Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Cicero

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Fiona Valpy
    190,95 kr.

    Paris, 1940Tre unge pariserinder forsøger at klare den daglige tilværelse trods nazisternes besættelse. Hver især gemmer de på en hemmelighed, der kan bringe dem alle i alvorlig fare, og da sløret endelig løftes, tvinges de til at træffe et umuligt valg.Paris, i dagTo generationer senere forsøger Harriet at finde svar på fortidens gåder. Hun er rodløs og higer desperat efter at få mere at vide om sin families historie. Da hun følger i sin mormors fodspor til Rue Cardinale, åbenbares sandheden endelig for hende. Men det er en sandhed, der er mørkere og mere smertefuld, end hun nogensinde havde forestillet sig.Syersken fra Paris er en uforglemmelig og rørende fortælling om tre unge kvinders skæbnesvangre valg under krigen, om deres stærke venskab og loyalitet mod hinanden og forræderiet, der risikerer at splitte dem ad i deres mørkeste skæbnestund.Pressen skriver:»En smuk fortælling, der vil blive siddende i sine læsere i lang tid.«***** – Cats, books and coffee»Fantastisk bog.«****** – Bech's Books

  • - En Roy Grace-krimi 1
    af Peter James
    68,95 kr.

    Michael Harrison er kendt for at drive gæk med sine venner. Da han skal giftes, øjner vennerne muligheden for omsider at gøre gengæld og arrangerer et temmelig morbidt indslag til hans polterabend. Men intet går som planlagt. Polterabenden slutter brat, da vennerne kører galt. De tre er dræbt på stedet, den sidste ligger i koma på hospitalet. Den vordende brudgom er der intet spor af, og ingen aner, hvor han er.Kriminalinspektør Roy Grace, der selv er plaget af sin kones mystiske forsvinden otte år tidligere, sættes på sagen. Hver eneste dag er der mange englændere, der forsvinder, og under normale omstændigheder ville politiet vente et par dage og se, om Michael ikke dukkede op af sig selv. Men Roy Grace aner uråd. For det første er Michaels forlovede en ualmindelig dejlig kvinde, som det er svært at tro, at nogen ville stikke af fra. For det andet er det tydeligt, at Michaels barndomsven og firmapartner, Mark Warren, der kom for sent til polterabenden, lyver, når han siger, at han ikke har nogen anelse om, hvad de andre havde planlagt. Den enes død.Død enkelt er første bind i serien med kriminalinspektør Roy Grace. En serie, der i øjeblikket går sin sejrsgang i England og med rette har placeret Peter James højt på de engelske bestsellerlister. Pressen skriver: »... i Dødenkelt forstår Peter James at holde sin læser fast til siderne med en mesters erfarne greb.« – Tjeck magazine »Dødenkelt er så ulidelig spændende, at jeg med skam må indrømme, at jeg straks måtte springe hen til bogens sidste kapitler for at få forløst spændingen.« – IN magazine »Det løber en koldt ned ad ryggen.« – Ugebladet Søndag

  • af Ilka Tampke
    138,95 kr.

    Albions datter er med sin smukke fortælling og uimodståelige heltinde en fængslende læseoplevelse fra jernaldertidens England. Om kvinder og magt, om kærlighed og tro, om at være splittet mellem to mænd – og om sammenstødet mellem to kulturer. England år 43. For Albions folk er 'skind' livsnødvendigt. Det er deres totem, deres hilsen og deres hjem. Ailia har ikke noget skind. Hun blev efterladt af sine forældre som spæd, og ingen kender hendes oprindelse. Hun har ingen ret til at gifte sig, til at deltage i ceremonier eller til at tilegne sig viden. Men Ailia er nysgerrig, og lokket af en gådefuld og smuk ung mand begiver hun sig ud på en forbudt rejse mod den lærdom, der måske kan redde hendes folk fra den romerske trussel. Pressen skriver: »Albions datter er historisk fantasy, når det er bedst […]« ***** – Politiken »… en mageløs fortælling om religion, naturfilosofi, druider og kærlighed.« – Litteratursiden

  • af Ann Cleeves
    92,95 kr.

