Bøger udgivet af eBibliotek 1800

Carl Ewald skrev gennem hele sin forfatterkarriere mere end tres eventyr - fra ganske korte til næsten romanlange. De handlede som regel om mennesker, dyr og planter i den danske natur (men somme tider bevæger han sig også ud i rummet eller helt ned på bakterieniveau), som han giver menneskelige træk og taleevner, så de kan vise læseren naturens kræfter og illustrere naturens orden og den darwinistiske udviklingsteori - alt sammen i stærkt underholdende og humoristisk ramme.Efter forfatterens død i 1908 blev hans eventyr udgivet i en samlet udgave på tyve hæfter. Vi har samlet de tyve hæfter til fire "bind", hvoraf dette indeholder:AnemonerneTågenBidronningenBøgen og egenGuldsmeden og åkandenUkrudtetGråspurven (Trækfuglene)GøgenSyrenbuskenRegnormen og storkenHaletudserneKålormenJorden og kometenDen gamle pælBlomsterneKorallerneFire fine vennerSankt HansormenMisteltenenEt sted i skovenDe tolv søstreSkoven og hedenDe fire fjerdingsfyrster

Carl Ewald skrev gennem hele sin forfatterkarriere mere end tres eventyr - fra ganske korte til næsten romanlange. De handlede som regel om mennesker, dyr og planter i den danske natur (men somme tider bevæger han sig også ud i rummet eller helt ned på bakterieniveau), som han giver menneskelige træk og taleevner, så de kan vise læseren naturens kræfter og illustrere naturens orden og den darwinistiske udviklingsteori - alt sammen i stærkt underholdende og humoristisk ramme.Efter forfatterens død i 1908 blev hans eventyr udgivet i en samlet udgave på tyve hæfter. Vi har samlet de tyve hæfter til fire "bind", hvoraf dette indeholder:Den lille dreng og hans maveFire alen af ét stykkeStjernebarnetDen gode mandBladlusenVindenGræshopperneHavetSøstjernenDe usynligeI liv og dødFem stormagterDet gamle piletræEn ny historie om TobenFætreneBøgen og regnormen

Filosoffen Jean-Jacques Rousseaus lille eventyr - det eneste af slagsen i hans forfatterskab - blev skrevet omkring 1755-56, inspireret af Tusind-og-én-nats eventyr, som han beundrede. Historien er udformet som en dialog mellem fortælleren Jalamir og en druide, og handler om et kongepar i et ikke nærmere angivet rige i Orienten, som ikke kan få den for arvefølgen nødvendige søn. Ved en fes bistand lykkes det dog endelig, omende resultatet ikke helt er som forventet - hvilket giver anledning til nye forviklinger mellem den tossede dronning og hendes elskende ægtemand. – Historien giver Rousseau anledning til forskellige slet skjulte udfald mod sin samtid, og kongedømmet, kirken og kønsrollerne får et par ord med på vejen.

Da den 17-årige Effi indgår ægteskab med den mere end dobbelt så gamle baron v. Innstetten, er det nærmest som en leg, der gør hende til en slags vinder over sine jævnaldrende. Men legen bliver til alvor, da hun snart efter befinder sig i en lille landsby ved Østersøkysten et sted i Bagpommern, hvor Innstetten er landråd.Innstetten behandler Effi som et barn, og lader hende ofte alene tilbage, når han skal ud på en eller anden tjenesterejse, og hun indlader sig i en flygtig affære med den gifte major Crampas. Da Innstetten forfremmes, og han og Effi flytter til Berlin, trækker hun sig ud af forholdet, som hun inderst inde skammer sig over.Innstetten aner aldrig noget, men et lille bundt kærlighedsbreve fra Crampas, som Effi af en eller anden grund har gemt, dukker adskillige år senere op, og Innstetten mener sig tvunget af sin tids og stands overdrevne æresbegreber til at udfordre majoren til en duel og slå hånden af Effi.– "Effi Briest" er en af tysk litteraturs betydeligste klassikere, og regnes internationalt på samme niveau som Flauberts "Madame Bovary" og Tolstojs "Anna Karenina".

