Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af DreamLitt Aps

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af David Garmark
    148,95 - 237,95 kr.

    Den meningsløse og tragiske hændelse, som i 1999 ændrer livet for Bentzon, Rebekka og Benjamin, binder også uundgåeligt deres skæbner sammen. For sandheden må og vil frem, når den er klar til det. Livet og lykken venter ikke på nogen. Og for dem er vi alle Sagesløse.Sagesløse er en roman om svigt, om bedrag og om social arv. Om de privilegerede, om de fortabte. Om det forbandede liv – fortiden, fremtiden og nuet. Om samtiden. Det er en fortælling om følelser, de store og de små, og om følelsesløshed. Om pessimisme, mismod og håbløshed, men også om håb og kærlighed i dens mange elendige, umulige og fantastiske facetter.

  • af Lee Bacon
    148,95 - 201,95 kr.

    I fremtiden har robotter udryddet hele menneskeheden, og den 12-årige robot XR_935 synes, at verden er ganske fin uden mennesker: Der er ingen krig, ingen forurening, ingen kriminalitet. Alle samfundets medlemmer har en funktion og alt kører gnidningsfrit og effektivt. Lige indtil den dag, XR_935 finder en menneskepige ved navn Emma. Nu må Emma sammen med XR_935 og to andre robotter tage ud på en søgen efter en mystisk prik på kortet, men hvordan skal de overleve i en verden, hvor reglerne aldrig brydes og hvor mennesker ikke forventes af eksistere? Og hvad vil de finde ved rejsen ende?Med action og humor fortæller Det Sidste Menneske en historie om venskab, teknologi og om at udfordre det bestående. Den handler ikke kun om, hvad det vil sige at være en robot - den handler også om, hvad det vil sige at være en ven.

  • af Linette Harpsøe
    148,95 - 248,95 kr.

    Enden er nær. Snart vil døden indtage jeres elskede verden, og balancen mellem de to dimensioner vil for evigt være knust.En grusom og nådesløs smitte hærger blandt Arkis folk og efterlader ofrene som levende døde. Sirika er overbevist om, at balancen i Den Hinsides Verden er blevet forstyrret, og de eneste, som kan hjælpe med at genoprette den, er de formskiftende theanere. Sammen drager Arki og Sirika sydpå. Desværre når de ikke langt, før en shaman kaster sin forbandelse på Arki, og de må fortsætte hver for sig.Madiga plages af et blåt lys. Det trækker i hende og kommer ofte nærmere, men aldrig så tæt på, at hun kan undersøge, hvad det er. Da hun får titlen som Nationens Forkynder, beder Kongens Garde hende forkynde den unge mand Odan som Nationens kommende konge. Men smitten har allerede et godt tag i ham, og under ceremonien modtager Madiga ilde varsler om Odans og landets fremtid. Sammen med Bjarko og dragen Ra må Madiga rejse ud for at finde sandheden om Odans fortid. Ingen ved dog, at det blå lys og smitten blot er begyndelsen på den altoverskyggende ondskab, som er på vej.Den blå portal er andet bind i serien Skæbneløs.

  • af Adda Lykkeboe
    158,95 - 237,95 kr.

    Med Doras datter afsluttes fortællingerne om Antonie, Dora og Dina. De fire bøger er blevet skrevet over en lang årrække, og deres tidsforløb strækker sig fra begyndelsen af 1900-tallet til 2012. Dina er datter af Dora og Sariel, men da Dora er gift med Poul, beder hun ham påtage sig faderskabet. Den meget ældre Poul tager den lille pige til sig, og hun opfatter ham som sin bedstefar. Imens beskæftiger Dinas mor sig med sin kunst. Hun er blevet en kendt og efterspurgt maler. Dina vokser op og bliver en meget selvstændig, ung kvinde med tætte bånd til barndomsveninderne, “De fire med D”, som de kaldes. Dina, Dagmar, Drude og Dortea. Som små blandede de blod og kalder sigblodsøstrene med mottoet “Én for alle og alle for én”.Dina har, som sin mor, problemer med at finde sig til rette i et konventionelt forhold. Hendes to bejlere, den ene søn af Markus, der livet igennem har elsket Dora, den anden søn af Antonie, søger forgæves at knytte hende fast til sig. Først da hun møder færøske Jógvan, må hun overgive sig til kærligheden, der for hende vil betyde en forankring. Til ham og til Færøerne, som han ikke agter at forlade. Den egensindige Dina og den jordbundne Jógvan har deres kampe, der holdes nogenlunde i ave af hans livsklogskab og humor.Handlingen udspiller sig i Danmark, Italien, Berlin og på Færøerne.

