Bøger udgivet af Eksistensen

Sorg og sorgteori er komplekse og omdiskuterede størrelser.Når vi mister en vi elsker, er der mange faser og følelser, der er almenmenneskelige. Men ethvert tab er også sit eget – og derfor kan mønstre, reaktioner og behov være helt forskellige.Når vi behandler det at miste, er der er enighed om, at et tab gennem selvmord er i en kategori for sig, i forhold til at miste gennem sygdom, alderdom eller ulykke.Bogens forfattere har en stor ekspertise i tab ved selvmord og gennemgår i 9 kapitler, hvordan krop og sind reagerer ved selvmord, hvordan det er at være efterlevende til et selvmord, hvordan det er at være omgivelser til en efterlevende, og hvordan man som fagperson kan få hjælp til at håndtere samtalen med de efterlevende. Forfatterne kommer ind på emner som skyld & skam, udfordringer med at få hverdagen til at fungere og hvordan sprog, kommunikation, tanker og billeder kan forandre sig.Bogen er omhyggelig med at differentiere mellem forskellige aldersgrupper og relationsgrupper, da den særlige kontekst i ethvert tilfælde kan have stor betydning for, hvordan sorgen og tabet skal håndteres. Bogen bringer også konkrete råd og anvisninger til, hvor man kan hente yderligere hjælp.

Studiemateriale med fokus på litteratur og kristendom. I bogens 10 kapitler tages læseren med rundt i 10 romaner – med udblik til Bibelen, salmerne og troen. Vi låner hele tiden i vores liv med hinanden. Det gælder også ord, sprog og fortællinger. Låneord. Vi låner ord i den gode samtale og i mødet med Bibelen og litteraturen – ikke mindst den gode roman. Når vi mangler ord, kan vi heldigvis låne. Ord, vi kan tage til os som vores egne, når vi oplever, at de giver mening i vores liv, åbner vores øjne for det, vi ikke selv havde set, viser os en ny vinkel, et andet perspektiv, og kalder det frem, vi havde glemt eller fortrængt, men trængte til at få sat ord på. Bogens 10 kapitler afsluttes alle med spørgsmål til samtale og diskussion. Pressen skriver:★★★★★Gudmund Rask Pedersen vil med bogen Låneord gøre evangeliet livsdueligt for den nutidige modtager - og det gør han godt.- Kristeligt DagbladEn meget anvendelig og ganske interessant bog, der nok skal sætte samtaler i gang i de studiekredse bogen er henvendt til.- Bibliotekernes lektørudtalelseVelskrevet bog om almentmenneskelige og kristne emner inspirerer til fælles læseglæde.- Katolsk orientering

Den hellige Birgitta af Vadstena(1303-1373) er en af kirkehistoriens få kvindeskikkelser. Til gengæld lyser hunså meget, at det den dag i dag er en stærk oplevelse af læse om hende.BodilBusk Sørensen kommer omkring hele hendes spændende liv i denne udgivelse.Birgitta blev født ind iden svenske lagmandsadel og levede første halvdel af sit liv i Sverige. Hunville fra barndommen af have været nonne, men blev efter sin fars vilje gift ien alder af 13 år og fødte siden 8 børn. Birgitta lagde stor vægt påfromhedslivet og drog på adskellige pilgrimsrejser. Dette førte hende bla tilRom, Santiago de Compostela og Jerusalem.I Rom hvor hun levede anden halvdel af sit liv,vandt hun stor berømmelse som profet og forfatter. Hun stiftede sin egenklosterorden, Birgittinerordenen, der eksisterer den dag i dag. Der eroverleveret over 700 visioner, som Birgitta siges at have haft.

Biskop Martin Lind opdagede Bonhoeffer som nittenårig, og han er siden vendt tilbage til hans tekster jævnligt. I denne bog tager han afsæt i Bonhoeffers forskellige tanker og lader sig inspirere af dem. 　 Med Gud lever vi uden Gud indeholder tredive refleksioner efterfulgt af en bøn, og en længere indledning om Bonhoeffers liv og teologi. Som daglig andagtslæsning er bogen en god ledsager i en måneds tid. Pressen skriver:★★★★★I sine 30 andagter hjælper Lind os til at få øje for det hele: for tilværelsens dybder, for hinanden og for Gud.- Kristeligt DagbladEn fin lille bog.- Udfordringen

En brugsbog til inspiration for alle, der ønsker at give efterladte mulighed for at bære deres sorg sammen med andre. Bogen bygger på praktiske erfaringer fra sorggruppeledere og deltagere, den giver generelle metodiske overvejelser samt konkrete bud på, hvordan sorggrupper kan planlægges og udføres i praksis. Bogen er en fuldstændig gennemrevideret udgave af bogen Sorggrupper i kirken – Fortællinger om tab, håb og fællesskab (Line Bjørn Hansen og Thomas Bjørn Hansen 2010), bl.a. baseret på den viden, der er indsamlet i forbindelse med projekt ’Sorggrupper i Folkekirken’(påbegyndt i 2013), et landsdækkende projekt til afdækkelse af viden om sorggruppepraksisser i Danmark, som to af bogens tre forfattere står i spidsen for (Line Bjørn Hansen og Christian Juul Busch).