    »Cleeves anbefales varmt.« - Weekendavisen »Plottet holder hele vejen - ligesom spændingen.« - Jydske Vestkysten »Sort som Ravnen er ikke kun en stille, smuk og spændende krimi, men også et indbydende postkort fra Shetlandsøerne.« - Politiken Det er en kold januarmorgen, og Shetlandsøerne er begravet i et tykt snetæppe. Fran Hunter er næsten nået hjem, da hun på vejen ser sin teenagenabos strangulerede lig, med ravne cirklende over. Befolkningen på den stille ø er ikke sene til at finde en, i deres øjne, skyldig - den ensomme og ikke helt normale Magnus Tait. Men da kriminalkommissær Jimmi Perez og hans kollegaer det til trods vælger at starte en større efterforskning, bliver de alligevel i tvivl, og med ét er hele samfundet indhyllet i et tæt net af frygt og mistro - en bekendt, en kollega, måske endda en ven, er morder. For første gang i mange, mange år låser øboerne deres døre. Ann Cleeves modtog The Duncan Lawrie Gold Dagger, en af verdens største krimipriser, for Sort som Ravnen, og det er fuldt fortjent. Plottet er bygget op omkring de i genren velkendte rammer, et mord i et lille isoleret samfund, men romanen er skrevet med en dybde og indsigt, som løfter den til et højere niveau. Sort som Ravnen er bind et i en planlagt serie på fire, som alle foregår på Shetlandsøerne.

  • af Arturo Perez-Reverte
    133,95 kr.

    En ekstraordinær kærlighedsroman af forfatteren til bestsellerne Det flamske maleri, Dumas-Klubben og Fægtemesteren. Året er 1928. En atlanterhavsdamper glider gennem natten. Inciterende tangomusik flyder ud i mørket. På dansegulvet en kvinde og en mand, fremmede for hinanden og fra helt forskellige verdener. Det er overklassekvinden Mecha og livsnyderen Max, der er ansat af rederiet som professionel dansepartner. I 1937 genforenes de to på Den Franske Riviera i skyggen af krigstruslerne, der hænger over Europa. Og næsten 40 år senere mødes de til en skakturnering i Italien og ser tilbage på det liv, de hver især har levet. Tangodanseren er en medrivende og dramatisk fortælling om et Europa i opbrud, om intriger og jetsetliv og om to mennesker, der går gennem tilværelsens tilskikkelser uden at miste stil og værdighed. Fortalt med tangoens dunkende rytme og med raffineret krydsklipning mellem tid og sted. .

  • af Marcia Willett
    133,95 kr.

    Kan fortidens sår nogensinde heles? På The Keep – det smukke, gamle landsted, som har været en del af Chadwick-slægten gennem flere generationer – trives den skæve og sammentømrede familie umiddelbart. Jolyon er blevet en succesrig tv-vært, og hans firma Keep Økologi tager den tidligere barnepige på The Keep, Lizzie, sig af. Under research til et nyt program møder han Henrietta, der som han har svært ved at fæste lid til kærligheden. Samtidig forsøger hans mor, Maria, som netop har mistet sin mand gennem femten år, at træde ind i hans og de andres liv på The Keep igen – et møde, der kræver at hele familien træder i karakter og forholder sig til de hændelser i fortiden, som ikke står til at ændre.

  • af Marcia Willett
    236,95 kr.

    Tilbage til Cornwall er ny fortælling fra Marcia Willets hånd i hendes populære række af romaner, der udspiller sig i det sydvestlige England.Neds hus ved kajen i en lille corniske fiskerby er samlingspunkt for venner og familie. Efterhånden, som folk kommer til, og gamle venner mødes, afsløres hemmeligheder, relationer presses og prøves – og romantikken blomstrer. Huset ved kajen byder sine gæster varmt velkommen – og giver dem måske også modet til at give sig ud på nye veje.Pressen skriver:»Man bliver ganske forelsket i Cornwall undervejs i denne charmefortælling … varm, stemningsfuld engelsk hygge.«– Helle Winther Olsen, lektør

  • af Maeve Binchy
    140,95 kr.

    Den irske bestsellerforfatter Maeve Binchy, kendt og elsket for romaner som Tara Road og Den italienske klasse, er tilbage med en ny charmerende dameroman.Alting er, som det altid har været hos ægteparret Charles og Josie Lynch. Lige indtil Noel, deres dovne og drikfældige søn, bliver konfronteret med den unge kvinde Stella, der ligger for døden. Og som er højgravid. Med hans barn. Noel må modstræbende tage det lille barn til sig og sammen med de mange hjertevarme mennesker omkring sig forsøge at skabe et trygt hjem til Frankie. Men ikke alle synes, det er nogen god idé.

