfølt og har denne selvberoende selvstændighed, som kun

Den midaldrende Lempi vender hjem til det indianerreservat i USA hvor hun voksede op, for at få klarhed over hvad der skete dengang for femogfyrre år siden hvor hendes mor, ojibwa-indianeren Rose, forsvandt sporløst. Lempis finske far Ettu mistede hukommelsen da Rose forsvandt og har siden også mistet forstanden, men da datteren vender hjem, begynder han langsomt at kunne huske, og Ettu og Roses smukke kærlighedshistorie med dens bratte slutning bliver gradvist stykket sammen. En mørk skikkelse, Wendigo, lurer i periferien og spiller muligvis en rolle i både fortidens og nutidens forbrydelser. Rose er væk handler om kærlighed, uopfyldte drømme og om at finde sine rødder. Det er en vild og lyrisk fortælling som myldrer med sanselige beskrivelser af natur, mennesker og dyr.

Den navnløse kvindelige fortæller er flyttet fra storbyen til et digelandskab ved havet hvor der dufter af kamille, tør jord og salt. Som ung arbejdede hun på en cigaretfabrik og takkede nej til jobbet som oversavet dame hos en tryllekunstner der rejste verden rundt. Nu bor hun alene i et forfaldent hus, arbejder som servitrice på sin brors café og skriver breve til eksmanden, en manisk samler der har viet sit liv til at forberede sig på verdens undergang.Fortælleren får en veninde det nye sted, den uforfærdede livsnyder Mimi, der er vokset op på egnen. Hun elsker at bade nøgen i havnebassinet og lave sine eksperimenterende kunstværker. I nærheden bor svineavleren Arild, Mimis bror. Han lugter af grisestald og aftershave, går omkring i arbejdstøj og med morgenhår dagen lang og taler i enstavelsesord, men fortælleren falder for ham. En roman om nogle skæve eksistenser som søger et sted hvor de hører hjemme.Den tyske udgave har titlen Daheim, et ualmindeligt ord på tysk, nærmest uoversætteligt og lidt eventyragtigt for det sted hvor man hører hjemme og har sine rødder, et utopisk sted som måske ikke findes i virkeligheden, men kun i en selv. Med sin klare, lavmælte og poetiske stemme mestrer Hermann antydningens kunst, og i Hjem skriver hun noget mytisk, drømmeagtigt frem i den umiddelbart realistiske fortælling om de her hjemløse og lidt skæve eksistenser. Det er fascinerende, gribende og humoristisk læsning.

I bind fem hører vi om dengang Asle boede på værelse i Aga mens han går på gymnasiet der skal være hans indgangsbillet til Kunstskolen. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde og sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af at det dæmper angsten når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.

Auður Ava Ólafsdóttirs nye roman udspiller sig i vintermørke, lige inden jul, mens hidtil ukendte lavtryk er under opsejling. På anden sal i Ljósvallagata bor en jordemoder i en lejlighed hun har arvet efter sin enlige, barnløse grandtante. Op af en kasse som har indeholdt Chiquita-bananer, dukker tre manuskripter som grandtanten arbejdede på og som undersøger hvad mennesket er i stand til.Hovedpersonen i Dyreliv er en ljósmóðir, en lysmoder, som en jordemoder kaldes i Island. Ordet blev ved en afstemning i 2013 valgt som det smukkeste ord på islandsk.

Det er marts 1969. Om bare nogle måneder vil amerikanerne lande på månen og verden blive en anden. En ung mand kommer ind på galleriet Marlborough Fine Art i London hvor der vises en udstilling med Oskar Kokoschka. Han vil høre hvad det vil koste at få den østrigske kunstner til at male et portræt af hans mormor. Bare en cirkapris, et slag på tasken.Mormoren er ingen anden end den kendte krimiforfatter Agatha Christie, og portrættet er tænkt som en gave i anledning af hendes 80-årsdag. Meget modvilligt går de to aldrende kunstnere med til projektet, og i løbet af de seks møder hvor Christie sidder model for maleren nærmer de sig hinanden, afslører hvilke rædsler og lidenskaber der former et skabende liv. Det bliver en samtale om døden, kærligheden og kunsten – i tilfældig rækkefølge. “Pleijels fiktive samtaler mellem kunstneren og hans muse virker så naturlige og autentiske at jeg indimellem føler mig som en flue på væggen.” – Göteborgs-Posten“Pleijels romaner bevæger sig altid i spændingsfeltet mellem modpoler: det krystalklare og det gådefulde, det indlevende følelsesladede og det intellektuelt analytiske, det intenst sanselige og det lidt tørt boglærde. I Dobbeltportræt har hun koncentreret handling og sprog til det yderste: romanen som haiku. Det er vidunderlig og opløftende læsning.” – Svenska Dagbladet

