Bøger udgivet af Boedal

”Jeg har rundet de halvtreds, skrevet mere end ti bøger, været præst i over tredive år, jeg har fået tre børn og har mistet to af dem igen, sørget og lært at leve med savnet – men først nu har jeg forstået, at selve meningen med at være menneske er at finde sin plads.” HVORDAN FINDER MAN sin plads i tilværelsen? Hvordan ved man, at man er havnet på den rette hylde? Præsten og forfatteren Tomas Sjödin leder efter svarene – mens han følger sporene efter sin navnebror og åndelige tvilling, disciplen Thomas med tilnavnet Tvivleren. Hans søgen bliver en meget personlig rejse, der fører ham tilbage til barndommens Kramfors, gennem Europa og Mellemøsten og helt til Kerala på Indiens vestkyst. Og først og sidst - til Göteborg. Den der finder sin plads tager ikke en andens er en beretning fyldt med håb – en beretning om tvivl og tro, om retten til at stille spørgsmål, om at lede efter sit livs ja, om at forfølge sine drømme og finde sin plads. For som forfatteren skriver: ”Den kraft, der sættes i bevægelse, når det rette menneske lander på den rette plads, er som kraften i en forelskelse. Den kender næsten ingen grænser.”

Næsten alle elsker at rejse, at opdage og opleve noget nyt. Vi vil væk, føle os frie, mærke solen mod ansigtet. Vi rejser til fjerne steder.Men uanset om vi er charterrejsende, kulturturister eller backpackere, kan spørgsmålene dukke op: Er dette virkelig alt? Findes der ikke noget bag den synlige virkelighed, noget mere? Den ydre rejse kan sætte en indre rejse i gang.Wikström reflekterer over vor tids interesse for at rejse, samtidig med at han diskuterer eksistentielle spørgsmål. Under besøg på De Kanariske Øer, i Rom, Paris og Venedig skitserer han en indre rejse. Han kommer ind på begreber som venskab, længsel og det gode liv - og han funderer over livsrejsens mål.Vi klikker på ikoner på skærmen, og verden åbner sig. Men ikonen i lommen er anderledes og taler om en anden slags rejse. I en tid, hvor mange føler sig famlende over for livets åndelige dimension, er denne bog god at tænke sammen med.

I Visdom fra ørkenen reflekterer Samuel Rubenson over nogle af ørkenfædrenes ordsprog og udsagn – og viser, at de spørgsmål, som disse kvinder og mænd sloges med, er mærkeligt tidløse.Hvad indebærer det for et moderne menneske at „kæmpe med middagsdæmonen“, hvad er en „sund askese“, og hvad kan vi lære af ørkenfædrene, når børnene forstyrrer vores forsøg på at finde stilhed?I et indledende kapitel beskriver forfatteren den historiske baggrund for ørkenfædrene og den tid, de levede i.Samuel Rubenson er præst og professor i kirkehistorie ved Lunds Universitet. Han er forfatter til flere bøger om kirkens tidlige historie og bidrager jævnligt til det svenske tidsskrift Pilgrim, hvor også denne bogs tekster har været bragt.

Efraim Syreren, en åndelig forfatter fra det fjerde århundrede, er på enestående vis et mødested mellem øst og vest, mellem europæisk kristendom på den ene side, og asiatisk og afrikansk kristendom på den anden side.For kristne med en europæisk baggrund er Efraim en forfriskende modvægt til en tradition, der er alt for fokuseret på intellektet – mens han for asiatiske og afrikanske kristne er den store kirkefader og teolog, der kan læses uden et forudgående kendskab til græsk filosofisk tradition.Når Efraim er mindre kendt end andre kirkefædre, skyldes det dels at han skrev på syrisk, dels at han skrev om teologi i poetisk form. Ironisk nok er disse hindringer for udbredelsen af hans skrifter de samme, som gør ham til en så spændende skikkelse i vores tid.Sebastian Brock er en af de førende eksperter i Efraim Syreren. Han giver i denne bog en fin introduktion til Efraims tænkning og åndelige univers, og samtidig indeholder bogen et fyldigt uddrag af tekster fra hans forfatterskab.

