Bøger udgivet af Bechs Forlag - Viatone

Vårnat foregår i løbet af en enkelt nat. Hallstein og Sissel er søskende og bor i et afsidesliggende hus, og denne lyse forårsnat skal de være alene hjemme. Men pludselig banker det på døren og udenfor står en familie og beder om husly, da deres bil er gået i stå. Blandt dem er der en kvinde som skal føde. Og en kvinde som er stum og ikke kan gå.Den fremmede familie bærer på store konflikter, og de kommer efterhånden op til overfladen, så de unge mennesker konfronteres med de voksnes problemfyldte verden som afspejler det moderne menneskes ensomhed. Men midt i kaosset møder begge også den første, spirende kærlighed og får en fornemmelse af hvad den byder på af fryd og fare.Vårnat er et drama, et lille kammerspil om fødsel og død, had og kærlighed.“Tarjei Vesaas’ roman om bristefærdig ungdom går rent ind.” – Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️“Nogle romaner lever på det dramatiske plot. Andre fænger med den stille psykologiske dissektion. Tarjei Vesaas’ ’Vårnat’ gør begge dele, i usædvanlig grad.” – Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️”Tarjei Vesaas fortryllede og dødsensfarlige vårnat er et vidunderligt sted at være” – InformationTarjei Vesaas (1897-1970) er en af 1900-tallets største norske forfattere. Han skrev både romaner, noveller, skuespil og digte, men det er prosaen, som er mest kendt og anerkendt. I 1964 fik han Nordisk Råds litteraturpris for romanen Is-slottet, der sammen med romanerne Vårnat (1954) og Fuglene (1957) er hovedværker i forfatterskabet.

Stormfulde højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, der bliver adopteret af Catherines far. Efter Mr Earnshaws død bliver Heathcliff tyranniseret og ydmyget af Catherines jaloux bror Hindley, som overtager gården, og da Catherine af materialistiske årsager gifter sig med en anden, beslutter Heathcliff sig for at forlade Wuthering Heights. Da han vender tilbage tre år senere, er han både rig og dannet og har planlagt en grusom hævn for sine tidligere lidelser. Han er ikke sen til at føre sine hævnplaner ud i livet, og hans handlinger får vidtrækkende konsekvenser for både ham selv og alle omkring ham. I dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt, hævnen bitter og kærligheden, der overskrider autoritet, konvention og død, destruktiv."Hvordan i alverden kunne en jomfru fjernt fra verdens vrimmel overhovedet konstruere en roman som stadigvæk holder som en af verdens bedste om følelsernes irrationelle musik, vanvid og inderlighed?" – Bo Tao Michaëlis, Politiken"Heathcliff og Cathy spøger stadig som et dekret i vores kærlighedshistorier, kulturens store og de helt personlige. Derfor er de et vigtigt studie for enhver kærlighedsforsker, professionel eller privat." – Lilian Munk Rösing, Information"Det er karsk og vild læsning, som gør let om hjertet." – Kathrine Lilleør, Berlingske

I femte bind af Jon Fosses anmelderroste septologi hører vi om dengang, Asle boede på værelse i Aga mens han gik på gymnasiet. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere, så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde at sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af, at det dæmper angsten, når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide, at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent, og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin.“Jeg er en anden kryber ind under huden på læseren. Bid for bid bliver vi klogere på Asles liv og tanker, alt imens han pendler mellem før og nu, mellem bøn og teologi, mellem håb og sønderknusende selverkendelse” – Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️“Dén stemme; den uskyldige alvor. Det er rørende utidssvarende. Det er Jon Fosse, når han er bedst.” – POV. International“Det er, som om historien løsner sig fra sin egen kværnende og omstændelige stil og begynder at leve og ånde med alle sine fordoblinger, spejlinger og abstraktioner – midt i en jævn og jordbunden virkelighed.” – Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️“Historien har det væsentligste med. Det største i det mindste og det mindste i det største. Det er rigeligt. ” – Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris.

Himmerlandshistorier er et af Johannes V. Jensens mest kendte og elskede værker. Det er barske og humoristiske fortællinger med skildringer af egnssærlinge, dramatiske skæbner, død og kærlighed i små lokale samfund fra et Himmerland, som er Johannes V. Jensens fødeegn. I samlingen finder man blandt mange kendte historier: "Tordenkalven", "Lindby-Skytten", "Wombwell", "Cecil", "Jørgine", "Ane og Koen", "Kirstens sidste Rejse" og "Mortens Juleaften".“Den bedste sprogkunst, vi har (…) det er en fryd, hvordan Jensen fortryller det tilsyneladende hverdagsgrå og kedelige, bondelivet i gamle dages Himmerland. Der er et konstant gennemtræk af skæbnen, som en ubarmhjertig naturkraft, der vrider landboerne tomme for blod og håb.” – Linea Maja Ernst, Weekendavisen“Sproget er levende og spændstigt, historierne er dramatiske, og der er problemstillinger, der kan sige en moderne læser noget. Læs den! Måske i mindre portioner.” – Beth Høst, Litteratursiden.dk“Himmerlandshistorier er skrevet af en betragter, der nærmer sig sit stof med en fortrolighed fra fortiden, men med et blik, der er skærpet og justeret af erfaringer fra en helt anden verden – og at det er deraf, spændingen i historierne stammer.” – Johannes RiisHimmerlandshistorier udkom henover en 30-årig periode. De første historier blev udgivet i samlingen Himmerlandsfolk (1898), siden fulgte Nye Himmerlandshistorier (1904) og Himmerlandshistorier. Tredje samling (1910) og endelig samlet og med tilføjelse af flere fortællinger i Himmerlandshistorier (1933).Johannes V. Jensen (1873-1950) modtog i 1944 nobelprisen i litteratur for “sin poetiske fantasis sjældne styrke og frugtbarhed, kombineret med en intellektuel nysgerrighed med en stor rækkevidde og en modig, friskt kreativ stil” – Svenska Akademien. Hans forfatterskab regnes for et af de mest betydningsfulde i dansk litteraturhistorie med en rig samling af noveller, fortællinger, digte og romaner. Johannes V. Jensen fornyede sproget og er særligt berømt for det sanselige i sin sprogkunst. Himmerlandshistorier (1898-1910), Kongens fald (1900-1901) og Digte (1906) er hovedværker fra forfatterskabet.