Forfatteren, sportsjournalisten og kriminalreporteren Damon Runyon skrev omkring 80 fortællinger om livet blandt smågangstere og "dukker" i New Yorks Broadway-kvarter i 1930'erne. Ikke mange er oversat til dansk - de fleste stammer fra en og samme samling, og så kan man være heldig og falde over en og anden i forskellige antologier.De seks foreliggende oversættelser er alle hentet i Politikens tillæg Magasinet: Romantik i natklub-kvarteret, Stands dem, Yale!, Tobias den Frygtelige, Historien om miss Sarah Brown (et af forlæggene for musicalen Guys and Dolls), Den gamle dukkes hus og Brudte løfter.- Alle historierne er lagt i munden på en lille stilfærdig, navnløs mand, der uden selv at være gangster tilhører kredsen og nyder kvalificeret tillid hos de skrappe fyre. Han kender ud og ind sine venners svagheder og også deres lyse sider, bl.a. deres særlige form for æresbegreber, og tegner et lyslevende, humoristisk billede af banditterne, til dels i deres eget sprog.

Johannes Kabis, en af indbyggerne i Seldwyla, hylder det princip, at enhver er sin egen lykkes smed - udlagt på den måde, at man ved nogle få "mesterslag" får lykken til at indfinde sig, uden at man ellers behøver at foretage sig noget særligt.Som følge af denne filosofi skifter han efterhånden navn til det lidt mere internationale "John Kabys" og angler efter et ægteskab med en vis Oliva Häuptle, så han dermed kan skaffe sig et fint dobbeltnavn til at skrive på forretningsskiltet.Hans bestræbelser fører dog ikke til det ønskede resultat, og han drager ud i verden for at se, hvad der kan gøres ved sagen. I Augsburg træffer han en fjern slægtning, den rige, men barnløse hr. Litumlei, som har en ambition om at grundlægge et dynasti. Disse to kumpaner går sammen om lidt historieforfalskning, så John kan fremstå for eftertiden som hans søn, et resultat af en romantisk ungdomsforbindelse mellem Litumlei og en ikke-eksisterende Seldwyla-skønhed …Men da hele det smukke sandslot falder sammen, finder John ud af, at lykken ikke nødvendigvis er gods, guld og skønne kvinder, men snarere skal findes i et enkelt, virksomt liv på jord.

Sophus Michaëlis gjorde ikke meget i den korte fortællings kunst, og Træbukken fra 1918 er den eneste samling, han udgav. De fleste af fortællingerne stammer fra årene lige før og under første verdenskrig, og en del af dem - ikke mindst titelfortællingen - bærer præg af krigens rædsler.Indhold: TræbukkenKaptajnen med den stærke troMuspelsønnenJulens engelDen 6. december 1812KindhestenEn danskerTegnetDen grimme pigeNøglen i dørenKampen for overdådighedenUrskovsmuseumVandfaldetMyreperspektiv og stjerneperspektivVulkanenLoraJeg så sejl for sunde farePost -Tegnet er fra 1922 og var ikke med i den tidligere udgave af Træbukken.

På Solkongens tid var det på mode blandt aristokratiets damer at gendigte og nedskrive eventyr, og det var den almindelige opfattelse, at disse gendigtninger var langt bedre end de antikke epos og folkeeventyr, som regel lå til grund for damernes skriverier.Ikke mange af disse eventyr findes direkte oversat til dansk, selv om de kan genfindes i forkortede og omarbejdede udgaver fra andre forfatteres hånd. De her foreliggende fremstår i det store og hele som oversat fra de franske 1600-tals originaler.Indhold:Skønheden og udyret, af madame de BeaumountDen nysgerrige kone, af madame de Beaumount Prinsesse Rosette, af madame d'AulnoySkøn Guldhår, af madame d'Aulnoy Finettes eventyr, af madame L'Heretier de Villandon

