Bøger udgivet af Eget forlag

Aage Frandsens erindringsbog er en rejse tilbage i tiden og en fortælling om vilkårene for livet på landet og de mennesker som var til dengang. Vi hører om det eftermæle, Mette Knudsdatter fik ved sin begravelse af præsten i 1799 og vi bliver klogere på klasseskel i 1950'ernes Hvirring i Østjylland. Med Aages far som eksempel får vi indblik i den komplekse andelsverden, som bønderne skabte i fællesskab - høj som lav. Endelig viser bogen, hvordan en families stærke værdier udmøntes i praksis, også som en del af modstandskampen under 2. verdenskrig. Aages første politiske erfaringer får vi en fornemmelse for, da han bliver formand for elevforeningen på Rønde kursus.Aage Frandsen, f. 1941 i Hvirring, bondedreng, gymnasielærer i samfundsfag og historie, medlem af SF fra 1964, folketingsmedlem for SF i 18 år i årene 1971-2005, medlem af SF's hovedbestyrelse 1972-2006, formand for SF's folketingsgruppe 2001-2005

I romanen Nattens Breve væves forskellige menneskers historier sammen i breve til kærester, forældre, søskende, og som det sidste, til eftertiden. Brevskriverne er alle i eksil, tvunget af omstændighederne.Brevene fortæller om forliste relationer, de er fulde af fortrydelse, vold og tilståelser. Ingen af brevene når frem til dem, de er tiltænkt, men bliver fundet og læst af tilfældige fremmede. Fælles for dem er sorgen og længslen efter tilgivelse.I en globaliseret og voldelig verden søger romanpersonerne alle mod lufthavnen for at finde en vej væk eller en ny begyndelse. Men den sikkerhed de søger, er en illusion, og de er nødt til at se deres fiasko i øjnene.Nattens breve er en hyldest til brevet og til fortællingens helende kraft. Det er samtidig en beretning om den tid vi lever i, fuld af tvetydighed, tvivl og misforståelser.

Dokumentardigt fra børnepsyk er en personlig fortælling, der dokumenterer et lille barns forløb i den offentlige børnepsykiatri og de alvorlige belastningsreaktioner, som forløbet forårsagede. Det er en digtroman fuld af tanker, følelser og ikke mindst spørgsmål. En tekst, der er blevet skabt i en ekstremt presset situation, hvor det var nødvendigt for forfatteren fuldkommen at frigøre sin opmærksomhed fra formelle regler om tegnsætning o.l. Indholdet er blevet grebet og noteret ned på forfatterens telefon i de få ledige minutter, der indimellem dukkede op. Temaet er autisme og udviklingshandicap. Barnets reaktion på udredningen var angstfulde skrig. Forældrene bad om hjælp, men psykiatri og kommune reagerede med ansvarsfralæggelse og yderligere pres på barnet og familien.Dokumentardigt fra børnepsyk er en stemme i kampen for bedre forhold for familier til et barn med handicap eller psykisk sårbarhed. Det er en stærk beretning, der efterlader sin læser i eftertanke. Bogen vil være oplagt som undervisningsmateriale i enhver sammenhæng, hvor faggruppen beskæftiger sig med børn med autisme, fx sundhedspersonale, pædagoger og lærere. Forfatteren Rikke Ingemann er uddannet filosof. Dokumentardigt fra børnepsyk er hendes debut som digter.

Modernitetens menneske opfatter i sine lyse øjeblikke, at teknologien er kommet ud af kontrol, at den er ophørt med at tjene det og ville dets bedste, at den og dens algoritmer ikke alene har gjort det til gidsel og slave, men ligefrem som en raffineret hån har fået det til at medvirke til sin egen ødelæggelse.Halvtreds år efter at en broget folk boligløse og marginaliserede unge smed fodlænken og undslap til en løsrevet plet storby, hvor det forbeholdt sig deres fødselsret til at være og bevare sig selv intakte, er konformitetens egne forstenede strukturer truet på "livet" af fremskridtet, af det konstante krav om større og stadig større produktivitet, af brutal hastighed og optimering af arbejdsperformance. At være eller ikke at være! I dag er Prins Hamlets fortvivlede anråbelse af himlen mere aktuel end nogensinde før.