"Hvad er det som gør, at en ældre mand kan fylde sit ellers tomme liv med drømmen om en 13-årig pige?Martin Riel har skrevet en bog på grundlag af sin fars dagbogsnotater. Der er ikke tale om en mand, som forbrød sig kriminelt, men om et ensomt menneske, hvis liv fik indhold ved et andet menneskes eksistens – et barns. Bogen handler om ensomhed og længsel. Også om to outsidere, der hjalp hinanden lidt gennem ensomheden.Jeg blev klogere af at læse den. Den prøver ikke at legalisere, hvad der er forbudt og hvad der nødvendigvis må være forbudt i vores samfund, men den hjælper os til at forstå, hvad der er os fremmed. Den rører lidt ved vores fordomme. Det er dens kvalitet." – Johannes Møllehave"Bogen giver et stærkt billede af en psykisk sygs kaotiske og fattige liv i en puritansk, bornert og rå verden, hvor omsorg er noget man ansætter nogen til. – Allan døde af en overdosis sovemedicin og også derved bliver ÷ G en chokerende almindelig historie om ensomhed og længsel, som både er skræmmende og dybt rørende." – Bo Møhl, Politiken "En velskrevet afdækning af et tabuområde så det bliver vedkommende og tankevækkende" – Birgitte Bornæs, LektørudtalelseMartin Riel (f. 1957) har arbejdet inden for musikbranchen i England og Danmark som presseagent for pladeselskaber og lydstudier. Siden 1980 har han skrevet tekster til en lang række danske musikgrupper. Han debuterede som romanforfatter med ÷ G i 1985 og har i 2019-2020 udgivet de første tre sci-fi-romaner i en planlagt serie på fire. Han stiftede i 1994 Serious Radio Business med studier, hvor han stadig producerer podcast og lydbøger, når han ikke er optaget af at skrive sine romaner.

Dyregården er en helt ny oversættelse af George Orwells verdensberømte roman Animal Farm - nyoversat for første gang siden den oprindelige udgivelse på dansk med titlen Kammerat Napoleon fra 1947.Under ledelse af grisene gør de undertrykte og overbebyrdede dyr på Herregården oprør mod gårdens dovne og fordrukne ejer Mr. Jones og fordriver ham fra gården. De grundlægger en ny filosofi, som de kalder animalisme, og de får deres egen kampsang. Herregården bliver omdøbt til Dyregården, og dyrene forestiller sig, at det er begyndelsen til et nyt liv bygget på frihed og lighed. Men gradvis etableres der en snu og hensynsløs elite af de intellektuelt overlegne grise ledet af den brutale gris Napoleon. Og de oprindelige idealistiske syv bud reduceres til ét bud: Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre. Dyregården er en grum og vittig politisk satire skrevet i fablens form rettet mod Stalins brutale diktatur i Sovjetunionen, og flere af bogens karakterer kan kobles til historiske personer. Et bidende skarpt eventyr for voksne, som gengiver udviklingen fra revolution mod tyranni til et lige så frygteligt totalitært styre. Budskabet er stadig helt aktuelt, og bogen optræder fortsat på lister over de bedste og mest populære bøger."… den lystigste parodi på det kommunistiske Rusland, som er skrevet, lige så hvas som vittig." – Hakon Stangerup"Det er en bog, der er så vittig i sin skildring af det Stalinistiske Rusland, at vittigheden får langt videre sigte. … den mest aktuelle, den morsomste og den mest realistiske bog fra vore dage." – Jens Kruuse

I fjerde bind af Jon Fosses anmelderroste septologi hører vi om Asle, der skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer. Her kommer han i tanke om den første udstilling, han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale forstod hans malerier og ingen af dem købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst, og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet, kan han mærke, at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide, at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent, og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin.”Hans bøn om tilgivelse er ikke en pastiche fra et andet århundrede, men et ægte skrig fra et medtaget menneske. Det er svært at overhøre.” – Jyllands-Posten ****”I det langstrakte dødsøjeblik flakker et livslys i vintermørket (…) Fjerde bind af Jon Fosses septologi handler om vejen til kunsten og troen. Forfatteren skruer op for dobbeltgængertemaet med dets potentiale for både gys og komik.” – Politiken ♥♥♥♥Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris.

I 1971 begik Peter Handkes mor selvmord. Syv uger senere gik han i gang med at skrive Ulykkelig og uden ønsker, som udkom i 1972. Romanen er en rørende fortælling om morens tragiske liv og den dybe sorg over hendes død.Moren vokser op i en fattig østrigsk landsby med en far, der ikke lader hende få en uddannelse. Hun må som andre unge piger give afkald på sine egne ønsker for i stedet at blive husmor. Hendes liv, som spænder over nazitiden og ind i efterkrigstiden, er præget af en kærlighedsaffære med en gift tysk nazist, som hun bliver gravid med, og et ulykkeligt ægteskab med en anden mand, som hun ikke elsker. Undervejs er fattigdom, vold, barnefødsler og selvpåførte aborter indholdet i et liv, hvor hun må slå sig til tåls med for det meste ’at være uden ønsker og en smule ulykkelig’.Ulykkelig og uden ønsker er med efterord og oversættelse af Madame Nielsen, der har høstet stor ros herfor blandt anmeldere af romanen, bl.a. med ord som forbilledlig, uovertruffen og indsigtsfuld. Madame Nielsen har dertil også indlæst lydbogen.”(…) hans vigtigste, hans mest uomgængelige, og en bog, man absolut bør tage sig tid til at læse (…) et meget smukt kvindeportræt og en meget smuk kærlighedserklæring. Læs den! – Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen“Ulykkelig og uden ønsker er oprørende og indtrængende. Uden tvivl noget af det bedste, Peter Handke har skrevet til dato.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ ”Nobelpristagers fortælling om mors selvmord er intellektuel og overlegen selvunderminering” – Mette Høeg, Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️“… nogle af de smukkeste og sørgeligste sider, jeg har læst. Nogensinde. (–) et mesterværk.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️Politiken ♥♥♥♥♥Peter Handke (f. 1942) er østrigsk forfatter og dramatiker. Med sin righoldige produktion som fortæller, lyriker, dramatiker, essayist og oversætter er Peter Handke en af de tysksprogede landes mest markante men også mest omdiskuterede forfattere. I 2019 blev han tildelt nobelprisen i litteratur “for et indflydelsesrigt forfatterskab der med stor sprogkunst har udforsket periferien og menneskenes konkrete erfaringer.” Ulykkelig og uden ønsker er et centralt værk i forfatterskabet.

