Bøger udgivet af Batzer & Co

Nomineret til Nordisk Råds Børne- og UngdomslitteraturprisBrageprisenI Oskar og mig møder vi storesøster Ida og lillebror Oskar. Det er Ida som fortæller historierne, men den viltre og egen­rådige Oskar spiller altid hovedrollen i hendes fortællinger. Det handler om længslen efter en trampolin, om elvesafarier i forårssolen og forsvundne vampyrer i efterårsmørket. Ida fun­derer over hvorfor hytten de legede i er blevet så lille og mær­kelig? Og hvordan det skal gå Oskar når han begynder i skole? Og hvem der har fundet på at folk skal dø?Der er fart over feltet i Maria Parrs varme højtlæsnings­historie om det at vokse op og se livet i et andet lys end man gjorde før. Oskar og mig er en hyldest til hverdagen, til søskendefor­hold og til alle de steder vi er.

Forbryder og straf åbner med ordene: “Jeg har bestemt mig for at skrive om ham.” Hende der skriver er en norsk forfatter, bosat i Paris på tiende år. Han er den mand der voldtog hende. Ham som ingen vil have at hun skal skrive om, hverken familien eller hendes kæreste – og egentlig vil hun det heller ikke selv.Imens hun venter på at hendes sag skal komme for retten, leder hun og kæresten efter et sted at flytte sammen, i en by som er mere fremmed end før. Hun læser alt hvad hun falder over om gerningssteder, forbrydere og forbrydelser. Og hun skriver.Det er som en straf hun har fået: At hun bliver nødt til at skrive om ham. Han er blevet hovedpersonen i hendes liv.Forbryder og straf er en roman som i et direkte og reflekteret sprog beskriver tiden efter en voldtægt på en åben, konfronterende og klog måde. Den er også et litterært partsindlæg som går skarpt i rette med vores fortællinger om offer og overgrebsmand, skyld og straf.

Tarjei Vesaas var en af det tyvende århundredes største norske digtere, en eksistentiel modernist som balancerer mellem det konkrete og mystiske, det hverdagslige og metafysiske.Tusten og andre noveller handler om den første forelskelse, om en ung mand som mær­ker at hans skæbne er knyttet til skoven, en lille dreng der er opsat på at hjælpe sin lærerinde som er til eksamen, og titelnovellen var en forløber for romanen Fuglene.Det er universelle historier om børn og unges verden og følelsesliv.

Carl Lumholtz (1851-1922) var Norges eneste tropeoppdager, verdensberømt i samtiden for sine ekspedisjoner til Australia, Mexico og Borneo. Han ble overøst med æresbevisninger og ordener og nevnt i samme åndedrag som Nansen og Amundsen, Stanley og Livingstone. Ekspedisjonene nedfelte seg i fire store bokverk og flere enorme samlinger, som i dag befinner seg på museer i inn- og utland. Det dreier seg om knokler og hodeskaller, preparerte dyr og et femsifret antall gjenstander han samlet inn fra urfolkene han levde sammen med i årevis av gangen.Fra Lumholtz' hjemsted på Lillehammer følger Morten A. Strøksnes i oppdagerens fotspor ut i verden, til fjerne regnskoger, ørkener og fjellmassiver. Reisene kombineres med et omfattende pionerarbeid i norske og utenlandske arkiver, ikke minst i USA, som var Lumholtz' base i tretti år.Den verdenen Lumholtz ble født inn i, framstår som ganske fremmed. I løpet av hans levetid ble imidlertid verden moderne. I dette spennet mellom det ukjente og det velkjente har Strøksnes boltret seg i et usedvanlig rikt materiale. Slik avdekker han ikke bare Lumholtz' liv og samtid i all dens prakt, villskap og voldelighet; han bruker også Lumholtz' tid som et mørkt speil for vår egen tid - og alle dens kriser.Om Lumholtz levde et oppsiktsvekkende interessant liv, er hans historie aldri blitt fortalt, før nå. "Lumholtz' gjenferd" er et omfangsrikt, ambisiøst og unikt verk, illustrert med fotografier og kart.

Fortællingen foregår over fire nætter i Sankt Petersborg som med sin nordlige beliggenhed er kendetegnet af hvide nætter – de lyse sommernætter i juni og juli hvor lyset aldrig forsvinder. I de nætter strejfer hovedpersonen omkring i byens gader. Han har hverken venner eller familie, og hans eneste kontakt med omverdenen er at betragte livet der udspiller sig rundt om ham på de ensomme spadsereture. I stedet for at leve livet betragter han det og drømmer sig væk fra virkeligheden i sine forestillinger om andre menneskers skæbner og drømme. Men en nat møder drømmeren pludselig drømmekvinden i det virkelige liv og får dermed en uventet mulighed for at bryde ud af sin isolerede tilværelse.Hvide nætter er skrevet i 1848 i Dostojevskijs ungdomsår, umiddelbart før han blev idømt otte års forvisning til Sibirien for revolutionære aktiviteter. Med sin lyriske og æteriske tone er romanen enestående i forfatterskabet. Det er en dybtgående analyse af den romantiske drømmer og en af verdenslitteraturens smukkeste kærlighedshistorier.