Mr. Samuel Pickwick, en mild ældre herre, der har trukket sig tilbage fra forretningslivet, beslutter at drage ud i verden for at undersøge tingenes tilstand i England lige på randen af den victorianske æra; og sammen med tre yngre medlemmer af den såkaldte Pickwick-klub: Tracy Tupman, Augustus Snodgrass og Nathaniel Winkle kaster det uskyldige væsen sig ud i, hvad der skal vise sig at blive flere både eventyrlige og stærkt underholdende oplevelser.Pickwick-klubben var Charles Dickens' første egentlige roman, og ligner i begyndelsen til dels hans tidligere små episodiske fortællinger. Men efterhånden tager det fart - især efter at den fiffige tjener Samuel Weller kommer ind i billedet i kapitel 10 - og bliver til en sammenhængende historie, hvor Pickwick og hans tre venner roder sig ud i provins-valgkampe, arvesager, forelskelser, mere eller mindre hemmelige ægteskaber og meget andet, kulminerende med en anklage mod Pickwick for brudt ægteskabsløfte og hans frivillige ophold i gældsfængsel for at nægte at betale procesomkomstninger til de to gribbe Dodson og Fogg.Men Pickwick overlever det hele med sin uskyld i behold, takket være sin godmodighed, stædighed og overbærende menneskesyn.

En karavane er på vej gennem ørkenen, og for at fordrive tiden, når de holder rast, fortæller de fem købmænd, der ejer lasten, hinanden eventyr:Historien om kalif StorkKaliffen Chasid i Bagdad køber et pulver, der kan forvandle ham til en stork, så han kan flyve rundt i sit rige og se, hvad der sker. Lidet aner han, at det er en fælde, der er lagt af en troldmand, hvis søn vil være kalif i stedet for Chasid.Historien om spøgelsesskibetKøbmanden Achmet forliser og redder sig om bord på et mystisk skib, fyldt med døde sømænd.Historien om den afhuggede håndLægen Zaleukos får en underlig opgave: Han skal skære hovedet af en død pige, så det kan blive nedsaltet og sendt til hendes hjem for at blive begravet. Men da han sniger sig ind i hendes kammer, er hun slet ikke død.Fatmes frelseDen unge pige Fatme tages til fange af en korsar og føres i slaveri. Hendes brødre drager til Balsora for at redde hende ud af fangenskabet.Historien om den lille MukI Nicæa levede der en underlig mand, som man kaldte den lille Muk. Gadedrengene driller ham og synes, han er en latterlig figur, men hans skæbne har i virkeligheden været fantastisk og eventyrlig, og har gjort ham til en både rig og vis mand.Historien om den falske prinsSkræddersvenden Labakan er god til at lade som om han er en fornem herre, og beslutter at udnytte denne evne til at udgive sig som prins. Det fører ham ud på hans livs eventyr, men han må til sidst sande, at det dér med hæder og ære kan være en noget mislig sag.

Sheiken i Alessandria har mistet sin søn, som for mange år siden er blevet bortført. I håbet om at han kan gøre sig Allah velbehagelig, så at han kan håbe at få sin søn igen, frigiver han hvert år på dagen for sin søns forsvinden nogle slaver. For at gøre sig fortjent til at blive frigivet, skal slaverne blot fortælle en god historie, og dette år er det:Historien om dværgen NæseEn skomagersøn må sande, at man skal passe på med at håne grimme gamle damer på markedet.Historien om jøden Abner, der ingen ting havde setAbner er god til at regne ting ud, og får ry for at være synsk. Det er han naturligvis ikke, og det bringer ham i knibe.Historien om den unge engelskmandI en lille tysk by lever en fremmed tilrejsende, som holder sig noget tilbage fra byens bedre selskab. En dag dukker hans nevø op - en noget sær personage, men meget selskabelig. Han bliver snart populær i byen - og man må jo bære over med særhederne, siden han nu er englænder.Almansors historieDen unge Almansor bliver bortført fra sit hjem i Ægypten af en lille fransk korporal og hans tropper. Efter mange år i frankisk fangenskab, dukker korporalen op igen, nu i en noget anden rolle.