Bøn er ikke kun at kommunikere med Gud – det er at søge ind i et fællesskab med Gud. Når vi åbner os selv for ham, begynder han sit forvandlende virke i os.David Benner hjælper os til at erfare, at åbenheden over for Gud er det helt centrale i bønnen og det kristne liv. Bøn er meget mere end at sige nogle ord til Gud; hele mit liv kan blive bøn, når det bliver givet til Gud i tillid og åbenhed. Ved hjælp af de fire bevægelser i den gamle klosterpraksis lectio divina udforsker Benner bøn som opmærksomhed, bøn som undren, bør som gensvar og bøn som væren. Undervejs præsenterer han læseren for et væld af muligheder for at søge ind i fællesskabet med Gud: at bede med alle sanser, med forestillingsevnen, gennem musik og kreativitet, i kontemplation, i tjeneste og meget mere.At åbne sig for Gud er en bog om, hvordan bønnen kan blive mere end ord, men en livsindstilling. Bevæg dig bag om ordene og bliv et menneske, som ikke kun beder, men hvis liv er bøn.David G. Benner er psykolog og bevæger sig i området mellem psykologi og spiritualitet. Desuden arbejder han som retræteleder og åndelig vejleder, og han er forfatter til en række bøger, blandt andet en trilogi om kristen spiritualitet.

Besøg en hvilken som helst kristen menighed en tilfældig søndag. I langt de fleste af dem vil kvinderne være i overtal, og kvinderne vil være de mest aktive i det frivillige kirkelige arbejde i løbet af ugen.Hvorfor er det sådan? Er mænd nogle sløve padder, som må se at tage sig sammen? Eller er kvinder bare mere religiøse end mænd?David Murrow har undersøgt fænomenet nærmere og er nået til dette resultat: Når kirken mest tiltrækker kvinder, skyldes det, at kirkens atmosfære, former og sprogbrug er gennemsyret af en feminin ånd. Kirken har taget kvindelige værdier som tryghed, omsorg og nære relationer til sig, mens man skal lede længe efter kristendommens mandlige værdier som udfordring, risiko og ekspansion. Det får mange mænd til at føle, at kirken dybest set er et sted for kvinder, og de holder sig på sidelinjen eller trækker sig helt.Derfor, mener David Murrow, er der brug for, at vi genfinder kirkens maskuline ånd: I mange år har vi forsøgt at kalde mændene tilbage til kirken - nu er tiden kommet til at kalde kirken tilbage til mændene.Bogen er ikke kun henvendt til kirkeledere, og heller ikke kun til mænd. Den er i høj grad også skrevet til kirkens mange aktive kvinder, for at de skal forstå, hvordan mange mænd har det med kirken og i kirken. Hvis der skal ske ændringer, skal det komme nedefra: mænd og kvinder må arbejde sammen om at skabe en sund balance mellem en kvindelig og en mandlig spiritualitet.

Bogen er en stærk understregning af, at det afgørende for kirkens overlevelse er dens levende vidner. Mennesker, der er så præget af deres Herre, at de er blevet en “duft af liv til liv“.Bogen skal sprættes op inden læsning på gammeldags vis.

Vejen går indad.Sporene tager os ud,over bjergene,ud i haven,ud på altanen,langs strandene,gennem parkerne,over engene,mellem træerneog ind i lysningen.En lysning er et sted i skoven, hvor træerne åbner sig på en måde, så solens stråler kan komme helt ned og nå den, der går på jorden.En lysning er en opklaring på himlen, hvor lyset træder tydeligt frem.En lysning er, at Gud lyser sin velsignelse over os, så vi finder varme og får øjne at se med.Denne bog inviterer dig, i takt med årets rytme, med ind i lysningen – derind, hvor det, vi møder i naturen, og det, vi får gennem troen, får lov til at forbinde sig.