Denne bog er en fortælling om livet med muskelsvind og jeg har skrevet bogen, fordi jeg ønsker, med humor, at give dig en forståelse af, hvordan det er at have et fysisk handicap. Jeg sidder i kørestol og kan kun bevæge et par fingerspidser, som jeg har brugt til at skrive denne selvbiografi med.Et liv med muskelsvind er ofte lig med en masse medlidenhed og en masse fordomme. For at fortælle at det ikke er synd for mig håber jeg, at min fortælling kan være med til at feje diverse fordomme af vejen. Gennem viljestyrke og gåpåmod håber jeg at kunne inspirere andre til at kaste sig ud i forskellige udfordringer og se hvilke oplevelser der følger med. Denne bog kan bruges som inspiration, både hvis du kender nogen med handicap eller ej.

Jeg gik langs en stor vej med skoven på min højre side, her lå mange store huse med parklignende haver. På en stor smedejernslåge sad en kæmpe krage, og jeg blev forskrækket, da den henvendte sig til mig med sin dybe, hæse stemme. "Halløj du der med den smukke sorte pels, hvor du går hen?" "Du må ikke hilse mig kragernes konge her ved mit slot?" Jeg stoppede op og kiggede op på den enorme fugl, der hang over hovedet på mig, der på lågen. Den kunne nemt have hakket mit øje ud, hvis den ville, men den viste sig at være venskabeligt anlagt. "Jeg er på vej hjem," svarede jeg, "jeg er faret vild og skal nå hjem, inden min familie rejser til Kina." Anne Sofie Hornemann er født i 1971 i København og er autodidakt billedkunstner, har siden 1995 haft talrige udstillinger både her og i udlandet bl.a. England, Tyskland, Frankrig, Japan og Kina. Anne Sofie Hornemann der er mor til seks børn i alderen 9-26, har igennem de sidste år udgivet flere børnebøger og denne ”Det er mig den sorte kat 2” er den femte i rækken. Bøgerne der er en anderledes side af Anne Sofie kreative verden, har det fællestræk med hendes malerier at hver bog, udover oplevelsen af teksten og illustrationerne, skal betragtes som et enkelt værk, hvor hver udgivelse har sit helt eget udtryk, format og stil.

Det har været en spændende rejse at udforske Marys slægt. Familien har altid været klar over forbindelsen til gården i Svanninge, men at også Horne kunne opvise en slægtsgård af format, var en overraskelse. Endnu større har overraskelsen været, da Marys mors slægt fra Munkebo og omegn blev afdækket. Den ene større gård efter den anden, i Agedrup, i Vester Kærby, i Munkebo og i Dræby kom for dagens lys. Bogen handler indledningsvis om Mary Kirstine Poulsen. Efterfølgende beskrives slægten på hendes mødrene side, og til sidst på den fædrene side. Efter beskrivelse af de enkelte slægtsmedlemmer følger beskrivelse af relevante kirker, herregårde og landsbyer.

Et personalemøde på virksomheden "Paradiset" starter forudsigeligt med regnskaber, PowerPoint fremvisning af et nyt koncept. Mødet bliver brutalt afbrudt af en storm, der spærrer personale og ledelse inde på arbejdspladsen natten over. Modsætningsforhold mellem personale og ledelse bryder ud. Mærkelige ting sker. Vanviddet breder sig. I takt med at stormen tager til. Da stormen omsider lægger sig, er ingenting som før. Klaus Haase, født 1957. Forfatter. Kulturanmelder. Satiriker. Samfundsdebattør. Foredragsholder.

Forfatter læser i første afsnit af bog - Stien gennem dalelysningen - udsendt i sensommeren 2012

Kirsten Marie Eriksens slægt, er Kirsten nistrup Vilhelmsens nyeste slægtsroman, der tager udgangspunkt i hendes egen mormor. Derfra bliver man ført fra Djursland i 1900-tallet, der er Kirsten Marie Eriksens hjemstavn, og helt tilbage til bl.a. Kong Hans' nederlag i Ditmarsken i 1500-tallet.