Hvad vil de os i dag – Paulus, Peter, Johannes og Jakob? De skrev breve til deres tids menigheder, fordi de havde et vigtigt ærinde og noget at fortælle til folk i Efesos, Rom og Korinth. I kirken læses brevene op ved søndagens gudstjeneste, fordi de også har noget at sige i vores konkrete sammenhæng. Men hvad? Epistelklip er et forsøg på at folde paulusteksten ud. Stemmerne og genrerne er mange. Bogen er således en kreativ polyfoni, hvor modsætninger og brydninger tjener til at perspektivere tanken og talen om Gud. Præmissen er at tiden der er gået har skabt en afstand til teksten. Verden ser anderledes ud end på Paulus’ tid og det moderne menneske står midt i sit moderne liv og skal have hverdagen til at fungere og koderne og nøglerne til forståelsen af tilværelsen har ændret sig. Det kalder på en sproglig og teologisk nytolkning. Ambitionen er derfor at afsøge hvordan vi lever troens liv på vores sted ved at udskifte den sociale, kulturelle, økonomiske og religiøse ramme med nutidens, så epistlen bliver en replik til vores tid. Den mere dogmatiske læsning er således sat til side til fordel for en modig, skæv, fri, nysgerrig, æstetisk og eksistentiel læsning. Pressen skriver: Den nye bogudgivelse Epistelklip er en kreativ gendigtning af epistelteksterne til 1. tekstrække. Bogens legesyge udgangspunkt giver stof til eftertanke og inspiration til prædiken. - Kirke.dk ★★★★ Epistelklip er en lærd og vovet polyfoni, der ofte lykkes med at løfte Paulus og Bibelens øvrige brevskrivere ind i en 2018-virkelighed. - Kristeligt Dagblad En af de sidste mange års vigtigste udgivelser for prædikanter. - Præsteforeningens Blad Epistelklip er en spændende bog at gå på opdagelse i, man får vendt sine tanker og holdninger og bliver udfordret på de mange forskellige tilgange til epistelteksterne, og 'epistlen bliver en replik til vores tid'. - Kirkekultur.nu

Ordforråd er en andagtsbog med 365 tekster; en til hver af årets dage. Hvad har Uldvanter, Tidsrøvere og Udkant med min tilværelse at gøre? I Ordforråd har hver uge et ord, og hver dag i ugen udfolder en ny vinkel på ugens ord. Det er små refleksioner over dagligdagen: om gode hensigter, der kan hobe sig op, om at lukke munden på den indre kritiker, om at få opstandelse ind i vores dødelige liv. Hver dag slutter med en bøn, som knytter dagens eftertanke sammen i ord til Gud. Forfatterne deler ud af deres ordforråd og giver hver dag et nyt ord at grunde over. Forhåbentlig kan ordene skabe forundring og overvejelser over livet og troen og være med til at skabe et lille forråd af ord, som kan bruges efter behov. Pressen skriver: Idéen er knippelgod. - Præsteforeningens Blad En meget fin og anvendelig bog. - Kirkekultur.nu ★★★★ - Kristeligt Dagblad

At være ekspert i bisættelser og selv blive ramt. Er det muligt? At blive indhentet? At blive overhalet indenom?Døden kører ikke efter reglerne. Døden er uberegnelig. En kvinde skal samle sig selv op efter tabet af sin livspartner. Hvilke spørgsmål stilles der i ugerne efter dødsfaldet? Hvordan er forholdet mellem drøm og virkelighed, individ og fællesskab, fortid, nutid og fremtid, tro og viden, liv og død? Hvordan møder man virkeligheden og hverdagen, hvordan orienterer man sig, hvordan finder og affinder man sig med sin nye identitet?

Tænkekort består af 192 kort og et lille hæfte – samlet i en æske.Kortene er inddelt i 4 kategorier: Personlige spørgsmål, Generelle spørgsmål, Roller (hvad ville du svare, hvis du var …) og Billeder. I det medfølgende hæfte er der forslag til, hvordan kortene kan anvendes, og hvordan de forskellige kategorier kan kombineres. Kortene kan anvendes i studiegrupper eller samtalegrupper, som optakt til et møde eller som afbræk i et møde, som input til mødet med dåbs- eller konfirmandforældre – som inspiration i det hele taget, hvor en samtale skal hjælpes på vej eller tilføjes nye perspektiver.

