Bøger udgivet af Bogværket

Stillings dagbøger fra 1851-1854 giver et levende billede af Rom og den skandinaviske kunstnergruppe. Hans skarpt sete folkelivsskildringer suppleres af fine, stemningsmættede tegninger.

Halldor Gunnløgsson var aldrig i tvivl: arkitektur er en kunstart. Det fastholdt han gennem hele karrieren også under ungdomsoprøret, der affejede ”kunst” som borgerlig dekadence. Han forsøgte oven købet i at indkredse, hvad han kaldte ”arkitektonisk tænkning” – velvidende, at verbalsproget ikke kan omspænde kunsten eller ”det uhåndgribelige”. Hovedværker er Tårnby- og Fredericia rådhuse, hans eget hus i Rungsted, der blev verdensberømt, Uglegårdsskolen, "Danmarks bedste skole" m.fl. Han var det skarpeste intellekt blandt datidens arkitekter og forkæmper for bygningskunsten, som han mente, at arkitekterne selv havde svigtet. Bogen viser Gunnløgssons omfattende livsværk som sin tids mest vindende deltager i arkitektkonkurrencer, som udøvende arkitekt, lærer og debattør. Hans værker og tænkning har stadig bud til en forvirret tid.

Fem stjerner i Nordvestnyt: "Kurt Sørensen har et livslangt lokalhistorisk forfatterskab bag sig – nu udgiver han den første samlede Odsherred-fortælling i over 100 år." ... "Uhyre flot sat op ... vigtig og uhyre velskrevet."Tobindsværket rækker fra oldtiden og til i dag.

En dansk arkitekturhistorie fortalt gennem arkitektkonkurrencer. Mange af vores fineste værker er resultat af arkitektkonkurrencer, men bogen viser tillige, at velfærdsstatens fysiske udmøntning er skabt af konkurrencer.

Fem Stjerner i Kristeligt dagblad: "Bog om dansk arkitektur er en havefest", skrev Torben Weirup. Hvert femte år gør Ny agenda status over Danmarks fineste have- og landskabsarkitektur. Projekterne er udvalgt af en international jury. "Danmark er en landskabsarkitektonisk stormagt", skrev den norske landskabsprofessor Rainer Stange.

Formidabelt værk om en af Danmarks allerstørste arkitekter. Måske den bedste danske akvarelmaler – kun med Arne Jacobsen som sin ligemand.Var Kgl. Bygningsinspektør i Nørrejylland med myriader af vidunderlige huse som Aarhus Teater, Marselisborg, herregårde, posthuse, toldbygninger m.m.I København er han berømt for den store tilbygning til ny Carlsberg Glyptotek og Politigården.

I 1992 begav billedkunstneren Lisette Kampmann sig til Myanmar, der dengang som nu blev ledet af et brutalt og undertrykkende militærstyre. Formålet var at undersøge ældgamle, men stadig levende håndværksteknikker til fremstilling af papir, bladguld, vævning og desuden stammefolks levevis i områder, som var forbudte for turister. Kun få europæere havde rejst frit i et eventyragtigt land med en kulturarv så rig, og mennesker så vidunderlige, at det nærmest blev en åbenbaring for den receptive billedkunstner. Lisette var dengang 72 år, og stadig 25 år efter står rejsen så klart i hendes erindring, at hun med en nærmest fotografisk hukommelse har suppleret de oprindelige akvareller fra stedet med nye, malet ’i erindring om Myanmar’.

Der er opbrud i København. Borgerne vender sig imod, at deres byen er blevet et bytte for kapitalfonde – og imod det flertal i Borgerrepræsentation, der – anført af Socialdemokraterne og staten – trumfer en autoritær byudvikling igennem med dyre boliger på fredede arealer og megaprojekter som Lynetteholm. Byens udvikling er uden for demokratisk kontrol. Socialdemokraterne har svigtet sit oprindelige grundlag og er ved at løbe linen ud. Denne bog handler om det opgør, der spidser til, og om hvilken by, vi vil have. Under de fatale økologiske krisers vilkår er det nødvendigt med et nyt grundlag for Københavns udvikling som en del af Sjællandsregionen. Dette kan kun realiseres borgerne organiserer sig om en offensiv vision, der sætter en ny demokratisk og bæredygtig dagsorden.Bogen skaber et operationelt grundlag for det videre arbejde med byen.