En Super Bowl-søndag i nær fremtid skal fem mennesker mødes for at se kampen i en lejlighed på Manhattan. En pensioneret fysikprofessor og hendes mand samt en af hendes tidligere elever er der allerede. De venter på et par der er på vej med fly fra Paris – en flyrejse der viser sig at blive meget dramatisk. Pludselig bliver alle digitale forbindelser afbrudt, der er sort skærm på både TV og mobiltelefoner. Der må være sket en katastrofe, men ingen kender omfanget af den, eller ved hvad der er sket. Mens vennerne venter taler de sammen – om sorte huller og Einsteins relativitetsteori, om mærket på en yndlingswhisky og et observatorium i det nordlige Chile. I virkeligheden taler de om hvad det vil sige at være menneske.Med et nyskrevet essay om verden anno 2021: MANDEN VED VINDUET (dateret april 2021), der bringes som efterord.

"En enestående beretning." – Jens Andersen, Berlingske ★★★★★"Emmer af atmosfære." – Claus Grymer, Kristeligt DagbladDorthe Emilie Røssell var seks år, da 2. verdenskrigbrød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnskmodstandsgruppe. I familienslejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner, eller skjulte jøder der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944. Familie og venner var samlet i familienssommerhus i Hjortekær, da Gestapo – med Ib Birkedal Hansen i spidsen – vælter ind i haven. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. 60 år senere læser hun om denne episode i Peter Øvig Knudsens bog om Birkedal. Da hun senere mødes med Øvig og han opfordrer hende til at fortælle sin historie, bryder hun det løfte hun gav sin far om aldrig at tale om det der skete under krigen. Et par dage efter farens arrestation blev Dorthe afhentet af et par Gestapofolk som fortæller at hendes far gerne vil tale med hende. Men i Shellhuset, i værelse nr. 408, er det ikke hendes far, men Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen der tager imod hende. Han siger at hun bare skal fortælle alt hvad hun ved, ellers vil han skyde hende mens hendes far ser på, eller og så vil han skyde faren mens hun ser på. Jeg brød et løfte er en personlig beretning om en svunden tid og begivenheder som mange kun vagt har hørt om, fortalt i et enkelt sprog, så den kan læses af både børn og voksne.“... dette forårs mest bevægende erindringsbog for børn og voksne. Utrolig velegnet til oplæsning, eftertanke og samtale i familiens rum og danske klasseværelser ... En enestående beretning om en pige, der alt for tidligt blev voksen. Læs den! Både for dig selv og for dine børn.” – Jens Andersen, Berlingske ★★★★★“Dorthe Emilie Røssell skriver enkelt og lavmælt ... (og) udpensler ikke dramatikken. Det er heller ikke nødvendigt. For det er den der giver stilen nerve. Det dramatiske er en integreret del af den skildring af besættelsestidens hverdag, der under læsningen kommer så tæt på. Bogen emmer af atmosfære.” – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

Sne foregår over nogle vinterdøgn i 1718 i en lille by på Sveriges vestkyst. Karl den Tolvte, den store krigerkonge, er død og det vækker stærke følelser hos byens indbyggere. Mange frygter hvad der vil ske når soldaterne kommer hjem fra det mislykkede felttog i de norske fjelde, mens andre øjner en chance for økono­misk vinding. Og snart er de der, soldaterne, de kommer i hundredvis, lemlæstede og for­fros­ne, og frygtelige scener udspiller sig. Jakob Törn, romanens hovedperson, er en robust mand som ville have passet bedre i krig end i det apotek han har arvet efter sin far. Da han fortæller sin kone at kongen er faldet, bliver hun rasende og hugger ham i armen med en kniv. Hvad drev hende til dette gådefulde udbrud? Nu er Jakob på flugt fra sit hjem og bliver udkommanderet til at assistere ved balsameringen af kongen i byens rådhus, den konge hvis vilje har været hans rettesnor. Et andet sted i byen maner en gruppe mennesker til kamp mod enevælden. «Ellen Mattson har skrevet en tæt og stærk roman, hendes femte, om krigens uhyggeligheder og om blind lydighed kontra oprør mod øvrig­heden.» – Litteratur Magazinet

