Bøger udgivet af Eksistensen Akademisk

Mennesker er multiple, dvs. ‘mangefoldede’. De rummer flere lag, dimensioner og sider af ‘sig selv’. Sådan er det i den enkeltes indre såvel som i de ydre i møder med andre. Hvis vi alene afæsker hinanden et bestemt svar eller udveksler argumenter, som tennisspillerne udveksler deres slag til bolden, vil vi sjældent fornemme, at vi har været i ‘egentlig’ samtale eller for alvor mødt hinanden.Udgangspunktet for denne bog er, at forståelse af møderne mellem mennesker og deres underfundighed og livskraft, den gensidighed og energifyldte støtte, de rummer, forudsætter sans for det multiple. Bogen handler om, hvordan mennesker som sammensatte og komplekse konstant interagerer og er forbundet med hinanden, verden og Gud – og hvordan forståelsen heraf har afgørende betydning for tilgangen til tro, til møder mellem mennesker, til samtaler og særligt til sjælesorg.

Bogen giver en indføring i kristen etik som kærlighedens ansvar i lyset af Bibelen, traditionen, fornuften og erfaringen som dens kilder. Herved udfolder den en forståelse af kristen etik mellem radikalitet og kompromis. Samtidig reflekterer den over aktuelle etiske områder med særligt henblik på medicinsk etik, økonomi, migration og naturetik.Det er centralt for bogen, at den kristne tro og det kristne liv ikke kan skilles fra hinanden. Troen udtrykker sig i gerninger. Det er denne uløselige sammenhæng, som den kristne etik reflekterer over og stiller spørgsmålet, hvad vi kan sige om det liv, som følger af den kristne tro?En af grundtankerne i bogen er, at det kristne menneske er kaldet til at bære vidnesbyrd og at det ikke mindst er den kristne etiks opgave at gennemtænke, hvordan dette vidnesbyrd kan komme til udtryk i handlingslivet. Den kristne etik er ikke en entydig størrelse, men udtryk for, at der følger etiske implikationer af kristendommen og en bestræbelse på at gennemtænke disse i forhold til både grundlag og områder. Dermed er også betonet, at kristen etik er teologi. Det er både en refleksion over det kristne livs grundlag og selv en del af det kristne liv som en praksis, der også udtrykker sig i en kritisk selvbesindelse.

Dette bind samler 15 af Arne Grøns filosofiske tekster fordelt over fire årtier. Grøns tekster tager afsæt i undersøgelsen af det menneskelige selvforhold hos Hegel, Nietzsche og særligt Kierkegaard, og opretholder denne filosofiske arv i en dialog med det tyvende århundredes fænomenologi og hermeneutik, især Heidegger, Gadamer og Ricœur. På baggrund af et indgående arbejde med særligt disse tænkere udvikler Grøn en eksistentiel hermeneutik, der forsøger at vise, hvordan vores identitet ikke er et stabilt udgangspunkt for vores bestræbelse på at skabe os et godt liv, men en livslang opgave, som vi hver især bliver nødt til at forholde os til – på vores egen måde. Vores identitet bestemmes af vores særegne måde at forholde os – eller ikke at ville forholde os – til os selv på, og vores selvforhold er afgørende for vores forståelse af og omgang med andre mennesker og den verden, hvori vi lever. Teksterne i dette bind udforsker forskellige tyngdepunkter i Grøns eksistentielle hermeneutik: dialektik og relation, tid og frihed, normativitet og synlighed, transcendens og grænse, subjektivitet og negativitet. Dette er bind 1 i en udgivelse på to bind. Bind 2 Selvforståelse og fremmedgørelse indeholder tekster fra 15 forskere, der alle på et tidspunkt har arbejdet sammen Arne Grøn i en kortere eller længere periode. Deres tekster diskuterer forholdet mellem selvforståelse og fremmedgørelse enten i dialog med Grøns tekster eller gennem en undersøgelse af problemfelter, som Grøn har arbejdet med.