Der var engang en mand som var meget tydelig. Man be­høvede blot at betragte hans ansigt et øjeblik, så glemte man det aldrig igen. Så snart han trådte ud på gaden blev han genkendt, alle smilede og vinkede til ham. Hr. Tydelig var særdeles tilfreds med sit udseende og så sig tit i spejlet. Han købte en supertelefon med et avanceret kamera og tog et utal af selfies.Men en dag da han ser sig selv i spejlet, opdager han pludselig at hans ansigtstræk er begyndt at falme. Hans før så tydelige ansigt er nu mere eller mindre udvisket.Hr. Tydelig indleder en jagt på at få sit markante ansigt tilbage, men det skal vise sig ikke at blive nogen billig affære.I Hr. Tydelig tager Olga Tokarczuk og Joanna Concejo (forfatterne til Den fortabte sjæl) os med ind i et fiktivt univers der ligner vores moderne verden, i en tid der er styret af grænseløs individualisme, overdreven selvfremstilling og en altopslugende søgen efter popularitet.Olga Tokarczuk (f. 1962) er en af de mest læste og anmelderroste forfattere i sit hjemland og har fået et stort internationalt gennembrud med sine romaner om kærlighed, angst og fortvivlelse over tilværelsen. I 2018 fik hun som den første polske forfatter the Man Booker International Prize og i 2019 blev fik hun Nobelprisen i litteratur for 2018.Joanna Concejo (f. 1971) er uddannet på the Academy of Fine Arts i Poznan. Har siden 1994 boet og arbejdet i Paris. Hun har vundet en række priser for sin kunst og sine bogillustrationer.

Eden er fortællingen om lingvisten Alba, der er opkaldt efter en person i et af Lorcas teaterstykker fordi hendes mor, en berømt skuespillerinde, var en stor beundrer af den spanske dramatikers værker. Alba køber et stykke jord hvor der intet vokser, med det formål at plante træer og omdanne en ødemark af sort sand og lava til en paradisisk have. Det er ikke kun naturen der er truet af udslettelse, men også det sære ældgamle sprog, islandsk. Bogen udforsker sprogets kraft, men stiller samtidig påtrængende spørgsmål om menneskets ansvar og hvad det vil sige at være menneske.Eden vandt i 2022 Den islandske boghandlerpris som gives for årets bedste islandske roman.

Det er en eftermiddag i december, den første sne er faldet. Forfatteren har afsluttet dagens arbejde ved skrivebordet og begiver sig nu ud i vintereftermiddagens skiftende skumringslys. Han vandrer ind mod byens centrum, og undervejs kommer han igennem skov, og ad marker. Han går gennem byens kvarterer, dens pladser og gader, alene og gennem folkemængder, imens natten falder på. Hans blik på omgivelserne er hele tiden en forfatters blik, som kan forvandle den mindste detalje til en dramatisk hændelse. Vandringen er på samme tid stilfærdig og begivenhedsrig, og da han til sidst når hjem, beskyttet af mørket, er noget i ham forandret. En forfatters eftermiddag er et lille værk om forfatterens egen krisetilstand og om forfatterskikkelsens plads i verden. Det er en fintmærkende udforskning af menneskets forhold til sig selv og til sine omgivelser.

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen.Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

Ronja bor sammen med storesøsteren Melissa og deres far i bydelen Tøyen i Oslo. Faren drikker for meget og da julen nærmer sig finder Ronja et job til ham – som juletræssælger. Så alt ser lyst ud, faren har fået forskud på lønnen og pludselig er køleskabet fuldt af mad og de drømmer om hytten i skoven. Faren kan bare ikke holde på et job og inden længe er han tilbage på det brune værtshus Stargate.Men på en mørk og trøstesløs himmel er der en lille gnist af håb. Og tre vise mænd – en pedel, en ældre nabo og en juletræssælger.Stargate er en julefortælling om børn og fulde folk og sandheden.