En flok rejsende tvinges til at overnatte i en berygtet kro i skoven i Spessart-bjergene. De tør ikke lægge sig til at sove, og samles derfor i ét værelse, hvor de for at holde sig vågne fortæller historier:Sagnet om hjortegyldenenDen hovmodige, barske ridder til Zollern kommer for skade at nægte en gammel kone hendes bøn om en hjortegylden, da hun redder hans søn fra en vild hest, og hun hævner sig.Det kolde hjerteDen unge kulsvier Peter Munk vil frem i verden, og det kan kun gå for langsomt. Derfor påkalder han to af Schwarzwalds ånder, som gerne hjælper - for en pris.Historien om, hvad Said oplevedeDa Said bliver født, skænker en god fe ham en ring i vuggegave. Hvad den skal gøre godt for, ved man ikke, men der er den betingelse knyttet til den, at han ikke må få den, før han er tyve år. Da han er atten, vil han drage ud i verden, og får trods betingelsen ringen af sin fader, der frygter at være død, før han vender hjem.Steenfoll-hulen. Et skotsk sagnDen skotske fisker Wilm Falk fører et udmærket liv sammen med sin husfælle Kaspar, men bliver besat af tanken om at komme til rigdom og ære i en fart - nærmere bestemt ved at finde en skat. Han bliver så besat af tanken, han til sidst ikke kan foretage sig noget fornuftigt, og de to bliver fattigere og fattigere, indtil de er et let bytte for ånderne i Steenfoll-hulen.

6 kortere fortællinger af den unge Maksim Gorkij: Makar Tschudra – Kain og Artem – Promtov – Emeljan Piljai – Mo'r Isergil – Min følgesvend.Forfatteren tilbragte en del af sin ungdom med at vandre rundt i Rusland og ernære sig af mere eller mindre sære småjobs, hvor han kunne få dem. I disse seks fortællinger får vi historier af eller om nogle af de mennesker han møder - mest sigøjnere og andre omvandrende steppefolk, men også en påstået adelsmand fra Georgien, som følger ham på en fire måneders vandring fra Odessa til Tbilisi.

Den spirende kunstmaler Henni og hans purunge hustru Lili opholder sig i bogens første del på Ischia i Italien, finansieret af en dansk baron, men da legatet er opbrugt, og den danske mæcen har fundet sig en anden kunstner at financiere, bliver de nødt til at rejse hjem til Danmark. Her har Lilis nyrige, nærige og snobbede tante skaffet dem en lejlighed i en etageejendom i Valby, samt en tjenestepige, den tykke, grimme og dumme Maren Madsen fra Himmerland.Og det er her Lilis "pigesorger" begynder. For Maren kvajer sig konstant, og da det til sidst bliver Henni for meget, ender det med, at Henni og Lili bliver hængt ud i tjenestepigernes blad. En ven, den gamle, overbærende dr. Møller, råder dem til at lade det ligge, men Hennis hidsighed gør kun sagen værre …Bogen var af Bergsøe tænkt som et indlæg imod afskaffelsen af Tyendeloven, men den gamle digter - han var netop fyldt 75 år, da den udkom, og det var hans sidste roman – havde set sig gal på mange ting i det danske samfunds udvikling, som han ikke forstod og ikke brød sig om, og i bogens løb angriber han både tyendestanden, de nyrige snobber (Lilis tantes rigdom er grundet på opkøb og videresalg af affald) og den fallerede adel - og det hele bliver samlet set måske for meget.Datidens kritik var enige om, at den del af bogen, der foregår i Bergsøes elskede Italien var lige så frisk og velskrevet som hans ungdomsværker, men de samme anmeldere var - af forskellige årsager og ud fra det respektive blads politiske sympatier - lige så enige om, at satiren i den danske del var overdreven og til tider direkte ubehagelig - Berlingske Tidende fandt satiren over tjenestepigerne ganske underholdende, medens dagbladet Socialdemokraten gik så vidt som til at skrive, at "den milde, skønhedsdyrkende forfatter fra 'Piazza del Popolo' er blevet en sur, vranten og snerrende Jeronimus, der sidder i sin gammelmandsstol og spytter som en eddikebrygger".