Sandra er fjorten år. Hendes mor er død, og nogen har bestemt at hun har brug for en ny familie. Hun bliver hentet af to fra kommunen som kører hende sydpå, ud over øerne. Sandra sidder på bagsædet og prøver at huske alt det hun ser udenfor: træer, heste, bakker, vejsving – så hun kan finde hjem igen. For derhjemme sidder Jostein, hendes stedfar. Han er lige så alene som hun er. Og derhjemme står de to røde kufferter, som Sandra pakkede efter at hendes mor kørte bilen ud i det sorte vand og det blev bestemt at hun skulle bo hos en plejefamilie. Romanen skildrer mødet mellem den nye og den tabte familie og bliver en foruroligende smuk fortælling om at blive hinandens nær­meste, om at lade blikket hvile i horisonten og om en ø som hedder Ildværket. »Der er et tempo og en sårbarhed i den her roman som giver krimigenren baghjul. Man må vide mere, læse videre og videre. Den beskriver vigtigheden af at møde de rigtige mennesker i livet. Så skal det nok gå. En perle af en bog!« – Unni Lindell, VG

Det gav genlyd da Judith Hermann i 1998 debuterede med novellesamlingen Sommerhus, senere. »Vi har fået en ny forfatter,« skrev kritikerne, »en fremragende forfatter.« Og det var der mange som fandt ud af. Bogen har alene i Tyskland solgt over 500.000 eksemplarer. Bogens ni noveller fortæller nøgternt og smukt om det moderne livs tragikomiske tilfældigheder og ensomhed. Scenen er nattesværmernes Berlin og hendes helte og heltinder er sarte, melankolske figurer med en lakonisk holdning til livet, deres referencer er PJ Harvey og David Bowie og en masse caféer og klubber og LSD og kokain. Fælles for flere af dem er en vægring mod at beslutte sig for noget. Beslutninger udsættes på ubestemt tid. De vil bestemt gerne have et sommerhus, men ikke lige nu, først senere.Hendes debutbog, Sommerhus, senere, foregår i og omkring Berlin i 1990’erne, hvor øst og vest er smeltet sammen. En ny generation vokser frem, en generation som ikke bekymrer sig om politik eller drømmer om en borgerlig tilværelse, men i stedet drømmer om lykken, eller muligvis øjeblikket lige inden lykken. Fælles for Judith Hermanns personer er en følelse af uvirkelighed og ubeslutsomhed og hendes noveller handler om det moderne livs tragikomiske tilfældigheder, ensomhed og melankoli.»Sommerhus, senere er dragende, magisk.« – Jyllands-Posten ★★★★★»Sommerhus, senere var en overordentligt flot debut i 1998, og knap 20 år efter står novellerne stadig rivende skarpt.« – Kristeligt Dagblad ★★★★★»En pragtdebut som giver store forhåbninger.« – Die Zeit»Den 30-årige tyske debutant har forfattet ni foruroligende, smukke noveller, præget af en helt igennem blå og jazzet stemning … Judith Hermann kan med skriften og med sine fortællinger gøre hvad lyset gør i skumringstimen: Alt får et sært selvlysende skær, ting og betydninger man ikke har set og aldrig har skænket en tanke, står overnaturligt og klart frem, afrundede, skælvende, fuldendte.« – Information