Litteratur

Telefonen ringer hjemme hos den catalanske forfatter, i røret lyder en indladende kvindestemme, der, på vegne af et irsk ægtepar, Hr. og Fru MacGuffin, vil invitere forfatteren på middag. De har et uimodståeligt tilbud, fortæller kvinden; de vil afsløre selveste universets mysterium for ham. Forfatteren takker tøvende ja, vel vidende at det naturligvis er en spøg. Til middagen dukker ægteparret MacGuffin ikke op, men i stedet en ung kvinde, der inviterer forfatteren til at deltage i Documenta 13, den største og mest eftertragtede internationale udstilling for samtidskunst, der afholdes hvert femte år i Kassel. Forfatteren er begejstret. Han har i årevis drømt om at blive anerkendt af avantgardekunstnerne, som en af deres. Der er bare den hage ved det, at hans rolle i udstillingen er at være en installation; han skal sidde på en kinesisk restaurant i udkanten af byen og skrive. Under sine lange gåture i Kassel bliver forfatteren, til sin egen overraskelse, overvældet af energi og optimisme, og ikke det sædvanlige tungsind, der plejer at ramme ham sidst på dagen. Det er kunstens spontane og fantasifulde svar på tilværelsens tristesse. Temaet for Documenta 13 er Kollaps og Resitution, et tema, der både indrammer byen Kassel, der under Anden verdenskrig var centrum for Nazitysklands våbenindustri, og derfor blev så godt som udslettet i slutningen af krigen. Men temaet omkranser også forfatterens ugelange ophold i byen, hans oplevelse af - og forhold til avantgardekunsten, og i sidste ende til sit eget forfatterskab.Enrique Vila-Matas er født i 1948 i Barcelona, Spanien, og er forfatter til mere end 20 romaner, foruden utallige noveller, essays og artikler. Han har modtaget en række internationale priser og er oversat til flere en tredive forskellige sprog. Hans romaner er præget af en lun blanding af ironisk selvhøjtidelighed og en drillende, observant oprigtighed, der giver mindelser om forfattere som Joyce, Borges og Cervantes. Vila-Matas er medstifter og ridder af Finnegan Ordenen, en gruppe der har taget navn efter en pub i Dalkey, Ireland og James Joyces' sidste roman Finnegans Wake. Gruppen mødes hvert år den 16. juni i Dublin for at hædre Joyce. "En underfundig og anderledes roman, som varmt kan anbefales. Det er en meget underholdende og følsom roman, som tager læseren med på en fantastisk rejse ind i en original og unik fortælling. Man kan roligt læne sig tilbage i lænestolen og nyde en læseoplevelse i særklasse." (Lektørudtalelse, DBC)

Fruen og tyendet. De roller er vel klare nok. Eller er de? Liza har begge ben på jorden og skal nok finde ud af at styre den overidealistiske cooperant, hun i øvrigt arbejder loyalt for. Og hun skal også lige sørge for, at familie og venner får lidt glæde af hendes ansættelse. Med stor psykologi og menneskesyn. Men også i hendes privatliv er der sorger og glæde… gode børn og knap så gode… og megen humor. Og både Mama og Liza har et barnebarn, der betyder alt for dem.Indholdet er autentisk, hvilket de mange billeder bærer vidne om, men forfatteren har ladet sig inspirere til at skabe sin egen fortælling.Nadja Manghezi er lærer og cand. mag. Hun tog sammen med sin familie til Moçambique i 1976 som cooperant for at hjælpe med opbygningen af det nye land. Efter nogle års arbejde tog hun hjem for så næsten tyve år efter at vende tilbage til Maputo, denne gang som koordinator for Mellemfolkeligt Samvirke, og denne gang uden børn og med sin mand på den anden side af grænsen i et frit Sydafrika. Hun har skrevet flere bøger om livet i det sydlige Afrika, på engelsk, portugisisk og dansk."Romanen giver et udmærket billede af et liv som fattig kvinde i Afrika i 1990'erne, hvor aids og korruption hærger. Den fiktive form gør skæbnerne vedkommende og giver en viden om kultur og traditioner." (Lektørudtalelse, DBK)

Halina Wilkomirska er arkitekt og byplanlægger. Født 1933 og uddannet i Polen. Fra 1971 bosat i Danmark. Ansættelser hos Arkitektfirmaet Skaarup & Jespersen og hos Københavns Kommune. 1978-81 var Halina u-landsfrivillig, udsendt af Mellemfolkelig Samvirke til Dar es-Salaam, Tanzania, hvor hun arbejdede i ministeriet (Ministry of Lands, Housing and Urban Development) og i fritiden tog initiativ til en tegneskole for fattige børn. Siden startede hun tegneundervisning på en skole for døve børn.Bogen er en personlig beretning om tiden i Tanzania, baseret på en sammenskrivning af dagbøger, notater og erindringer fra opholdet. Bogen er tidligere udkommet i to oplag i Polen og er nu oversat til dansk.