Bogen er en undersøgelse af erfaringsbegrebet med afsæt i den franske filosof Jean-Luc Marion. Bogens ærinde er at åbne for en forståelse af erfaringer, der hverken kan reduceres til blot empiriske data, objektive sagforhold eller til rent subjektive eller private ’fornemmelser ved noget’. Det handler om erfaringer, der overskrider det subjekt, der gør sig disse erfaringer, og hvis mening for subjektet er knyttet til denne overskridelse. Eksempler på sådanne erfaringer kan være erfaring af etisk forpligtethed, af fascination af et kunstværk, erfaring af den egne kropslighed eller af den uforudsete hændelse.Undervejs i bogen sættes Marions fænomenologiske tænkning i relation til filosoffer og teologer som fx Bacon, Løgstrup, Levinas og Heidegger.

Tilsyn er et fundamentalt begreb i offentlig forvaltning. Til­synet skal ikke blot sikre, at opgaver løses som aftalt, og at love, regler, økonomiske rammer og procedurer i øvrigt overholdes. I dag er tilsynets opgave også at medvirke til, at organi­sationer udvikles, så de fastholder deres legitimitet og orientering mod de opgaver, de skal løse i og for samfundet, nu og i fremtiden.Også i Den Danske Folkekirke er tilsyn et centralt begreb. Tilsynet er grundlæggende knyttet til de folkekirkelige embeder og til folkekirkens bekendelsesgrundlag og dermed også til spørgsmålet om fortolkning af de vilkår, der gælder for folkekirken og dens lære i enhver tids aktuelle situation. Endelig er tilsynet i omfattende forstand knyttet til kontrol med al den forvaltning og ledelse, som finder sted i folkekirken som offentlig organisation.Selvom tilsynsbegrebet således er centralt, gammelt og vel­etableret i folkekirken, er det kun sjældent udfoldet konkret, indholdsmæssigt. Der er ganske vist et omfattende grundlag i form af love, cirkulærer og bekendtgørelser, men den praktiske udfoldelse af, hvordan, hvornår og efter hvilke retningslinjer og værdier, tilsynet skal udfoldes i forhold til de mange folkekirkelige aktører, er kun sparsomt beskrevet. Med Tilsyn i folkekirken foreligger 13 artikler, der indkredser tilsynet og tilsynsopgaven i Den Danske Folkekirke ud fra såvel en historisk som en juridisk, teologisk og organisationsteoretisk synsvinkel. Tilsynet beskrives ud fra dets historiske kontekst, men fokus for forfatterne er tilsynets nutidige og fremtidige betydning og muligheder. Der er både teoretiske og praktiske tilgange i bidragene, og i adskillige tilfælde er der lagt op til en debat, som er ganske væsentlig: Hvordan kan tilsynet i folkekirken i dag bidrage til, at opgaver løses, så love, regler, rammer og procedurer overholdes, men også medvirke til, at folkekirken orienterer sig mod fremtiden?

I den kristne tradition er skam et forsømt fænomen. Det vil ny forskning lave om på. I Skam undersøger ni fagfolk skammens betydning i kirkeligt regi. Hvilken rolle spiller skammen i gudstjenesten? Hvordan inkorporerer man emnet skam i undervisningen af unge mennesker? Hvad stiller man op med skam i sjælesorgssamtalen?Bogen giver også en grundig indføring i den teoretiske forskning i skam. Skam er et tvetydigt fænomen: den kan skade dit selvbillede og ødelægge dit forhold til andre mennesker, men den kan også skabe en sans for grænser, både dine egne og andres.Samlet viser Skam, at kristendommen kan huse skammen i alle dens afskygninger.

Teologer og humanister analyserer, hvordan Bibelen indgår i et betydnings-skabende netværk under kulturens overflade og dukker op i konkrete konfigurationer. Artiklerne handler om vidt forskellige emner, som litteratur og billedkunst, kogebøger og ledelses-litteratur, musik og drama, rugemødre og sexarbejdere. Bogens omslag er en gengivelse af Lars Physants altertavle, ”Verdens lys”, til Maglebrænde Kirke på Falster (2002). Motivet og sagen om altertavlen behandles i bogen.