Thomas Hardy (1840-1928) var engelsk digter og romanforfatter. Han hører til en af victoriatidens store forfattere. Tomas Hardy var stærkt kritisk overfor sin samtids sociale undertrykkelse, de moralsk snærende bånd og tidens hykleri. Han var særligt optaget af landbefolkningens kår og kvindens stilling i samfundet, som han skildrer med stor indlevelse. Romanerne Fjernt fra verdens vrimmel (1874) og Tess d’Urberville (1891) er hovedværker fra tiden.Tess Durbeyfield er en ung, smuk bondepige fra fattige kår. En skæbnesvanger dag lader hendes fordrukne far sig overbevise om, at familien i virkeligheden tilhører den rige adelsslægt d’Urberville. I et ærgerrigt ønske om social opstigen sender forældrene derfor Tess i armene på deres nye slægtning i naboegnen, den velhavende, unge Alec d’Urberville. Mødet med Alec d’Urberville får tragiske følger og kaster mørke skygger ind over Tess’ tilværelse. Da hun senere forelsker sig i Angel Clare – en mand, som synes at kunne blive hendes redning og tilbyde hende kærlighed – må hun beslutte, om hun skal tie om fortidens begivenheder i håb om en fredfyldt fremtid.Romanen er blevet filmatiseret flere gange bl.a. af Roman Polanski i 1979 som Tess og som tv-serie på BBC i 2008.“Hans naturbeskrivelser er eminente, levende uden at være dominerende. Naturen udgør på sælsom vis et hele med de mennesker, som befolker landskabet” – Elisabeth Uldall, Kristeligt Dagblad“Den største tragiske forfatter blandt engelske romanforfattere” – Virginia Woolf, The Novels of Thomas Hardy

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for.I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle, at han fik dem af Skaldepanden. Så han siger, at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud at spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo, at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger, at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til, at han kan snakke, siger forsangeren Olve.“Tankestrømmen har åndedrættets rytme, den er en skriftens iltmaskine.” – Politiken ♥♥♥♥♥”Der er lang vej endnu, men den er værd at følge. I al sin smukt kværnende egensindighed.” – Berlingske ★★★★★"Jeg er en anden er en afdæmpet, ordknap messe for syndefald og sjælefred" – Jyllands-Posten ★★★★"Fosses underspillede prosa funkler (...) ægte menneskelige dialoger – så rene og klare, fyldt med underspillet humor og drama"  – POV InternationalJon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

Thomas Hardy (1840-1928) var engelsk digter og romanforfatter. Han hører til en af victoriatidens store forfattere. Hardy var stærkt kritisk overfor sin samtids sociale undertrykkelse, de moralsk snærende bånd og tidens hykleri. Han var særligt optaget af landbefolkningens kår og kvindens stilling i samfundet, som han skildrer med stor indlevelse. Romanerne Fjernt fra verdens vrimmel (1874) og Tess d’Urberville (1891) er hovedværker fra tiden.Fjernt fra verdens vrimmel er historien om den smukke Bathsheba Everdene. Drevet af en stærk vilje til selvstændighed beslutter hun sig for selv at drive et gods, hun arver. Som godsejer bliver hun det skæbnesvangre omdrejningspunkt for tre mænd, der på forskellig vis kommer ind i hendes liv som hendes bejlere: Den ensomme nabo William Boldwood, den trofaste fårehyrde Gabriel Oak og den forførende sergent Francis Troy. Fjernt fra verdens vrimmel er filmatiseret flere gange, senest i 2015 af Thomas Vinterberg."Læs romanen for livet, for egnen, for vejret, for sanseligheden og visdommen. Det er en dejlig bog." – Bo Green Jensen, Weekendavisen"Romanen er spændende, et fund for enhver romanelsker" – Bodil Steensen-Leth, Jyllands-Posten“Den største tragiske forfatter blandt engelske romanforfattere” – Virginia Woolf, The Novels of Thomas Hardy“Hans naturbeskrivelser er eminente, levende uden at være dominerende. Naturen udgør på sælsom vis et hele med de mennesker, som befolker landskabet” – Elisabeth Uldall, Kristeligt Dagblad

Denne samling af danske digte er udvalgt af Karsten Pharao, der er en afholdt oplæser af litteratur, og hvis stemme er kendt fra utallige lydbøger og radioprogrammer.Inspireret af gentagne ønsker fra læsere og lydbogslyttere om at udgive en lydbog med klassiske, danske digte har Karsten Pharao foretaget dette udvalg af populære danske digte fra en periode, der strækker sig fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Der er altså lagt vægt på digte, der egner sig til oplæsning, og som kan tilbyde den umiddelbare forståelse, der er forudsætningen for en ren auditiv tilegnelse. Resultatet er blevet et udvalg af kendte og elskede digte, der trods den subjektive udvælgelse kan kaldes en slags essens af 100 års dansk lyrik, som forhåbentlig kan nydes såvel på tryk som i Karsten Pharaos oplæsning på lydbog.Samlingen omfatter digte af:Morten Nielsen – Gustaf Munch-Petersen – Hulda Lütken – Bodil Bech – Nis Petersen – Thøger Larsen – Jeppe Aakjær – Helge Rode – Ludvig Holstein – Viggo Stuckenberg – Sophus Clausen – Holger Drachmann – J.P. Jacobsen – Emil Aarestrup.Udvalgt af Karsten Pharao,der er en afholdt oplæser, og hvis stemme er kendt fra utallige lydbøger og oplæsninger af klassikere i programmet Pharaos Cigarer i Radio24syv og før den tid som mangeårig oplæser og programvært på DRs litteraturredaktion og programmet Alfabet.

Hovedpersonen og fortælleren Asle er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja.I andet bind af septologien står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden. Han tænker på barndommen – på dengang han og søsteren gik den forbudte tur ned til fjorden, og på nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden, som børn skal tage sig i agt for. “(…) ligesom i »Det andet navn – Septologien I« er fraværet af hastværk et omhyggeligt og nærmest virtuost udviklet særpræg ved forfatterens fortællestil. (…) Det gådefuldt tilbageholdende i stilen gør læsningen til en form for meditativ øvelse eller måske snarere til en slags deltagelse i en fælles bøn.” – Berlingske *****“Fosses romankunst skriver alle personerne levende frem for os” – Politiken ♥♥♥♥♥“Med original sproglig nerve skaber Jon Fosse en håndfuld ægte mennesker, man ikke kan lade være med at holde af.” – Weekendavisen“Et nyt storværk af Fosse tegner sig allerede klart” – Nordjyske *****Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