  • af Saira Shah
    236,95 kr.

    Varm og vedkommende bog om at leve sine drømme ud og om at lære at leve med de kort, skæbnen har tildelt en. Men også om den rigdom, det uperfekte liv byder en, hvis man tør gribe det.Anna drømmer om at flytte til Provence med sin mand Tobias og det barn, de venter sig. Den lyserøde drøm brister imidlertid brat, da datteren Freya viser sig at være født alvorligt handicappet. Til Frankrig vil de dog stadig, men økonomien rækker ikke til drømmehuset i Provence, kun til en stor ruin af en landejendom på en vindblæst bakketop i Languedoc.Samtidig med at vi følger Tobias og Anna gennem de stadier af fornægtelse, vrede, sorg og afmagt, der følger med at få et handicappet barn, følger vi også årstidernes gang i Languedoc - med blæst, regn, hede, tørke, og hvad deraf følger af afgrøder, som Anna kæmper for at høste og konservere i et køkken, der hver nat hjemsøges af mus eller det, der er værre.Det bliver et år, hvor begge forældre flere gange er ved at smide håndklædet i ringen, men hvor der også kommer en ny dybde i deres forhold, og de får nye og uventede venner blandt de lokale i det lille franske landsbysamfund.Pressen skriver:»Saira Shahs roman Mit år med Freya er hverdagsmagi på papir […] Det er en rørende, vidunderlig og gribende tåreperser af en bog«****** – Femina»”Mit år med Freya” er en hård, men livsbekræftende fortælling. Annas kamp for sit barn, sit nye liv i udlandet og ikke mindst sit ægteskab er grum læsning, men desto større føles de små glimt af solskin.«**** – Alt for Damerne

  • af Lisa Genova
    138,95 kr.

    Sarah Nickerson elsker sit job, sin mand og sine tre børn – og ikke mindst sin ultrastabile barnepige, der får det hele til at hænge sammen. Det er et godt liv, men hun har travlt, alt, alt for travlt, og det kan næsten ikke andet end at gå galt.Et splitsekunds uopmærksomhed, da mobilen ringer på vej til arbejde, og Sarah vågner op på hospitalet til et helt nyt liv, hvor intet er, som det var før, og hvor hun ikke længere kan se og forstå alt, hvad der er til venstre. Pressen skriver:»Lisa Genovas ET HELT NYT LIV er en overbevisende og vellykket roman om at leve med en svær hjerneskade (…) Romanen er skrevet med stor indføling i Sarahs problemer. Selv om omdrejningspunktet er hjerneskade og genoptræning, er bogen underholdende og til tider humoristisk.«**** – 24timer»Venstre neglekt er et fascinerende fænomen, som Genova på fornem vis formår at sætte læseren ind i. Sproget er let flydende og opfindsomt. Tonen er venskabelig. Galgenhumor og Sarahs vidunderlige selvironi er tro følgesvende. (…) ET HELT NYT LIV handler med andre ord om at kæmpe sig tilbage, og om at blive en succes efter en helt anden målestok.« – Weekendavisen**** – Politiken

  • - En Roy Grace-krimi 5
    af Peter James
    138,95 kr.

    Den enes død er femte bind i serien med kriminalkommissær Roy Grace, der arbejder i et af Englands travleste politikredse i og omkring Brighton på den engelske sydkyst. Liget af en teenager bliver fundet i havet ud for Brighton, og politiet må til deres forfærdelse konstatere, at drengen er skåret op, og stort set alle vitale organer mangler. Kort efter findes ligene af yderligere to unge mennesker. Femtenårige Caitlin Beckett fra Brighton svæver mellem liv og død. Hvis hun ikke meget hurtigt får en ny lever, taber hun kampen mod sin sygdom. Da sundhedssystemet arbejder meget trægt, henvender hendes desperate mor sig til en 'organmægler' på internettet, som lver hurtigt at skaffe en lever. Kriminalkommissær Roy Grace bliver sat på sin uhyggeligste sag til dato. Sporene fra de tre døde teenagere fører ham til Østeuropa, hvor menneskehandel øjensynlig ikke er et fremme begreb, og mens Grace og hans team i en kamp mod uret forsøger at redde et gadebarn fra en forfærdelig skæbne, er der en mor i England, som ikke helmer, før hun har reddet sin datters liv. Pressen skrev: **** — Berlingske Tidende

  • af Peter James
    138,95 kr.

