Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Byens Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Cecilie Husted
    144,95 - 317,95 kr.

    Erik og Alexandra er nære barndomsvenner på Bornholm. Men det, der starter som et eventyr, udvikler sig hurtigt til en makaber mordgåde. Hver gang de starter et nyt kapitel i deres liv, følger en skygge af død.Fra en hjemsøgt herregård i Sverige til et gammelt universitet i Skotland og videre til eksotiske omgivelser i Amalfi – de kan ikke undslippe uhyggen.I midten af det hele er en sjælden og betagende perle – den forstenede tåre fra en havfrue. Det siges, at den, der besidder perlen, ejer kærligheden. Men pas på! Kærligheden gør blind, og i mørket kan selv den stærkeste følelse ændre form, blive hård, kold, glat og farligt forførende.To sandheder, en løgn er en historie om, hvad kærlighed ikke er.

  • af Lotte Elmann Wegner
    144,95 - 277,95 kr.

    Som femtenårig afgav han et løfte, der ændrede alt. Tres år er nu gået, han bor i sit barndomshjem, passer sin alvorligt syge søster og forsøger at opretholde en facade, der langsomt krakelerer.I samme by bor et ægtepar, der har lidt et umenneskeligt tab, som ingen af dem kan undslippe smerten over. Begge martres de af tanken: Var det deres skyld?I byen bor også en dygtig ingeniør, der aldrig tidligere er stødt på et problem, han ikke kunne løse. Men med ét ændrer det sig. Fremtiden ser ikke længere lys ud, og han tager en beslutning, som tvinger dem alle til at genoverveje deres liv.Alt ændrede sig er en tankevækkende roman, der får læseren til at overveje, hvordan vi ser på døden og de ukendte historier, der findes omkring os.

  • af D. Olesen
    144,95 - 152,95 kr.

    På en solskinsdag får Henrik stukket en seddel i hånden af en pige der skal vise sig at vende op og ned på hans liv og ægteskab. Et profilnavn står sirligt skrevet med en invitation til at installere appen SUGAR. Han skulle egentlig bare jage nogle uvorne unger væk fra Rosenbakkens perfekte asfalt for at sikre freden i det rige nordsjællandske kvarter, men mødet med hende ændrer alting.Pigens navn er Frida, og hun kommer til at vække noget i Henrik der længe har ligget i dvale. For alderen har sat sine spor hos Henrik, og ægteskabet med Birgitte har set bedre dage. Med Frida på appen kan Henrik føle sig ung igen og nyde en opmærksomhed han ikke længere får fra Birgitte. Men hvad kan han tillade sig? Han betaler for begge, så hvorfor skulle han ikke få lov til at have Birgitte i køkkenet og Frida i sengen?Sukkerpigen er en tragikomisk roman om sugardating, klasseskel, magtbalancer og hvor nemt en situation kan komme fuldstændig ud af kontrol.

  • - cykelhistorier fra Vejle og omegn
    af Peter Elgaard & Nina Skriver Dahl
    229,95 kr.

    Landskabet omkring Vejle er perfekt til cykling. Ligegyldigt hvilken cykel du kommer på. Ligegyldigt om du er ung eller gammel, stor eller lille. Professionel eller glad amatør.Denne bog fortæller historien om bakkerne, den smukke natur og mange forskellige vejlensere, der hver især har deres eget bud på det at cykle i og omkring Vejle.Motionister fra hele landet fylder byens gader, veje og ikoniske stigninger hvert forår under Grejsdalsløbet. Stigningsprocenter på 10, 15, 20 procent er ikke ualmindeligt, hvilket også tiltrækker alle de store danske og internationale cykelløb på højeste niveau. Fra DM over PostNord Danmark Rundt til Tour de France.Cykeldestinationen Vejle bliver vist frem igennem små portrætter af cykelentusiaster, pendlere og mennesker, der bruger cyklen som transportmiddel – og på arbejde.

  • af Vanja Tonne Artak
    144,95 - 258,95 kr.

    I et sandkorn tager dig med ind i hovedet på en kvinde og hendes sygelige venten. Den udforsker det moderne menneskes stille kamp i en hverdag regeret af gentagelser og banaliteter, og hvordan de mindste ting i sidste ende kan minde os om vores livs største begivenheder.

  • af Preben Haarup
    144,95 - 229,95 kr.