Margaret Mitchell (1900-1949) skrev i sin levetid kun én roman, nemlig Borte med blæsten. Den udkom første gang i 1936 i hjemlandet USA, hvor den opnåede øjeblikkelig succes. I 1937 blev bogen tildelt Pulitzerprisen, og den er sidenhen solgt i mere end 30 millioner eksemplarer verden over. Borte med blæsten regnes i dag for en udødelig klassiker og filmatiseringen fra 1939 med Vivien Leigh og Clark Gable i hovedrollerne for en lige så udødelig filmklassiker.Scarlett O’Hara – ung, karismatisk og egenrådig – lever et privilegeret liv som datter af en rig bomuldsplantageejer i Sydstaternes Amerika. Scarlett er viljestærk, stolt og egoistisk. Hun virker magnetisk tiltrækkende på omegnens unge mænd, hvis opmærksomhed hun sikrer sig med veltilrettelagt manipulation. Men da den amerikanske borgerkrig (1861-1865) bryder ud og raser, vendes der op og ned på tilværelsen, som Scarlett kender den.Scarlett er ulykkelig forelsket i den blide, intellektuelle og vege Ashley Wilkes. Hun holder blindt fast i sin kærlighed til Ashley og har ikke blik for den mand, som om nogen forstår hendes hjertes væsen, Rhett Butler. De er to alen af et stykke – egenrådige, viljestærke og passionerede.”Handlingens kærlighedskamp er så spændende, så æggende som noget, man har læst. En forrygende bog og en litterær begivenhed.” – Frederik Schyberg”Borte med blæsten er romantik for stort orkester. I sit historiesyn, i sin menneskeskildring og i sit store greb om læseren. Den genre er ikke lavet bedre før og er ikke siden overgået.” – Malin Lindgren”En dundrende god roman. Den vil blive slugt med begejstring og nydt med salig fryd. Den er underholdende (…). Den er historie og nutid, nem og vanskelig, opmuntrende og forstemmende, tyk og dog koncentreret.” – Hakon Stangerup"Borte med blæsten er en historie, der har det hele: romantisk kærlighed, en markant og på den tid usædvanlig og egoistisk hovedperson og en meget spændende handling med hele den voldsomme borgerkrig som baggrund for Scarletts dramatiske skæbne i de amerikanske sydstater (...)" – Beth Høst

Denne samling indeholder et udvalg af den russiske nobelpristager Ivan Bunins bedste noveller. Det er et repræsentativt udvalg fra forfatterskabet, som spænder fra 1915 til 1949. Bunin fik som den første russiske forfatter Nobelprisen i 1933 med følgende begrundelse: “For den stringente artistiske færdighed, med hvilken han har videreført de klassiske russiske traditioner i prosadigtning.” Bunins noveller ligger tematisk og stilistisk i forlængelse af Tolstojs og Tjekhovs forfatterskaber, men han videreudvikler og forfiner stilen, og det sanselige og erotiske er mere fremtrædende. Stilen i novellerne er kendetegnet ved en lyrisk musikalsk tone, og beskrivelserne er præcise med en malers øje for detaljerne, men samtidig kontrollerede uden overflødige ord. De skaber en stemning, der underbygger personernes følelser og oplevelser. De centrale temaer er kærlighed, erotisk besættelse, desillusionering og livets forgængelighed, og de er typisk bygget op over en afgørende hændelse i hovedpersonens liv. Som eksempler på Bunins stilistiske rækkevidde kan nævnes ”Et let åndedræt”, hvor en ung piges tragiske skæbne udfoldes på mindre end seks effektive sider; den melankolsk ildevarslende ”Et koldt efterår”, som maler undergangen af det gamle Rusland i efterårsfarver; og Mitjas kærlighed, der indlevet skildrer et ungt og skrøbeligt sind. Bunins noveller er ikke bagateller, men højdepunkter i novellens historie.” – Ole Nyegaard i Efterskriftet. “ At læse Bunin er altid opløftende, fordi hans værker mere overbevisende end nogen anden russisk forfatters, med undtagelse måske af Pusjkins, bekræfter Pasternaks påstand om, at ’kunst, selv tragedie, er et vidnesbyrd om glæden ved at være i live.’” – David Richards

Is-slottet handler om et venskab mellem de to piger Siss og Unn. Da Unns mor dør, flytter Unn til bygden og bor hos sin moster. I skolen møder hun Siss, som hun inviterer hjem til sig, og inde på værelset bag en lukket dør lægger Unn op til, at hun vil fortælle Siss noget – en hemmelighed, som dog forbliver usagt.Is-slottet er en roman om spirende følelser, om at være alene og fremmed i verden, om at være barn og stå på tærsklen til en voksende bevidsthed og om det mørke grænseland i sindet, hvor mange kræfter, drømme og drifter kæmper om magten.”Det er en isnende, ja, chokerende oplevelse at læse nordmanden Tarjei Vesaas roman Is-slottet (…) En gådefuld, fortryllende roman om ukendte længsler, ensomhed og naturens kraft. (…) Is-slottet er den vildeste roman, jeg har læst i årevis.” – Nanna Goul, Information”(…) Tarjei Vesaas kan beskrive et eksistentielt sneskred, så det drøner i kroppen. Hvad er det Unn gerne vil, men ikke kan fortælle sin nye veninde Siss? Det får vi aldrig at vide, og hemmeligheden bliver derfor et ildevarslende afsæt for en besættende roman om venskab og sorg.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten ***** ”(…) den bedste bog, jeg har læst i mit liv.” – Helle Helle Tarjei Vesaas (1897-1970) er en af 1900-tallets største norske forfattere. Han skrev både romaner, noveller, skuespil og digte, men det er prosaen, som er mest kendt og anerkendt. I 1964 vandt han Nordisk Råds litteraturpris for Is-slottet.