Fortælleren genkalder sig nogle vigtige perioder i sit liv og forholdet til en række gådefulde kvinder. En sen aften modtager han en opringning fra en af disse kvinder der beder ham om hjælp. Der er sket “en ulykke” – hun befinder sig alene i en fremmed lejlighed med et lig og revolveren den dræbte er blevet skudt med. Da fortælleren involveres bevæger han sig ind i en tilstand hvor grænsen mellem drøm og virkelighed udviskes.Ungdommens drømme, hukommelsens lunefuldhed og tabets vemodighed beskrives svævende og poetisk i denne fortælling, der væves sammen af erindringer og gamle noter skrevet med blåt blæk.

Auður Ava Ólafsdóttirs nye roman udspiller sig i vintermørke, lige inden jul, mens hidtil ukendte lavtryk er under opsejling. På anden sal i Ljósvallagata bor en jordemoder i en lejlighed hun har arvet efter sin enlige, barnløse grandtante. Op af en kasse som har indeholdt Chiquita-bananer, dukker tre manuskripter som grandtanten arbejdede på og som undersøger hvad mennesket er i stand til.Hovedpersonen i Dyreliv er en ljósmóðir, en lysmoder, som en jordemoder kaldes i Island. Ordet blev ved en afstemning i 2013 valgt som det smukkeste ord på islandsk.

Når man skriver på vådt papir, opløses ordene, mens man skriver. Bogstaverne suges op i papiret, og ordene begynder måske at ligne andre ord end dem, man egentlig ville skrive. Det er næsten umuligt. Men det skrevne står tilbage, standset på vejen mellem tilblivelse og opløsning.Jeg skriver på vådt papir handler om at skrive for at forstå relationer og forholdet mellem egne tanker og alle de andres, og om at forstå sig selv som barn, ung kvinde og menneske deltagende i andres liv.Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2021.

Det er marts 1969. Om bare nogle måneder vil amerikanerne lande på månen og verden blive en anden. En ung mand kommer ind på galleriet Marlborough Fine Art i London hvor der vises en udstilling med Oskar Kokoschka. Han vil høre hvad det vil koste at få den østrigske kunstner til at male et portræt af hans mormor. Bare en cirkapris, et slag på tasken.Mormoren er ingen anden end den kendte krimiforfatter Agatha Christie, og portrættet er tænkt som en gave i anledning af hendes 80-årsdag. Meget modvilligt går de to aldrende kunstnere med til projektet, og i løbet af de seks møder hvor Christie sidder model for maleren nærmer de sig hinanden, afslører hvilke rædsler og lidenskaber der former et skabende liv. Det bliver en samtale om døden, kærligheden og kunsten – i tilfældig rækkefølge. “Pleijels fiktive samtaler mellem kunstneren og hans muse virker så naturlige og autentiske at jeg indimellem føler mig som en flue på væggen.” – Göteborgs-Posten“Pleijels romaner bevæger sig altid i spændingsfeltet mellem modpoler: det krystalklare og det gådefulde, det indlevende følelsesladede og det intellektuelt analytiske, det intenst sanselige og det lidt tørt boglærde. I Dobbeltportræt har hun koncentreret handling og sprog til det yderste: romanen som haiku. Det er vidunderlig og opløftende læsning.” – Svenska Dagbladet

Der bor en familie på et øde sted dybt inde i skoven. Urd er den tredjeyngste i en søskendeflok på otte. Hun har et skarpt blik for alle slags dyr og insekter, døde og levende: ravne, ræve, krager og fluer, dyreskeletter og kranier; og er optaget af mørke og afsides steder: drømme, grotter, huller i jorden og skjulte rum i huset. Faren er skovhugger og ofte væk i uger og måneder i træk. Når han kommer hjem, sover han i en ombygget bus der står tæt ved huset. Moren drikker kaffe og ryger i køkkenet, og hun tager lange bade på alle tider af døgnet. Der er knaphed på mad og ømhed.En skyggeagtig skikkelse dukker op i skoven. En rævesaks mellem træerne bliver hele tiden spændt op igen. Huset går langsomt i opløsning; ting forsvinder fra alle rum, og rotterne er på vej fra byen, de snuser sig frem til familien.Skabelon er skrevet i et knapt og usentimentalt sprog, samtidig med at fortællingen har en sværmerisk, gotisk og mørkt romantisk kvalitet, hvor virkeligheden og det sandsynlige med ét kan sættes til side.