For Helvede ... er et magasin, der tager Helvede under kærlig behandling. Hvad er Helvede og hvor ligger det henne? Et undremagasin, der lægger op til debat og eftertanke. Er Helvede et sted dybt nede, befolket med ondskabsfulde djævle, med evig pine og klageråb, omgivet af flammer og mørke? Eller er Helvede et billede på noget, der er særlig slemt; et sted i vores bevidsthed; den følelse af ubodelig ensomhed og dybe sjælekvaler, de fleste mennesker kender til? Og hvem kan frelse os fra Helvede? Kan Gud? Kan vi selv? I magasinet dykker forfatteren ned i Helvedes mørke og tager temperaturen på det. For Helvede ... tager dig med på kryds og tværs i historiens, kirkens og kulturens helvedesforestillinger. Læs det fx med konfirmanderne, i en studiekreds eller i udskolingen. Pressen skriver:Hæftet lægger op til eftertanke og debat.- Dansk KirketidendeEt rigtig fint og spændende lille magasin, som har noget til både øjne og hoved. Det kommer virkelig vidt omkring på få sider og med mange gode oplæg til undervisning og eftertanke. Og så er prisen bestemt overkommelig.- Religionslæreren

"Fra showdance til Allah.""Muslimer bliver kristne.""Hver fjerde dansker tror på reinkarnation."Aviser og andre medier har i de senere år fokuseret meget på danskere, der skifter tro. Mange oplever ofte omvendelserne ikke blot som eksotiske, men også problematiske og farlige. Hvordan skal man reagere, når et familiemedlem, en ven eller arbejdskollega bliver muslim eller buddhist? Hvad sker der i en muslimsk familie, når en ung mand vælger at blive kristen?Formålet med bogen er at bidrage til en større forståelse af den udvikling, der sker på det religiøse område i dag. I de sidste 30-40 år har Danmark udviklet sig fra et næsten mono-religiøst samfund i retning af et multi-religiøst samfund, og i denne proces oplever vi i disse år et stigende antal omvendelser mellem religionerne.

Artiklerne i denne bog belyser aspekter af kristendommens religiøse, kulturelle og samfundsmæssige betydning i Grønland. De enkelte bidrag repræsenterer fagområder, der rækker fra teologi, over historie, litteraturhistorie, til antropologi og eskimologi, ligesom der indgår vidnesbyrd fra mennesker, der har haft en tæt tilknytning til Grønlands Kirke. Artiklerne i bogen er bearbejdede versioner af bidrag til konferencen Kristendomshistorie i Grønland, der med Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet som vært, blev holdt i Nuuk i 2005 i anledning af l00-året for Lov (nr. 52 - 1905) om Kirke- og Skolevæsen, den lov, der kirkehistorisk markerede etableringen af Kirken i Grønland, og dermed at landet ophørte med at være missionsmark.Enkelte artikler er skrevet både på grønlandsk og på dansk.Pressen skriver:Kristendom i Grønland er en sand guldgrube for den, som vil fordybe sig i grønlandsk kultur og kristendom.- Præsteforeningens Blad

Artiklerne i denne bog belyser aspekter af kristendommens religiøse, kulturelle og samfundsmæssige betydning i Grønland.De enkelte bidrag repræsenterer fagområder, der rækker fra teologi, over historie, litteraturhistorie, til antropologi og eskimologi, ligesom der indgår vidnesbyrd fra mennesker, der har haft en tæt tilknytning til Grønlands Kirke.Artiklerne i bogen er bearbejdede versioner af bidrag til konferencen Kristendomshistorie i Grønland, der med ­Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet som vært, blev holdt i Nuuk i 2005 i anledning af l00-året for Lov (nr. 52 - 1905) om Kirke- og Skolevæsen, den lov, der kirkehistorisk markerede etableringen af Kirken i Grønland, og dermed at landet ophørte med at være missionsmark.

Ved søndagsgudstjenesten prædiker vi oftest over dagens tekst. Ved vielsen og begravelsen tager vi udgangspunkt i ’person’ og ’omstændigheder’. Med denne bog lægges der op til at kombinere tekst og person, således at anledningen (faldet/tilfældet) til at komme i kirken også bliver et møde med kirkeårets tekster. I hvert fald er skrevet af 18 præster fra hele landet og rummer inspiration til vielseses- og begravelsestaler baseret på kirkeårets tekster efter anden tekstrække. Gennem arbejdet med teksterne har forfatterne fundet en lang række mødepunkter mellem teksterne og de konkrete brudepar eller efterladte, der finder vej til kirken i forbindelse med de kirkelige handlinger.Bogens opbygning lægger sig i forlængelse af "I første række" og "I anden række", der tidligere er udkommet på Aros Forlag.

