Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den italienske forfatter Elena Ferrantes tredje roman. Om de konflikter der kan opstå i mor-barnforholdet, om moderlighed og moderskab, om kampen mellem den individuelle frihed og bindingen til børnene. "Gør ondt som et sår, lindrer som balsam," skrev La Republicca om romanen.
Historien om et nyt navn begynder med den sekstenårige Lilas bryllup. Allerede under bryllupsnatten erfarer Lila at hun ikke kender den mand hun har giftet sig med. Med energi kaster hun sig over Carracci-familiens to viktualiehandler, der blomstrer under hendes opsyn. Et sommerophold på Ischia bliver en opvågning for hende, men sætter venskabet med Elena på prøve. Historien om et nyt navn handler om to unge kvinders kamp for at realisere sig selv i 1960’ernes Italien, før ungdomsoprør og kvindefrigørelse. En roman om et venskab der rummer kærlighed og had, beundring og jalousi, men dog er så stærkt at ingen af de to kvinder er helt sig selv uden den anden. Elena Ferrante er Italiens mest kendte, ukendte forfattere! Hun skriver under pseudonym, og kun hendes italienske forlægger ved, hvem hun er. De to første bind i Napoli-serien har givet Ferrante et internationalt gennembrud.
Delias mor, Amalia, bliver fundet druknet i bugten nord for Napoli. Hun var på vej for at besøge sin datter i Rom, men nåede aldrig frem. Hendes tøj er væk, men hun har ikke været udsat for vold. Delia vender tilbage til Napoli for at deltage i begravelsen. Hun er en kvinde der lever alene, hun har ingen børn, og har i det hele taget lagt afstand til sin barndom, hvor faderen med jævne mellemrum bankede hendes mor. De mystiske omstændigheder omkring morens druknedød tvinger imidlertid Delia tilbage og ned i den historie hun hele sit liv har forsøgt at komme fri af. Opholdet i morens lejlighed, gensynet med kvarteret hvor hun voksede op og med den voldelige far, kaster hende ud i en kaotisk erindringsproces hvor virkelighed og fantasi ikke er til at skelne fra hinanden. En tæt og intens psykologisk roman om mødre og døtre og det ubrydelige bånd af meget modstridende følelser – kærlighed, had, distance, lidenskab, der holder dem sammen. Roman blev filmatiseret i 1995.
Tredje og sidste bind af den store afrikanske forfatters erindringer. Efter at have taget studentereksamen i 1959 på Alliance High School i Kenya bliver Ngugi optaget på det prestigefulde Makere University i Uganda. Universitetet tiltrækker de mest begavede studerende fra hele Afrika, og kandidaterne derfra indtager få år efter de nye politiske og kulturelle positioner i et selvstændigt Kenya (1963). På trods af de udfordringer Ngugi løber ind i som ung sort mand i en britisk koloni, er det også i de tidligere 60’ere at han finder sin stemme som dramatiker, journalist og romanforfatter. Han skriver sine første værker på det tidspunkt hvor de østafrikanske lande bliver selvstændige.
Drømme i krigens tid skildrer Ngũgĩ wa Thiong’os opvækst i en landsby i Kenya i de blodige efterkrigsår, hvor den afrikanske frihedsbevægelse kæmper mod den britiske kolonimagt. Hans mor er kone nummer to ud af i alt fire, og Ngũgĩ selv har treogtyve halvsøskende. Moderen sender ham i skole, selv om hun dårligt har råd til skoleuniformen. En magisk verden åbner sig for ham, da han lærer at læse, og Det Gamle Testamente bliver hans yndlingslæsning. Men ud af begæret efter viden og sprog opstår en indre splittelse: Jo længere forfatteren kommer i det kolonialistiske, kristne og engelsksprogede skolesystem, jo mere fjerner han sig fra sin oprindelige verden. Drømme i krigens tid er en bevægende og usentimental skildring af en afrikansk barndom, hvor drømme, myter og magi blander sig med kolonistyrets brutale virkelighed.
I andet bind af sin erindringstrilogi skildrer den afrikanske forfatter Ngugi wa Thiong’o sit ophold 1955-59 på Alliance High School, som var det første gymnasium for sorte i Kenya. Mens han deltager i skolens liv, bliver forholdene udenfor værre og værre. Under sit første besøg hjemme konstaterer han chokeret, at hele hans landsby er væk, tvangsflyttet til et britisk checkpoint. På samme tid bliver hans storebror, som er aktiv i frihedsbevægelsen Mau-Mau, fanget og interneret i en lejr. Også på egen krop erfarer Ngugi kolonistyrets brutale og vilkårlige magtudøvelse. Bogen beskriver tilblivelsen af en mand der skulle blive en af Afrikas store forfattere og som politisk dissident et moralsk kompas for mange.
Den unge amerikansk-tyrkiske forfatter Elif Batuman er et af de mest hotte navne i amerikansk litteratur lige nu. Hun skriver for the New Yorker. Hendes første bog, De besatte, er en bog om litteraturen, særligt de store russiske forfattere, og hvordan man lever med den!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.