Min hustru og jeg er en slags 2. del til forfatterens Ved nytårstid i Nøddebo Præstegård, dog uden noget hverken jule- eller nytårs-islæt.De tre brødre Gamle, Corpus Juris og Nicolai bor nu sammen i en lejlighed på Vestervold i København, men de to brødre bliver snart gift med deres kærester fra Nøddebo og flytter ud. Tilbage er Nicolai, der skifter studium fra teologien til kunst og æstetik, og samtidig anlægger den klare opfattelse, at en kunstner og æstetiker bør afholde sig fra samkvem med det kvindelige køn, dvs. ægteskab.Den holdning ændrer sig brat ved mødet med kunstnerdatteren Estrid, men også som ægtemand har den unge Nicolai klare (og urealistiske) holdninger til mangt og meget, ikke mindst hvordan hans omgivelser bør opføre sig. Sammen med hans manglende sans for økonomi bringer det ham i mangen en lille huslig knibe, hvor han som regel kommer til kort over for den mere realistiske hustru.- En humoristisk, lys og let skildring af et ungt ægtepars liv omkring 1870 i, hvad der dengang var udkanten af København.

Skuespilforfatteren Règis de Fagan er efter mange års ægteskab blevet skilt fra sin kone, som han har de to halvvoksne piger Rose og Nina sammen med. Skilsmissen er efter gensidig overenskomst - Régis har ladet som om han havde et udenomsægteskabeligt forhold med en skuespillerinde for at tilfredsstille den franske skilsmisselovgivning. Han har ved skilsmissedommen fået lov til at have pigerne hveranden søndag.Régis' tilværelse drejer sig efter skilsmissen i høj grad om disse søndage med pigerne, men han må efterhånden indse, at moderen gradvis "erobrer" dem fra ham, samtidig med at hun stadig søger at styre hans liv, ikke mindst ved at påvirke pigernes holdning til en ny hustru.

Da Walter Wildings moder dør, arver han et blomstrende vinimportfirma, som han beslutter at drive "som en stor familie". Under sine forberedelser til dette forehavende finder han ud af, at han er et "hittebarn", som hans moder har taget til sig i den tro, at han virkelig er hendes søn. Men den virkelige Walter Wilding var allerede tidligere taget ud af Hittebørnshospitalet, og Walter føler, at han har modtaget både navnet, moderens kærlighed og arven på et uretmæssigt grundlag. Han forsøger at finde den virkelige Walter Wilding, men alle spor ender blindt – der er Spærret.Da Wilding snart efter dør, testamenterer han sin kompagnon George Vendale forretningen og hele sin formue med den klausul, at han inden to år skal finde den virkelige arving, eller udbetale hele arven til Hittebørnshospitalet.Spærret er skrevet af Charles Dickens og Wilkie Collins i fællesskab. Fortællingen udgjorde julenummeret af Dickens' blad All the Year Round i 1867, og blev også til et skuespil – derfor hedder bogens dele "ouverture" og "akter" i stedet for "kapitler" – som havde premiere på Adelphi-teatret i London den 26. december 1867.

Historisk roman om den dansk-norske Anna Kristoffersdatter Rustung, en stærk og selvstændig kvinde, der søgte efter den store kærlighed og fandt den hos James Hepburn, jarlen af Bothwell, hvis første hustru hun - måske - var. Bothwell forlod hende ret snart for at indgå et politisk bestemt forsoningsægteskab med datteren af hans ærkefjende John Gordon, og senere med Skotlands dronning, Maria Stuart.Efter slaget ved Carberry i 1667 flygtede Bothwell til Norge, hvor han blev arresteret og anklaget for ægteskabsbrud af Anna Rustung, stærkt støttet af hendes magtfulde slægtninge. Sagens udfald synes uvist, men Bothwell forblev fængslet i Bergenshus, indtil den danske kong Frederik II flyttede ham til Malmøhus og senere til Dragsholm Slot, hvor han tilbragte de sidste år af sit liv.Men Anna glemte ham aldrig, og vedblev til sin død at anse sig som lady Bothwell eller Skottefruen.