Anton er ikke ligesom andre børn. Han er syg. Ikke bare engang imellem, men hele tiden. Mor siger det er djævelens værk. Far siger, det er livet. En bog om at leve med en kronisk sygdom, der spænder ben for at leve et almindeligt børneliv med fodbold, fødselsdage og fornøjelser. Vi følger Antons kvaler over at måtte blive i sengen, mens resten af klassen morer sig. Og i dag møder Anton en ven, der hjælper ham og viser ham en anden verden, hvor smerte ikke findes og hvor humøret er højt. En læseværdig historie som behandler emnet børn og sygdom på en kærlig og fantasifuld måde. Lene Larns tegninger er smukke og bidrager stærkt til historien. - Bibliotekernes anmeldelse (Lektørudtalelse)

I denne bog udforskes Johannes Sløks religionsfilosofiske tænkning. Fra forskellige vinkler belyser, fortolker og diskuterer Niels Grønkjær, Kjeld Holm, Peter Kemp og Lars Sandbeck de synspunkter, som er tilgængelige i den religionsfilosofiske del af Johannes Sløks forfatterskab.Mig og evigheden er en engageret dialog, der blandt andet demonstrerer, at Sløks tænkning stadig er aktuel og relevant for enhver, der interesserer sig for tilværelsens uomgængelige spørgsmål.

Der er lagt særlig vægt på kultiske og rituelle emner. Fremstillingen illustreres af gennemgange af markante tekster fra Det Gamle Testamente.

Dietrich Bonhoeffer var en af de mest markante og vedholdende stemmer i den kirkelige opposition imod det tyske naziregime. Han både talte, skrev og handlede i opposition til nazismen, og han blev som konsekvens heraf fængslet og senere kort før krigens afslutning henrettet.Bonhoeffers teologi har efterfølgende fået en meget stor indflydelse, bl.a. pga. den tætte sammenhæng mellem Bonhoeffers teologiske overvejelser og hans egen indsats imod nazismens dehumanisering. Men interessen skyldes også, at Bonhoeffer formår at fastholde en vedvarende vekselvirkning mellem teologi, kirke, kultur og samfund, der i sig selv appellerer til fortsat fortolkning, anvendelse og kreativ videretænkning.Bogens indhold falder i tre dele, hvor del I består i en præsentation og analyse af Bonhoeffers biografi og kristologi, mens del II udfolder virkningen af Bonhoeffers inkarnationstænkning i forhold til politik og prædiken. I bogens tredje del rekonstrueres sammentænkningen af kristendom og samtid gennem et nyskrevet læsedrama om Dietrich Bonhoeffer skrevet af Caspar Koch.

»Store tanker kræver højt til loftet. Og store spørgsmål kræver himmelrum.Nogle gange næres de dybe samtaler bedst af et godt grin og et tydeligt pulsslag, fordi det afvæbner os, så vi bedre kan tale om det, der virkelig betyder noget.«‘Tag fat i livet’ rummer 12 kapitler med legen som omdrejningspunkt. Legene er ikke blot lege, men de er også i sig selv en fysisk udfoldelse af det enkelte kapitels tema. Dermed er alle konfirmander fra begyndelsen engagereti temaet og har fået et fælles afsæt for atdeltage i resten af undervisningen.Ud over legen er der i hvert kapitel forslagtil andre aktiviteter, oplæg til samtale ogdiskussion samt forslag til tekstarbejdeog afsluttende andagt.

I 10 artikler, der blev offentliggjort mellem 1984 og 2012 (Hallbäcks afskedsforelæsning), fremlægger Hallbäck sin særlige, sammenhængende tolkning ikke blot af Johannes’ Åbenbaring og apokalyptikken som helhed, men også af deres centrale placering inden for kristendommen ved denne religions begyndelse og op gennem tiden. Her kan læseren lære, ikke blot om apokalypserne som skrift og genre, men også om apokalyptikkens hele mening og funktion. Hallbäcks særlige greb om disse emner blev grundlagt i den første artikel fra 1984 med den karakteristiske titel “Teksten, tiden og lidenskaben” for derefter at blive gradvis udfoldet og udvidet indtil afskedsforelæsningen, hvor det i særlig grad er den politiske funktion, der er i fokus.Bogen udkommer In Memoriam i anledning af Hallbäcks 70 års fødselsdag i marts 2018. Den vidner om forfatterens eminente evne til at udtrykke sig klart og forståeligt for enhver om nogle fundamentale dimensioner af den kristne religion.Bogen er redigeret af Gitte Buch-Hansen, ­Troels Engberg-Pedersen og Søren Holst, tidligere kolleger af Hallbäck på Københavns Universitets ­Afdeling for Bibelsk Eksegese.