Denne dobbeltbog består dels af “Fortsat Videre”, der ligger i forlængelse af “Afsted” og “Undervejs” fra henholdsvis 2014 og 2016, og dels af “Mere omkring Yamira”, som er en fortsættelse af “Omkring Yamira” fra 2017. Alle teksterne i dobbeltbogen er skrevet i løbet af de seneste år.Anders Levy er født i 1964. Cand. jur. og i dag ansat i centraladministrationen. Anders Levy har 2 børn og bor på Amager. Han har tidligere udgivet ”Undervejs” fra 2014, ”Afsted” fra 2016 og “Omkring Yamira” fra 2017.

Artiklerne i denne bog er alle fremkommet andetsteds, de to første tillige holdt som foredrag ved H.C. Andersen-sammenkomster. Midtersektionenbestår af anmeldelser fremkommet inden for de senere år – af udgivelser, der måske kan siges at repræsentere et ”nyere” syn på eventyrene og på de papirklip og collager, som efterhånden har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed. Den tredje sektion vender tilbage til traditionen og stiller skarpt på digterens forhold til en maler og en ø – og på en nederlandsk illustrators forhold til ham.

”Transkønnet” er en identitetskategori der på få år har udviklet sig fra at være ganske ukendt til at indtage en nøgleposition indenfor kønsdebatten.Debatten om transkønnede er typisk præget af stærkefølelser og holdninger, men er også kendetegnet ved fravær af dybere refleksion og vilje til at stillekritiske spørgsmål og kræve en logisk argumentationfrem for henvisninger til følelser.Karen M. Larsen stiller i ”Kvinder med penis og gravide mænd – en rejse ind i et absurd kønspolitisk univers” de spørgsmål som en ukritisk medieverden og politisk magtelite ikke tør stille og påpeger de problemer der opstår, når køn gøres til en udefinerbaridentitet løsrevet fra den medfødte krop.

Bo Schiøler (f. 1945 i København) er nok Danmarks eneste sangskriver, der har seniorerne, det grå guld, den 3. alder som defineret målgruppe. Efter 44 år som huskomponist og -dramatiker på Vesterbro Ungdomsgård gik Bo på pension. MEN … rastløshed og musisk kreativitet drev ham til at skrive nye sange om alder og aldring og levet liv. Om vilkår for pensionister i dagens Danmark … skyggefolket, ældrebyrden, mimre-klynk … eller? Sangene i Seniorerne Synger er alle skrevet fra en +65-årigs perspektiv. Disse nye sange er for ‘de modne danskere.́’ Sange til fornøjelse og eftertanke. Her bliver ikke lagt op til nostalgi og eskapisme … virkeligheden, nutiden er stadig en messe værd. Bo Schiøler er en vaskeægte komponist-pensionist. Han er nu midt i 70’erne. På godt og ondt beskriver han den 3. alder. Han ved - fra eget levet liv - hvor knoglerne knager. Bo’s sange handler om virkelige hændelser og rigtige mennesker. Intet er fri fantasi. Ofte er sangene formet som portrætter af stærke, selvstændige personer, som ikke blev ‘kendte’ i den brede offentlighed. Folk som fløj under radaren, som ikke havde rundsave på albuerne. De kom aldrig i avisen eller i TV. Nej - du kender dem ikke. Nogle af dem er døde og borte - andre er fra nutiden og i høj grad i live. Simple rim - stor hverdags-poesi. Altid i tråd med hjerte og smerte, sejre og nederlag. Humor, snerren, protest … og elementær livsglæde. Alle sangene er indspillet på cd og fremført live af Bo Schiøler & Skavankerne.

