Bøger udgivet af Claus Hafstrøm

Bogen har undertitlen “Et Budskab fra den oversanselige Verden til alle, der bærer Kristennavnet.” Bogen består af tre korte taler. I den første tilbagekalder Paulus sin forsoningslære, og viser, at Jesus ikke døde på korset for vore synders skyld. Forsoningslæren og Genvejen blev udgivet et halvt år efter Vandrer mod Lyset, da der viste sig i den danske offentlighed at herske fuldstændig tavshed om dette skrift, og det er på denne måde en slags lejlighedsskrift forfattet til en speciel situation, hvor de ledende autoriteter i den danske folkekirke havde vendt det døve øre til Guds Budskab og Hans ønske om at de skulle gennemføre en reformation i den danske folkekirke. Den danske folkekirke svigter fortsat, og derfor skriftet er på denne måde stadig aktuelt med denne kritik. Og selv om personer, som Kristus bebrejder for deres svigt er døde forlængst, kan Kristi ord - i hans tale her i bogen - siges med en vis vægt fortsat at være gyldig for den danske folkekirke, der fortsat søger at negligere budskabet fra sin Herre.Den tredje tale i bogen her er forfattet af den katolske reformator Ignatius af Loyola. den er ganske kort. En fund for bibelinteresserede.

Bogen indeholder 73 spørgsmål og svar som dels opsummerer oplysningerne som er givet i hovedværket og dels føjer nye og mere dybtgående betragtningsmåder på de givne meddelelser. Med denne udgivelse afsluttes værket Vandrer mod Lyset. Der er tale om spørgsmål af vidt forskellig art, f. eks. bibelske forhold om Jesu krav til den rige mand, at han skulle give sine ejendele bort var berettiget, om hentydninger til ældgamle mysteriereligioner i mørkeskriftet, Johannes Åbenbaring, om sproget i sfærerne, og sproget i Guds Rige, om børnebegrænsning, der er en kommentar af Chr. Wilsters digt Memento i Hilsen til Danmark, hvor han sammenligner syndserindringens opdukken i forbindelse med i dødsstunden med en hånd, der holdt ham fast, der er spørgmål om Guds børns ligeartede oprindelse og forskelligartede udvikling, om den første syndige tanke (hovmodet og magtbegæret), der førte til faldet og fremkomsten af det biologiske liv, om Mørket som nødvendigt som baggrund for Lyset sådan som Leibniz mente det, for personlighedens udvikling, om lighederne mellem menneskeåndens udviklingsvej og beskrivelser af Guds i Hans Rige og Hans forhold til menneskene, og Hans længsel efter at høre deres svar.

Bogen indeholder 71 spørgsmål og svar plus et Tillæg, som ikke er baseret på spørgsmål, og som handler om ægteskab, børnebegrænsning og fosterdrab. Spørgsmålene er stillet fra de, der havde læst Vandrer mod Lyset, og svarene givet af de åndelige ledere. De behandler vidt forskellige emner og fylder hver ikke mere 1-2 sider, nogle ikke en gang det. Der er spørgsmål om telepati, mediumitet, hvorledes VmL skal blive grundlag for alle menneskers religiøse tro, når kirkens folk ikke vil vide af værket, reinkarnationens nødvendighed, universets begyndelse, Luthers legemlige og åndelige lidelser, årsagerne til, at Jesus døde på korset, når nu hans “forbrydelser” var religiøse og ikke truede statens sikkerhed, Guds forhold til menneskers lidelser, der gives definition på kærlighed og tales om tilgivelsens store betydning for mennesket personlige liv og samliv.

Værkets hovedformål er at forklare den dobbelte baggrund for menneskenes skabelse, hvordan mennesket både kan være forgængeligt - og alligevel i besiddelse af en udødelig sjæl. Gud er vor himmelske Fader, men det er Guds faldne barn, Lucifers skyld, at menneskeheden kom til at starte livet i en forgængelig verden. Bogen gør rede for kampen mellem det gode og det onde, Lyset og Mørket. Desuden meddeler Vandrer mod Lyset Kristi sande lære, befriet for århundreders tildigtninger og forvanskninger; og på dette punkt fortsætter og afslutter den således de kirkelige reformatorers gerning.

Hilsen til Danmark består at 15 mediumistisk modtagne digte. Denne digtsamlings formål er at vise, at den menneskets personlighed lever videre efter det jordiske legemes død. Her er guldalderdigtere som H.C.Andersen, hvis bidrag, Fader Vor, nærmest må karakteriseres som en stille bøn på 4 strofer, og Frederik Paludan-Müller med et fortællende digt, Caracalla, om en kejser med Kains-mærket på sin pande, der i tilsølet kåbe oplever at hans by, Helvedes-Rom styrter i grus, da Gabriels rører den med sit sværd, om Kristus der henter den blinde skrækslagne Caracalla ud af sin lidelsesfulde tilværelse. Der er Chr. Wilsters digt Memento, der hentyder til det latinske udtryk memento mori - husk, at du skal dø. Wilster fortæller om sit liv som nok var helliget poesien, men som levedes i sygdom og nød, om hans forbitrelse over uligheden, om folk der ikke gør det ringeste gavn, men belønnes og hædres og om sin dødsstund: “Da kom den lumske, den snigende Død/ til mit hjem en vinterkold dag.” Et digt af Hertz, Årets Tider, af Chr.K.F.Molbeck, hvis digt hedder Livets Moder. Der er digte af Blicher, Kaalund, Grundtvig, Ploug, Ewald, Winther, Aarestrup og Bødker m. fl. En overraskende digtsamling.