Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Dansk Skuespiller Katalog

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Tommy Duus
    57,95 kr.

    Casting og Audition for skuespillere og statisterFra en af de mest rutinerede castere i Danmark kommer nu bogen om casting. Hvordan gør man? Hvem ringer man til? Og hvad må man for alt i verden ikke gøre, hvis man drømmer om at blive skuespiller? Det giver Tommy Duus svar på i bogen Casting og Audition, som i klare vendinger gennemgår casting fra bunden og undervejs bruger masser af eksempler fra virkelige castingsUnder castingen til spillefilmen ´2 ryk og en aflevering´ var Tommy Duus med til at caste over 1000 unge, som alle gerne ville være med i filmen - heriblandt en meget dygtig pige, som hele tiden gik videre til næste runde af castingen. Men pludselig viste det sig, at pigen skulle ud at rejse i tre uger, mens der var optagelse, og det vidste hun allerede, da castingen gik i gang. Hun måtte derfor vælge mellem rejsen og at kæmpe videre for en rolle i filmen. Pigen valgte rejsen. Men hun valgte samtidig, at hun aldrig igen ville komme i betragtning til en rolle hos de pågældende castere - når hun havde spildt deres tid én gang, ville hun måske gøre det igen.Sådan lyder en af anekdoterne fra Tommy Duus i bogen Casting og Audition, som giver svar på alle de spørgsmål om skuespilbranchen, man som skuespiller bør kende svaret på. For ligesom i de fleste andre brancher er det heller ikke her nok blot at have talent - hårdt arbejde og forberedelse betyder lige så meget som de kunstneriske færdigheder, og hvis ikke man kender spillereglerne, så løber alle konkurrenterne med rollerne.Derfor har Tommy Duus - caster på 10. år og ejer af Dansk Skuespil Katalog - skrevet bogen om casting, som henvender sig til alle med interesse for emnet - lige fra førstegangsstatisten og wannabe-skuespilleren til den professionelle skuespiller. Her gives der klare svar på alt; lige fra hvor castings bliver slået op, og hvordan man forbereder sig til en casting til overvejelser om casting-billeder, aflønning og vigtigheden af at skabe sig et netværk.

  • - Uendelig mange gode historier
    af Tommy Duus
    57,95 kr.

    Fantasilæsning vil begejstre enhver, som elsker at sætte fantasien i sving og gerne vil arbejde med sproglig udvikling, læsetræning og historiefortælling. Begrebet introduceres af forfatteren Tommy Duus i bogen af samme navn. Bogen kan være startskuddet til uendelig mange gode historier, hvis læseren tør det - og gør det. Fantasilæser.Vores underbevidsthed er en uudtømmelig kilde til gode historier. Fantasilæsning er metoden, der vækker historierne til live, uden vi ved af det. Med fantasilæsning er der skabt en anderledes udfordrende og skæv læseform, hvor det er læseren selv, der bliver skaberen og dermed forfatteren. Læseformen udfordrer hjernen og kreativiteten i det ubevidste - hvor fantasien er styrende for historiens gang og udfald uden, at den er konstrueret på forhånd. Og hvor sproget hægter fantasilæsningen sammen til en historie.Fantasilæsningen er en metode der udvikler, stimulerer og træner ens fantasi til anvendelse i alle livets gøremål. Fantasilæsning kan bruges af alle - både børn og voksne, som gerne vil stimuleres og udfordres af fantasien.I bogen optræder 49 overskrifter, der er foreslået af skoleklasser over hele landet og udvalgt af Tommy Duus, som dermed lægger op til læseren selv at skabe den videre historie. Bogen har plads til at skrive sin egen fantasilæsningshistorie ned og dermed udarbejde sin egen unikke samling.Tommy Duus lægger op til, at læserne deler deres historier med andre fantasilæsere ved at indsende dem til bogens hjemmeside, hvis formål på længere sigt er at danne udgangspunkt for udgivelse af fantasilæsernes egne historier i en ny bog.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.