”Vi lever vores liv på den smalle kyststrimmel, der løber mellem minder og drømme. Drømmene har en vigtig funktion som noget at række ud efter og vokse imod, mens minderne håndterer det liv, der nu engang blev.”Sådan indleder Tomas Sjödin den klumme, der har givet titlen til denne samling. Han slår et slag for vigtigheden af visioner som en uundværlig drivkraft i vores liv – og for minderne, der kan hjælpe os med at navigere og bevare håbet.De 80 tekster er skrevet i en periode, der har været præget af pandemi og krig i Europa, og mange af dem har det til fælles, at de handler om at finde vej i en usikker tid.Tomas Sjödin skriver om dagligdags ting og iagttagelser, der i al deres enkelhed kan hjælpe os med at få øje på tilværelsens storhed. Hvordan det store og værdifulde ofte ligger gemt i det lille og uanselige. Og som altid er forfatteren optaget af, at læseren får tilført nogle glimt af håb.

Sallie McFague har sin helt egen stemme. Hun taler direkte og insisterende om, at vores overbevisninger har afgørende betydning for vores adfærd. Gennem årtier har hun præget den teologiske tænkning, først gennem sin forskning i metaforernes kraft – og i de seneste år ved at rette søgelyset mod vores måde at behandle verden på.I denne sidste bog, færdiggjort året før hendes død i 2019, opsummerer McFague sit livsværk. Det gør hun med en stærk opfordring til handling, til at vi lægger kursen om til gavn for både mennesket selv og hele vores planet. Hun mener, at verden har brug for det, hun betegner som "en kenotisk fortolkning" af kristendommen.Kenosis er hengivelsens princip, som vi også ser afspejlet i naturen: at noget må dø, for at nyt liv kan vokse frem. Og mennesket befinder sig ikke uden for naturen, men er forbundet med naturen og infiltreret i dens processer. Kenosis er korsets vej: at give afkald på alt for igen at kunne modtage liv, virkeligt liv, og derefter give dette liv videre."Hvor glædeligt, at denne bog udkommer netop på et tidspunkt, hvor den økologiske teologi igen er kommet på dagsordenen i Danmark! Her kan nye læsere begynde, og vi har alle meget at lære af McFague."Professor i systematisk teologi Niels Henrik Gregersen i bogens forord.

Kærlighedens åbenbaring er den første engelske prosatekst, vi med sikkerhed ved er forfattet af en kvinde. Det er en unik og smuk beskrivelse af de visioner, som Julian af Norwich modtog, da hun lå dødeligt syg i 1373. Værket betragtes som et af de vigtigste inden for kristen middelaldermystik og har de seneste år fået en renæssance som åndelig, teologisk og litterær læsning. Selvom teksten er over 600 år gammel, er der mange, der finder inspiration og trøst i Julians budskab om, at ”alt skal blive godt”. Julian af Norwich (1342 - o. 1416) skrev to versioner af Kærlighedens åbenbaring med tyve års mellemrum. For første gang er begge versioner oversat til dansk i deres fulde længde ud fra originalmanuskripterne. Oversætter er cand.mag.litt. Louise Øhrstrøm, som også har skrevet en grundig introduktion til Julian og hendes tid. Udgaven er desuden forsynet med et forord af professor i middelalderhistorie, Brian Patrick McGuire, og et efterskrift af Sr. Anna-Maria Kjellegaard, som har beskæftiget sig med Julian gennem mange år.