    Ottende bind i den populære krimiserie med kriminalkommissær Roy Grace, der har solgt i alt 13 millioner eksemplarer på verdensplan.Det er ikke nok for megastjernen Gaia at være verdens største popstjerne. Nu vil hun også anerkendes som skuespiller, og hun har derfor sagt ja til at medvirke i en film om den britiske konge George IV og dennes elskerinde Maria Fitzherbert. Filmoptagelserne skal finde sted i Brighton på den engelske sydkyst og on location i det usædvanlige bygningsværk Royal Pavilion.Kriminalkommissær Roy Grace får ansvaret for sikkerheden under stjernens besøg i Brighton. Indtil flere forsmåede og gale personer er imidlertid parat til at gå vidt for at skade enten Gaia eller producerne bag filmen, og der bliver mere end nok for Grace og kollegaerne at holde øje med.

  • af Marcia Willett
    228,95 kr.

    Tre personer, der er forbundet af blodets bånd, men ikke kender til hinandens eksistens, arver en fjern tantes hus ved Devons kyst – på betingelse af, at de flytter ind i det sammen. De tre har dog ikke meget til fælles. Den 22-årige Tessa har fundet ud af, at det er bedre at være alene end sammen med de forkerte mennesker. Will, en pensioneret enkemand, er charmeret af tantens hus og tiltrukket af hendes husholderske, Isobel. Beatrice, der har 35 år som skoleleder bag sig, trænger til forandring men finder tanken om at bo sammen med sine slægtninge i Devon latterlig. En magisk juleaften i huset ved kysten får hende dog på andre tanker.Rundt om trekløveret og husholdersken Isobel udspiller sig en række uventede begivenheder, der udfordrer deres nye sammenhold. Lykkens gang er en hjertevarm og rørende fortælling om, hvor fundamentalt det er at høre til og om at have brug for hinanden, uanset hvor i livet man er.

  • af Robert Low
    106,95 kr.

    De edsvorne handler om vikinger og barske slag og giver et godt bud på, hvordan det virkelig var at være viking på plyndringstogt.Året er 965 efter vor tidsregning. Da unge Orm Ruriksson fra det sneklædte Norge hentes af sin far for at følge ham på Fjordelgens togter, sværger han en ed for livet og bliver medlem af den berygtede besætning De edsvorne. Efter at have hørt om et sølvbjerg, der engang tilhørte hunnerkongen Attila, drager De edsvorne af sted for at finde skatten, og jagten fører dem ud på et livsfarligt togt på den dybe, forræderiske hvalvej.De edsvorne er første bind i vikingeserien om Orm Bjørnedræber og De edsvorne, hans frygtede besætning på Fjordelgen.”Barske vikinger, grusomme slag, en fantastisk læseoplevelse.” - Bernard Cornwell

  • af Maeve Binchy
    133,95 kr.

    Dage på Stone House Hotel er den irske bestsellerforfatter Maeve Binchys sidste roman og endnu en hjertevarm fortælling fyldt med karakterer, der er svære at slippe igen.Højt på en skrænt på Irlands barske Atlanterhavskyst ligger Stone House. Det engang så forfaldne hus er nu omdannet til et smukt hotel, der slår dørene op for sine første gæster til en uges vinterferie. Hotellets store, varme køkken, de åbne pejse og elegante værelser byder alle velkommen, og Chicky, hotellets livskloge og hjertevarme ejer, gør opholdet til noget ganske særligt. Gæsterne på stedet er mere eller mindre kuldsejlede skæbner, men alle får de nyt mod på livet under deres ophold på Stone House Hotel. En ægte Maeve Binchy-roman.Pressen skriver:»En hyggelig og lun fortælling […] 4 store stjerner fra denne anmelder«**** - Anya Vinstrup, KultuNaut.dk

  • af Rachael Lucas
    198,95 kr.