  • af Rikki Tholstrup Jørgensen
    118,95 - 119,95 kr.

    Charlie er en helt almindelig dreng, der lever et gennemsnitligt liv i en lille landsby i Jylland. Det hele forandres en nat, hvor han finder en meteorit, der giver ham særlige kræfter. Når Charlie bruger stenen, kan han ændre tidens hastighed. Stenen kan bruges af andre end Charlie, så han ender i en livsfarlig kamp for at beholde sin sten og sine kræfter. Kræfter, der måske kan hjælpe ham med at bringe sin mor tilbage fra de døde.Stenvogteren er første del i serien om Charlie, der kan trække overnaturlige kræfter ud af særlige meteoritter. Bogen henvender sig til unge læsere af contemporary fantasy eller læsere med hang til X-Men.

  • af Stephan Garmark
    148,95 - 158,95 kr.

    Han følte sig usikker på, om motivet forrådte ham. Var det et af malerierne? Blikket søgte nedad mod det firkantede stykke celluloid i hånden. Det vendte sig i ham, og han udstødte et kort grynt, da den rædselsfulde virkelighed gik op for ham, og han smed fotoet fra sig, som om det var dækket af gift. Underlæben bævrede ukontrollabelt. Dødningehovedet vurderede hastigt afstanden til døren. Chris satte sig opgivende på gulvet og smed teleskopstaven fra sig. Tårerne føltes som en syndflod, der skyllede øjnene væk. Han tørrede dem, overvældet, i ærmet, før han så op igen. Spøgelset var, som spøgelser har for vane, væk. Nu var han efterladt alene med liget, Syndefaldet, billedet af den parterede pige og de blafrende stearinlys.ET SPØGELSE HJEMSØGER Århus og spreder frygt blandt byens kriminelle miljøer. Uden noget mønster og uden at efterlade spor af sine forbrydelser slår det forbrydere ihjel, så det ligner naturlige dødsfald. Af samme grund står politiet på bar bund. Da nogle af dødsfaldene sker blandt rockerklubben Eagels Renegades’ medlemmer, kontakter gruppens præsident Chris Rantzau Cortes og beder ham undersøge sagen. Præsidenten er på ingen måde overbevist om, at dødsfaldene er naturlige, og han ønsker hurtigst muligt at finde og få udleveret en syndebuk. Samtidig hyres Chris til at stå for sikkerheden ved en kunstudstilling, der arrangeres af den excentriske millionær og godsejer Horst Arthur. En simpel opgave, der hurtigt kompliceres af gårdens sikkerhedschef Vera Bielke og sikkerhedskonsulenten Jannick Storm, der begge har deres egne dagsordner, både hvad angår udstillingen og Chris Rantzau Cortes selv.

  • af Claus Hagstrøm
    158,95 - 201,95 kr.

    En selvmordstruet og hjemløs sikkerhedskonsulent En depressiv politikommissærEt groft parteret kvindeligEn skizofren morder med hang til at lege med dukkerDet er den koldeste vinter i mands minde, og nordlysene danser magisk på himlen over Danmark. Den private sikkerhedskonsulent Kristian Wang løslades til et liv på gaden fra Statsfængslet i Østjylland efter anklager om uagtsomt manddrab. Politikommissær Susan Hviid sidder i et skabslignende kontor hos Sydøstjyllands Politi og passer et skånejob, hvor hun formålsløst bladrer henlagte sager om forsvundne personer igennem. Samtidig dukker der en hovedløs kvindetorso op i nettet hos en lokal fisker, og snart er ikke kun Kristian Wang, men også Susan Hviid, dybt involveret i en bizar sag om kvinder, der forsvinder fra psykiatriens varetægt, og en lokal narko- og pornobagmand med stærke forbindelser til bandemiljøet.“Han holder hende for næse og mund, så hun med den kvalmende lugt af gummi i sine næsebor ikke har andet valg end at sluge den brændende væske. Smerten aktiverer kroppens nødforsvar, og snart mærker hun igen bevidstløsheden nærme sig. Det velsignede mørke omfavner hende, og for en gangs skyld hilser hun det velkommen. Gummihandsken smager harsk i munden. Han ser undersøgende på hende og frembringer en ærgerlig lyd med tungen.– Jamen lille dukkebarn dog.”Nordlys er tredje bind i serien om den forhutlede konsulent Kristian Wangs forsøg på at opklare bestialske mord med seksuelt afvigende motiver.