Det blændende mørke udkom på svensk i 1994 og fik hurtigt status som en klassiker om åndelig vejledning. Bogen er siden kommet i flere udgaver, også på dansk. Dette er en revideret og udvidet udgave, hvor alle kapitlerne fra den svenske udgave for første gang er med.Owe Wikström deler i bogen sin store viden om åndelig vejledning, som den er blevet forstået og praktiseret i en kristen tradition. Han trækker også på egne erfaringer som sjælesørger og psykoterapeut – erfaringer af, at den kristne åndelige vejledning kan hjælpe det senmoderne menneske til at erfare en dyb tillid midt i et liv, der ellers kan opleves kaotisk og fyldt med eksistentiel angst.Udtrykket "det blændende mørke" er et billede fra den kristne tradition, der bruges som en beskrivelse af en side i Guds væsen, men også som begreb for en menneskelig erfaring: Vi kan komme ind i tunneller med et mørke, som i første omgang virker uudholdeligt – men disse tunneller i livet rummer også et overvældende lys, et skær fra en anden virkelighed.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for spiritualitet og den åndelige vej. To af kapitlerne er særligt henvendt til dem, der selv virker som sjælesørgere og åndelige vejledere.Owe Wikström, (f. 1945), professor i religionspsykologi ved Det Teologiske Fakultet, Uppsala Universitet 1984-2012; forfatter, præst og psykoterapeut. Har været hyppig foredragsholder og regelmæssig klummeskribent i dags- og ugepressen. Har skrevet en lang række bøger inden for psykologi, livsfilosofi, kultur, musik og litteratur, som er oversat til flere sprog – med Det blændende mørke som den mest kendte. På Boedal er tidligere udkommet Med ikonen i lommen.

”Det er din skyld!” Mange mødre har gennem tiden følt, at pilen peger på dem, hvis deres barn mistrives psykisk. Skylden påføres dem direkte eller indirekte af omgivelserne, af fagprofessionelle – og af mødrene selv.Forfatter og pårørendementor Dorthe Stieper er ofte stødt på problematikken i sit arbejde og har sat sig for at undersøge spørgsmålet nærmere: Hvor kommer skyldfølelsen fra? Og hvorfor er det primært mødrene, der føler og tillægges skyld?I denne bog interviewer hun 11 fageksperter med kompetent viden og markante holdninger og spørger ind til, hvad psykologien, lægevidenskaben, kultur- og kønsforskningen mv. har at sige om emnet. De medvirkende er Lennart Pedersen, Susan Hart, Dion Sommer, Merete Nordentoft, Per Schultz Jørgensen, Bettina Post, Emilia van Hauen, Ulla Rung Weeke, Lars J. Sørensen, Nina Tejs Jørring og Preben Kok.Bogen spørger også ind til, hvorfor der i vores tid er så mange psykisk sårbare børn og unge, og den giver mødre – og fædre – hjælp til at håndtere den skyldfølelse, der ofte lurer under overfladen.For fagprofessionelle kan bogen tilføre nye perspektiver og nuancer i forhold til egen praksis.

Fasten er ved at blive genopdaget som en tid for stilhed og eftertanke. En tid, hvor vi ved at begrænse os og give afkald kan åbne os for nye indsigter, og vi kan tage skridt mod en ny måde at leve på.Sporene af det skjulte inspirerer til en af de praksisser, der er blevet en del af fasten blandt kristne over hele ver­den: daglig læsning, i korte afsnit, som næring under vandringen mod påske. Bogen har 47 afsnit, ét til hver dag i fasten, fra askeonsdag til påskedag.”Fasten er ikke en dyster tid, den er ’sjælenes åndelige forår’, som de gamle sagde. Tager vi denne tid alvorligt, kan hjertet ikke undgå at begynde at spire med en fornyet kærlighed. Til Gud og til alt, hvad der lever og ånder på jorden.”