    Sophie Jones har sendt sin datter afsted på nye eventyr i USA. Nu, hvor huset pludselig føles tomt, overrasker Sophie sig selv ved at takke ja til et job som dyrlæge i den lille skotske landsby Applemore langt væk hjemmefra. Måske kan hun her begynde på en frisk og glemme fortidens hemmeligheder? Den fraskilte kunstner Ben Lewis har for længst accepteret, at han er blevet lidt af en eneboer. På trods af sin datters kærlige drillerier er han helt tilfreds med sit liv i det gamle bondehus med en skøn udsigt over den vilde kyst i det skotske højland.Det sidste Ben har brug for er, at nogen kommer og forstyrrer freden. Men det er netop det, der sker, da Sophie flytter ind i huset ved siden af. Deres første møde er lidt af en katastrofe, og det sætter tonen for deres naboskab. Men omstændighederne tvinger dem sammen, og snart begynder de at få varme følelser for hinanden. Tør de gribe chancen for en ny begyndelse sammen?Pressen skrev om Vinter i Applemore:“Fuldstændig herlig!”– Marian Keyes“Rachael Lucas har igen skabt et helt uimodståeligt univers, som man kan drømme sig ind i.”– Louise O’Neill “Skøn eskapisme.”– Liz Fenwick”Herlig eskapisme og romantik.”– Woman & Home

  • af Fiona Valpy
    228,95 kr.

    Toscana, 1943. Beatrice er fanget i det krigshærgede Italien og søger tilflugt i smukke Villa delle Colombe, der for mange er en sikker havn i en utryg tid. Men efterhånden som krigen kommer nærmere, tvinges beboerne til at bevidne - og gøre - utænkelige ting ...2015. Tess har mistet sin mand og ankommer til Toscana, hvor et ophold i Villa delle Colombe skal hjælpe hende med at hele sit knuste hjerte. Her møder hun den aldrende Beatrice, som passer stedet og den smukke have. Men under idyllen fylder bekymringer om stedets fremtid, da ejeren, Marco, har planer om at sælge. Fortvivlet erkender Beatrice, at hun er nødt til at afsløre villaens smertefulde historie.Efterhånden som den spektakulære historie udfolder sig, bliver det tydeligt, at Villa delle Colombe ikke bare er et tilflugtssted, men et fyrtårn af håb i mørke tider. Kan Tess overbevise Marco om at redde villaen – og selv genfinde lykken?Pressen skriver: Om Biavlerens løfte:”En meget fin historie om at holde fast i den, man er”**** – Femina”En skøn historisk roman. En meget rørende fortælling om kærlighed, mod og styrke”– Bogblogger.dkOm Sanglærkens hemmelighed:”Medrivende og underholdende.”– Lektørudtalelse

  • af Eve Chase
    188,95 kr.

    ”Eve Chase har gjort det igen! Jeg elskede hvert et ord.”– Lisa JewellKat, Flossie og Lauren er halvsøstre. De er vokset op hos hver deres mor, men har samme far – en excentrisk kunstner, hvis værker tæller et berømt maleri af sine døtre.Da deres far kalder dem hjem til sit hus Rock Point ved Cornwalls kyst, er det første gang, de er samlet siden den skæbnesvangre sommer for 20 år siden, hvor en solformørkelse ændrede alt imellem dem. For de vilde klipper og de vindblæste strande gemmer på en hemmelighed. Og i skyggerne holder en fremmed øje med dem og husker, hvad der skete dengang …Sammen må søstrene afdække sandheden for at blive sat fri og finde hinanden igen.Pressen skriver: ”Eve Chase har gjort det igen! Jeg elskede hvert et ord.”– Lisa Jewell”Fuld af stemning og forviklinger. Som en moderne Daphne Du Maurier.”– Sunday Telegraph”De komplekse relationer mellem tre halvsøstre, deres mødre og deres kunstnerfar er beskrevet med overbevisende psykologisk dybde i dette fantastiske og gribende mesterværk. Det er Eve Chases hidtil bedste roman.”– Gill Paul”Fængslende og betagende læsning.”– Sunday Express”I solens mørke er Eve Chase, når hun er allerbedst: velkonstrueret, spændende og stemningsfuld. Du Maurier med et moderne twist.”– Veronica Henry”Jeg elskede denne stemningsmættede historie om familier og hemmeligheder.”– Prima”Læs romanen for den stemningsfulde atmosfære af flimrende, endeløse sommerdage og den vemodige fornemmelse af barndommens tabte uskyld.”– Litteratursiden

  • af S.J. Bennett
    190,95 kr.

    2016. Dronning Elizabeth befinder sig i noget af et mareridt. En folkeafstemning splitter nationen, et kaotisk valg optager USA, og en ansat bliver fundet død ved swimmingpoolen på Buckingham Palace. Er der tale om en tragisk ulykke, som politiet tror?Mens Hendes Majestæt søger efter svar, er hendes betroede assistent, Rozie, på sporet af et værdifuldt maleri, der er forsvundet fra dronningens gemakker. Da Rozie modtager et anonymt trusselsbrev, er dronningen ikke længere i tvivl om, at mørke kræfter er på spil – og alt for tæt på. Nogle gange kræver det en særlig snu dronnings skarpe blik for at se sammenhænge, som ingen andre kan se, men kan hun nå at løse gåden, inden det er for sent?Liget på Buckingham Palace er anden bog i den charmerende cosy crime-serie om dronning Elizabeth og det engelske kongehus.