Den lille dreng er syv år gammel og har netop mistet sin mor. En morgen kommer en fremmed dame ud fra farens soveværelse og indtager morens plads. Mens drengens far kaster sig over arbejdet på byggepladsen, flygter drengen med sine tinsoldater ind i en eventyrlig parallelverden. Tryghed finder han kun hos sin bedstemor, som fortæller ham spændende og farverige anekdoter om sine egne forældre og på den måde befrier drengen fra hverdagenes ensomme mørke.Jón Kalman Stefánsson er en af Islands store nulevende forfattere. Stjernernes knitren var romanen som for alvor gav ham en plads som en ny og vigtig stemme i islandsk litteratur med et særlig poe­tisk sprog: overfloden af fortællinger, sprogets skønhed, omsorgen for karaktererne, kombineret med den burleske humor og en overrumplende ironi. Men ingen andre af Kalmans bøger rummer en barndomsskildring som i Stjernernes knitren: empatisk, smuk, melankolsk, skarp og fuld af indsigt. »Denne sommer fortjener gode bøger, og den lysende kraft i Jón Kalman Stefánssons smukt oversatte og dejlige roman om fire generationers kærlighed og tab anbefales på det varmeste.« – Politiken ♥♥♥♥♥»Lille islandsk roman åbner sig som en kæmpe vulkan i udbrud.« – Berlingske ♦♦♦♦♦»Bogen gør vejrtrækningen lidt hurtigere og klumpen i halsen til noget næsten permanent. (–) Der er hæsblæsende kærlighedshistorier og hårrivende håbløsheder. Der er tyk tavshed og magi i næsten hver berøring.« – Litteratursiden»Jón Kalman Stefánssons roman om en drengs sorg er en af forfatterens allerbedste.« – Information»… en umådelig fin lille roman om kærlighed, sorg og slægtskab.« – Jyllands-Posten

Hvordan ville livet være hvis mennesket havde en hale? Det handler denne bog om. En hale kan bruges til at udtrykke følelser, og røbe ens humør, ligesom et ansigtsudtryk. Kærlighed, for eksempel. Forelsket i nogen? Bare træk ham eller hende i halen! Det ville være muligt at tegne med halen. At spille guitar. At bære en taske. At jage myg væk.Yulia Horst er en russisk forfatter og balletpædagog bosat i Oslo. Hun er desuden i gang med at læse en master i illustration ved et af de bedste universiteter i Storbritannien. Sammen med illustrator Daria Rychkova står hun bag billedbøgerne Halens historie fra 2013 – der vandt en af verdens mest højtagtede børnebogspriser, Bologna Ragazzi Award – og Mørkets historie fra 2016.Russiske Daria Rychkova har studeret design i Moskva og har siden 2010 boet og arbejdet i Düsseldorf som illustrator. I samarbejde med den russiske forfatter Yulia Horst står hun bag billedbøgerne Halens historie og Mørkets historie.

Vårnat foregår i løbet af en enkelt nat. Hallstein og Sissel er søskende og bor i et afsidesliggende hus, og denne lyse forårsnat skal de være alene hjemme. Men pludselig banker det på døren og udenfor står en familie og beder om husly, da deres bil er gået i stå. Blandt dem er der en kvinde som skal føde. Og en kvinde som er stum og ikke kan gå. Den fremmede familie bærer på store konflikter, og de kommer efterhånden op til overfladen så de unge mennesker konfronteres med de voksnes problemfyldte verden, som afspejler det moderne menneskes ensomhed. Men midt i kaosset møder begge også den første spirende kærlighed og får en fornemmelse af hvad den byder på af fryd og fare. Vårnat er et drama, et lille kammerspil om fødsel og død, had og kærlighed. Tarjei Vesaas (1897-1970) er en af det tyvende århundredes største norske digtere, og den som oftest er blevet nævnt i forbindelse med Nobelprisen. Vesaas er en eksistentiel modernist som balancerer mellem det konkrete og mystiske, det hverdagslige og metafysiske.

Bogens fortæller begiver sig fuld af retfærdig harme ud på et hævntogt i området sydvest for Paris. ”Det er altså en hævners ansigt!” siger han til sig selv i spejlet den morgen han tager afsted. Hævn? For hvad? For at hans nu afdøde mor i en avisartikel er blevet anklaget for at støtte Tysklands annektering af hendes land. Hævn over hvem? Den journalist der står bag disse falske beskyldninger og som bor en dags kørsel væk, i bakkerne omkring Paris.Men én ting er at ønske hævn, noget andet at udføre den, og historien forløber da også noget anderledes end fortælleren havde forestillet sig.Nobelprisvinder Peter Handke leger med sproget og med læseren i sin poetiske og filosofiske fortælling om et hævntogt. Den lille roman er fyldt med sanselige, knivskarpe beskrivelser af mennesker og omgivelser og sine steder også en bittersød, lavmælt humor.»Peter Handke er i mine øjne en af Europas store forfattere.« – KARL OVE KNAUSGÅRD»Tysk litteratur er utænkelig uden Peter Handke.« – DIE ZEIT