Styrmand Richard Shandon har fået et brev fra en ukendt person, sammen med en større sum penge. For pengene skal han lade bygge et skib, der kan klare voldsomme fysiske påvirkninger, fremskaffe en besætning, og sejle nordpå mod Melville-bugten mellem Grønland og Canada, hvor den ukendte kaptajn vil støde til. Formålet og den endelige destination får han ikke at vide, men da pengene jo er gode nok, gør Shandon, hvad der bliver bedt om.Da kaptajnen dukker op, viser han sig at være John Hatteras, en mand med flere fejlslagne nordpolsekspeditioner bag sig; at nå Nordpolen som den første er en ligefrem besættelse hos ham, og også formålet med denne ekspedition.Efter en vinter, hvor man oplever både forfærdelige kuldegrader, sygdom og sult, forlader det meste af besætningen kaptajnen, og sammen med den alvidende dr. Clawbonny, to sømænd og en amerikansk kaptajn, Altamont, som man har fundet døden nær under en ekspedition efter et kuldepot, fortsætter Hatteras stædigt mod Nordpolen.Som det er sædvanen hos Jules Verne, får læseren undervejs en mængde faktuelle oplysninger, her bl.a. om tidligere ekspeditioner mod Nordpolen og Nordvestpassagen, ikke mindst om den forsvundne Franklin-ekspedition, som optog sindene i midten af 1800-tallet, og hvis to skibe, Erebus og Terror, først er fundet i 2014 og 2016. Det siger sig selv, at Vernes beskrivelser bliver mindre og mindre præcise, jo nærmere den lille flok kommer til Nordpolen - Kaptajn Hatteras er skrevet i 1864, og i virkelighedens verden nåede Robert Peary og/eller Frederick Cook først den geografiske Nordpol i 1909.

Narkissos bliver straks efter sin fødsel moderløs, og vokser op hos faderen som en navnløs yngling, indtil faderens ven, den omvandrende filosof Hermofantos kommer forbi og opfatter drengens indadskuende, drømmende natur og giver ham hans navn. Senere i livet deltager han i kamplegene i Olympia, og ved den lejlighed møder han Nikarete fra Lakedaimon - dvs. Sparta - som ved et natligt møde i Artemis' lund får ham til at sværge på at ægte hende. Det bliver dog ikke umiddelbart til noget, men da Narkissos flere år senere er blevet Hermofantos' adoptivsøn, og dermed spartaner, mødes de igen for en kort stund, inden perserne under storkongen Xerxes invaderer Hellas, og Narkissos som spartaner deltager i kampene ved Thermopylæ under den berømmelige spartanerkonge Leonidas I.En anmelder skrev ved bogens fremkomst bl.a. "… et mærkeligt levende og funklende billede har Sophus Michaëlis i denne bog fremrullet af livet i det antikke Hellas og Persien, et billede, der ikke står tilbage for det tilsvarende af Kartago i Flauberts roman Salammbo, men snarest overgår det."

Edward Prendick sættes i land på en tropeø langt uden for de sædvanlige sejlruter, hvor en vis dr. Moreau har trukket sig tilbage for kunne udføre sine eksperimenter på levende dyr - og måske også mennesker? Det er svært for Prendick at afgøre, for resultaterne, der løber forvildede om på øen kan lige så godt være mennesker, der er blevet til dyr, som det omvendte.Bogen udkom første gang i 1896, og kommer ind på en del filosofiske og etiske emner omkring menneskets magt over naturen og vor moralske forpligtelser - på et tidspunkt, hvor ikke mange stillede sig den slags spørgsmål - men det betyder ikke, at den ikke simpelthen kan læses som en utrolig og spændende science-fiction-roman om videnskab, der går for langt.