  • af Eleanor Shearer
    190,95 kr.

    Er dette frihed? spørger Rachel sig selv, mens hun løber gennem mørket, alene, skrækslagen og udmattet. Hun er på flugt fra den plantage, hvor hun har levet hele sit liv, født sine børn og siden set dem blive solgt og spredt for alle vinde. Men for sit indre blik ser hun hele tiden de fem små ansigter. Lever de, eller er de døde? Er de slaver eller frie? Hvis hun mødte dem, ville hun så genkende dem? Hun er nødt til at kende deres skæbne.Det er en vanskelig rejse, som Rachel begiver sig ud på, men først når hendes børns historier flyder sammen med hendes egen – som bifloderne, der løber ind i den brusende flod – vil hun for alvor føle sig fri.Floden fører mig hjem er inspireret af virkelighedens modige kvinder efter slaveriets afskaffelse. Det er en smertefuld og smuk fortælling om familiebånd, kærlighed og ukueligt håb.

  • af Marianne Cedervall
    188,95 kr.

    Det er forår på Gotland, og Anki Karlsson nyder livet som pensionist. Hun beslutter at tage på en længere ridetur, som fører hende til den gamle, smukke præstegård i Smissarve, som er omdannet til hotel. Her overnatter hun og lærer nyt om stedets historie, men da én af gæsterne, journalisten Ninni Weström, på mystisk vis forsvinder, får Anki pludselig en ny sag at dykke ned i.På den anden side af øen finder den pensionerede politimand Tryggve nogle gamle papirer, der vækker minder – notaterne fra en af hans første sager. Sagen blev aldrig opklaret og har alle årene naget ham. Derfor beslutter han sig for at kigge på den igen.Kan de to venner hjælpe hinanden i hver deres opklaringsarbejde, og er de to sager forbundet?Det forladte hus er tredje bog i Marianne Cedervalls Karlsson & Fridman-serie.

  • af Jenny Fagerlund
    188,95 kr.

    Midt under en snestorm ankommer Petra og hendes 11-årige niece, Charlie, til Nyponvikens Planteskole. De kender ikke stedet, men Petras søster nævnte det før sin død og bad hende tage dertil, hvis hun nogensinde skulle komme i problemer. Ejeren af planteskolen, Viveka, tager imod dem med åbne arme og tilbyder Petra både et job og et sted at bo. Langsomt begynder Petra og Charlie at vænne sig til deres nye hverdag og lære den lille by at kende.En dag finder de en julekalender ved deres hoveddør. Den viser sig at fortælle historien om en lokal kunstner, og for hver låge dukker nye detaljer op. Snart indser Petra, at byens indbyggere skjuler noget, og at julekalenderen er nøglen til en velbevaret hemmelighed.Julekalenderens hemmeligheder er en fortælling om stærke familiebånd og fællesskab. Om at finde hjem og om at turde begynde forfra.

  • af Kelly Rimmer
    228,95 kr.

    En uforglemmelig historie inspireret af virkelige hændelser.Warszawa, 1942. Fra sin lejlighed er Emilia vidne til, hvordan tyske patruljer systematisk pågriber byens jødiske indbyggere og tvangsflytter dem til en lukket ghetto. Ingen ved, hvad der foregår, men de barske realiteter går op for Emilia, da hun en dag tager med sin nabo, Sara, der er sygeplejerske, ind bag ghettoens mure og ser, hvordan hun hjælper desperate forældre med at smugle deres børn ud.Emilia møder også den jævnaldrende Roman, og midt i afmagten blomstrer kærligheden. Men da Roman tilslutter sig den jødiske modstandsbevægelse, risikerer hans overmod at afsløre Sara og bringe Emilia og hendes familie i fare.

  • af Frida Skybäck
    190,95 kr.