For nogle år siden faldt jeg over Curt Weibulls artikel om Saxo i Historisk Tidsskrift fra 1978.Curt Weibull nåede frem til, at Saxo ikke var en gejstlig klerk, men oprindelig en af Absalonskrigere og selv tilhørende Hvideslægten. Jeg har i mange år set hen til en dag på ny at læse Saxos værk- sidst jeg gjorde det, var som 14-årig- med henblik på om man nærmere kunne udfinde, hvor på Sjælland Saxo var vokset op.Der er steder i fortællingen om Hvideslægtens venderkrige, der leder tanken hen på, at Saxos far kunne være en Thorbjørn (Thorbern), der ligesom Hviderne Sune og Esbern omtales udenefter-navn, altså som en blandt Hvideslægten alment kendt person. Saxo kalder Thorbjørn ”en af de ypperste sjællandske riddere” og ved, at han efter at være ramt af en kastesten på et vendertogt ca. 1166 først fuldt ud genvandt sit helbred mange år efter (14. bog, s. 205) og athans kone opæggede kong Svend Eriksen Grathe i 1157 til at bryde forliget om tredelingen af riget (14. bog, s. 138). Stormanden Peder Thorstensen kunne så være Saxos farfar. Dette ville finde støtte i indledningen til værket, hvor Saxo fortæller, at både hans far (altså Thorbjørn) og hans bedstefar (altså Peder Thorstensen) havde tjent under Valdemar den Store. Saxos slægtsynes i så fald oprindeligt at have været knyttet til konger med magtbase på Sjælland som Erik Emune og hans søn Svend Eriksen Grathe. Efter dennes død sluttede de sig til Valdemar den Store, der bortset fra Asser Rig-familien mest havde magtbase i Jylland. Såfremt Thorbjørn er Saxos far og Peder Thorstensen hans farfar, gift med Asser Rigs søster Cecilia, er Saxo vel en fjern slægtning til Absalon. Også en Toke Signessøn omtales (i 14. bog, s. 124) som ”en mand,der udmærkede sig både ved ædel byrd og ved veltalenhed” og som var en af kong SvendEriksen Grathes mænd, der dæmpede et oprør i Skåne i 1140`rne, men som uretfærdigt faldt i kongens unåde. Han kunne være morfar til Saxo.

Da Danmarks første grundlov i 1849 afløste enevælden blev folk frie.Men allerede i 1854 kom tyendeloven, som gjorde en stor del af befolkningen ufrie§ 23Uden husbondens samtykke er tyendet ikke beføjet til at lade sin tjeneste udføre af andre. Heller ikke må tyendet uden husbondens tilladelse forlade huset i egne anliggender, eller blive borte længere end tilladt. Vi tjenestefolk var vandrefolket, en slags zigeunere, midt i alt det bosiddende. Vi hørte ikke med; den skånsomhed, hvormed man behandlede de bosiddende, fik vi ingen del i, vi var underkastet en særlig lov, tyendeloven – en slavelov, som bønderne trofast hjalp hinanden med at håndhæve over for os efter dens ordlyd. Efter tyendeloven måtte vi ikke forlade gården og dens tilliggender hverken ved nat eller dag uden husbondens tilladelse; og denne tilladelse var bønderne meget husholderiske med. Folkene skulle ikke forvænnes! Karlen havde fri en søndag om måneden; men jeg fik først fri, da jeg foregav at jeg absolut måtte i kirke og høre Guds ord. Det turde husbond ikke sidde overhørig og gav mig fri. Og hurtigere er jeg vel aldrig løbet i mit liv, selv ikke da jeg som vogterdreng bibragte Spasianna levemåde; Længslen efter hjemmet og de små søskende piskede mig afsted. Men bønderne bistod hinanden med at kontrollere tyendet, og inden ugen var gået vidste husbond, at jeg ikke havde været i kirke. Det var en ret alvorlig sag, for jeg bedrog jo ikke kun ham men selve Vorherre. Det varede noget inden jeg igen fik lov til at løbe hjem.Martin Andersen Nexø: Lille kræ. 1936Mens resten af verden forandrede sig mellem 1854 og 1921, var tyendeloven, næsten som naturlov, stadig grundlag for levevilkårene for den fattigste del af befolkningen.