Henri Nouwen (1932-1996) var en uovertruffen åndelig vejleder og sjælesørger. Med mere end 40 bøger udgivet på adskillige sprog er han kendt af kristne over hele verden og fra alle kirkelige traditioner.Invitationen er en redigeret udgave af seks forelæsninger, han holdt i 1985. Det var midt i en omtumlet periode i hans liv, og han talte i høj grad til sig selv. Det blev til et vigtigt budskab om betydningen af, at vi – under alle forhold – følger Jesus, lytter til ham og lader os forvandle af ham. Teksterne emmer af den blanding af omsorg, indsigt og sårbarhed, der er så karakteristisk for Nouwen.”Når vi først har hørt kærlighedens stemme kalde på os, falder tingene ofte på plads. I stedet for at vi bevæger os i mange forskellige retninger, har vi pludselig et fokuspunkt. Vi ved, hvor vi skal hen. Det liv, der syntes så farveløst, så kedsommeligt, så udmattende, bliver pludselig et liv med en retning.” (Nouwen i bogens indledning).Fader Richard Rohr, en nutidig åndelig forfatter, der var en god bekendt af Nouwen, har skrevet et meget personligt forord til bogen.

Er det muligt at bevare forbindelsen med Gud midt i en travl hverdag? Hvordan kan jeg høre Guds stemme, når jeg knap nok kan høre min egen?For mange kristne, der har haft svært ved at finde ind i et regelmæssigt bønsliv, er denne bedekrans blevet en uvurderlig hjælp. At lade hånden omslutte krybben, korset og ringen er – kombineret med enkle bønner fra Bibelen – blevet det faste holdepunkt for den daglige kontakt med Gud.De tre kendetegn peger på evangeliets kerne. Krybben er tegnet på Guds nærvær iblandt os: Jesus blev menneske. Korset er tegnet på, at Gud er gået hele vejen for at befri os fra synden: Jesus gav sit liv. Ringen er tegnet på, at Gud inviterer os ind i et helt nyt liv: Jesus opstod fra døden.Kendetegn blev udgivet første gang i 2013. Denne udgave er en redigeret og forkortet version, der præsenterer bedekransen og bønnerne og giver en enkel og konkret vejledning i, hvordan de kan bruges.Bedekrans i oliventræ, produceret i Betlehem, medfølger.

Hvordan skal vi som kristne forholde os til klimaforandringerne og den økologiske krise, der truer med at gøre jorden ubeboelig for vores efterkommere?Peter Halldorf går i dialog med klimaforskerne, der som de gammeltestamentlige profeter slår alarm og taler om et skæbnesvangert valg mellem ”forsømmelsens vej” og ”omsorgens vej”. Og han forsøger at indkredse, hvorfor vi har så svært ved at se situationen i øjnene og ændre vores måde at leve på.Bogen er et bidrag til samtalen om den vision, kirken har brug for, når den skal tale og handle ind i den alvorligste krise i vores tidsalder. Hvis jorden skal reddes, skal der mere til end en økologisk handlingsplan, det kræver en teologisk og økologisk vision, en anden måde at se verden på. Og kirkens kald er at tegne visionen af jorden og dens fremtid.DERFOR SØRGER JORDEN er frem for alt en bog om håb. Hvordan kan vi holde fast i håbet, når der ikke synes at være nogen rationel grund til, at det går i opfyldelse?

DEN SVÆRE KÆRLIGHED tager udgangspunkt i spørgsmålet: ”Hvordan ved man, om man er drevet af frygt, af håb om belønning eller af kærlighed?” Svaret søges i en spiritualitet af selvforglemmende kærlighed, hvor en ikke-dømmende livsholdning er den vigtigste dyd – og den dyd, som omslutter alle de andre.Med den franske ortodokse teolog Olivier Cléments bog "Kilder" som ledestjerne beskriver Peter Halldorf østkirkens tro og åndelighed – og især hvad der adskiller den fra vestlig kristendom. Et af de vigtigste træk er, at moralens grundlag ikke er et sæt leveregler, men kirken som et kærlighedens fællesskab af frie mennesker.DEN SVÆRE KÆRLIGHED er en personlig bog, hvor forfatteren lader os møde nogle af de ortodokse teologer, der i 1900-talet har opdateret arven fra oldkirken. De formulerer en teologisk vision, der er både enkel og svimlende:”Så sammenvævet er vi mennesker med hinanden, og med hele det øvrige skaberværk, at vi holder op med at eksistere, hvis ikke vi omfavner hinanden i kærlighed.”