Anden verdenskrig synger på sidste vers, da Lena Brücker møder soldaten Hermann Bremer i Hamburgs sønderbombede gader. De indleder et kær­lighedsforhold og forskanser sig i hendes lejlighed. Bremer beslutter sig for at desertere, i kærlighedens navn og for at undgå den visse død ved fronten. Da krigen når sit endeligt skilles de, og Brücker forsøger at navigere i efterkrigs­tidens virvar af ruiner, sortbørs og besættelsesmagter.Det er den historie, den aldrende Brücker fortæller til romanens jeg-fortæller fyrre år senere på et plejehjem lidt uden for Hamburg. Egentlig skulle det have handlet om currywursten, som Brücker efter sigende har opfundet, men vejen til dén historie går gennem nazitiden og efterkrigstiden.Bogen indfanger og skildrer stemningen af krigstidens paranoia, angst og usikkerhed og efterkrigstidens forhåbninger, desperation og pionerånd. Ro­manen er et stykke erindringskunst og en blotlæggelse af en traumatisk og spændende periode i tysk historie, hvor verdensomspændende hændelser er spejlet i det små, i menneskets hverdagsliv med alle dets bekymringer, håb og ønsker. Uwe Timms velanmeldte og mest kendte roman handler ikke nær så meget om currywursten, som den handler om krigen og dens eftervirkninger.“Et lille, perfekt festmåltid: fuld af liv, hjerte, ånd og latter, alt sammen krydret med sorg og håb.” – Kirkus Reviews“Uwe Timms novelle er en vellykket, krydret og et med stor omhu fortalt stykke prosa, der handler om menneskets lykke og lidel­se og opdagelsen af currywursten.” – Neuen Zürcher Zeitung“[…] en genial historie om god gammeldags husmandskost!” – Berliner Zeitung “Raffineret fortalt” – Die ZeitUwe Timm (f. 1940) er en tysk forfatter, født i Hamburg. Han er en af de mest betydningsful­de og mest læste nulevende tyske forfatte­re. Flere af hans romaner er blevet filmati­seret, og Timm har modtaget nogle af lan­dets mest fornemme priser og udmærkelser.Opfindelsen af currywursten, der udkom i 1993, er Uwe Timms mest kendte roman. Den er trykt i mere end tyve oplag og blev filmatiseret i 2008.

Mary O’Hara (1885-1980) var en amerikansk forfatter og manuskriptforfatter. Hun er især kendt for trilogien om livet på en amerikansk heste-ranch: Min ven Flicka, Tordenskyen og De grønne vidders land, som blev internationale bestsellere. I Min ven Flicka følges den 11-årige Ken McLaughlin, der lever på en ranch i Wyoming sammen med sin bryske, energiske og regelrette far, sin milde forstående mor og sin praktiske storebror Howard. Ken er en drømmer og dagdriver, der klarer sig dårligt i skolen og til sin fars store fortrydelse ofte begår kluntede fejl og forsømmelser i arbejdet med hestene på ranchen. Dette til trods for, at det eneste, Ken drømmer om, er at få en plag, han kan kalde sin egen, ligesom Howard har. Faderen tror ikke, han magter ansvaret, men overtales til sidst af moderen. Ken kan selv vælge sin plag, og da han en dag er ude at ride og ser det smukkeste, vilde, rødgule hoppeføl, er han ikke i tvivl om, at det er den, han vil have. Faderen misbilliger valget af en så vild hest, oven i købet med en plettet stamtavle, men Ken holder fast ved Flicka, som han har navngivet hoppeføllet. Det er en historie om det stærke bånd, der kan opstå imellem en dreng og hans hest, om sønnens stræben efter anerkendelse af faderen og om at blive voksen og begynde at tage ansvar for sig selv og sine handlinger. I historien er indflettet pragtfulde skildringer fra ranchen med den omgivende vilde og storslåede natur, bjergene, de vidtstrakte sletter, som hestene færdes på, og sidst men ikke mindst får man et levende indtryk af livet på ranchen, af Ken og hans familie, hvis sorger og glæder man lever med i. Min ven Flicka er ligesom de øvrige to bøger i serien solgt verden over og er alle blevet filmatiseret ad flere omgange, senest i 2010 og også sendt som TV-serie gentagne gang. Flicka trilogien hører til de klassiske hestebøger, der læses igen og igen af nye generationer af hesteinteresserede. "En smuk bog ... Den vil bevæge sig ind i det grænseområde, hvor nogle af de mest elskede bøger på det engelske sprog lever evigt, på hylden med Skatteøen og Dumas og Dickens og Mytteriet på Bounty" - New York Herald Tribune

Pastor Jensen, en falleret lægprædikant og frimenighedspræst, har slået sig ned i en landsby i et jysk sogn, hvor han prædiker Tolstojs lære om udelukkende at leve efter Jesu bud om næstekærlighed frigjort fra den institutionelle kirke og staten. Sognets beboere inklusive Grev Trolle tilslutter sig de meget idealistiske nye ideer, der udbredes af den veltalende prædikant, der nu også forsøger at rejse penge til oprettelse af en ny højskole med sig selv som forstander. Den gamle præst, med solide rødder i det grundtvigske og i det jyske bondemiljø, advarer Grev Trolle mod pastor Jensen, som han betegner som en charlatan, der alene vil mele sin egen kage. Pastor Jensen har tydeligvis svært ved at leve op til egne idealer. Hans kone er underkuet, og sønnen, der er dårligt opdraget, forsøger på et tidspunkt at voldtage Grev Trolles datter. Reaktionerne på denne affære afslører hykleriet hos Pastor Jensen og hans følgere og får fatale konsekvenser for den iltre Grev Trolle, da han i hidsighed forløber sig mod misdæderen. Den gamle præst anlægger et pragmatisk synspunkt og råder ud fra et menneskeligt hensyn greven til at tie om det faktiske forløb, og senere, da greven med sin stolte natur ikke kan efterleve dette, giver han denne sin velsignelse til at begå selvmord for at sone sin skyld og spare familien for vanære.Den gamle præsts kontroversielle accept og velsignelse af løgn og selvmord i strid med loven og den gængse kristne lære vakte uhyre opsigt og debat i samtiden.Jakob Knudsen (1858-1917) var dansk præst, digter og forfatter. Han arbejdede som lærer på Askov Højskole fra 1881 til 1890, hvorefter han blev valgmenighedspræst i Mellerup. Fra 1897 til hans død i 1917 levede han som forfatter og foredragsholder. Flere af hans værker indgår i den danske klassikerkanon og var i mange år fast pensum i skolerne. Den gamle præst fra 1899 er Jakob Knudsens gennembrudsværk og hans mest læste roman. Den er oversat til flere sprog og er både dramatiseret og filmatiseret.