Den kvindelige fortæller i romanen har trukket sig tilbage til sit arbejdsværelse i Yew Tree Cottage, en lille engelsk landsby. En ung fyr kommer for at bygge en voliere, om aftenen kører hun ham hen til en grund hvor han siger at han bor, men der er ikke noget hus. Imens fyren bygger volieren, skaber fortælleren en forbindelse via den tekst hun skriver. Hun trækker en tråd der ligner vejene gennem det engelske landskab, en sammenføjning af fortid og nutid. Når hun ser sig i spejlet, ser hun ofte sin mor, andre gange er det sine døtre hun ser. En hændelse i hendes egen barndom i Norge i tresserne bliver et udgangspunkt for at forstå.Fuglenes anatomi er skrevet i et lysende og vibrerende sprog, som hakker, flygter og svæver over et mørkegrønt landskab.Merethe Lindstrøm blev født i Bergen i 1963 og er i dagbosat i England. Hun er en af Norges mest anerkendte forfattere og har fået en række priser, bl.a. Dobloug-prisenog Amalie Skram-prisen. I 2012 fik hun Kritikerprisen og Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Dage i stilhedens historie.“I Fuglenes anatomi er Merethe Lindstrøm mere forførende end nogensinde … genkendelig i sin insisterende, metodiske afdækning af vores indre, skrøbelige landskaber … en bevægende roman om tre kvindeskæbner, pakket ind i Merethe Lindstrøms sobre, poetiske sprog, af og til med så overraskende og rammende billedbrug at det gibber i læseren” — Dagsavisen“Efter endt læsning sidder jeg tilbage med en af årets mest interessante læseoplevelser. Fuglenes anatomi er en roman som kræver læserens tålmodighed, men som også giver tilbage i rigt mål til den som er villig til at komme den i møde”— Vårt Land“Merethe Lindstrøm – en af vores mest elegante stilister – flyver højt og lander sikkert … Det er mørkt, efterår og vinter, men det åbner sig i et lys. Jeg-fortælleren skriver sig ud af smerten. Samme lysende effekt har Merethe Lindstrøms nuancerige, finslebne sprog”— Dagbladet

Hovedpersonen og fortælleren, Asle, er maler, enkemand og bor i et hus i Dylgja, hvor han tidligere boede sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er naboen Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja. I andet bind står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden og tænker over at de gode billeder lyser i mørket. Og han tænker på barndommen. På dengang han og Søsteren gik den forbudte tur ned til Fjorden. På nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden som børn skal tage sig i agt for. Jon Fosse, f. 1959, har siden debuten i 1983 udgivet henved 50 bøger: romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog, modtog i 2007 Svenska Akademiens Nordiske Pris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 fik han Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

"Breve fra en barndom" giver et brutalt, men også smukt, rørende, humoristisk og eventyrligt indblik i den afdøde colombianske kunstner Emma Reyes' barndom og opvækst under meget trange kår i Bogotá, Colombia. I bogen gengives dele af en brevudveksling som Reyes havde med sin tætte og betroede ven Germán Arciniegas over en længere årrække (1969-1997). I mange år forblev Reyes' treogtyve breve til Arciniegas private. Arciniegas besluttede sig dog for på et tidspunkt at vise dem til vennen Gabriel García Márquez. Márquez blev meget begejstret og så en særlig litterær kvalitet i dem, men havde ikke held med at overbevise Reyes om at fortsætte med at skrive. Brevene forblev derfor privateje indtil 2012, hvor de posthumt blev udgivet under titlen "Memoria por correspondencia" (da. "Breve fra en barndom") på det colombianske forlag Laguna Libros i samarbejde med Arciniegas' familie og Fundación Arte Vivo Otero. I kølvandet på udgivelsen blev bogen hurtigt udråbt til en klassiker i colombiansk og latinamerikansk litteratur. Emma Reyes (1919-2003) var en colombiansk kunstner, født i Bogotá, boede i Buenos Aires, Montevideo, Jerusalem, Washington og Rom før hun slog sig ned i Paris. Ven med mange af de store europæiske og sydamerikanske kunstnere som Frida Kahlo, Diego Rivera, Alberto Moravia, Jean-Paul Sartre og Pier Paolo Pasolini. ”Breve fra en barndom er et mirakuløst dokument fra det stort set ukendte geni Emma Reyes’ hånd. Mirakuløst, fordi afsenderen kommer fra den dybeste fattigdom (og analfabetisme), og stoffet stammer fra den allertidligste barndom, som plejer at skjule sig for erindringen. Og fordi brevene det til trods er strålende klare, den slags litteratur der lykkeligt læser sig selv. Brevene er selvbiografiske erindringer, de er ikke fiktion, men kan måske kaldes latinamerikanske fakta: Reyes fremtryller ubesværet en fortælling om en opvækst i Bogotás slum og i det katolske nonnekloster, som hun siden flygter fra, så scener og personer både bliver groteske og eventyrlige." – Weekendavisen