Den skjulte Gud er en religionsfilosofisk undersøgelse af begrebet om en naturlig teologi. Bogen er på én gang et opgør med den traditionelle opfattelse af naturlig teologi som rationel teologi og med åbenbaringsteologiens afvisning af al naturlig teologi.Efter Kants kritik af den rationelle teologi blev det en almindelig opfattelse inden for teologien, at en naturlig erkendelse af Gud er umulig. Med baggrund i Martin Luthers begreb om den skjulte Gud argumenteres der i Den skjulte Gud for, at en naturlig erkendelse af Gud er mulig, og at en sådan erkendelse er forudsætning for kristendommens påstand om, at Gud åbenbarer sig i en bestemt historisk person. Guds eksistens kan ikke rationelt bevises, vi kan derimod godt erfare Gud som det, vi ikke har magt over, men som har magt over os – stjernehimlen over os og kærligheden iblandt os. Gud skjuler imidlertid sit væsen i denne naturlige erkendelse, for også destruktive naturkræfter er en magt over os. Ifølge den naturlige erkendelse af Gud er Gud tvetydig. Kun åbenbaringen kan hæve denne tvetydighed.De centrale navne i bogen er Martin Luther og K.E. Løgstrup, og undervejs behandles også værker af stoikerne, Thomas Aquinas, I. Kant, W. Goethe, S. Kierkegaard, M. Heidegger, R. Bultmann og K. Barth.Jakob Wolf er lektor ved København Universitet, Det teologiske Fakultet, og dr.theol.

Esters Bog er 15. titel i forlagets serie Bibelen læst af … Teolog Else K. Holt giver en gedigen, sprudlende og spændende læsning af dette kulørte og mindre kendte skrift i Det Gamle Testamente.I Det Gamle Testamentes historiske bøger finder man Esters Bog. Et spøjst lille og ukendt skrift, der adskiller sig en del fra de øvrige bøger, og som ikke læses meget i protestantiske kredse. Man kan ikke finde salmer i Salmebogen, der handler om Esters Bog og man støder heller aldrig på en læsning i højmessen fra Esters Bog. Endelig udmærker Esters Bog sig ved ikke at nævne Gud en eneste gang. Mange har derfor gennem århundrederne spurgt sig selv, hvorfor Esters Bog overhovedet står i Bibelen.Esters Bog bygger ikke på historiske begivenheder ligesom ingen af personerne er historiske. Derimod har skriftet snarere eventyr- og legendekarakter og kunne snildt være begyndt med ”Der var engang … ” Vi møder den unge, smukke jødiske pige Ester, der bliver dronning og som lider den nød kvinder gennem en patriarkalsk historie nu engang lider, men hun benytter sig også af snuhed og kvindelist. Overhovedet er spillet om magten en væsentlig nøgle til forståelse af Esters Bog.Else Kragelund Holt har brugt et langt liv på at holde af og gennemtænke handlingen og meningen med Esters Bog – og dette vid øser hun af i sin læsning. Hun bruger tænkere som filosoffen Girard i sin fortolkning ligesom feministiske tænkere bringes i spil. Og hun pointerer slægtsskabet med orientalsk legendestof og drager paralleller til den berømte erotiske fortælling O’s historie. Og endelig afslører hun om Esters Bog er god godnatlæsning.Om forfatteren:Else K. Holt (f. 1953) er født ind i den grundtvigske fortælletradition. Er ph.d. i teologi på en afhandling om Jeremias’ Bog og tidl. lektor i Gammel Testamente på Aarhus Universitet. Har især arbejdet med profeterne og salmerne som udtryk for kollektivt traume. Har senest udgivet Kærligheden holder aldrig op. Esters Bog har en særlig plads i hendes hjerte.