Den moderne verden har lært os at lægge vægt på selvstændighed og individualisme. Det smitter af på vores kristendom - i mange kirker ses spiritualiteten som noget personligt og privat, som et forhold alene mellem mig og Gud.Men inden vi når ret langt på den åndelige rejse, vil vi opdage, at det ikke er muligt at vandre alene. Vi vil snart mærke en længsel efter følgeskab, nærhed og åndeligt fællesskab. Derfor er der mange kristne i vores tid, der er ved at genopdage det åndelige venskab og den åndelige vejledning.David G. Benner introducerer læseren til de mange rigdomme, der ligger gemt i at vandre sammen med en medkristen, og han beskriver, hvordan vi kan komme i gang med og udvikle et åndeligt venskab.""Det dybe kendskab til både os selv og til Gud, som er grundlæggende for den kristne spiritualitet, kræver et inderligt kendskab til andre, og at vi er kendt af andre. Nogle åndelige venner giver os hjælp til at lære os selv at kende, mens andre giver os hjælp til at kende Gud. De bedste åndelige venner giver os begge dele.""David G. Benner er psykolog og har beskæftiget sig meget med forholdet mellem psykologi og spiritualitet. Desuden arbejder han som retræteleder og åndelig vejleder, og han er forfatter til en række bøger.

Ny udvidet udgave med spørgsmål til grupper.Mange kristne tænker på Guds vilje som noget med at modtage vejledning fra Gud, når man skal træffe store beslutninger. Men selv om de valg, vi foretager, er vigtige for vores åndelige rejse, er det ofte vigtigere, hvordan vi vælger, end hvad vi vælger.Viljestyrke, beslutsomhed og disciplin er ikke nok i Kristus-efterfølgelsen. Den tætte forbindelse mellem vilje og længsel betyder, at hvis Kristus skal have vores vilje, må han først have vores hjerte. Problemet for mange kristne er, at det at vælge Gud mere handler om streng målbevidsthed end om glad overgivelse.David G. Benner anlægger i denne bog en positiv vinkel på det at vælge Gud og Guds vej. Det gør man nemlig ikke ved at tæmme viljen med hård selvdisciplin, men ved at lade sit hjerte og vilje præges af Guds hjerte.At vælge Guds vej er den tredje bog i en trilogi. De to andre er At overgive sig til kærligheden og At lære sig selv at kende.

2. udvidede udgave med spørgsmål til grupper.At der er en dyb sammenhæng mellem at kende sig selv og at kende Gud, har fra kirkens første tid været en vigtig erkendelse. Men selv om der ikke har hersket nogen større teologisk uenighed om den sammenhæng, er den i den moderne kirke i vidt omfang blevet glemt.Kristne har fokuseret på at lære Gud at kende på bekostning af at lære sig selv at kende. Resultatet er blevet en spiritualitet, der ikke er funderet i vores erfaringer. Hvis vi fokuserer på Gud, men ikke lærer os selv at kende, skaber det grobund for en ydre fromhed, der efterlader en kløft mellem det tilsyneladende og virkeligheden, som den er.David G. Benner beskriver i denne bog, hvordan man kan lære sig selv at kende, samtidig med at man finder sit sande jeg i relationen til Gud. At lære sig selv at kende er den anden bog i en trilogi. De to andre er At overgive sig til kærligheden og At vælge Guds vej.