    På en strandtur bliver fireårige Lucas væk fra sin far. Politiet konkluderer, at han er druknet. Hans far, Philip Paulsen, tror ikke på det og sætter sig for selv at afdække, hvad der skete den eftermiddag.Når Zelia al Rashid fylder atten, vil hun rejse til Canada for at læse på universitetet. Kort forinden tager hun på ferie med sine forældre til Irak. En dag vil faren have hende med til en øde beduinlejr.Fra hverdagsmiljøer i Danmark udvikler DE BORTFØRTE sig til at omhandle den russiske mafia og menneskehandel i Mellemøsten. Båret af kærligheden til sin søn finder den 52-årige Philip kræfter frem i sig selv, han ikke vidste, han havde, mens Zelia fra den ene dag til den anden går fra at være en dansk teenager til en tilværelse som slave i et arabisk diktatur.

  • af Henrik Vosgerau
    144,95 - 229,95 kr.

    Efter en familietragedie tager Klaus orlov fra sit arbejde. Sammen med sin teenagedatter Anna flytter han tilbage til sin fødeby for at vikariere som laboratorieleder på Værket – egnens store kulkraftværk og byens største arbejdsplads. De flytter ind hos Klaus´ mor, og de nye omgivelser, arbejdskollegaer og klassekammerater gør dem godt. Det varer dog ikke længe, før det går op for Klaus, at alt langt fra er, som det skal være på Værket. En farlig viden, som Klaus vælger at gå videre med trods trusler. Presset på Klaus stiger, da Anna bliver omfattet af truslerne, og han ikke ved, hvem han kan stole på. En spændingsroman, der også handler om at miste og genfinde sine rødder, om venskab, tillid og modet til at turde elske igen.

  • af Karsten S. Mogensen
    144,95 - 247,95 kr.

    Den midaldrende freelancejournalist Peter Milton Andersen er inviteret til frokostmøde af entreprenøren Valdemar Jakobsen. Værten afgår imidlertid ved døden, inden de når frem til sagens kerne.Samme aften bryder Milton ind i afdødes villa i håb om at finde spor, der måske kan give et fingerpeg om mødets formål.Inden længe hvirvles Milton og hans nye kontorfælle Ida Bjerre ind i en gådefuld forsvindingssag med tråde til både den kolde krigs sidste måneder og hans egen fortrængte fortid.Magtfulde kræfter forsøger imidlertid med alle midler at forhindre deres søgen efter svar.Tusmørket sænker sig over landets næststørste by. Snart er det Den blå time.

  • af Patrick Krogh Mortensen & Tracy Tien
    152,95 kr.

    Tag med Lille P tilbage til børnehaven, hvor han og hans venner møder dagligdagens udfordringer. Med kreativitet og samarbejde navigerer de gennem forskellige dilemmaer, der lærer dem vigtige livslektioner.Velegnet til børn i alderen 4-8 år.

  • af Patrick Krogh Mortensen & Tracy Tien
    152,95 kr.

    Lille P og hans ven Svampen begiver sig ud på en spændende jagt efter skatten for enden af regnbuen. Undervejs møder de uventede udfordringer og dilemmaer. Vil de finde skatten, og hvad kan Lille P egentlig bruge den til?Velegnet til børn i alderen 4-8 år.

  • af Patrick Krogh Mortensen & Tracy Tien
    152,95 kr.

    Lille P og hans venner tager til stranden, men pludselig befinder han sig i en magisk verden, hvor han deltager i en Fiskeval med en ny ven. Hvad er en Fiskeval, og hvilke eventyr venter på ham?Velegnet til børn i alderen 4-8 år.

  • af Katja Vesselbo Døssing
    152,95 - 258,95 kr.

    Stakkels Hugo får aldrig fred, og denne gang går turen til Sverige på kanotur, fordi mor er blevet klimaaktivist. Hugo kan ikke se fidusen i at sove ude i en mørk skov, lave mad på bål og sejle rundt på en sø, men der er ingen vej udenom. Hugo SKAL af sted.Bliver det en stille og rolig kanotur? ABSOLUT IKKE.Hunden bliver kidnappet, lillesøster er besat af tyggegummi, farfar vil fange en kæmpefisk, og storesøsters ven bliver hele tiden væk.Hugo møder skovens vilde dyr (og andre væsner), og da han også løber ind i søde Marta fra klassen, må han være modig som en løve i Afrika …Dette er tredje bog i den sjove og tempofyldte serie om 11-årige Hugo og hans familie, der skal på ferie.