Drømmen og hjulet er både en social roman om den tidlige industrialisme og arbejderklassens fremvækst og et nærbillede af Ragnhild Jølsen (1875-1908), en af de mest egenartede forfattere i norsk litteratur. Holm Jølsen er en entreprenør, som er levende optaget af de nyeste tekniske opfindelser og i det afsidesliggende Enebakk i Norge bygger han fabrikker, savbrug, teglværk, en mølle og en tændstikfabrik. Hans datter, Ragnhild, er som sin far en drømmer. Men hvor farens drømme handler om udviklingen og den nye tid, lever datteren sig ind i skovens mystiske urverden. Her påkalder hun – i oprør mod den undertrykkende kristendom – Pan, den hedenske guddom for instinkt, drift og seksualitet.Men romanen kan også læses som et selvportræt fra forfatterens side. For der er ingen tvivl om at Bjørneboe lægger vægten på de sider af Ragnhild Jølsens personlighed som han selv identificerede sig med: de voldsomme spændinger i Jølsens sind, og dragningen mod det eksotiske og mystiske og hendes lidenskabelige og erotiske natur. »Da jeg påbegyndte arbejdet med Jens Bjørneboes biografi for drøje fem år siden, havde jeg ikke noget forhold til Drømmen og hjulet. I mit møde med hele Bjørneboes store produktion, blev dette den mest lysende læseoplevelse. Drømmen og hjulet indeholder ingredienserne til et rigtigt heksebryg: sagn og eventyr, drømmesyner, rus og oprør, melankoli, ambivalens, ensomhed, ondskab, seksualitet og død, umætteligt begær og en pagt med djævelen.«– TORE REM

Siden sin første store succes med debuten Sommerhus, senere har Judith Hermann været berømt for sin stemme somlettipark-web-2 ikke kan forveksles med nogen andens, og for sit sprogs elegance og skønhed. I sine nye fortællinger finder hun lige så koncentreret som let de ord som eksistensens ufattelige drama udfolder sig imellem. Hvad sker der når vi møder nogen? Hvor tæt kan vi være på de mennesker, vi elsker?Med et blik, en berøring opstår en pludselig nærhed, eller fjerner mennesker sig fra hinanden. Børn, excentrikere, en far som forsvinder fra en psykiatrisk afdeling – mennesker krydser vores livsvej, ledsager os, gør os lykkelige og forbliver ufattelige. En gammel mand tænker på en lang rejse til Nantucket der ligger mange år tilbage, til venner, til et hus der endnu kun eksisterede som et omrids. Walter havde tegnet dette hus til ham med ord i luften. Han mener at mindes en omfavnelse, inden afskeden. Judith Hermanns skikkelser er af og til helt forsvarsløse. Så meget desto mere intensive er deres møder med andre, elskede, fremmede mennesker. Disse øjeblikke opstår tilfældigt, upåfaldende, men har under overfladen en eksistentiel tyngde. I sine fortællinger opsøger Judith Hermann disse altafgørende øjeblikke, vores ensomhed og raseri og længsel.

Melancholia I falder i tre dele. De to første skildrer to dage i Lars Hertervigs liv, den tredje en aften i forfatteren Vidmes liv.Første del foregår i 1853 i Düsseldorf, hvor Lars Hertervig er elev ved kunstakademiet. Et af hans malerier skal bedømmes af Hans Gude, og han er bange for at hans læremester ikke kan lide det og i stedet vil råde ham til at rejse hjem til Stavanger og male døre og vægge. Han er forelsket i Helene, som spiller klaver og står der med håret løst og lyser mod ham, men han ender med at blive smidt på porten af hendes onkel. Med en kuffert i hver hånd går Lars ned på Malkasten, værtshuset hvor alle de malere der ikke kan male holder til.Anden del foregår juleaften 1856. Lars er indlagt på Gaustad asyl, og doktor Sandberg har forbudt ham at male. Plaget af jalousi tænker han på hvad Helene og onklen foretager sig og kalder alle kvinder for ludere og ønsker alle talentløse malere udryddet.I tredje del er handlingen rykket frem til 1991. På Nasjonalgalleriet i Oslo har forfatteren Vidme set et maleri af sin slægtning Hertervig, et maleri der har ramt noget i ham – som et glimt af noget guddommeligt, selv om det er et ord han nødig tager i sin mund. Han opsøger den lokale præst for at få svar på om kirken kan rumme hans religiøsitet, men finder ud af at den kvindelige præst er lige så utilpasset som han selv. I Melancholia II møder læseren igen Lars Hertervig som Oline, hans aldrende storesøster, husker ham en efterårsdag i 1902, mens hendes eget liv er ved at rinde ud. For Olines krop er værkbruden. Hun lider af forstoppelse, har svært ved at holde på vandet og tilbringer en stor del af tiden på det lille hus, hvis hun da ikke nøjes med natpotten, som hun for nemheds skyld har anbragt på spisebordet. I glimt mindes hun opvæksten i en kvækerfamilie på den norske vestkyst og husker hvor egenrådig og opfarende Lars kunne være, som den gang han viste Oline sine første trækulstegninger, blandt andet en tegning af hende, for så i vrede at kaste det hele i havet. Og hvordan han ernærede sig som omvandrende brændehugger og til sidst døde på fattiggården. En dag forærede han hende et af sine klatmalerier, som hun kalder det, malet på bagsiden af etiketten fra en tobaksdåse, nu hænger det på det lille hus. Og så mærker hun at det presser på dernede, og ude på det lille hus bliver alt pludselig roligt og som gennemstrømmet af lys.