Hvordan møder folkekirken mennesker med en anden tro? Muslimen, den spirituelt søgende, ateisten? Med udgangspunkt i den folkekirkelige dagligdag udfolder bogens forfattere de teologiske perspektiver i religionsmødet.Hver dag danner folkekirken ramme om religionsmøder. Det sker ved den lokale skoles juleafslutning, når en efterladt ved begravelsessamtalen fortæller om sin tro på reinkarnation, eller når et folkekirkemedlem vies med et menneske med muslimsk baggrund. Spørgsmålet er, hvordan kirkens ansatte og kirken som institution møder mennesker med en anden tro, og hvilke overvejelser mødet afføder.En verden til forskel bidrager med refleksioner over og perspektiver på folkekirkens forhold til de anderledes troende. Bag bogen står Ane Kirstine Brandt og Sidsel la Cour Sonne (begge Folkekirke & Religionsmøde), der i samarbejde med Eksistensen har bedt en række forskere om at formulere religionsteologiske overvejelser ind i en dansk folkekirkelig sammenhæng. Artiklerne i bogen tager afsæt i cases fra hverdagen i folkekirken og behandler sjælesorgssamtaler, kirkens udadvendte og sociale arbejde, kirkelige handlinger og forvaltning af sakramenterne.Religionsteologiens opgave er at reflektere over, hvad tilstedeværelsen af andre religiøse traditioner og livssyn betyder for forståelsen af den religion, man selv identificerer sig med. Og det er afgørende, at folkekirken giver plads og tid til denne refleksion. EN VERDEN TIL FORSKEL Religionsmøder og religionsteologi i et mangfoldigt samfund er et længe ventet input til både det daglige arbejde i folkekirken og til det tankemæssige fundament, institutionen hviler på.Bogen er blevet til i et samarbejde mellem forlaget og Folkekirke & Religionsmøde.Redaktion:Ane Kirstine Brandt, cand.theol. Generalsekretær i Folkekirke & ReligionsmødeSigrid la Cour Sonne, cand.theol. Teologisk konsulent i Folkekirke & ReligionsmødeBidragsydere:Anna Vind ph.d., lektor i Kirkehistorie ved Københavns Universitet og grundlægger af Centre for Copenhagen Luther Research.Birgitte Graakjær Hjort ph.d., domprovst i Aarhus Stift og tidligere område- og afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter. Forskningsområde er bibelsk eksegese.Bo Kristian Holm ph.d., professor MSO i Systematisk Teologi ved Aarhus Universitet med fokus på luthersk teologi i det 16., 20. og 21. århundrede.Claudia Welz ph.d., dr. habil., professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet, leder af forskningsprojektet Epistemological Aspects of ’Dialogue’ og koordinator for Forskningsenhed for Kierkegaardstudier.Gitte Buch-Hansen ph.d., lektor på Afdeling for Bibelsk Eksegese ved Københavns Universitet. Forsker i de nytestamentlige tekster i lyset af den antikke verdens filosofi og kropsforståelse samt i deres receptionshistorie.Helene Egnell ph.d., teolog på forskningsprojektet Folkkyrkans Nya Ansikten ved Karlstads Universitet. Tidligere stiftsadjunkt på Centrum for Religionsdialog i Stockholms Stift.Jakob Wirén ph.d., adjungeret professor i religionsteologi ved Lunds Universitet og teologisk vejleder for Svenska Kyrkans ærkebiskop i Uppsala.Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen ph.d., lektor i Systematisk Teologi ved Københavns Universitet med speciale i moderne og efter-dialektisk teologi. Grundlægger af Center for Paradoksstudier.Kirstine Helboe Johansen ph.d., viceinstitutleder på Kultur og Samfund og lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet med forskningsområde inden for kristendom i Danmark idag.Michael Agerbo Mørch ph.d., adjunkt i systematisk teologi på Dansk Bibel-Institut med forskningsområder inden for samtidsteologi og åndsfrihed.Mikkel Gabriel Christoffersen ph.d., lektor i praktisk teologi og dogmatik ved Københavns Universitet og forsker i sjælesorg.

I bogen følger vi hendes trosrejse. Fra barndommens første skridt ind i troen over teologistudiet og optagethed af Søren Kierkegaards tanker om kristendom til konversionen til den katolske kirke og dens mystik, som i dag er hjørnestenen i hendes liv.Undervejs deler Iben Thranholm sit syn på kærlighed, kvindekamp, moderskab og det moderne menneskes udfordringer. På forholdet mellem tro og positiv psykologi, på kunsten at give slip, og på, hvad det koster, når folkedomstolen dømmer ens valg.Om forfatteren:Iben Thranholm (f. 1969) er teolog, journalist, forfatter og radio-podcastvært. Med en skarp pen og en klar stemme har hun gennem årtier været en markant deltager i den offentlige debat om kristendom og samfundi bl.a. klummer for Politiken og Kristeligt Dagblad. I 2003 konverterede hun til den katolske kirke og har opholdt sig i længere perioder i Rom, hvorfra hun henter både åndelig og kulturel inspiration. Senest er hunaktuel med podcasten Giv Gud en chance.

Når Iben Thranholm tager os med på sin trosrejse er det kampen for at overvinde angsten og konversionen til katolicismen, der er omdrejningspunktet.For teologen og journalisten Iben Thranholm var mødet med den katolske kirke en vej ud af den uro og bekymring, hun har kendt, siden hun var barn. Iben Thranholm er vokset op i Viborg med aftenbøn og kærlige forældre, der formidlede styrken i et personligt gudsforhold. Men hun voksede også op med en stor angst som følgesvend.I bogen følger vi hendes trosrejse. Fra barndom-mens første skridt ind i troen over teologistudiet og optagethed af Søren Kierkegaards tanker om kristendom til konversionen til den katolske kirke og dens mystik, som i dag er hjørnestenen i hendes liv.Undervejs deler Iben Thranholm sit syn på kærlighed, kvindekamp, moderskab og det moderne menneskes udfordringer. På forholdet mellem tro og positiv psykologi, på kunsten at give slip, og på, hvad det koster, når folkedomstolen dømmer ens valg.Om forfatteren:Iben Thranholm (f. 1969) er teolog, journalist, forfatter og radio-podcastvært. Med en skarp pen og en klar stemme har hun gennem årtier været en markant deltager i den offentlige debat om kristendom og samfundi bl.a. klummer for Politiken og Kristeligt Dagblad. I 2003 konverterede hun til den katolske kirke og har opholdt sig i længere perioder i Rom, hvorfra hun henter både åndelig og kulturel inspiration. Senest er hun aktuel med podcasten Giv Gud en chance.OmtaleVarm og opløftende [...] bør virkelig læses [...] Vær ikke bekymret er den fineste og mest klare indføring i katolsk tankegang, jeg er stødt på i nyere tid.- WeekendavisenJeg vil anbefale alle at læse Iben Thranholms bog, hvad enten man allerede er troende eller kun lige aner, at der findes noget, der er større end os selv.- KATOLSK LIV