Ivan Turgenev (1818-1883) var den mest europæiske – og den i Vesteuropa mest læste – af de store russiske forfattere i 1800-tallet. Han gik ind for de europæiske værdier og var liberal humanist. Hans prosa flyder elegant i en rolig strøm, poetisk og konkret, og hans personportrætter er dybdeborende. Han beskriver den sociale nød og de dårlige forhold for de lavere klasser i Rusland og regnes for en af de mest betydningsfulde repræsentanter for den russiske realisme. Han var en stor inspiration for det moderne gennembruds forfattere som Herman Bang og J.P. Jacobsen.En jægers dagbog er en samling noveller over fortælleres oplevelser, når han strejfer rundt på sine jagtture. Jagten er dog kun indledningen. Det er de bønder og godsejere, jægeren møder, deres karakter, deres liv og skæbne, der er i fokus i novellerne. Fascinerende og indfølte realistiske fortællinger, som gav læserne, der hovedsageligt var fra overklassen, et indblik i de kummerlige forhold, mange bønder levede under, og i godsejernes ofte despotiske magtudøvelse og vanrøgt. Novellerne, der blev publiceret i et tidsskrift over flere år, og til sidst samlet og udgivet som En jægers dagbog i 1852, gjorde et sådant indtryk, at de blev medvirkende til ophævelsen af det russiske livegenskab i 1866.”Dén skrivemåde [i En jægers dagbog] skulle danne skole. Ikke så meget på grund af den sociale kritik som i kraft af stemningsmaleriet, som tillader alt at komme ekstremt sansenært til stede.” – Erik Skyum Nielsen, Information. ”Det jeg beundrer allermest ved Deres forfatterskab er det fornemme – noget storslået. De forstår at skildre sandheden uden banalitet, ligefremt og alligevel med empati og – mærkeligt nok – uden på mindste måde at udstille ondskaben.” - Gustave Flaubert i et brev til sin ven Ivan Turgenjev.“Turgenjev er jo på samme tid den største fortæller, vor skønneste lyriker og en stor dramaturg.” – Herman Bang”Det var denne på én gang konkrete og stemningsbårne kunst, som gjorde Turgenjev til det beundrede forbillede for så mange naturalister i Vesteuropa og Amerika … Hans ideal var det tøjlede, harmoniske kultiverede, sådan som det åbenbares i hans sprog, der aldrig bruger de grelle ord, men flyder i en rolig strøm som en flod, når den nærmer sig havet.” – Carl Stief, Verdens Litteraturhistorie

Auður Ava Ólafsdóttir er født i 1958 i Island. Hun debuterede med romanen Upphækkuð jörð i 1998 og har siden udgivet romanerne: Rigning í nóvem­ber i 2003, Afleggjarinn i 2007 (på dansk: Stiklingen) og i 2012 Undantekningin (på dansk: Svaner bliver ikke skilt). Ud over romanerne har Auður Ava Ólafsdóttir også skrevet et bind med poesi og fire teaterstykker. Hun har modtaget flere priser for sine romaner, både i Island og i udlandet, og vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2018 med Ar.I Stiklingen følger vi islandske Arnljotur Thorir, der er 22 år og har tre ting i hovedet: sex, døden og roser. Han ved ikke hvad han vil bruge sit liv på, men han har i hvert fald ikke lyst til at studere, sådan som hans gamle far synes han skal. I stedet gør han det som hans afdøde mor ville have rådet ham til og følger sin drøm om at blive gartner i en af verdens mest berømte klosterhaver.Med sig på rejsen har han tre stiklinger af en ny rosensort, som det er lykkedes hans mor at fremdyrke trods de barske vejrforhold, og et billede af sin datter på syv måneder, som han uforvarende kom til at avle med en veninde til en ven. Men netop som han er godt i gang med arbejdet i haven får han uventet besøg.Stiklingen er en livsbekræftende, lyrisk og humoristisk roman om kærlighedens organiske karakter, om ordenes utilstrækkelighed og de spirituelle oplevelser som sanseindtryk kan bære i sig. Det er en anderledes kærlighedshistorie om en ung fars forhold til sit lille barn og om hvordan barnets eksistens sætter hans andre relationer i perspektiv.“Har man ikke allerede læst den, er det lidt af en gave, der venter en.” – Kristeligt Dagblad ⭐⭐⭐⭐⭐

Elsken er en roman om døden. Den gode død. Romanens hovedperson som hedder Jeg, glæder sig til at dø, han har fået nok af livet, han er tilfreds. Men hvor og hvordan skal han dø? Han giver sig selv et år at leve i. Og det år bliver det mest intense i has liv, netop fordi hver årstid og hver måned og hver dag som går, vil blive den sidste."Suveræn norsk selvmordsroman giver mindelser om Proust, Woolf og Kafka. Tomas Espedal er en håbløs romantiker, men en suveræn en af slagsen.”– Berlingske ******br>”Elsken er en smuk og brutal kortroman, velkomponeret i en cirkelbevægelse.” – Information”Først læste jeg Elsken én gang, den lille bog glider ned på halvanden time, og tænkte, at det måtte jeg gøre igen.” – Weekendavisen”Alt i alt byder Elsken på variationer over temaer, som er rigt til stede i Espedals andre værker, også den eksistentielle overgearethed og romantiske fridødsbegejstring.” – Politiken ❤︎❤︎❤︎❤︎❤︎"Virtuost sprogligt udført." – Jyllands-Posten ★★★★★ Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede som forfatter i 1988. Han var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for både Gå og Mod kunsten, som han i 2010 fik Kritikerprisen for. I 2011 modtog han Brageprisen for Mod naturen, og i 2014 var han atter nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Bergeners.

William Heinesen (1900-1991) var færing, men skrev på dansk. Forfatterskabet er omfattende med syv digtsamlinger, syv novellesamlinger og syv romaner. Flere af hans værker regnes som del af den danske klassikerkanon. Han hører til efterkrigstidens mest fremtrædende og læste forfattere, og i 1965 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris.I Tårnet ved verdens ende med undertitlen: En poetisk mosaik-roman om den yngste ungdom tænker den gamle Amaldus Erindreren tilbage på sin spæde barndom og ungdom. Få kan som Heinesen såvel i denne roman som i Moder Syvstjerne skildre de første år set med barnets øjne. Efterhånden tager verden mere konkret form og drengen Amaldus betages af pigen Merrits fantastiske fortællinger og oplever den første forelskelses sødme og smerte. Amaldus erindrer sig alle de mange originaler i det gamle Torshavn og oplevelsen af en konstant kamp mellem de rationelt tænkende ”pærer” repræsenteret ved faren og de livsglade unyttige ”dosmere” repræsenteret ved morbroren. Og således tænker Amaldus tilbage og erindringerne er blevet til: ”Myte og sagn, længsel og smerte, og – inderst inde – dyb, forborgen, uforgængelig lykke.””Så roligt og klart det er fortalt, kogler det uafladelig af underfundighed og humor, fordi William Heinesen nok er en mand der tror på fornuften, men fra sit udsigtspunkt i tårnet har set at menneskers liv ikke automatisk bestemmes af den.” – Henning Ipsen, Jyllandsposten”Det er en kunst, der har sin rod i det lokale. Men poesien løfter den højt, gør den kosmisk og universel.” – Bent Mohn, Politiken”Nordens dejligste digter … En mageløs poet, gudbenådet stilist og ung af sind.” – Asger Sørensen, Kristeligt Dagblad