Arkitekten Karen Zahle er blandt de førende kvindelige arkitekter i sidste halvdel af det 20. århundrede. Hun har karrieren igennem været blandt de første, der spottede et problem, og hun har med et aldrig svigtende engagement kastet sig ud i mulige problemløsninger, om det gjaldt kvindernes stilling i faget, ergonomi, bofællesskaber, energibesparelser og økologi, nye boligformer, design for alle etc. Med sin humørfyldte udadvendthed blev hun en af sin tids bedste ambassadører for en menneskeværdig arkitektur. Hun stiftede i 1967 sammen med Søren Koch en tegnestue, der kom til at forestå mange betydningsfulde udstillinger blandt dem "La femme danoise", Arkitektforeningens 100 års udstilling, 1979/80, "Økologi og arkitektur", 1993. Den største indsats lagde hun på arkitektskolen, ikke mindst som leder af "Boliglaboratoriet", hvor hun sammen med Peder Duelund Mortensen etablerede 1:1 laboratoriet, der i samarbejde med brugere, bygherrer og arkitekter byggede modeller i fuld størrelse for at efterprøve, om alt fungerede. Efter sin afgang fra Arkitektskolen blev hun Akademiets dynamiske præsident, og hun forestod det store koordinationsarbejde i forbindelse med Kunstakademiets 250 års jubilæum i 2004.Bogen indledes med stor artikel af Kim Dirckinck-Holmfeld. Herefter følger udvalgte tekster af Karen Zahle selv, og den afsluttes med en omfattende bibliografi udarbejdet af Anja Lollesgaard.

Vores fysiske verden findes på forhånd. Det gør territorier ikke. De skabes af mennesker som skel i den fysiske omverden, der udgrænser arealer fra hele stater og til ejendomme, der beherskes af organisationer og enkeltindivider. Ofte betragtes den fysiske omverden og territorierne som en og samme ting; men det er det ikke. Territoriel produktion handler om, hvordan vi alle sammen bidrager til skabelsen af territorier og ejendomme – i særdeleshed i det, som i bogen betegnes som territoriel produktion. Den handler om, hvordan rummet på en gang kan virke neutralt og helt kontrolleret.

TA' BYEN TILBAGE er en grundbog. Den stiller spørgsmålet: kan en by være skøn, hvis borgerne ikke bestemmer over den og deres kvarter, når venner ikke har råd til at bo der, eller når der bygges i byens fredede natur? Bogen fortæller om det økonomiske pyramidespil, som staten har ført København og regionen ind i. Om byens udvikling i spændingsfeltet mellem kapitalens konkurrenceby og borgernes velfærdsby. Om lokalplaner, der forgylder investorer, om det gældsatte By & Havn og Lynette-holm. Bogen tager fat på temaet om byudvikling i den antropocæne tidsalder, med en ny relation mellem den menneskelige og ikke-menneskelige natur. Københavnerne har hovedrollen i bogen med deres kamp mod denne udvikling og for at tage byen tilbage, for at bevare Stejlepladsen og Lærkesletten, mod ghettoloven samt for almene og billige boliger m.v.

Bind II fortæller om den moderne verdens hårdhændede indtog i Odsherred. Tørlægningen af Lammefjorden, vige og søer gav store landindvindinger, men prisen var høj. Samspillet imellem landet og vandet gik tabt, og idylliske havnebyer blev vendt på vrangen. Landliggerne fandt i begyndelsen af 1900-tallet til Odsherred og kyststrækninger udlagdes med stor hast til landets største sommerhusområde. Den moderne verden vandt indpas med sejlruter, jernbaner og vejanlæg, med institutioner, industrier og turisme – og med stor foretagsomhed. Kunstnerne fandt her et refugium, først i Rørvigs særlige lys og siden i hele Odsherred. Om alt dette og meget mere beretter bogen.

Odsherred var i vikingetiden rigets centrum både magtmæssigt og geografisk.Her lå Isøre Ting, hvor rigets anliggender og tvister mellem stormændblev ordnet.Mennesker havde tidligt bosat sig omkring Lammefjordens livgivendemiddelhav, og herredet er blandt de områder i Danmark med flest fortidsminder fraoldtid og bronzealderDet var Odsherred, der gav næring til romantikkens forestillinger omet yndigt land, blandt andre med J.Th. Lundbye som fortolker af en ny forståelseaf det danske landskab.Kurt Sørensen har udgivet flere end 250 små ‘gule hæfter’ om emner iherredet, der i dette tobindsværk er samlet til et hele. Det er blevet til enkrønike om Odsherred fra de fjerneste tider og til i dag.

Mere aktuel end nogensinde, fordi det åbne land, biodiversitet og ny arealanvendelse bliver hovedtema i klimaomstillingen.De danske landskaber ændrer sig hastigt som konsekvens af jordbrugets udvikling, og fordi bosætning, friluftsliv, turisme, naturforvaltning, klimatilpasning, vandressourceforvaltning har fået stigende betydning. Der er pres på arealanvendelsen og dermed udfordringer for det åbne lands planlægning. Bogen viser, hvordan vi får sat indretningen af fremtidens landskaber på en tværfaglig dagsorden. Den retter sig bredt mod både planlæggere og forvaltere af vore kulturlandskaber og den brede skare af organisationsfolk, ejere og brugere, som til daglig er optaget af landskabernes beskyttelse og benyttelse.