Tre barndomsvenner – Tarjei, Trygve og Kristian – beslutter at lade sig hverve til de norske styrker i Afghanistan. Under en operation kører bilen på en landmine, og drengene bliver dræbt på stedet. Hvorfor tog de overhovedet af sted? Og hvad med familien og resten af det lille lokalsamfund som får dem hjem i kister? Hvad bestemmer vores valg i livet? «… afslører et stort, litterært talent.» – FÆDRELANDSVENNEN'Bliv hvis du kan, rejs hvis du må' handler om at vokse op i, være omgivet af og bryde med en tryghed – som ikke længere er tryg. Rammen er lokalsamfundet som de tre drenge kommer fra. Bogen giver stemme til to af drengene som tog af sted og til to af dem som stod dem nær. Det er en eksistentiel roman, følsom og varm, med en stille desperation, med tavshed og knugende krav. Helga Flatland (f. 1984) har i alt udgivet tre romaner. Bliv hvis du kan. Rejs hvis du må, som blev belønnet med Tarjei Vesaas’ debutantpris og Ungdommens kritikerpris, er hendes debut og første bind i en trilogi. «En stærk debutroman som på samme tid er politisk og personlig, intens og inderlig.» – VG

Ingvild H. Rishøi er et af de største talenter i norsk litteratur og har fået en række priser for sine novellesamlinger. Rishøi er en mester i at leve sig ind i andre mennesker og med empati favner hun de skæve og skrøbelige eksistenser som vil det så godt og gør deres bedste, men som sjældent lykkes. Det er hjerteskærende uden at være sentimentalt. Det er eventyr for voksne, som en anmelder skriver. ”Per Pettersons realisme møder H.C. Andersens eventyrfortællinger i Ingvild H. Rishøis vinternoveller.” NRK Brageprisen. Kritikerprisen.Anmelderne skrev:”En ung enlig mor har hentet sin datter i børnehaven. Det er vinter og koldt. Datteren har tisset i bukserne. De har tres kroner til resten af weekenden. Spørgsmålet er om de skal bruge pengene på at tage bussen hjem, eller om de skal købe et par tørre trusser. Datteren vil helst give pengene til en tigger, moren siger nej: «Vi kan ikke hjælpe alle.» Citatet er titlen på den første af de tre fortællinger i Ingvild Rishøis tredje novellesamling. «Søskende» handler om pigen på sytten som stikker af med sine to små halvsøskende, så børneværnet ikke skal skille dem ad. «Den rigtige Thomas» handler om en mand som lige er kommet ud af fængslet og skal have besøg af sin lille søn. Thomas har en plan klar, han vil så gerne gøre alt rigtig. Det hele ramler for ham da han skal købe en pude til sønnen. Der er så mange valg man skal tage. Han går i panik.Ingvild Rishøi skriver om de svageste af os. Om dem som falder udenfor, socialklienterne, de udstødte om du vil. Et samlet kritikerkorps har sagt det før. Jeg gentager det. Ingvild Rishøi er en helt suveræn novellist.”- DAGBLADET"Ingvild H. Rishøi skriver noveller i absolut topklasse." - Klassekampen"For er det noget som kendetegner det her forfatterskab, må det være solidariteten og empatien Rishøi har med sine personer. De vil så gerne det gode, hendes snublefotinger. Det formidler disse bøger med en helt særlig varme og litterær følsomhed." - Aftenposten"Med denne samling fortsætter Rishøi med at brillere. Hendes følsomhed for menneskelig magtesløshed og fortvivlelse er imponerende. Hun konverterer tung materie til elegant novellekunst. Hun skriver tæt og utroligt fængslende, og udfolder et stort register af indsigt om mennesket." - Vårt Land"Ingvild H. Rishøis noveller bliver kun bedre. Skæve hverdagsskæbner er formidlet med stor empati." - Bergens Tidende "Det her er novellekunst i international topklasse." - Hamar Arbeiderblad"Forfatterens stilsikre og nøgterne behandling af stoffet kalder på læserens medfølelse og gør Vinternoveller til stor kunst." - Stavanger Aftenblad