  • af Peer Louis Aarestrup
    148,95 - 158,95 kr.

    Kanas Land er en fortælling om et tvillingepar, der tvangsadskilles umiddelbart efter fødslen. Janus og hans mor lever under kummerlige forhold i Københavns nordvestkvarter. Mens Janus klarer alt derhjemme, ernærer moderen sig ved prostitution. Tvillingebroderen Halvor adopteres af en velstående familie i Vejle og vokser op med søsteren Kirsten, som er handicappet. Der udvikler sig et næsten symbiotisk forhold mellem dem.I brødrenes verden vokser trangen til at finde identitet, men uden hinanden er det en umulighed. En dag samles alle trådene, og kabalen går op.Kanas Land er en hudløs fortælling om løgnen og bedraget, men også en kærlighedserklæring til nærhed og omsorg, og den rummer et dybt personligt perspektiv, som forfatteren deler med læseren.

  • af Preben Steen Nielsen
    148,95 - 158,95 kr.

    Tino er 10 år gammel og skal starte i en ny klasse. Han er spændt, har meget ondt i maven og vil helst blive liggende i sengen.At starte i 4.C er både godt og skidt. Klassens drillepind, Anton, er hele tiden efter ham, men samtidig er Freya utrolig sød.Med sin nye klasse kommer Tino på en masse oplevelser, og selvom det ikke altid er let at være 10 år og sidde i kørestol, lykkes Tinos tossede påfund gang på gang og gør ham til klassens helt.

  • af Karen Inge Nielsen
    158,95 kr.

    Månen skinner blegt over Sortedammen, da kvinden tænder lysene i pentagrammet. Som i trance skærer hun Herrens tegn og lader helvedes flammer brænde i sit blod. Inden længe vil Djævlepassagen åbne sig, og Mørkets Herre vil indtage hendes krop.En uforklarlig kraft trækker i Marcus, da han står på trappen foran Herstedholm herregård – hans nye hjem. Hurtigt bliver Marcus grebet af herregårdens mystik og uhygge. Stemmer begynder at hviske til ham, og især én kvindestemme brænder sig ind i hans tanker – en kvindeved navn Elvira, der tidligere var frue på herregården.Langsomt går det op for Marcus, at Herstedholm er hjemsøgt. Fortidens løgne, ulykkelige skæbner og hemmeligheder ligger gemt i Sortedammens mørke dynd. I drømme fører Elviras stemme ham tilbage til en tid, der snart skal vise sig at være mere virkelig, end godt er.

  • af Stephan Garmark
    148,95 - 158,95 kr.

    Esther Mathilde.Igen dukkede hun op i hans tanker, mens han stirrede på bølgerne. Der lå hun så, hvis han havde ret. I det kolde vand. Blå, opsvulmet og ensom, mens rovfisk forsøgte at trænge ind i hendes kropsåbninger for at æde hende indefra. Han ville ønske, han kunne gøre et eller andet. Han ville ønske, han vidste, hvorfor hun så så trist ud. Han ville ønske, chancen for at finde hende i live var større.Esther Mathilde Krogh, en ung pige fra Risskov, forsvinder sporløst efter en bytur. Den efterfølgende efterforskning er, trods stor civil opbakning, resultatløs.Da efterforskningslederen Jan Bach lærer, at tidligere soldat og nu dusørjæger Chris Rantzau Cortes er vendt tilbage til Aarhus, kontakter han ham, i håb om at han vil hjælpe med opklaringen, da de tidligere har arbejdet sammen på en lignende sag.Modvilligt går Chris med til at hjælpe politiet, og snart befinder han sig midt i en sag om hemmelige hjemmesider, rockergrupper og unge piger, der sælger sig selv for penge.PIGE UNDER VAND er første bind i en planlagt trilogi om dusørjægeren Chris Rantzau Cortes.

  • af Jacob Hedegaard Pedersen
    158,95 kr.