Theodor Fontane (1819-1898) er en tysk romanforfatter. Han arbejdede som udenrigskorrespondent i London og senere som krigskorrespondent under den dansk-tyske krig i 1864 og den fransk-tyske krig i 1870-71. Han var den første store moderne realist i Tyskland og var berømt for sine dialoger. Han var socialt engageret og har i flere bøger beskrevet kvindens stilling i det tyske samfund, hvor det mest kendte eksempel er Effi Briest (1895), der regnes for en af tysk litteraturs betydeligste klassikere og sammenlignes med Flauberts Madame Bovary og Tolstojs Anna Karenina. Hans værker tilhører den tyske kanon og han betragtes som den mest betydningsfulde tyske forfatter mellem Goethe og Thomas Mann, for hvem han blev en inspirationskilde. Lene er en smuk og ung syerske, og Botho er en aristokratisk kavaleriofficer. De forelsker sig i hinanden på en udflugt, men begge ser tydeligt fra begyndelsen at de ikke har nogen fremtid sammen - i et klasseopdelt samfund, der anser deres forhold for umuligt, og nægter at anerkende alvoren i deres følelser. Botho ser ud til at have et glimrende liv foran sig, men det smertelige brud og den uforløste kærlighed, lurer hele tiden lige under overfladen. Lene er en bevægende kærlighedshistorie og en levende skildring af Berlin i 1870'erne, fra en af Tysklands største romanforfattere i det 19. århundrede - Theodor Fontane. Med en forførende enkelhed bliver den bittersøde fortælling præsenteret for læseren uden påtvungne følelser eller dramatiske virkemidler. Fontane lader i stedet den nøgterne sandhed få lov til at gøre sin virkning. “Lene’ har den feljfri logik og smukke formgivning, som ses ved de bedste noveller” - Paul Binding, The Spectator ”Der er en underliggende tristesse, der løber igennem denne roman, men for dens medmenneskelighed, underfundighed og billedlige umiddelbarhed - er den en fryd at læse” Ruth Pavey, The Independent ”Theodor Fontane's første sande mesterværk; den har en perfekt begyndelse, en perfekt ende og ingen overflødige sætninger imellem” - Henry Garland

Robert Louis Stevenson (1850-1894) var en skotsk forfatter. Han skrev både romaner, digte, essays og rejseskildringer. Ud over Kidnappet er han manden bag de berømte romaner Skatteøen og Dr. Jekyll og Mr. Hyde og er en af de mest oversatte forfattere nogensinde.Den unge David Balfourt bliver efter forældrenes død sendt til sin hidtil ukendte rige onkel Ebenezer. Her går det op for ham, at han muligvis er den retmæssige arving til familiens ejendom, men inden han kan gøre krav kidnappes han og sejles bort med henblik på at blive solgt til slaveri. Skibet forulykker og David kastes i land på en øde ø og starter sin eventyrlige hjemrejse, der for en stor del foregår i selskab med den modige og uregerlige skotske jacobinske oprører Alan Breck Stewart. Under dramatiske omstændigheder oplever David de skotske klaners oprør mod det engelske kongedømme og stridighederne mellem de oprørske klaner og de klaner der støtter englænderne. Det lykkes ved fælles hjælp David og Allan at slippe helskindet gennem farerne.”En spændende eventyr historie og et fængslende indblik i den skotske historie og den skotske karakter. Kidnappet har ikke mistet noget af sin fascination … Kidnappet er Stevensons mesterværk, en uforglemmelig handlingsmættet roman, som har inspireret så forskellige forfattere som Joseph Conrad, John Buchan, Graham Greene og Muriel Spark.” – Robert McCrum''Et mesterværk.'' – Henry James

Et eller andet sted i en stor by i Vesteuropa. På torvet står der pludseligt et lille barn. Der er nogen, der giver pigen noget at spise, noget at drikke. Hun forstår ikke det sprog, der tales. Men hvis nogen siger ”politi”, så begynder hun at skrige. Hvor kommer hun fra? Hvorfor er hun her? Hvad hedder hun? Hun ved det ikke. Yiza, siger hun, altså hedder hun nu Yiza. Da Yiza møder to drenge, som er ligeså alene, som hun er, slutter hun sig til dem.Michael Köhlmeier fortæller en historie om mennesker uden nogen baggrund og i en verden, som ikke vil vide af dem. Fortalt i et enkelt sprog og med en uskyld, som gøres til skamme af den sociale realitet. Pigen med fingerbøllet er en rammende og tidløs fortælling om fremmedhed og lidelse. En indtryksfuld og uforglemmelig bog om vores helt aktuelle samtid.”Hun ventede, som han havde givet hende besked på. Hun puttede hænderne i vanterne, trak huen ned over ørerne og lagde armene over kors. Hun sænkede hovedet, fordi der var noget bar hals der stak ud over kraven. Hun stillede sig med ryggen til vinden. Der gik mennesker forbi hende, men ingen sagde noget. Hun så ikke ud, som om hun var blevet væk. Hun så ud, som om hun ventede.” ”Michaels Köhlmeiers parabel af et eventyr har et listigt spil kørende med de ambivalenser, som optager og piner os alle i denne tid med flygtninge. Det er en enkelt fortalt historie, hurtigt læst, men den giver stof til eftertanke i lang tid.” Wolfgang Schneider, Frankfurter Allgemeine Zeitung

Auður Ava Ólafsdóttir er født i 1958 i Island. Hun debuterede med romanen Upphækkuð jörð i 1998 og har siden udgivet romanerne: Rigning í nóvember i 2003, Afleggjarinn i 2007 (på dansk: Stiklingen, 2009) og i 2012 Undantekningin (på dansk: Svaner bliver ikke skilt). Ud over romanerne har Auður Ava Ólafsdóttir også skrevet et bind med poesi og fire teaterstykker. Hun har modtaget flere priser for sine romaner både i Island og i udlandet og vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2018 med Ar.Maria har været gift med Floke i 11 år, og sammen har de tvillingerne Bjørn og Bergtora på to et halvt år. Maria arbejder med at hjælpe børn fra ulande, der er blevet ofre for landminer. Floke er et matematisk geni og forsker i kaosteori. Han er Marias drømmemand, og hun har ikke nogen mistanke om at han vil forlade hende. Men nytårsaften vælger han at fortælle hende at han i virkeligheden er homo­seksuel og vil forlade hende for at flytte sammen med sin elsker.I kælderetagen i Maria og Flokes hus bor dværgen Perla, som gerne vil være forfatter. Hun arbejder som psykolog og giver sig også ud for at være ghostwriter for en kendt krimiforfatter. Perla har en særlig evne til at dukke op fra kælderen, når Maria har brug for at tale med nogen, og de får efterhånden et ganske nært forhold til hinanden. Perla har en drøm om selv at være forfatter og er netop ved at skrive en roman om en kvinde, som minder påfaldende meget om Maria.»Auður Ava Ólafsdóttir skriver fortryllende, og hendes nye roman er en skøn, skøn fortælling om skilsmisse og overlevelse.« – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten ★★★★★»Det er en dejlig bog, poetisk, vittig, klog som dværgen i Marias kælder.« – Thomas Thurah, Information