I sin nye bog Danmark før Danmark undersøger den anerkendte geolog og meteorekspert Vagn F. Buchwald oprindelsen af guld og guldsmykker fra Oldtiden fundet i den danske jord. På baggrund af forfatterens metallurgiske overvejelser fremviser bogen at guldet kan føres tilbage til guldminer i den vestlige del af vor dages Rumænien. I sin undersøgelse af mange af landets Danefæs oprindelse klarlægger bogen et mønster af folkevandringer fra Skandinavien til Sydøsteuropa og omvendt og diskuterer samtidig hvilken konsekvens ind- og udvandringen har haft i Danmark i Oldtiden.

I 2015 blev Universal Robots solgt til den amerikanske teknologikoncern Taradyne for små 2 mia. kr. Det spektakulære salg af Odense-virksomheden har sat Fyn på verdenskortet som centrum for udvikling af avanceret robotteknologi. Men den fynske robotklynge er andet end Universal Robots, i dag rummer klyngen over 80 virksomheder. Klyngens historie går 30 år tilbage. Den handler om visionære forretningsfolk og forskere, der var 20 år forud for deres tid, om skuffelser og nederlag, men også om initiativrige enkeltpersoner og aktører i erhvervspolitikken, som samlede stumperne op på et kritisk tidspunkt i miljøets historie og udviklede klyngen til det, den er i dag. Carsten Steno, født 1951, er en af Danmarks mest erfarne erhvervsjournalister.

Den 11. november 1992 er en mærkedag i Suzan Daouds liv. Det var dagen, hvor hun og hendes familie landede i Danmarkefter et liv som palæstinensiske flygtninge i en libanesisk flygtningelejr i Baalbeck. Den dag i november fik Suzan og hendes familie overrakt nøglerne til ikke bare en ny lejlighed ... men også et nyt liv. Siden da har Suzan Daoud opnået mere, end hun nogensindedrømte om ville være muligt for den lille pige fra flygtningelejren.Hun har fået sig en uddannelse og et arbejde, er blevetgift og har fået tre børn, har involveret sig i frivilligt arbejde i sit lokalmiljø og er ikke mindst folkevalgt byrådsmedlem i Fredensborg Kommune. Undervejs har hun forsøgt at finde "hjem" – en ikke helt nemudfordring, når man er vokset op i Libanon, føler sig som palæstinenser i hjertet, men har skabt rammen for sig selv og sin familie i Danmark.

Op til udbruddet af 2. verdenskrig var politikere og befolkning enige om, at Danmark under krigen skulle forholde sig absolut neutralt. Derfor hverken kunne eller skulle Danmark kæmpe mod tyskerne, da Danmark blev besat 9. april 1940.Det officielle Danmark ville gennem hele besættelsen fastholde denne neutralitetspolitik og dermed bl.a. forhindre, at unge danske mænd blev indrulleret i de tyske hære, men det krævede indrømmelser, som modstandsbevægelsen og et voksende flertal af danskere efterhånden skammede sig over. Og efter befrielsen ville man helst kaste et glemslens slør over, at Danmark bevidst havde forholdt sig neutralt, mens andre lande havde kæmpet på liv og død mod Hitler.Vilhelm Topsøe sætter den stadigt omstridte neutralitetspolitik i et nyt lys og kan fortælle den spændende historie om Danmarks forhold til tyskerne og ikke mindst om de dramatiske, indre spændinger i Danmark, som både handlede om politik og moral.Vilhelm Topsøe, f. 1944, der er jurist, har været anmelder ved Weekendavisen, kronikredaktør og lederskribent på Berlingske Tidende. Han har skrevet om Kaj Munks skæbne i besættelsestidens frihedskamp i skuespillet «Pastor Munk», (1988) og i teksten til operaen «Martyriet», (2016). Han har skildret besættelsen set gennem tyske briller i romanen «Dr. Werner Best, Mine danske år», (2005).I denne bog sammenfatter han sit syn på besættelsestidens politiske og moralske historie.

• Klima, miljø og natur.• Nysgerrige undersøgelser i skoven.• Fællesskab og fri leg.• Træernes susen, fuglenes kvidren, vandets klukken i søen, de visne blades raslen.• Regnen, vinden, sneen og solen.Dette er det lille barns oplevelser i skovbørnehaven.