Med en lysende klarhed og underspillet humor beskriver Angelika Klüssendorf en verden hvor der ikke er plads til at være barn. Åndeløs følger man pigen der vokser op i DDR i samfundets baggård, en sej og stærk tøs som aldrig giver op. ”En historie om en ung piges modgang, præcis, stærk og ligefrem.” Eugen Ruge. – Nomineret til Deutscher Buchpreis 2011.Angelika Klüssendorf er født i 1958 i Ahrensburg, DDR, og boede i Leipzig indtil hun i 1985 emigrerede til Vesttyskland. I dag bor hun i Berlin. Hun har udgivet flere novellesamlinger og to romaner, senest Pigen, der i 2011 var på shortlisten til Deutscher Buchpreis som årets tyske roman. Romanen følger en pige der vokser op i samfundets baggård. Hendes far drikker og viser sig kun sjældent. Moren er utilregnelig og lader sin vrede gå ud over børnene. Klassekammeraterne undgår hende, de synes hun er mærkelig. Alligevel finder hun en styrke i sig selv, hun har overskud til at tage sig af sine yngre brødre og hun er godt begavet i skolen. Ikke at hun er en engel, snarere kan man kalde hende en baggårdskat og en ballademager som ikke går af vejen for at lyve og bedrage. For at overleve lærer hun at hun selv må skaffe sig det hun har brug for. Hun stjæler i butikkerne, kommer i klammeri med politiet og ender på børnehjem – som paradoksalt nok bliver det sted hvor hun får lov til at være barn. Med sin klare, præcise prosa og underspillede humor beskriver Angelika Klüssendorf en verden hvor der ikke er plads til at være barn. Åndeløs følger man en pige der vokser op i DDR i samfundets baggård, og som intet har, og må kæmpe mod alt der omgiver hende: den tyranniske mor, den autoritære lærer, det bureaukratiske statsapparat. En beretning om en sej og stærk tøs der aldrig mister modet, en overlever og en læsehest som gennem bøgerne bevarer drømmen om et bedre liv. ”Angelika Klüssendorf er samfundsprosaens kølige mester, hun analyserer mere præcist end John Updike og mere konsekvent end Max Frisch, skriver mere vredt end Thomas Bernhard og skarpere end Ingeborg Bachmann. Frygtelig, men grandios.” – Die Zeit