Fortælleren sidder i sin afdøde onkel J.s værelse og skriver på et værk som er planlagt til at fylde 11 bind og vil komme rundt om hele hjemstavnen og hans eget liv. Stedet er fjerde bind i serien. Vi befinder os i starten af 1980’erne i Wetterau. Andreas er sytten år, han sidder nøgen på sit skrivebord og venter på solopgangen, han læser Thomas Mann, Rilke og Dostojevskij mens han drikker vin og tænker på Katja og den første nat han tilbragte sammen med hende.Andreas Maier, f. 1967, er tysk forfatter med en ph.d. i filosofi og en lang række bøger bag sig. Han debuterede i 2000 og hans bøger placeres ofte i tradition med den østrigske forfatter Thomas Bernhard, hvis forfatterskab Maier i øvrigt skrev sin afhandling om. Maiers romaner tematiserer ofte samfundsmæssige problemstillinger og (fejlslået) politisk aktivisme. Han har vundet en række priser i sit hjemland blandt andet Ernst-Wilner-prisen i 2000 og Wilhelm-Raabe-Literaturpreis i 2010. Romanerne er oversat til mere end ti sprog.»Maier skriver, om man vil, på en nutidig På sporet af den tabte tid, på en moderne Følelsernes opdragelse, på en Verden af i går … når vi læser disse bøger møder vi også os selv, vi ser os selv vokse op ved siden af barnet Andreas, og vi bliver en del af disse historier som vi bladrer i lige som i et familiealbum.« – NÜRNBERGER NACHRICHTEN

Sofia er treogtyve år. Hun har slået op med sin kæreste. Hun vil være fri. Så møder hun Frank. Han er femten år ældre end hende. En smuk mand, amerikaner, globetrotter, intellektuel. Ham kan jeg have det lidt sjovt med, tænker Sofia og forelsker sig pludseligt og inderligt.Efter et stykke tid flytter Frank ind med alle sine kasser, sine billeder og al sin viden. Og lidt efter lidt ændrer tingene sig, da Frank begynder at kontrollere Sofias liv.I hans arme er en medrivende, reflekteret og sanselig roman om forelskelse og sammenbrud, og om at leve tæt på en andens mørke.“Romanen tager en krimiagtig drejning, det bliver umuligt at lægge bogen fra sig.” – VÅRT LAND“I hans arme vil ramme mange læsere lige i hjertet. Marit Tusvik skriver utrolig godt. Indsigts­fuldt og medrivende, om kærlighed, afhæn­gig­hed og vaner. Viser hvordan også kloge, selvstændige, succesfulde kvinder (og mænd) kan havne i situa­tioner de aldrig havde troet de skulle havne i.” – DAGSAVISEN“I hans arme (smag på bibelallusionen), er ikke bare en intens og nervepirrende udviklingsroman, som sædvanlig hos Marit Tusvik er den også mættet med litterære og historiske referencer og citater, rammende metaforer – og et kinesisk ordsprog. Det er skønskrift fra loyalitetens selvudslettende og katastrofale livsområde.” – STAVANGER AFTENBLADMarit Tusvik debuterede i 1979 med digt- og prosasamlingen Rejse til mandarinlandet. Hun har siden skrevet flere kritikerroste romaner, skuespil, digtsamlinger og børnebøger, og i 2008 udkom Samlede digte. Skuespillene Mugg, Efter William, Alle smukke pigers hambo, og Angerhøj er alle opført på norske teatre, og de to første er blevet vist i fjernsynet. Marit Tusvik har modtaget en række priser, bl.a. Ibsenprisen, Nynorsk litteraturpris, Narvesens kulturpris, Amalie Skram-prisen, og i 2004 modtog hun Doblouprisen for hele sit forfatterskab.