Frygt ikke! er en indføring i dogmatik, som kommer i to bind. Frygt ikke! er struktureret efter de oldkirkelige trosbekendelser. Bind 2 omhandler anden og tredje trosartikel.Del II beskriver først kristologi og inkarnationslære i kapitel 6. Herefter beskrives soteriologi i kapitel 7 ud fra to overordnede linjer, nemlig frelse som genoprettelse af væren og frelse som genoprettelse af relationer. Del III begynder med pneumatologi, som leder videre til ekklesiologien, da Helligånden ofte i kristen tradition har været forstået som kirkeindstiftende. Herefter diskuteres embedsteologi og sakramentslære. Endelig afsluttes bindet med de sidste ting, eskatologien. Her præsenteres en bred tilgang til eskatologien, der inkluderer både eskatologisk tid, rum, materialitet og universalitet.Bind 2 har, ligesom bind 1, en række teologiske ledetråde, der udgøres af begreberne ‘væren’, ‘relation’ og ‘begivenhed’ såvel som ni teologer, der spænder bredt i tid, rum og konfession. Fællesskabstanken er desuden samlende for bindet og tages op i alle bindets kapitler. Dette kan blandt andet ses i de konstruktive forslag om frelsens universalitet, en pneumatologi, der ikke er indbundet i kristologien, en inkluderende ekklesiologi og tanken om sakramental participation.Om forfatterne:Margrethe Kamille Birkler er cand.theol. og ph.d.-studerende på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet. Hendes ph.d.-afhandling omhandler Paul Tillichs symbolske teologi samt hvordan betydningsskabelse kan ske i samspil med intersektionel teologi. Hun arbejder desuden med klimateologi, queerteologi og feministisk teologi i tillæg til sine ph.d.-studier. Endelig underviser hun i dogmatik på Teologi for Lægfolk og holder foredrag.Anders-Christian Jacobsen er professor i dogmatik på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet. Han har skrevet ph.d.-afhandling og disputats om Irenæus og Origenes og deres syn på skabelse, kristologi og opstandelse. Derudover arbejder han med oldkirkens teologi, især i Østkirken, Martin Luthers teologi historisk og aktuelt og sakramentsteologi. Endelig underviser han i dogmatik på Teologi for Lægfolk, holder foredrag og deltager i aktuelle teologiske debatter.Omtale Bogen er velskrevet og nytænkende med stor respekt, ikke bare for traditionen, men for traditionerne [...] Bogen får mine bedste anbefalinger med på vejen. Den er velskrevet og nytænkende med stor respekt, ikke bare for traditionen, men for traditionerne.- Kirke.dk

I Religionskritik som dialog er pointen, at både ateister og religiøse kan bruge religionskritikken til at skabe bedre forståelse for egen og andres positioner, og dermed sættes fokus på dialog.Der føres en uforsonlig debat for og imod religion i Danmark. På den ene side er der kritikere, der kritiserer religion for at være intolerant, undertrykkende og direkte fordummende. På den anden side er der dem, der reagerer på kritikken og omvendt gør religion til garant for åndsfrihed, dybde i tilværelsen og livsoplysning. Begge parter opfatter den modsatte fløj som formørket, og sig selv som oplyst.Både ateister og religiøse kan derved komme til at stå amputerede og stivnede tilbage med en tænkning uden dybde. Der er brug for at løsne op for fastlåste positioner ved at samtænke religion og religionskritik, herunder ikke mindst kristendom og kristendomskritik, mener forfatteren til denne bog, Preben Brock Jacobsen.Løgstrups analyse og kritik af modernitetens diskurser og hans begreb om det gådefulde spiller en afgørende rolle i bogen. Det centrale er, at mødet mellem religionskritik og teologi ikke behøver at være en gold kamp om at holde hinanden nede og ude, men kan være en frugtbar dialog.I Religionskritik som dialog gås der grundigt til værks for at underbygge disse pointer og sætte fokus på dialogen. Med inspiration fra hermeneutik og diskursanalyse indkredser Preben Brock Jacobsen i Del 1 begreberne modernitet og religionskritik. Del 2 gennemgår den moderne religionskritik fra de tyske filosoffer i 1800-tallet, L. Feuerbach, K. Marx, F. Nietzsche og S. Freud, over den danske ateisme i naturalismen og humanismen i begyndelsen af 1900-tallet samt den nye ateisme i århundredets slutning. Til sidst undersøges moderne teologer som R. Bultmann, P.G. Lindhardt, K.E. Løgstrup og filosoffen Mogens Pahuus. Del 3 dykker ned i Løgstrups kulturkritik, metafysik og tænkning om menneskets tilværelse, med særligt henblik på at følge og diskutere Løgstrups kritik af vor tid, hvor han forbliver moderne tænkende uden at være antimoderne. Del 4 samler op og kigger fremad.Om forfatteren:Preben Brock Jacobsen (f. 1946), cand.mag., gymnasielektor i dansk og religion på Viborg Gymnasium og HF 1973-2011. Ordineret præst i folkekirken og har i en kortvarig periode haft ansættelse som sognepræst.