    Asp, Kragdish og Wilhelmina bliver på hver deres måde hvirvlet ind i den verdensomstyrtende og altfortærende krig, der skyller ind over verden. Deres skæbner forandres og forsegles, mens forskellige krigsmagere forsøger at etablere deres egen nye verdensorden.Alkoholiserede og gældsatte Asp hutler sig igennem tilværelsen. Nok drømmer han om et bedre liv for sig selv og sin familie, men hans indre og ydre dæmoner driver ham til stadighed ud på tilværelsens rand.Den unge, sværmeriske Kragdish ønsker at skabe sig et ry og omdømme, så han kan vinde den skønne Luzindjas hjerte. Han slår følge med en gruppe kampvante krigere, der på hver deres måde søger at forme ham og umærkeligt fører ham længere og længere bort fra sin elskede.Idealistiske Wilhelmina må se sit land besat og sin regering overgive sig uden kamp, da fjendtlige tropper trænger ind over grænsen. Selvom der prædikes samarbejde og velvilje overfor besættelsesmagten af magthaverne, brænder følelsen af uretfærdighed i hende og hendes frænder, der langsomt ægger dem til modstandskamp og sabotage.Krigen udspiller sig i en anden verden, men krigshandlingerne er inspireret af virkelighedens hændelser.

  • af Linette Harpsøe
    148,95 - 158,95 kr.

    Når de tre måner står på række, vil echostammen lide en forfærdelig død.Arki er echostammens høvdingedatter og prinsesse. Da hun drømmer om en ildspyende drage, der brænder hendes landsby til grunden, vil hun gøre alt for at redde sit folk. En spådom fortæller hende, at kun Forfædrenes talisman kan stoppe den kommende krig, men for at få fat i den, er hun nødt til at opsøge de forviste theanere, der lever langt mod syd. Det bliver ikke lettere, da Arki opdager, at talismanen kun kan bruges, hvis hun ofrer det, der står hendes hjerte nærmest.Madiga kender sagnet. For at blive orakel må man indgå slægtskab med en drage, og for at møde en drage må man overleve rejsen til Dragernes Bjerg. Da Madiga ikke længere har mulighed for at blive Nationens seer, sætter hun kurs mod Dragernes Bjerg for at blive det nye orakel. Rejsen er lang, og alt tager en uventet drejning, da Madiga finder ud af, at hun kan stoppe den kommende krig og hele Etyrals undergang, men kun hvis hun opgiver sin skæbne om at blive det næste orakel.Forfædrenes talisman er første bind i serien Skæbneløs.

  • af Hanne Lykke Rix
    148,95 - 158,95 kr.

    Efter et liv med undertrykkelse og mishandling har prins Falk omsider fået nok. Drevet af en voldsom vrede over sine forældres forræderi lykkes det ham at stjæle Kongestenen og flygte ud i Furiens store skove. Men hvor er han egentlig på vej hen? Og hvad kan en dreng som han – der hele sit liv har fået at vide, at han er uduelig – stille op mod to magtbegærlige konger og deres hære?Falk tumler blindt af sted, kun med den tanke for øje at bringe den magtfulde sten så langt væk fra sin far, som muligt. Men han må snart indse, at alle de bøger, han har læst om fortidens helte, ikke kan hjælpe ham ude i den barske virkelighed.Fioron er tredje bog i serien om Kongestenen.

  • af Jorge Zepeda Patterson
    148,95 - 158,95 kr.

    Fire hændelser under Tour de France alarmerer politiet: en skandale, et voldeligt overfald, en forgiftning og et formodet selvmord. Det står klart, at der under dette års Tour de France er en morder i feltet.Marc Moreau, en af feltets bedste hjælperyttere og tidligere militærpolitibetjent, rekrutteres af politiet for at følge begivenhederne inde fra feltet. Marc ved, at der er ryttere, der er villige til at sætte livet på spil for at vinde en etape i Touren, men er der også én i feltet, der er villig til at dræbe for at opnå det største mulige i cykelsportens verden.

  • af Henrik Widell
    148,95 - 158,95 kr.

    “Vi er en brist i ligningen. Vi burde ikke engangvære her.”Da Tom Landers liv er mørkest, dukker den hemmelighedsfulde Emely op. Hun siger, han har sovet, siden han blev født, men nu er det tid til at vågne. Da hun fortæller, at de mødtes første gang i den galliske by Manola, hvor Tom marcherede ind med de romerske legioner, ønsker han at tro hende – men tanken om, at der skulle findes mennesker derude med særlige evner, som allerede har levet mange liv, er for svær at acceptere.Emely er dog ikke den eneste reinkarnatør, der har opdaget Tom. En mægtig fjende fra fortiden er vågnet og nærmer sig for at afslutte den strid, der blev begyndt for 2.000 år siden.