2. udvidede udgave med spørgsmål til grupper.Dette er en bog om kærlighed, den kærlighed, som Gud har skabt os til at leve i. Mange kristne har lært, at Gud elsker dem, men det er kun teori for dem - de har aldrig erfaret Guds kærlighed. Måske fordi de ikke har turdet overgive sig til kærligheden.Vi lever i en tid, hvor vi er opdraget til at stole på os selv og derfor viger tilbage fra tanken om at overgive os til en autoritet uden for os selv. Men overgivelse behøver ikke at være noget truende i hvert fald ikke, når den, vi overgiver os til, er ham, der elsker os betingelsesløst. Gud inviterer os ind i et forhold, der ikke bygger på lydighed, men på overgivelse. Hvis vi overgiver os til hans kærlighed, kan det føre os til uventede steder, hvor vi bliver sat fri til at være de mennesker, han har skabt os til at være.David G. Benner er psykolog og har beskæftiget sig meget med forholdet mellem psykologi og spiritualitet. Desuden arbejder han som retræteleder og åndelig vejleder, og han er forfatter til en række bøger. Denne bog er den første i en trilogi.

Hvem er Jesus? Og hvad betyder svarene, vi finder, for hjernen og for hjertet, for livet vi lever? Ellen Merete Wilkens Finnseth tager os med på en rejse og lader os møde nogle af kirkehistoriens tidlige tænkere og mystikere. Hun leder efter svar på, hvem Jesus er, men også svar på, hvem den der spørger er, hvem mennesket er.Forfatteren giver os kloge og livsnære refleksioner over Guds fravær og nærvær, om at forsøge at gribe ham og blive grebet, om at forsøge at forstå – og bøje sig for det uforståelige.Berøringen er en ærlig og vedkommende bog, hvor Ellen Merete Wilkens Finnseth bruger sit eget liv til at vise, at den åndelige visdom, der er indvundet gennem århundreder, stadig er uhyre relevant.

Skrevet sammen med Malene Fenger-Grøndahl.I løbet af de seneste 50 år er en kristen retrætebevægelse vokset frem i Skandinavien. Grethe Livbjerg har været med næsten fra begyndelsen og var en af pionererne i dansk sammenhæng. I denne personlige beretning fortæller hun historien fra dengang "retræte" var et fremmedord, til i dag, hvor retræter er blevet noget almindeligt, men også noget meget forskelligt.Fokus ligger på fremvæksten af den nye retrætebevægelse, de vigtige personer og steder i Danmark, Norge og Sverige. I bogens anden del skriver Grethe Livbjerg om retrætens fundament og pejler sig ind på det, der kendetegner den kristne retræte.”For at kunne leve for Gud er det nødvendigt at leve med Gud. Med denne bog giver Grethe Livbjerg god vejledning om de stilhedens steder, der er en forudsætning for, at vi som mennesker kan leve sammen i solidaritet i stedet for rivalisering.” Peter Halldorf i bogens forord.

Kan den kristne historie fortælles på en måde, så den giver mening for mennesker i et postmoderne samfund? Vover kirken i dag at være Kristus´ revolutionære fællesskab, troens og håbets og kærlighedens fællesskab?Det er to af de spørgsmål, Brian McLaren rejser med denne bog, som er en fortsættelse af "Kristen på en ny måde", men sagtens kan læses selvstændigt. Hvor den første bog stillede en række grundlæggende spørgsmål ved den måde, vi er kristne og kirke på i dag, er Historien vi finder os selv i mere en udfoldelse af, hvordan man kan være kristen og kirke på en ny måde, i en ny tid.Efter sine forældres død har gymnasielæreren Neo sagt sit job op og er taget på jordomrejse. På Galapagos-øerne får han arbejde som turistguide og møder her den australske biolog, Kerry, der arbejder for at hindre udryddelsen af øernes skildpadder. Kerry forkastede som ung den kristne tro, da hun blev stillet over for valget mellem kristendommen og evolutionsteorien. Nu introducerer Neo hende for kristendommen på ny en måde, som historien, vi finder os selv i. Dramatiske begivenheder resulterer i, at Kerry også møder Neos gode venner, præstefamilien Carol og Dan Poole.