Den aften Angola får sin uafhængighed murer Ludo sig inde i sin lejlighed og bliver der i de næste otteogtyve år. Hun dyrker grøntsager og fanger duer, brænder sine møbler og bøger for at overleve, og tilbringer tiden med at skrive sin historie på væggene i lejligheden. Lige så stille siver verden udenfor ind i Ludos liv gennem brudstykker fra radioen, naboernes stemmer, glimt af en mand som flygter fra sine forfølgere og en besked fastgjort til en dues ben. Beskeden handler om et stævnemøde med en smuk kvinde.ALMEN TEORI OM GLEMSEL er en magisk roman opbygget som et indviklet patchwork­­tæppe af for­skellige stem­mer. My­ste­riet om hvorfor Ludo valgte at mure sig inde i sin ­lejlighed afsløres lidt efter lidt i et handlingsforløb uden kronologi. Resultatet er en fascinerende og ­overraskende beretning – en skildring af menneskets sårbarhed, på ­samme tid komisk og tragisk.José Eduardo Agualusa, f. 1960 i Angola, journalist og forfatter, oversat til femogtyve sprog. Agualusa fik i 2007 Independent Foreign Fiction Prize for romanen Kamæleonernes bog. Hans seneste roman, Almen teori om glemsel, var på shortlisten til Man Booker International Prize 2016 og fik i 2017 International Dublin Literary Award.»Hvis du krydser J.M. Coetzee med Gabriel García Márquez så får du José Eduardo Agualusa, den næste portugisisksprogede kandidat til Nobelprisen.« – Alan Kaufman»En mesterfortæller.« – Washington Independent Review of Books»Et lille mesterværk.« – NRK»Magisk roman.« – Aftenposten

Theresesgate er en bygade som ligner mange andre gader i hovedstaden. Her er udlejningsejendomme fra tiden omkring forrige århundredeskifte, her bumler sporvognen forbi på vej ned mod centrum eller op mod Adamstuen, og der sprøjter regnvand fra hjulene på bilerne som kører forbi. Her er lejligheder med alle mulige slags beboere. I en af dem bor en forfatter og hans kone. Hun er syg, alvorlig syg, og forfatteren er på vej til sushibiksen for at købe aftensmad til dem. Men vejen er fyldt af indfald og forstyrrelser: Han møder Oslokyklopen som forsøger at standse ham. Nogen råber lokkende fra en balkon, bekendte og kollegaer er ude og gå eller jogge. Mens forfatteren stadig tænker på sin kone og hendes tilstand, overvældes han af indtryk og associationerne får frit løb og koncentrationen svigter. Og det som skulle være en kort spadseretur med et enkelt mål, bliver en tilsyneladende evigvarende odyssé op og ned ad Thereses gate, mens Penelope er syg og venter derhjemme.»… en fortvivlet, meget klog og smuk roman.« – NRK»… en sjælden kombination af sprogligt overskud, desperation og sorg.« – DAGSAVISEN»Hans bidende humor og halsbrækkende associationsrækker er herlig læsning. Men det er i mødet med rædslen, døden som står og venter i gangen, at romanen gør dybt indtryk.« – VÅRT LAND

Hermann Hesses Eventyr er inspireret af de klassiske eventyr med deres evige livsvisdom og fantasi, men bærer også præg af den “indre rejse” forfatteren foretog i disse år mellem 1913 og 1918.I de tidlige eventyr, Augustus, Digteren og Fløjtedrøm, finder man tydelige spor af østlig filosofi og digtning. Mærkværdige beretninger er et udtryk for pacifisten Hesses syn på krigens absurditet og rædsel, som forudså han allerede den krig som skulle hjemsøge Europa. I de to drømmetekster, Den tunge vej og En drøm, er det underbevidstheden som taler om det at finde vej, om hvad skæbne og frihed kan være. Mens Faldum i nærmest klassisk eventyrstil handler om hvad mennesket ønsker sig af tilværelsen, beskriver det lille mesterværk Iris den indre rejse Hesse selv foretog i en personlig krisetid, hvor han gik i jungiansk analyse.Hesses eventyr er derfor ikke kun smukke og poetiske, de har også et skær af noget barskt og uhyggeligt, hvor det poetiske billedsprog står i skarp kontrast til tilværelsens grusomhed. Det eventyragtige får en dimension af sjælegys og ubønhørlig livserfaring, som ikke kan undgå at bevæge læseren.

I Demian står hovedpersonen, Emil Sinclair, mellem to verdener. Den ene er hjemmets – bibel, pligt, dårlig samvittighed og fast orden. Den anden er syndens og kønnets dunkle, kaotiske og truende verden. Gennem vennen Max Demian, hans gode dæmon, der er tilhænger af guden Abraxas, lærer han at acceptere kaos i sig selv og derigennem frigøre sig fra moderhjemmet og blive voksen.Da Hermann Hesse døde i 1962, 85 år gammel, omfattede hans forfatterskab 40 bøger, romaner, fortællinger, digte og betragtninger, oversat til 40 sprog og udkommet i mere end 70 millioner eksemplarer. Mest berømt er han for sine romaner Demian, Steppeulven, Siddhartha, Sol og måne og den utopiske fremtidsroman Glasperlespillet, der i 1946 indbragte ham Nobelprisen i litteratur.Det magiske ungdomsvenskab mellem Sinclair og Demian er en skildring af uforglemmelig skønhed.– Tom Kristensen