  • - Krøniken om den femte konfluks 1
    af Erik Granström
    158,95 - 215,95 kr.

    Det trakorianske riges livsvigtige svovlkoloni er truet. Oberst Praanz da Kaelve jages af ukendte fjender, der ønsker ham død, men han påtager sig alligevel den opgave at genoprette ro og orden på den barske ø Marjura ved polarisens rand. Et skib ligger klar til afsejling med en besætning, der er samlet i største hast. Deriblandt er dragejægeren med det vansirede, forbrændte ansigt, den tatoverede danserinde fra Kargom og de mærkelige Remuntradyrkere; hver og en med deres egne grunde til at rejse til verdens ende. På rejsen indser obersten, at opgaven er langt større end han først antog. Det hellige bjerg, Ranz, hvisker om, at den mystiske konfluks nærmer sig og under Marjuras ismasser er mægtige kræfter sat i gang. Hvem er shagulittermunkene, der søger svaret på udødelighedens gåde i ødemarken? Og hvad skjuler der sig bag kodeordet ‘Svovlvinter’? “Spionthriller, sorthumoristisk historie, myte og samfundssatire på en og samme gang. Serien omtales allerede som klassikere.” - Erik Jersenius, Gefle DagbladSVOVLVINTER er den første af fire dele i fortællingen om “den femte konfluks” og udkom første gang i Sverige i 2004. Romanen blev modtaget med stor entusiasme og har siden til stadighed fundet nye læsere.

  • af Linette Harpsøe
    148,95 - 158,95 kr.

    På den anden side af Ingenmandsland, trygt bag massive mure, findes Danmark stadig. I tre måneder har det været Frys hemmelighed. Bag glasmuren kæmper sneglene fortsat for at invadere Glasbyen, og Organisationens blodhunde er blevet ihærdige i deres forsøg på at udrense den isolerede by for sneglehviskere.Fry og hendes venner har kun én chance – de må krydse Ingenmandsland og nå ud til Danmark.Ingenmandsland er tredje og sidste bind i den anmelderroste Exilium-trilogi.

  • af Marie-Louise Rønning
    148,95 - 158,95 kr.

    Uden kærlighed er Lyset blot en anden form for Mørke.Victoria Engelbrandt har fundet svar på, hvem og hvad hun er. En erkendelse og sandhed, der har medført tab, men som også har bragt kærligheden ind i hendes liv.Ligesom Victoria, må også Matthew erkende sandheden om sine forældres død og sin egen rolle i kampen mellem Lyset og Mørket og vække gamle og usikre alliancer til live igen.Victoria er fast besluttet på at kæmpe for sin retmæssige plads i Rådet og finde det eneste våben, der kan udslette Den Sorte Heks: Skaberens Våben. Men hun har brug for Tusmørkebørnene og Folkets støtte.Kan det lykkes for dem begge, eller er afstanden mellem racerne for stor?

  • af Mads Schack-Lindhardt
    158,95 kr.

    Mod sin vilje står Taykyn til at blive sin klans næste Forkynder. Men denne fremtid ændrer sig drastisk, da han for at redde sin klan rejser med en flok tusmørkeelvere til deres palads for at lede efter en sagnomspunden by.I tusmørkeelvernes palads tvinges han til at indordne sig deres grusomme levevis og indhylles langsomt i et spindelvæv af intrigerog ondskab, der fører ham på sporet af sit eget tvedelte blods hemmeligheder.

  • af Hanne Lykke Rix
    148,95 - 158,95 kr.

    Ellin er omsider nået frem til sine slægtninge på Egeborg, men noget i Furien er ikke helt, som det skal være. Hvorfor tøver hendes onkel med at komme Okenos til hjælp i krigen? Og hvordan skal hun tolke den opmærksomhed, hendes fætter, Ørn, viser hende?For at vinde kong Flods tillid må Ellin spille rollen som uvidende prinsesse og lære at begå sig i hoffets rænkespil. Og under facaden lurer dystre hemmeligheder fra kongeslægtens fortid …

  • af Hanne Lykke Rix
    148,95 - 158,95 kr.