    En kold vintermorgen løber en ung kvinde ud på en tilfrosset sø. Hun går igennem isen og drukner. Hun er ny i den lille skånske by, og ingen lader til at vide ret meget om hende. Blev hun tvunget derud, eller var det selvmord?Politiefterforsker Fredrika Storm, som er opvokset i den lille by og netop er vendt tilbage efter mange år i Stockholm, bliver sat på sagen sammen med sin nye kollega, Henry Calment. Men efterforskningen bliver kompliceret, da det viser sig, at flere spor peger mod mørke hemmeligheder i Fredrikas egen familiehistorie.Kan sagen om den druknede kvinde have forbindelse til en mand, der forlod byen tyve år tidligere, og måske endda også til Fredrikas mor, der forsvandt sporløst samme år?Pressen skriver: ”Et velfungerende, dragende plot (...). Perfekt til hyggelæsere.”– Lektørudtalelse”Det holder hele vejen igennem, og plottet sad lige i skabet.”– Bogblogger.dk”Siderne vender sig selv.”– Krimihjerte”Plottet fungerer og er veludført. Det samme er persontegningen. Det er her, Skybäck virkelig brillierer … rigtig spændende.”– Skånska Dagbladet”Kvinden på isen er en velskrevet udkantsnoir. Karaktererne er originale, komplekse og troværdige.”– BTJ”Skybäcks første krimi er en imponerende debut. Hun tegner så hurtige og gode portrætter, at jeg må overgive mig.”– Smålandsposten

  • af Veronica Henry
    190,95 kr.

    I en lille landsby kan alting skeCherry, Maggie og Rose er mor, datter og barnebarn. De har altid været et tæt trekløver, så da Cherry i et øjebliks begejstring køber en smuk, nedslidt pub i den lille landsby, hun voksede op i, bliver det hurtigt et fælles projekt. Alle tre tager de springet og flytter til den lille by Rushbrook i Somerset for at overtage den gamle pub Svanen og føre stedet tilbage til sit charmerende og autentiske selv.Cherry leder arbejdet, Maggie har ansvaret for køkkenet, og Rose passer den idylliske have, der grænser ned til floden. Også de lokale nyder, at landsbyens skønne, gamle, bankende samlingspunkt endelig er tilbage.Én efter én kigger byens indbyggere forbi – og det fører overraskelser med sig …Impulskøbet af bestsellerforfatter Veronica Henry er en skøn og charmerende fortælling om at følge sine drømme.Pressen skriver: ”Livsbekræftende roman fyldt med stærke kvinder. (…) hyggeligt, underholdende og hjertevarmt hele vejen igennem”– Lektørudtalelse“Fuld af glæde”– Lucy Diamond“Vidunderlig”– Milly Johnson

  • af Ruth Kvarnström-Jones
    190,95 kr.

    KAN UVENTET KÆRLIGHED LØSE EN BITTER STRID MELLEM TO FAMILIER? Lovisa Lindegren lever sit drømmeliv i London. Men da hun pludselig mister sit job og bliver forladt af sin forlovede, beslutter hun sig for at vende tilbage til den lille svenske kystby Halleholm. Hun har arvet sine bedsteforældres bageri – og hele den tilhørende ejendom ved torvet – hvor farfar John engang bagte sine berømte kanelboller, og farmor Amelia syede haute couture på førstesalen.Testamentet indeholder dog en særlig betingelse: Hvis Lovisa vil sælge ejendommen, før hun fylder 30, skal hun sælge til familiens arvefjender – Halleholm-slægten. Men tør hun genåbne bageriet? Og har hun overhovedet det, der skal til for at føre familietraditionerne videre?Samtidig vender Reubens bror Axel tilbage til Halleholm, og mødet med ham vækker uventede følelser i Lovisa. Pludselig stilles hun over for et endnu vanskeligere valg: Kan hun klinke fortidens skår og finde lykken med et menneske med efternavnet Halleholm? Eller bør hun være loyal over for sin elskede farmor Amelia?Lovisas valg er første del i familiesagaen om to stridende familier i den lille svenske kystby Halleholm – en moderne Romeo og Julie-fortælling, der strækker sig fra 1920’erne til i dag.Pressen skriver:“Går rent ind hos læsere af romantiske forviklinger.” – Lektørudtalelse

  • af Mary Ellen Taylor
    190,95 kr.