  • af Dorte Østergren-Olsen
    144,95 - 152,95 kr.

    12-årige Rosa føler sig overset i familien. Hun er knyttet til sin sorte plyspanter, der trøster hende og giver hende mod. En dag har hendes storesøster givet Panter til en flygtningeindsamling. Det starter Rosas rejse.Min ven Panter er en børneroman og højtlæsningsbog for de 9 til 13-årige, om venskab, løgn og handlekraft.

  • af Julie Moltke-Huitfeldt
    152,95 kr.

    Dybt inde i den magiske svenske urskov bor Bibi.Bibi er en yndig, lille glimmerfe, og ligesom dagsliljer og døgnfluer lever glimmerfeer kun en enkelt dag, inden de forsvinder fra skovens verden.Men Bibi er fyldt med glæde og livskraft og elsker livet i skoven. Derfor begiver hun sig ud på en eventyrlig rejse gennem skovens univers, hvor hun med hjælp fra nogle af skovens dyr, edder­koppen, ulven og elgen, forsøger at få svar på et par af livets helt store spørgsmål: Hvorfor er vi her, og hvorfor skal vi herfra?Bibis sidste dag i skoven handler om livsglæde, fælle­skab og kærlighed og forsøger at hjælpe børn med at forstå et emne, der kan være svært at tale om selv for voksne.Bogen er velegnet til højtlæsning fra 5 år og opefter.

  • - Et wildenbruchmysterium
    af Jesper Marcussen
    157,95 - 297,95 kr.

    En seriemorder, der dræber gravide …Et ansigt skjult under en hætte…Op til juleferien bliver ligene af to gravide studerende fundet på en universitetscampus i Frankfurt. Morderen har efterladt okkulte spor, og vidner påstår at have set en mystisk kvinde nær gerningsstederne.Kriminalkommissær Petra Wolf er netop gået på juleferie, da hun om aftenen ser en tv-reportage om mordene. I mørket blandt tilskuerne genkender hun et ansigt, som ikke burde være der. Fyldt af en grim mistanke sætter hun sig for at undersøge sagen. Men samme nat forsvinder Petra selv.Hendes kæreste, journalisten Thomas Berg, kaster sig ud i jagten på sandheden om, hvad der er sket hende. På universitetet hører han en gammel myte om en heks, som engang slog gravide kvinder ihjel på egnen. Hvem er den mystiske kvinde, der dukker op omkring tidspunkterne for forbrydelserne? Og hvad er det for en ondskab, der synes at være vakt til live i de mørke skove omkring Frankfurt?Samtidig går det op for Thomas, at Petra måske hele tiden har været en del af morderens bestialske plan. Petra bærer nemlig på en hemmelighed.MØRKETS ANSIGT er tredje selvstændige bind i serien om journalisten Thomas Berg og den excentriske rigmand David Wagner.

  • af Søren Juhler
    144,95 - 258,95 kr.

    Man siger altid, at kærlighed varer evigt. At den kan overvinde alt. Men selv de dybeste følelser kan have svært ved at overleve mange års adskillelse. Den, man har elsket og savnet så længe, viser sig måske at være helt anderledes, end man huskede.I middelalderen mistede Isa sin storesøster, Xana, da den onde munk Molk tog hende til fange. Tusind år senere blev Xana fundet af Dante, Lucy og Storm og flyttede ind i Valdemars lille skovhus. Men i tredje og sidste bind i Xanas Bog bliver der slået dybe revner i venskabet mellem de fem.Pludselig længes Xana efter Isa mere end nogensinde før og er parat til at gøre hvad som helst for at blive genforenet med sin lillesøster. Imens drømmer gamle Valdemar om at genopleve sin vilde ungdoms kærlighed.Men med kun én krystal tilbage kan de ikke længere rejse i tiden.

  • af Jonas Gülstorff
    144,95 - 317,95 kr.

    her går jegen størrelse 43 på 44løfter sko for at overlevepå flugt fra noget størregår problemerne vækholder tiden for dørenstopper op på en flisegår mod midtlivskrisegår gennem øjenskyggestrunges mørke dagetomme fyldepennedragqueen-dagegår gennem kønmænd og kvindegrinkysser med mangeforskellige løntrin.