Der er gået nogle år, siden vi forlod Ejgil Sanders lidt brat i "Englen med æselsørerne". Han er nu leder af et noget blandet rejseselskab på vej til Italien: En trop missionske fiskeeksportører fra Vestjylland, et par russisk-danske drenge, et ældre ægtepar, der vil bosætte sig i Italien, en romantisk manufakturhandler, den menneskefjendske, halvsindssyge pensionerede sløjdlærer Rasmussen, en lille grønlandsk jordemoder og et assorteret udvalg af enlige kvinder.Rejsens budget er skrabet til det yderste, og da begivenhederne udvikler sig med en bortførelse, et dødsfald, samt ikke mindst en del forskelle i Eigils og de missionskes opfattelse af, hvad de kan forvente for deres penge, bliver det hele mere og mere kaotisk. Undervejs får læseren også glimtvise indblik i såvel nogle af rejsedeltagernes baggrund som i, hvad Ejgil Sanders har foretaget sig i årene efter 1. verdenskrig, indtil han efter en kaotisk tur med en faldefærdig italiensk turistbus i rivende fart op og ned ad de snoede veje i Dolomitterne finder lykken.

Ejgil er det eneste overlevende barn, da politiet omkring år 1900 rydder englemagersken "Søster Sylvia"s børneasyl på et overdrev på det yderste Nørrebro i København. Søster Sylvia har brændt alle protokoller, og ingen kender derfor Ejgils virkelige navn og herkomst. Han bliver imidlertid adopteret af politikammerets kontorchef Sanders, som bor sammen med sin ugifte søster på Sortedamsdosseringen, hvor han vokser op. Han er dygtig i skolen og stilfærdig, en rigtig engel - æselsørerne tildeles ham af en ondskabsfuld skolelærer.Romanen følger Ejgils opvækst, først hos Sanders', siden hos den geskæftige advokatfrue Strobel og hendes lamme mand, hos den skuespillerinde, madam Strobel finder frem til må være hans rigtige moder, og endelig som yngling hos den noget ældre fraskilte Ulla Faber, hvor han tilbringer sin tid som en slags elsker, uden dog nogen sinde at fuldbyrde forholdet.

I et dystert hus i Saumur-provinsen bor den tidligere bødker, nu vingårdsejer mm. Felix Grandet med sin kone og datter, titlens Eugénie, samt tyendet Nanon. Bødkeren - af Balzac konsekvent benævnt som "den brave mand" - er besat af penge, og han ejer en større formue, som han ved sin påholdende adfærd stadig forøger - det går så langt som at han daglig uddeler til Nanon, hvad han skønner, der minimum er brug for af madvarer fra et aflåset spisekammer, han alene har nøglen til.Den gamle Grandet forpester livet for resten af husstanden ved sin ekstreme påholdenhed, men da Eugénies lapsede fætter Charles kommer på besøg fra Paris, vågner hendes følelser og ønsker om et selvstændigt liv. Medens Charles er på besøg, begår hans fader imidlertid selvmord efter en fallit, og Eugénie og hendes fader kommer uundgåeligt på kollisionskurs, da den gamle gnier umuligt kan acceptere en fallents søn som sin svigersøn.

Beendt Skaves opvækst og ungdom er præget af den brydningstid, han lever i. Han er splittet mellem den frisindede grundtvigianisme i hjemmet og nabolandsbyens mere firkantede Indre Mission uden at føle sig helt hjemme hos nogen af dem, sympatiserer med farbror Eriks gammeldags syn på tingene, men viger tilbage for ansvaret ved at overtage dennes ligeså gammeldags drevne slægtsgård. Ægteskabet med den indremissionske udbryder Ellen får ham dog efterhånden på rette vej, men først må han en tur omkring forskellige embeder i sognet og bliver valgt også ind i Folketinget, hvor han på skift er medlem hos de forskellige partier, men heller ikke dér rigtigt føler at nogen af dem er det rette sted for ham.Thorkild Gravlund var både forfatter og historiker, og Bent Skaves historie er også et samfundsbillede fra et landsbysamfund på Vestsjælland i årene omkring 1900-1920.