Hvem skabte “Fingerplanen”, der er optaget i den danske kulturkanon? Det var arkitekten Peter Bredsdorff (1913-1981), en af de mest betydende danske byplanlægger. Peter, som alle kaldte denne ligefremme personlighed, blev i 1939 lærer på Kunstakademiet, var med i modstandsbevægelsen, og blev i 1955 professor i byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole.Bogen viser et stort og varieret livsværk og diskuterer de tanker, der på godt og ondt lå bag byplanlægningen i de år, da det danske velfærdssamfund blev opbygget. Peter stod med sin legendariske beskedenhed noget i skygge af den ældre og mere udadvendte Steen Eiler Rasmussen. Med denne bog indtager han den plads i historien, som tilkommer ham.

Fremtidens forstæder er en bog, der sammenfatter de mange forslag og ideer, der fremkom gennem Realdanias ambitiøse arkitektkonkurrencer om seks vidt forskellige danske forstæder. De 29 forslag behandles tværgående i otte temaer af førende specialister. Realdanias initiativ er af vital betydning for en fremtidig bæredygtig udvikling af forstæderne, herunder de udfordringer, som klimaforandringerne stiller. Forstæderne omfatter langt den største del af de moderne byers areal, områder, der er under omstilling til en ny og bæredygtig virkelighed, men hvordan? Det giver Fremtidens forstæderi stribevis af svar på, og den er uundværlig for enhver, der beskæftiger sig med byens og forstadens udfordringer i en global, men bæredygtig verden. Engelsk resumé.

København har efter den truende bankerot i 1990'erne udviklet sig til en blomstrende metropol – et vækstlokomotiv for hele Danmark. Bogens forfatter, der var byens planchef, redegør for hvilke faktorer, der er afgørende for en succesfuld udvikling. For første gang påvises, at et snævert samspil imellem fysisk og økonomisk planlægning er forudsætningen for en positiv byudvikling - Et must for enhver, der beskæftiger sig med byer, både borger og beslutningstager."Fremragende bog, utrolig klar og meget velskrevet", sagde Københavns Stadsarkitekt Jan Christiansen ved offentliggørelsen.

Solvarmesystemerne har undergået en rivende udvikling i de senere år, og de bliver stadig billigere og mere virkningsfulde. Også i Danmark, hvor virkningsgraden er omtrent som i Tyskland, der er længere fremme end vi. Bogen viser, at systemerne kan anvendes med meget fornemme arkitektoniske resultater både i nybyggeri og eksisterende bygninger. Hertil kommer muligheder for faseskiftende materialer, der kan ændre egenskaber, fungere som varmelager og skabe en helt ny arkitektur.Bogen gennemgår systematisk solvarmesystemernes muligheder og funktion, og et særligt afsnit behandler de nye materialer, der i de kommende år vil revolutionere arkitekturen.

Middelalderen bag tallene fortæller blandt meget andet, hvad der skete, da Jylland fra at være en førende landsdel med et slag blev sat tilbage. Den beretter om kongemagtens indførelse af skatter, der skete på bekostning af stormændenes betydelige landgildeindtægter fra bønderne. Middelalderen igennem var det fæstebønderne, der stod for størsteparten af landbrugsproduktionen, og selvejerne var fåtallige. De nye tolkninger afviger på væsentlige punkter fra den hidtidige opfattelse, og vil ved en nærlæsning have følgevirkninger for beskrivelsen af Danmarks historie.

”... en gave til forskningen ...”Fhv. rigsantikvar, professor dr. phil. Olaf Olsen. "I denne bog fortsætter Helge Nielsen linjen fra de to foregående bøger [...] De tre bøger rummer nyheder, der givetvis vil sætte sig spor i den kommende tids danske middelalderforskning. Alt er særdeles velskrevet og veloplagt ... Det er en gave til forskningen, som Helge Nielsen har megen ære af”, fhv. rigsantikvar, professor, dr. phil. Olaf Olsen. Bogen er den foreløbige slutsten i Helge Nielsens analyse og beskrivelse af middelalderens samfund og byggeri, der blev indledt med grundbogen Middelalderen bag tallene og fortsat i Et byggeri for Vorherre og evigheden. De tre bøger tegner til sammen et andet billede af middelalderens samfund end hidtil antaget. I Roskildebispens byggeri føres forskningen op til gotikken med en lige linje fra vikingetidens ringborge og til de vældige kirker.

Roman om to danske arkitekter, der satte afgørende præg på den europæiske arkitekturarena i 1800-tallet: Brødrene Christian og Theofilus Hansen. Christian, der skulle bygge den nye hovedstad Athen, og som efter et dramatisk liv endte som professor på Kunstakademiet i København, og Theo, der skulle blive kejsertidens foretrukne arkitekt i Wien med bygninger især i Ringstrasse som Musikverein og parlamentet. Bogen er faktion, baseret virkelige hændelser, og titlen hentyder til brødrenes dramatiske år i Athen omkring den græske nations fødsel og de stormagtsintriger, der førte til statskuppet i 1843. Theo’s 200 års jubilæum blev fejret i 2013.