  • af Mira E. Falk
    152,95 kr.

    Arthur vil gerne være en stor fisker ligesom sin far, men Arthur har aldrig lært at fiske. Så da Arthur beslutter sig for at prøve alligevel, går det ikke helt som planlagt.Velegnet til børn i alderen 4-9 år.

  • af Mira E. Falk
    197,95 kr.

    Arthur ønsker sig inderligt et overskæg.Alle omkring ham har de flotteste skæg, selv kvinderne har de fineste overskæg.Men Arthur kan ikke få skæg.Velegnet til børn i alderen 4-9 år.

  • af Emil Asmussen
    152,95 kr.

    Prut og Panik er historier om meget forskellige mennesker, der deler det samme problem:De skal rigtig meget på toilettet, men mangler bare et toilet – og det skaber en del panik.Det er et problem, som vi alle kender, og faktisk er flere af historierne taget fra forfatterens eget liv.Bogen er skrevet til 5-10 årige, men kan læses af prutte-elskere i alle aldre.

  • af Louise Kamma Fogh
    144,95 kr.

    Miko bor i fyret på Mikonesiens yderste spids med sin far. Han savner sin mor, der er et sted i de høje, grå bjerge langt mod vest. Mikos far siger, at Miko skal stole på, at det er en del af verdens plan.Men en stormflod tvinger Miko til at forlade det, han kender, og rejse ud for at lede efter sandheden om sin mor, meningen med verdens plan og i sidste ende et nyt hjem.Girasol er en fortælling om sorg, håb og skæbnetro, men også om solsikker, der strækker sig mod himlen, selv når alt synes tabt.Egner sig til højtlæsning fra 5 år og opefter.

  • af Pia Stærmose
    144,95 - 207,95 kr.

    Stille nu er en roman om kærlighed og katastrofer. En voldsom natur danner ramme om menneskets grusomhed og kredser om overgreb på natur og mennesker. En fortælling om en kvindes hævn og de dystre konsekvenser. Et gådefuldt land­skab. En togulykke i det norske fjeld. En lavine af is og fortvivl­else. En kvinde leder efter sin elskede, som tilsyneladende er forsvundet, men der er noget, hun har overset. En fortælling, der åbner for mørket i ethvert menneske.

  • af Morten Engberg & Anders Engberg
    157,95 - 206,95 kr.

    Michael Roberton har det ikke nemt. Der er knas i ægte­skabet, og han er sygemeldt med stress.Da hans far, som han ikke kendte særlig godt, findes hængt i sin lejlighed, må Michael modvilligt rejse fra sin kone og søn i Leeds og op til Edinburgh for at ordne alt det praktiske i forbindelse med hans død.På den anden side af døden støder Michael hele tiden på nye sider af sin far. En urovækkende opdagelse bringer Michaels liv i fare, og samtidig kommer en problematisk Brexit-kampagne, som Michael var med til at arrangere, frem i lyset.DEN UKENDTE FAR er en roman om at forsøge at finde sig selv i en forandret fortid og en usikker fremtid.

  • af Malene Lund Smidt
    157,95 - 227,95 kr.

    I Fureskov står man sammen og værner om det gode naboskab. Sådan plejer det at være i den lille by, hvor konflikterne sjældent udspiller sig i det åbne. Men da en ukendt gerningsmand begynder at terrorisere byen, må indbyggerne spørge sig selv, hvor godt de i virkeligheden kender hinanden.Nogen i byen har nemlig hemmeligheder, som de vil gå langt for at bevare. Spørgsmålet er hvor langt?Naboværnet er en samfundssatirisk spændingsroman om bristede illusioner og uimodståelige fristelser – om kuldsejlede ægteskaber, dødbringende hobbyer og naboskab, når det er værst.

  • af Arne Woythal
    227,95 - 247,95 kr.