Sørgmuntre filosofiske historier for børn og voksne om ensomhed, kærlighed og skæve hundeeksistenser.HUNDEMANUSKRIPTERNE 1-3 udkom oprindeligt som tre bøger under titlerne Nej åh nej, Du åh du og Fy åh fy, men er her samlet i ét bind.NEJ ÅH NEJDen ensomme hund Websterr lever et roligt og sorgløst liv sammen med gamle Oline, som holder ham i kort snor. Websterr drømmer om at opleve det frie hundeliv og se havet før han bliver for gammel.DU ÅH DULangt inde i en fjord, i et bådehus, bor den aldrende hund Olav alene. Han har en ven, Bård, ungkarl som han selv, som bor oppe på fjeldet. Men en dag da Olav skal besøge Bård møder han den kønneste byhundedame han nogen sinde har set! Og efter den tid bliver alt forandret i bådehuset nede ved fjorden.FY ÅH FYEn fragtbåd sejler mellem bygd og by med småsten og sand. Om bord er skipper Moreld og skibshunden Haktor og desuden labanen Einar. En dag fortæller skipperen at han vil have endnu en skibshund, hunhunden Lolietta. Nej, at det går an, tænker skibshunden Haktor. Det er dog det værste han har hørt i hele sit liv.“Et lille mesterværk.” – Dagbladet“… disse indtagende analyser af skæve eksistenser og tavse, men filosofiske og hemmeligt veltalende vidner til det lille liv … Elementære modsætningsforhold fremkaldt af alderdom, ensomhed, bundethed, snæverhed, vaneliv, jalousi og lidt kærlighed udmøntes i finurligt sprog, afmålt tempo og replikkernes stille musikalitet. En lille bog, der har ben at gå på." – Information

Judith Hermanns anden udgivelse, Spøgelser, overalt, består af syv fortællinger om relationer og uafsluttede regnskaber mellem mennesker der er, eller har været, følelsesmæssigt forbundet. Vi møder syv kvinder som ligner hinanden: de er i trediverne, storbymennesker som glider ind og ud af kærlighedsforhold og desperat forsøger at holde fast i noget i en verden hvor intet er sikkert. Kvinderne er næsten alle på rejse, og historierne foregår rundt omkring i Europa: Norge, Italien, Tjekkoslovakiet, Island. Titelnovellen finder sted på et motel i Nevada, USA.Der er masser af spøgelser i Hermanns anden novellesamling, men kun i to af historierne er de virkelige. I titelnovellen er Ellen på roadtrip i USA med sin kæreste Felix. Forholdet vakler og er på grænsen af opløsning da de overnatter på et motel i Nevadas ørken hvor de møder den excentriske lokalbefolkning – deriblandt den lokale ghost hunter. Hvorvidt der vitterligt er spøgelser på hotellet er usikkert, men sikkert er det at fortælleren Ellen mange år senere hjemsøges af mindet om denne aften, der får afgørende betydning for hendes fremtid. I resten af historierne er der nærmere tale om spøgelser fra fortiden: elskere, venner, forældre som bliver ved at hjemsøge fortælleren. Eller måske er det nærmere minder, hun hjemsøges af – små øjeblikke fra fortiden, hvor hun har været tæt på lykken eller opnået en kortvarig følelse af, at noget faldt på plads.Judith Hermann blev født i 1970 i Berlin. Her oplevede hun som nittenårig murens fald, og her bor og arbejder hun den dag i dag. I sine to første bøger, novellesamlingerne Sommerhus, senere (1998) og Spøgelser, overalt (2003), portrætterede hun sin egen rastløse og rodløse generation. Ordknapt og realistisk, men samtidig også poetisk skildrede hun de nogle og tyveårige tyskeres ambivalente længsel efter forpligtende kærlighedsforhold. Begge bøger blev en stor succes i hendes hjemland og oversat til en lang række sprog, herunder dansk. Dele af Spøgelser, overalt blev filmatiseret i 2006.Judith Hermann har fået en række priser og hendes bøger er solgt i mere end en million eksemplarer.SITRENDE LÆSNINGDisse syv beretninger om indadvendte og ambivalente kvinder på rejser rundt omkring i verden er sitrende læsning. Historierne kan ikke refereres, for de foregår ligesom Hemingways og Carvers noveller på de sproglige mellemtoners niveau. Ingen store eksplosioner, men mange små følelsesknald.John Chr. Jørgensen, Information