    ”MYSTERIER, ROMANTIK OG ET GODT PLOT GÅR OP I EN HØJERE ENHED”– The New York Journal of BooksLucy Kincaid har netop mistet sin mor og er tynget af sorg. Hun kender ikke sin far, og hendes mors fortid er også et mysterium. Faktisk er hele Lucys familiehistorie omgærdet af mystik, og hun føler sig rodløs i livet. Så da hun pludselig står til at arve et hus i Virginia efter en person, hun aldrig før har hørt om, pakker hun bilen og hunden og drager af sted i håb om at få svar på nogle af de mange ubesvarede spørgsmål om sin families fortid.Huset viser sig at være en statelig ejendom, men hvorfor er Lucy indsat som arving? Og hvem er den flotte fremmede, som tilsyneladende har en tilknytning til stedet? Efterhånden som Lucy graver i fortidens mange lag, løftes sløret for familiens mange hemmeligheder, og det går op for hende, at ejendommen måske rummer nøglen til ikke blot hendes fortid, men også hendes fremtid …Mindernes hus er en gribende roman i flere tidsspor om familiehemmeligheder, forsoning og ikke mindst kærlighed.Pressen skriver:”En af den slags bøger, der fra første side suger dig ind.”– Bogblogger.dk“En glimrende roman.”– Lektørudtalelse

  • af Rachael Lucas
    190,95 kr.

    LYKKEN ER EN HYGGELIG EFTERMIDDAG BLANDT GODE VENNER OG BØGER I BYENS BOGHANDELDet lille posthus i den hyggelige landsby Little Maudley står pludselig uden ejer, og den unge, nytilflyttede mor Hannah griber straks chancen for et nyt eventyr – både for posthuset og for sig selv.Men landsbylivet er ikke, som Hannah havde forestillet sig. Landsbyboerne er en sammentømret flok, og selv højden på naboens hæk kan ryge en tur igennem den lokale sladdermølle. Også Hannahs idé om at forvandle posthuset til en boghandel bliver mødt med skepsis fra de lokale. Men hun giver ikke op så let – og da slet ikke, nu hvor hendes søn, Ben, er faldet så godt til på byens fodboldhold med den søde fodboldtræner, Jake Lovatt.Byens boghandel er en charmerende og varm fortælling om en helt særlig boghandel, en mor på nye eventyr og en helt uimodståelig fodboldtræner.

  • af Rachael Lucas
    190,95 kr.

    Nogle gange sker der langt mere i en lille landsby end i storbyenDen idylliske landsby Little Maudley er det perfekte sted at søge hen for den udbrændte historielærer Lucy. Her finder hun et lille hus og får endda nedsættelse i huslejen, hvis bare hun vil holde lidt ekstra øje med den halvsure nogle-og-90-årige nabo, Bunty.Lucy har to mål med opholdet: at slappe af og fordybe sig i historien om det nærliggende Bletchley Park, der spillede en central rolle i modstandskampen under 2. Verdenskrig. Men lokalbefolkningen i Little Maudley har andre planer, og før Lucy ved af det, er hun dybt engageret i at forvandle bytorvets gamle telefonboks til et lille bibliotek.Imens spirer venskabet til den lokale snedker, Sam, og også den charmerende landsby med alle de hyggelige beboere gør indtryk på hende. Samtidig viser det sig, at Bunty har en helt særlig forbindelse til Bletchley Park og den gamle telefonboks. Noget, hun har holdt hemmeligt i årtier, og som nu endelig kommer op til overfladen … Pressen skriver: »Skøn feel good-roman fyldt med landsbyhygge, tætte venskaber og dramatiske historier« – Lektørudtalelse

  • af Veronica Henry
    190,95 kr.

    HVAD ER INGREDIENSERNE TIL ET LYKKELIGT LIV?Hjemme hos Laura Giffin i huset på Lark Hill er der forandringer i luften, nu hvor begge døtrene er fløjet fra reden. Men tanken om et hjem uden pigernes smittende latter og livsglæde føles helt uvirkelig, også selv om Laura nu endelig får lidt tid til sig selv – og også lidt mere tid sammen med sin mand, Dom.Alting forandrer sig dog for Laura, da en chokerende hemmelighed bliver afsløret. Forvirret og nedslået søger hun trøst i sit kæreste eje: sin mormors opskriftssamling fra tiden under Anden Verdenskrig. Gennem opskrifterne og den tryghed, hun finder i de historier, hendes mormor nedfældede i sin tid, begynder Laura langsomt at komme til hægterne igen, og efterhånden former der sig en strålende plan for fremtiden trods livets udfordringer.Familieopskriften af bestsellerforfatteren Veronica Henry er en hyggelig og inspirerende fortælling om familie, mad og hverdagslykke.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.