    Da landet Okenos bliver angrebet, må 13-årige Ellin flygte fra sit hjem med den kostbare Kongesten i sin rygsæk. Men hvem kan hun stole på, alene i et land på randen af krig? Og hvem vil hjælpe en forældreløs pige, som er tvunget til at skjule sin sande identitet?Forfulgt af soldater søger Ellin bort fra de kendte veje og langt op i de øde Okebjerge i et forsøg på at bringe Kongestenen sikkert frem til sine slægtninge mod nord.

  • af Aske Munk-Jørgensen
    148,95 - 298,95 kr.

    “Jeg vil ikke,” sagde pigen. Den hyggelige stemning var væk, og soldaterhistorierne var holdt op med at være spændende. Ovre i hjørnet fulgte hendes venner skrækslagne med – en dreng og en pige. Ingen af dem ville nogensinde glemme det. Manden stønnede. Den eneste anden lyd i stuen var af skolepigen, der desperat og håbløst kæmpede imod. Hendes arme flaksede, mens eftermiddagslyset flød dovent ind gennem de åbne vinduer.Der er sket en frygtelig forbrydelse. Da den sigtede frikendes, bliver han skudt. Anders er fraskilt, på tvungen orlov og indkaldes som en del af opklaringstemaet på yderste mandat. Alligevel tager de gamle kollegaer – især Line – godt imod Anders. Sammen undersøger de et spor, som fører Anders væk fra sin tyranniske chef og helt til Polen. Vil det trods modstand fra alle sider lykkes Anders at opklare mordet på den sigtede?

  • af Nikolaj Højberg
    148,95 - 158,95 kr.

    Bent er 10 år gammel og er en vaskeægte pirat. Han har godt nok ikke været ude at plyndre skibe endnu, men hans far har lovet, at han vil blive kaptajn på skibet Røde Yrsa og få lov til at sejle på De Syv Verdenshave.Endelig kommer dagen, hvor Bent får at vide, at nu er han kaptajn. Desværre synes hans mor, at det er en dårlig idé. Hun vil have, at Bent først skal i piratskole, før han får lov til at stikke til søs. Bent bliver så ked af det, at han beslutter at stjæle Røde Yrsa og skyde hele pirathavnen i smadder. Det går dog ikke helt efter planen. Faktisk sker der det, at en drage kidnapper ham og giver ham en besætning på 35 zombier og en dødsens farlig opgave.

  • af Nikolaj Højberg
    148,95 - 158,95 kr.

    Bent er 10 år gammel og bor på øen Kukkeluk sammen med sin far og mor. Bents forældre er pirater, og det er Bent også. Eller det vil sige, det er han ikke endnu, faktisk hedder han slet ikke Pirat Bent, men Brille Bent. Han hader det, og hvem vil ikke gøre det, hvis man skal gå med briller så tykke som kokosskaller og blive kaldt, ja, Brille Bent?En dag bliver Bent så træt af det, at han knækker sine briller i tusind stykker, og så er Fanden løs. Bents far vil nemlig ikke købe nye briller til ham, og hvordan skal han så nogensinde komme til at se igen?Heldigvis møder han Seje Sally Flammerøv, der ved lige præcis, hvordan det problem skal løses. Men er Bent pirat nok til at kunne gøre det?

  • af David Garmark & Stephan Garmark
    148,95 - 158,95 kr.

    Selve lyden var metallisk, men også organisk. Den var inden i ham, som et dybt og truende skrig. En trykbølge ramte ham derefter. Et eller andet detonerede. Han vaklede tilbage med blod fossende ud af næsen. Han krængede forover og kunne ikke trække vejret. Tarmene vred sig. Lyden forlod rummet, eller hjernen, så hurtigt, som den var opstået, og han så kun efterdønningerne, som et efterskælv med en hyletone, der også døde ud. Der var stille et øjeblik. Sayid tørrede blod væk fra næsen. “Vi vil gerne hjem nu, far.”En grusom lydbølge brager gennem gaderne i landsbyen Rakelsminde og driver borgerne til vanvid. Journalisten Tea Ehlers skaldække historien og bliver sat på sit livs prøve, da et hus forsvinder, borgerne bliver voldelige, og en fanatisk sekt messer omdommedag. De bizarre hændelser sker ofte i nærheden af Sayid, som netop er flyttet til byen. Sayid, der er syrisk flygtning, har en mørk fortid og besidder en helt særlig evne. Snart er Tea og Sayid hvirvlet ind i en kamp på liv og død. Kan de finde årsagen til kaosset og redde borgerne i Rakelsminde, før det er for sent?