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway. Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over. Han fornyede det moderne drama gennem sine hverdagsintriger og dagligdags dialoger, hvor personerne kredser om det centrale uden at adressere det direkte. Midt i dagligdagens rutiner indtræffer så pludselig en ekstraordinær hændelse, der for altid ændrer livet for de involverede personer. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives. De tre søstre Olga, Masha og Irina bor sammen med deres bror Andrej i en afsidesliggende provinsby, hvor omgangskredsen hovedsageligt består af officererne fra en militær kaserne. Andrej stiler efter en akademisk karriere, og de drømmer alle om at vende tilbage til et mere spændende og indholdsrigt liv i Moskva, hvor familien tidligere har levet. Men de lever i en illusion, det bliver ved drømmene, de fabler om karrieremuligheder i Moskva, men er ude af stand til handling og fortsætter med et ørkesløst og utilfredsstillende liv i provinsbyen.”Jeg holder meget af Tjekhov, men jeg har svært ved at begrunde min kærlighed til ham rationelt. Det eneste jeg får ud af en analyse er, at teksterne er en blanding af noget frygteligt hverdagsagtigt, almindelige tilføjelser, gentagelser, læger, utroværdige forførersker og så videre; og dog er det hans værker, som jeg ville tage med til en anden planet.” – Vladimir Nabokov”For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende.” – Woody Allen”Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt ... I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer.” – Leo Tolstoj

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway. Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over. Han fornyede det moderne drama gennem sine hverdagsintriger og dagligdags dialoger, hvor personerne kredser om det centrale uden at adressere det direkte. Midt i dagligdagens rutiner indtræffer så pludselig en ekstraordinær hændelse, der for altid ændrer livet for de involverede personer. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives. Kirsebærhaven er det fjerde og sidste af Tjekhovs store dramaer opført et halvt år før hans død i 1904. Stykket foregår som Tjekhovs øvrige dramaer på et gods i den russiske provins. Godsejerinden Ljuba Ranjévskaja kommer efter flere års udlandsophold tilbage til sit gods, der er kendt for sin meget store og berømte kirsebærhave. Men økonomien skranter, godset er stærkt forgældet og en tvangsauktion truer. En ven af familien, handelsmanden Lopakhin, der har kæmpet sig op fra fattige kår, foreslår at løse gældskrisen ved udstykning af kirsebærhaven i parceller med salg for øje. Men godsejerinden kan ikke forestille sig at opgive sin kirsebærhave. Hun lever i en fortidig illusion og er uden realitetsand og handlekraft og må ruineret forlade godset til lyden af ”øksens fjerne, dumpe hug mod træerne.”.”Jeg holder meget af Tjekhov, men jeg har svært ved at begrunde min kærlighed til ham rationelt. Det eneste jeg får ud af en analyse er, at teksterne er en blanding af noget frygteligt hverdagsagtigt, almindelige tilføjelser, gentagelser, læger, utroværdige forførersker og så videre; og dog er det hans værker, som jeg ville tage med til en anden planet.” – Vladimir Nabokov”For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende.” – Woody Allen”Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt ... I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer.” – Leo Tolstoj

Theodor Fontane (1819-1898) er en tysk romanforfatter. Han arbejdede som udenrigskorrespondent i London og senere som krigskorrespondent under den dansk-tyske krig i 1864 og den fransk-tyske krig i 1870-71. Han var den første store moderne realist i Tyskland og var berømt for sine dialoger. Han var socialt engageret og har i flere bøger beskrevet kvindens stilling i det tyske samfund, hvor det mest kendte eksempel er Effi Briest (1895), der regnes for en af tysk litteraturs betydeligste klassikere og sammenlignes med Flauberts Madame Bovary og Tolstojs Anna Karenina- Hans værker tilhører den tyske kanon og han betragtes som den mest betydningsfulde tyske forfatter mellem Goethe og Thomas Mann, for hvem han blev en inspirationskilde. Effi er en livsglad, munter, viril pige, der som 17-årig efter forældrenes forslag forloves med moderens tidligere tilbeder, den 38-årige landråd von Innstetten. Effi ser det som en leg; hun er ambitiøs og tiltales af at blive gift med en flot mand af adel med en god stilling, hvor hun vil opnå social status. Efter brylluppet flytter parret til Kessin i Østpommern. Innstetten betragter Effi som et barn og ser det til Effis fortrydelse, som sin opgave at opdrage og uddanne hende. Han er principrytter, pligtopfyldende og fuldt optaget af at gøre karriere, og i mangel på opmærksomhed fra Innstetten indleder hun af kedsomhed et forhold til forføreren major Crampas. Mange år senere, da Effi og Innstetten rangerer højt i de sociale kredse i Berlin, skal dette vise sig at få fatale følger. Effis impulsivitet og livsglæde støder sammen med de preussiske æresprincipper og samfundets snæversynede normer, som ubetinget må overholdes. Romanen giver et femragende indblik i de sociale vilkår i Bismarcks Tyskland. Effi Briest er filmatiseret fem gange, blandt andet i 1974 af Reiner Werner Fassbinder. ”Romanen er et mesterværk. Samtiden vidste det, og også vi må indrømme det. Sjældent har menneskekundskab skabt noget som dette, og det er glædeligt at endnu et stykke verdenslitteratur er oversat til dansk.” – Carl Johan Frederiksen ”Hans stils mesterskab ligger i den elegante evne til at sige indre ting ad ydre veje: de uudtalte stemninger mellem mennesker, de stille samtaler, dagliglivets nødvendigheder, selskabelig takt og taktløshed, hilsner og måltider, alt dette er hans veje til at afsløre noget af mennesket inderste. Det er poetisk realisme..” – Jens Kruuse ”Hvis man indskrænkede det rigoristisk udvalgte Universal- Bibliothek til et dusin romaner, til ti, til seks – måtte man ikke undlade at medtage Effi Briest. – Thomas Mann