Prædikenhåndbogen er en lærebog i homiletik. Den kan læses af alle, der vil orientere sig i nyere homiletik, men den er især tiltænkt studerende på landets pastoralseminarier og præster i deres første embedsår. Bogen indeholder en introduktion til det homiletiske fagfelt, en gennemgang af præ-dikenforberedelsens faser, prædikenmodeller samt en annoteret liste over homiletisk litteratur. Prædikenhåndbogen er skrevet af fagprofessionelle, reflekterede praktikere. Bogen er skrevet med den ambition, at læseren udarbejder sine egne homiletiske synspunkter og metoder og lærer at forholde sig kritisk og udviklende til dem.

Dette bind indeholder tekster fra 15 forskere, der alle på et tidspunkt har arbejdet sammen Arne Grøn i en kortere eller længere periode. Deres tekster diskuterer forholdet mellem selvforståelse og fremmedgørelse enten i dialog med Grøns tekster eller gennem en undersøgelse af problemfelter, som Grøn har arbejdet med. Der er bidrag, som undersøger aktuel fænomenologisk forskning i spørgsmål om socialitet og selvbedrag. Andre tager fat i Grøns arbejde med Kierkegaard med særligt fokus på spørgsmål om selvforståelse, etik, frihed og menneskets værdighed. Der er desuden bidrag, som diskuterer de psykopatologiske implikationer af Grøns arbejde med Kierkegaards undersøgelser af lidelse, angst og fortvivlelse. Kendetegnende for alle teksterne i dette bind er forsøget på at afklare forholdet mellem selvforståelse og selvfremmedgørelse. Hvad fortæller det om mennesket, at vores forsøg på at forstå os selv synes at være forviklet med grundlæggende erfaringer af ikke at kunne forstå os selv? Hvad er forholdet mellem selverfaring, selvforståelse og selvfremmedgørelse? Hvordan er vores selvforståelse forbundet med vores forståelse af og omgang med andre mennesker?Dette er bind 2 i en udgivelse på to bind. Bind 1 Filosofiske essays af Arne Grøn samler 15 af Arne Grøns filosofiske tekster fordelt over fire årtier.

Der er uden tvivl historiske begivenheder, der kun kan forklares ved at tillægge enkeltpersoner betydning. Både Martin Luther og N.F.S. Grundtvig tilhører den kreds af personer, der i kraft af deres ideer, visioner og moralske kvaliteter har haft betydning for historiens gang. Personlighedens betydning kan dog ikke forklares fuldt ud som et spørgsmål om individuel vilje. Man må også se på de samfundsmæssige betingelser, der tillod, at de fik stor betydning. På Luthers tid var disse betingelser fundamentalt anderledes end på Grundtvigs tid. For Grundtvig blev det et varsel og en kilde til stor inspira­tion, at han var født præcist 300 år efter Luther – i henholdsvis 1483 og 1783. Han betragtede nemlig sig selv som en, der talte Luthers sag i en ny tid. Allerede i 1831 stillede han det retoriske spørgsmål: Skal den lutherske reformation virkelig fortsættes? Og han svarede i skriftet af samme navn: Ja, naturligvis skal reformationen fortsættes, men på Grundtvigs manér! Som et af »Luthers ægte Børn« var han overbevist om, at han skulle føre den lutherske reformation videre, og at »Morten Luther slet intet har imod sådanne efterfølgere som jeg er.« I denne bog betragtes Luther og Grundtvig som personligheder, der har haft indflydelse på historiens gang, men også som personer, der er barn af hver deres tid. Dette dobbeltgreb afspejler sig i bogens tværfaglige tilgang, idet forfattere med forskellig faglig baggrund – i teologi, religionsvidenskab, idehistorie, pædagogik og samfundsvidenskab – be­lyser såvel Luther og Grundtvigs storhed som det, der bidrog til at gøre dem store.