Thorvald Steen, f. 1954, debuterede i 1983 og har siden udgivet romaner, skuespil, digtsamlinger, noveller, børnebøger og essays. Steen er en af Norges mest internationalt orienterede forfattere med sine historiske romaner Don Carlos, Giovanni og Konstantinopel, der alle er udkommet på dansk. Steen er oversat til 18 sprog og har modtaget flere litterære priser.Snorres sidste dage foregår på Island i september 1241. På gården Reykholt sidder den lærde sagaskriver og skjald Snorre Sturlason, Islands mægtigste mand. For at forsvare sig imod beskyldninger om at være magtsyg og svigefuld, vil han skrive sagaen om sit eget liv, men han får intet fra hånden. Samtidig er han opfyldt af tanken om at Margrete skal komme på besøg. Snorre var kendt for sine kvindeaffærer, men Margrete var noget særligt. Hun var ikke bare smuk og lidenskabelig, hun var også klog og kunne udfordre ham - tilmed som historiker. Snorre kæmper ikke selv med våben, han lader sin søn Orækja svinge sværdet for sig. Nu er det hans største frygt at sønnen en dag skal vende sig mod ham selv. Men der er andre mænd som Snorre har større grund til at frygte. I mere end en menneskealder har han lovet kong Håkon at underlægge Island Norges krone, uden at holde løftet. Når Håkon nu skal bruge en mand til at rydde Snorre af vejen, står mange islændinge klar. For Snorre har ikke bare ry for at være magtsyg og grådig, han har også taget groft for sig af de gifte kvinder i sin nærhed. Det billede Thorvald Steen tegner af Snorre er mindre flatterende end det vi er vant til fra historiebøgerne. Alligevel magter Steen at skabe sympati for den aldrende høvding, der i sit selvoptagede hovmod bliver et billede på menneskelig svaghed til alle tider. Uddrag af anmeldelser:»Thorvald Steen skriver stærkt, enkelt og storslået.«- Le Monde (Frankrig) »Romanen er vital, for ikke at sige nyskabende.« - Radio Francaise (Frankrig) »I korte og klare sætninger hugger Steen en falsk, beregnende, upassende, egoistisk og træt mand frem . en meget smuk og sørgelig roman.« - Dagens nyheter (Sverige) »En gejser af en roman.«- Fredrikstad blad (Norge)»En thriller, men også en kærlighedsroman og en erkendelseshistorie . Den er intens og mættet, og kan godt læses igen. Og igen ... En smuk og forunderlig bog.«- NRK P2 (Norge)»I romanen om Snorri Sturlasons sidste dage kombinerer Steen grundige faktastudier med frodig fiktion - og påtrængende spørgsmål om forholdet mellem magt, åndsliv og personlig ansvarlighed.«- Aftenposten (Norge)»Mesterligt om Snorres skriveblokering . Det lykkes Steen at forene dyb saglig viden med en tidløs åben stil som får hændelser og miljøer til at virke selvfølgelige, nær læserens egen tid . Ligesom i de tidligere historiske romaner arbejder Steen grundigt med detaljerne som giver fantasien vingefang. Mesterligt har han skildret den store skjalds skriveblokering og hans kærlighedslykke i de sidste fem døgn han har tilbage at leve i . Det er en storslået roman.«- Svenska Dagbladet (Sverige)

Kompagni Orheim er en opvækstroman fra halvfjerdserne og firserne. Jarle, hans mor og far flytter ind i et rækkehus med carport i Norges oliehovedstad Stavanger. Jarle er en dreng med stor nysgerrighed på livet. Han forelsker sig hovedkulds i pigerne, bliver antiracist og feminist og hans bedste ven kalder sig »kommunist med klare anarkistiske træk«. Han lever med i tidens musik, fra Live Aid til The Smiths. Alt ånder fred og idyl, men bag facaden skjuler sig en anden og barskere virkelighed. Jarles far drikker og langsomt krakelerer Kompagni Orheim, som faren ynder at kalde familien. Men hvordan gik det til at de der ville hinanden det så godt, kom til at gøre hinanden så ondt? Det er en stærk historie, fortalt på en original og gribende måde, og med en sørgmunter lethed. Renbergs skildring af Jarles opvækst, hans usikkerhed og sårbarhed, hans drømme og gryende seksualitet, og den rolle musikken spiller for hans udvikling, har fået de norske anmeldere til at sammenligne ham med Lars Saabye Christensen. Tore Renberg, f. 1972 i Stavanger, debuterede i 1995 med kortprosabogen Sovende floke, som gav ham Tarjei Vesaas´ debutantpris. Har siden udgivet 14 bøger, heraf syv romaner. Fik i 2003 et gennembrud med romanen Manden der elskede Yngve, som nu er filmatiseret med stor succes. Ved siden af sit forfatterskab har Renberg også markeret sig som kritiker og litteraturformidler, skrevet filmmanus og turneret som musiker i flere bands, senest i elektropopbandet Modan Garu. Kompagni Orheim, der udkom i 2005, blev nomineret til Brageprisen og tildelt P2-lytternes romanpris. I sin begrundelse fremhævede juryen bogens energi og dybden i persontegningerne og udtalte at tidsbilledet og beskrivelsen af musik, politik og tøjstil er taget på kornet.»En pageturner.« - Stavanger Aftenblad»Romanens letflydende strøm af tanker, dialog, beskrivelser og handling, den generøse adgang til alles tanker og den sørgmuntre historie gør Kompagni Orheim til en solid, gribende roman om at overleve tabet af en far.«- Julie Top-Nørgaard, Jyllands-Posten P2-Lytternes romanprisSolgt i 80.000 eksemplarer i Norge