    Kan en vegetar også være en voksen mand?I DU LIGNER DA ELLERS IKKE EN VEGETAR fortæller tegner og forfatter Anders Morgenthaler, billedkunstner Kristian von Hornslet, journalist Henrik Palle, forfatter Torben Munksgaard, bioetiker ph.d. Mickey Gjerris, generalsekretær i DVF Rune-Christoffer Bech Dragsdahl, kogebogsforfatter Kirsten Skaarup og verdens bedste kok, Rasmus Kofoed fra Geranium, om deres liv som vegetarer.Bogen tager dig fordomsfrit med rundt i argumenterne for at leve plantebaseret. Om du har et blødt hjerte for dyr, om du brænder for klimaet og biodiversiteten, eller det er af helbredsmæssige årsager, du ønsker at leve plantebaseret, så er der gode råd at hente.Vidste du, at der lever flere pattedyr i den industrielle produktion på jordkloden end mennesker? At den største effekt, du som individ kan få, hvis du vil gøre noget godt for klimaet, er ved at spise plantebaseret? At det har en beviselig gavnlig effekt for potensen at leve plantebaseret?

  • - Vejen til Jelling
    af Lars "Charlie" Mortensen
    157,95 kr.

    Lars ”Charlie” Mortensen har været lig med Jelling Musikfestival i en menneskealder. I bogen fortæller han om de korsveje, der bragte ham til Jelling, om at være lukket inde af isen i flere måneder i en sydøstgrønlandsk bygd og om at være født og opvokset i en tid – og i en generation – hvor alt var muligt.Det er også historien om at udleve sine drømme, tage på langfart og sejle derud, hvor netop drømmene bor.Charlie har mødt et hav af musikere – fra gademusikanter i Australien til de største verdensstjerner.Læs anekdoterne og de gode historier fra alle årene.

  • af Naja Roos
    157,95 - 227,95 kr.

    Leia Sommer har efter nogle svære år slået sig ned blandt familie og venner på Stubø, men da en voldsom stormflod skaber store oversvømmelser, bliver hendes fremtid på den lille ø usikker.Fotografen Alex bliver sendt af sted på et rutinejob, men forelsker sig i øen og i Leia og må gøre op med sig selv, om ikke det er helt andre historier, han ønsker at fortælle. Alex er alt, hvad Leia kunne drømme om, men han er også alt for tæt forbundet med fortidens svigt. Hun får brug for al sin styrke til at turde række ud efter det, hun ønsker sig.STORMFLOD er en romantisk fortælling, der udspiller sig i Det Sydfynske Øhavs storslåede natur og skildrer afstanden mellem storby og øsamfund.

  • af Elvin Misović
    157,95 kr.

    I sine historier om almindelige mennesker, der oplever verden på ualmindelige måder, viser Elvin Misimović, hvordan grænsen mellem vores indre og ydre liv ikke altid er lige nem at finde.I 14 noveller møder vi personer på tværs af samfundslag og aldre, der kæmper med at få deres liv til at give mening. En folkeskolelærer mister evnen til at græde; Markus er overbevist om, at de fugleæg, han har spist, kommer til at klække i hans mave; og i en trailerpark findes der et træ, der har fået øjne. Alle prøver de at rumme både deres længsler og traumer, mens alt omkring dem falder fra hinanden."At stoppe en flod med to hænder" er fortællinger om at være oppe imod de kræfter, der findes i ens omgivelser og inden i en selv.

  • af Lea Holm Jensen
    157,95 - 227,95 kr.

    Iben er i tyverne og arbejder på et plejehjem, det er bare midlertidigt, indtil hun ved, hvad hun vil. Hun cykler til og fra plejehjemmet hver dag, holder øje med om flaget er hejst helt eller halvt og prøver at forstå døden og stjernerne og tiden, der går.Hun bor i et lejlighedskompleks i en gul villa, hvor de i alt er otte unge mennesker. Omkring hende flytter folk ud og ind, de bevæger sig, og Iben prøver at finde ud af, om hun skal følge med og i så fald i hvilken retning. Det er en periode, hvor alting snart forandrer sig, vejrtrækningen inden voksenlivet ruller, Iben prøver at finde balancen, holde fast og samtidig være på vej fremad.Mikadomennesker er en roman om at være i tyverne og blive i tvivl om alt. Om at finde en plads, regne sig selv ud og forsøge at erobre livet – samtidig med at det forsvinder omkring en.

  • af Anna David
    144,95 kr.

    Med stor kærlighed til de små har vi skabt en bog med godnat-poesi.Børn er fantasifulde og drømmende og netop det har været afsættet for vores udtryksfulde akvarelmalerier og finurlige poesi.Vi håber, at bogen kan være en del af en hyggelig og rolig rutine omkring sengetid.Kh. Anna og Christina

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.