Ordsprogenes Bog er oldgammel selvhjælpslitteratur: Her er tankevækkende poesi, formaninger og gode råd om alle livets udfordringer. Bogen hører til visdomslitteraturen i Det Gamle Testamente og er tilskrevet den vise Kong Salomo.Hanne Jul Jakobsen har læst sig gennem livsvejledningen i Ordsprogenes Bog, og så har hun åbnet brevkassen “Kære Salomo”. I brevkassen lader hun den gamle visdom prøve kræfter med vores udfordringer i dag: Hvad stiller man op med skuffelsen over en aflyst ferie? Med uambitiøse børn? Med et ustyrligt temperament? Hvordan skal man leve sit liv? Bliv klogere af Salomos (og Hannes) svar!Om forfatteren:Hanne Jul Jakobsen (f. 1975) er cand.theol. fra Aarhus Universitet og sognepræst i Møllevang Kirke. Hun har skrevet flere bøger, bl.a. Pralbønner I og II samt Brugte Bønner – et væredygtigt redesign af Davids salmer.

I Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden drøfter Gitte Buch-Hansen indledningsvis de udfordringer, som forkyndelsen af evangeliet står over for i lyset af aktuelle problematikker knyttet til køn, klima og krigsførelse. Herefter følger 25 prædikener til tiden.I prædikenteksterne fra Bibelen findes et tidsbundet syn på blandt andet køn og seksualitet, på krig og drab og på natur og synd. Præsten er forpligtet på både at udlægge teksterne i deres specifikke historiske kontekst og på at fortolke og forkynde evangeliet ind i den tid, vi lever i. Hvordan udlægger man loyalt, kritisk og kreativt de antikke – og måske antikverede – forestillinger på en måde, så de ikke bliver en snublesten for forkyndelsen af evangeliet? Det spørgsmål adresseres i Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden.Krig, køn, klima og Kristus. Prædikener til tiden indledes med et kapitel, hvor Gitte Buch-Hansen drøfter de udfordringer, som forkyndelsen af evangeliet står over for i lyset af aktuelle problematikker knyttet til køn, klima og krigsførelse. Herefter følger 25 prædikener til tiden.Hver enkelt prædiken indledes med en kort refleksion over de fortolkningsmæssige udfordringer, som dagens tekster eksegetisk, kirkeligt og kulturelt set udgør.Marlene Ringgaard Lorensen, lektor i praktisk teologi, har skrevet et efterord til bogen, hvor hun sætter prædikenerne ind i en større homiletisk sammenhængGitte Buch-Hansen, Cand.theol., ph.d. , lektor i Det Nye Testamentes eksegese, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.

Del II beskriver først kristologi og inkarnationslære i kapitel 6. Herefter beskrives soteriologi i kapitel 7 ud fra to overordnede linjer, nemlig frelse som genoprettelse af væren og frelse som genoprettelse af relationer. Del III begynder med pneumatologi, som leder videre til ekklesiologien, da Helligånden ofte i kristen tradition har været forstået som kirkeindstiftende. Herefter diskuteres embedsteologi og sakramentslære. Endelig afsluttes bindet med de sidste ting, eskatologien. Her præsenteres en bred tilgang til eskatologien, der inkluderer både eskatologisk tid, rum, materialitet og universalitet.Bind 2 har, ligesom bind 1, en række teologiske ledetråde, der udgøres af begreberne ‘væren’, ‘relation’ og ‘begivenhed’ såvel som ni teologer, der spænder bredt i tid, rum og konfession. Fællesskabstanken er desuden samlende for bindet og tages op i alle bindets kapitler. Dette kan blandt andet ses i de konstruktive forslag om frelsens universalitet, en pneumatologi, der ikke er indbundet i kristologien, en inkluderende ekklesiologi og tanken om sakramental participation.