Fortælleren er lærling hos kunstdrejer og mekanikus Paul Paulsen, en af den lille nordfrisiske bys fremmeste borgere. En dag hører han Paulsen omtale med øgenavnet "Paul Dukkespiller", og da han forundret spørger sin mester, hvad det betyder, bliver den gamle i første omgang stødt. Man så begynder han alligevel at fortælle historien, "for det er dog egentlig det bedste livet har skænket mig".Paul Dukkespiller eller Pole Poppenspäler som er fortællingens navn i det lokale nordfrisiske sprog - er endnu i dag en af Theodor Storms mest afholdte noveller syd for grænsen, og den har lagt navn til et marionetteater-museum og en marionetteater-festival i Storms hjemby Husum.

En dag i 1876 træder en ung velklædt dame af tydeligvis adelig herkomst ind ad døren til forfatteren. Hun hedder Vera Vorontsov og står alene i verden, og hendes ærinde er kort og godt at få oplysning om, hvad hun skal bruge sit liv til. Det bliver indledningen til et mere personligt og længerevarende bekendtskab, og efterhånden får læseren hele hendes livshistorie: om opvæksten som den mindste efternøler-søster af tre på familiegodset Borki, om hvordan hun knytter sig voldsomt til en langt ældre lærer, og om den økonomiske katastrofe for godsejerne, der indtræffer, da livegenskabet ophæves.

Huckleberry Finn er blevet adopteret af enken Douglas, hvis højkirkelige opdragelsesmetoder og alt for regelbundne livsførelse ikke passer Huck, der er vant til at leve frit og selv bestemme. Da hans fordrukne og voldelige fader dukker op og tager ham hjem, er det dog at komme fra asken og i ilden, og efter nogen tid fingerer han sit eget mord og flygter på en tømmerflåde ned ad Mississippi. Her får han hen ad vejen følgeskab af den flygtede slave Jim og de to plattenslagere "Kongen" og "Hertugen". Sammen oplever de en mængde farlige eventyr med den store flod som det gennemgående bindeled."Huck Finns eventyr" er og har lige siden sin fremkomst været en kontroversiel bog - originalteksten er en sproglig tour de force, idet den er skrevet i fem-seks dialekter, sådan som folk talte i de områder og befolkningsgrupper, hvor den foregår, hvilket fik de fine østkystliterater i USA til at rynke på næsen - i dag på grund af den noget stereotype fremstilling af negerslaven Jim og den udbredte brug af det grimme ord, der begynder med "n" (men det var nu altså det, man sagde i USA i 1850, hvor bogen foregår). Men den er også den ultimative amerikanske klassiker, med Ernest Hemingways ord: Al moderne amerikansk litteratur stammer fra en bog af Mark Twain med titlen Huckleberry Finn (Afrikas grønne bjerge, 1935), og som sådan har den underholdt og glædet millioner af mennesker, og vil sandsynligvis og forhåbentlig blive ved med det.

Fem revolutionære, en røver og og en morder sidder fængslet og venter på at få eksekveret deres dødsdom. Romanen fortæller om deres historie og deres forbrydelse, og den skildrer med en uhyggeligt præcis og intens saglighed og indlevelse den enkeltes måde at se døden i øjnene på.Forfatteren Tom Kristensen skrev i Politiken i 1956, at "De syv hængte blev skrevet under indtryk af den mislykkede revolution i 1905, men skønt der er gået et halvt hundrede år med verdenskrige og revolutioner siden dengang, er ikke et ord blegnet i denne roman. Den har faktisk mistet sit russiske særpræg og er desværre blevet så almen-menneskelig, at vi ikke kan trøste os med, at det er noget, der kun skete derovre og dengang. Den er aktuel den dag i dag."Og det holder stadig.

Samme nat, som den ubehagelige kammerjunker Viffert, der bor hos lensgreve Henrik Jernskæg og hans amerikanske hustru Polly på lensgrevens slot Edelsborg, har oprettet et testamente, hvori han udelukker sine slægtninge fra arven til fordel for en kammerpige, dennes elsker, forskellige velgørende institutioner og - grevinde Polly, dør han. Man finder ham med halsen skåret over med en af grevens barberknive. For birkedommer Skram og distriktslæge Kyhn er der ikke tvivl om, at det er overlagt mord. Men er det nu også det - og hvem er i givet fald gerningsmanden? Stort set alle i Vifferts omgivelser har haft både motiv og lejlighed.