Næste morgen vågnede vi alle fire ved solopgang, og vi begav os i samlet flok tilbage mod Bistadet.Det var et frygteligt syn, der mødte os fire venner, da vi kom hjem til boet.Alle vores frænder var døde, til at starte med kunne vi ikke finde ud af, hvad der var sket, men da vi havde fløjet rundt og undersøgt hele boet et stykke tid, kom nogen af vores frænder pludseligt tilbage og fortalte os, hvad der var sket.De var ligesom os blevet forhindret i at komme hjem den foregående aften på grund af uvejret, men de var kommet lige inden, det var blevet helt lyst og havde set selve angrebet, da dræberhvepsene var gået til angreb på de første arbejderbier, til de var færdige og havde dræbt alt, hvad der bevægede sig i boet.Vi havde godt hørt om andre bistader, der var blevet udraderet, men vi havde hele tiden ment os sikre her i vores bo og tænkt, at det kun var noget, der skete for de andre.

Det er vanskeligt at se noget i tusmørket, men jeg aner en høj mur, der omkranser parken, og rhododendronbuske med blomster i orange og røde farver. Da han endelig taler, er det blevet helt mørkt, og den lille abe er kommet frem og har tændt et par fakler på hver side op til trappen med de store terrassedøre og også et par langs muren. ”Vi må fortsætte rundvisningen i morgen, når der er mere lys,” siger manden. ”Du må hellere blive her i nat.” Han smiler stille. ”Det er sjældent, at jeg har gæster, og jeg har ventet så længe på dig, at jeg vil ikke lade dig gå endnu.” Ordene synker gradvist ind. Lægger han op til noget? Hans varme stemme skaber hverken angst eller dårlige forudanelser i mig, men prikker inde i hjertet. Jeg føler mig lidt træt og svimmel. Trænger til at ligge ned. Med et nik accepterer jeg hans invitation.

Morgenstund bag gardinet jeg slår øjnene opser ind i gardinetmorgenlysets farveminder mig omendnu en dags nødvendighedendnu en dags langstrakte stilhedfor livet med fortsat modtil at kaste sig ud iat lære at strikke for at dulmefjernsynets kedsommelighedholde fast på dagens kravder er dageder vågner med morgenens lysen helt ny farve i gardinetaf nyfødt glædeover dagens store mulighederhold fast hold fastskriv et digtom dage fulde med viljeeller det ender med din alder forkortesjeg gider ikke være tilskuertil så kedeligt et liv Lasse Rydberg er født 1940. Har arbejdet som lærer, forsker og 31 år som skoleinspektør. Har undervist i mange år på Københavns og Gøteborgs universiteter. Modtaget Københavns Lærerforeningens pris ”Den gyldne pegepind” for ledelse og formidling. Har som frivillig igennem det meste af livet været aktiv skribent og redaktør ved flere tidsskrifter. Bidraget til flere bøger, bl.a. bogen Sans og Samling i forbindelse med Kunstmuseet Louisianas store børneudstilling. Forfatter til filmen”Skjult Viden”.Digtsamlingen er et produkt af ”en poetisk raptus” i sommeren 2019, efter at fået Parkinson Sygdom. Digtsamlingen er på ingen måde en tekst om sygdom, men om livet i den periode vi kalder alderdommen.Lasse Rydberg bor på Østerbro sammen med sin kone Ellen Georg der sent i livet blev billedkunstner.

Livet er velsignet for de schweiziske missionærer. Og hårdt. I Moçambique bliver de skydeskiver i kampen mellem zuluerne og portugiserne. I Transvaal må de deltage i krigen mellem Boerne og Briterne. Også indenfor egne rækker er der ikke altid enighed. Erics bedsteforældre hørte til nogle af de første missionærer.Hvorfor blev de sendt hjem efter at have arbejdet trofast for Missionen i mange år? Erics mormor beslutter efter mandens død at tage tilbage og få svar på den gåde, der har pint hende i over tredive år.Nadja Manghezi er lærer. Hun tog til Moçambique i 1976 med sin familie, året efter at landet var blevet uafhængigt. Det har hun beskrevet i flere bøger. En af dem skal nu filmatiseres. Hun underviste, mens hun også arbejdede for den sydafrikanske befrielsesbevægelse ANC i Maputo. Det har hun skrevet to bøger om. På engelsk og på portugisisk. I 1994 kunne hun flytte til sin mands fædreland, Sydafrika, hvor hun boede i de næste ti år. I byen Elim.