  • af Claus Hagstrøm
    148,95 - 158,95 kr.

    En forhutlet konsulentEn likvideret prostitueretEn gravid kriminalkommisærEn brutal morder med afvigende voyeuristiske tendenserLiget af den forhutlede konsulent Kristian Wangs ungdomskærlighed bliver fundet i hans hjemby. Kvinden er blevet likvideret på klos hold. Kriminalkommisær Susan Hviid står på bar bund. Kristian Wang blander sig utidigt i opklaringen, og snart er han hvirvlet dybt ind i en bizar mordsag om voyeurisme, kvindemord, bandekriminalitet og menneskehandel. En sag, der trækker komplicerede tråde ind i opklaringen af Kristian Wangs forsvundne samlever, Elisa.“Pistolen føles varm og tryg i hans højre hånd. Med sin venstre hånd knapper han sine bukser op, inden han læner sig en smule frem, så pistolens løb befinder sig lige ud for pigens råhvide pande. Han presser den prøvende ind i hendes hud og trækker den så i et flygtigt øjeblik nogle centimeter bort igen. Pistolløbet har efterladt en perfekt formet rød cirkel i hendes lige så perfekte hud. Den unge piges åndedræt er stødvist og stakåndet, og hendes øjne er vidt åbne. Pupillernes sorte angst har næsten fjernet deres ellers så smukke rødbrune kulør. Den stødende og angstfyldte vejrtrækning er den eneste lyd, der undslipper hendes blåfrosne læber. Hun skal dø nu, og hun ved det jo godt, tænker han eksalteret. Det guddommelige kræver sit offer.”Måneskin er andet bind i serien om den forhutlede konsulent Kristian Wangs forsøg på at opklare bestialske mord med seksuelt afvigende motiver.

  • af Linette Harpsøe
    148,95 - 158,95 kr.

    I halvandet år har 17-årige Fry og hendes familie siddet i tvungen isolation i deres eget hjem. De har mistet kontakten til resten af omverdenen. Sult og elendighed driver familien længere og længere ud mod vanviddets rand. Udenfor bevæger ukendte skabninger sig omkring i mørket, og Fry ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes hus bliver det næste, der falder. Familiens eneste håb er at blive reddet, men da den dag kommer, bliver intet, som Fry havde forestillet sig det.Sammen med nabodrengen Timo bliver Fry hvirvlet ind i et kynisk komplot mod menneskehedens overlevelse. Hendes venners liv hænger i en tynd tråd, men kan Fry redde dem, når de har allermest brug for hende, eller vil løgne og halve sandheder blive deres undergang?De Fejlfødte er første bind i den planlagte trilogi, Exilium.

  • af Linette Harpsøe
    148,95 - 158,95 kr.

    Fry er flygtet fra Kuben og befinder sig i Brudstykket, et isoleret og ødelagt stykke af Danmark, der er omkranset af en kæmpe glasmur.I Brudstykket er det kun de stærkeste, der overlever. Her er kvinder slaver, der bliver solgt på det Sorte marked eller jagtet og henrettet for at være sneglehviskere.I takt med at Frys evner udvikles, nærmer et opgør mod Organisationen og dens hær af Fejlfødte sig. Da konfrontationen sker, opdager Fry den grufulde sandhed om ikke bare Organisationen, men om hele sit liv. En sandhed, der ødelægger alt, hun nogensinde har troet på.Glasmuren er andet bind i den anmelderroste Exilium-trilogi.

  • - Seks erotiske noveller
    af A. Silvestri, Jesper Jensen, Sigrid Groth, mfl.
    158,95 kr.

    En model til croquistegning, stærke drifter i et supermarked, et tilfældigt møde til en fernisering, pludselig tiltrækning til gæsteunderviseren, mindet om et hemmeligt møde i fabrikkens omklædningsrum og højskolens seksuelle til- og fravalg.Lyst indeholder seks noveller, der henfører læseren til en sensuel verden.Novellerne er udvalgt og samlet på baggrund af DreamLitts konkurrence for erotiske noveller.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.