Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af F

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Rasmus Falbe-Hansen
    148,95 kr.

    Man hører tit fodboldkommentatorer tale om ’Fodboldens ABC’, når de mener, at spillet er eksemplarisk. Men først nu kommer den i virkeligheden. Fodboldens ABC fortæller en lang række gode historier fra fodboldverdenen – én for hvert bogstav. På den måde kommer bogen omkring nogle af de største øjeblikke og vigtigste personer i fodboldhistorien. Der bliver også plads til trænerne, taktikken, rekorderne og meget mere. I de sidste mange år har Messi og Ronaldo taget de fleste overskrifter i fodboldverdenen, og de er selvfølgelig også med i bogen. Men kender du den ’gamle’ Ronaldo, der også var verdens bedste nogle år? Eller hvad med Pelé, Cruyff eller Beckenbauer? Og ved du, hvorfor Manchester hedder United, eller West Ham kaldes ’The Hammers’? Det gør du om lidt, når du har læst eller fået læst Fodboldens ABC. Uddrag af bogen E for EM 1992 "… Vilfort endnu, og der Kim Vilfort. JAA, JA, JA, JA, hutlihut… Nej, nej, nej, nej… Det er løgn, Preben ... Det passer ikke ... gu gør det så … Danmark foran 2-0 …". Sådan nærmest råbte den danske fodboldkommentator Flemming Toft til den tidligere danske landholdslegende Preben Elkjær den 26. juni 1992. Danmark gik amok. Vi havde slået fodboldstormagten Tyskland i EM-finalen og var for første gang europamestre. Danmark skulle slet ikke have været med til slutrunden. Danmark havde ikke kvalificeret sig, da de var endt på andenpladsen i gruppen efter Jugoslavien; et af Europas stærkeste hold på daværende tidspunkt. Men der var udbrudt borgerkrig i Jugoslavien, der derfor ikke måtte deltage. Om forfatteren Rasmus Falbe-Hansen er historiker, forfatter og gymnasielærer. I sin fritid er han træner for et U9-hold, kendt som ’Slagteren’ på det lokale oldboyshold, og er en ivrig fodboldfan, der bruger de fleste aftener på sofaen med at følge alle de store ligaer eller læse om fodboldhistorien.

  • af Christina Nordstrøm & Kirsten Nordstrøm
    118,95 kr.

    Mira er lige fyldt 11 år. Desværre drukner hendes fødselsdag i sorg og uro, fordi hendes lillebror, Jonas, dagen før blev kørt ned. Var det Miras skyld? Er hun bare sådan en ond søster, der kun tænker på sig selv? Det var jo Mira, der skulle passe på Jonas, men hun gad ikke. Hun havde hovedet fyldt med andre tanker. Nu har Mira det megadårligt, men ingen af de voksne omkring hende lægger mærke til det. Mira går alene med sine tanker og den dårlige samvittighed. Heldigvis har hun sin bedste veninde, Fie. De to kaster sig sammen ud i at opleve den første forelskelse. Der er bare det ved det, at Mira er forelsket i den forkerte dreng, og det kan hun ikke fortælle til nogen. Ikke engang til Fie. Er alting ved Mira bare helt forkert?Uddrag af bogen Jeg smilede til hende. Jeg viste i hvert fald mine tænder i noget, jeg håbede lignede et smil. Jenny var heldigvis så optaget af sig selv, at hun ikke opdagede, hvordan jeg havde det. Hun fortalte, og hun fortalte, og jeg sad bare der og blev mindre og mindre. Til sidst var jeg der knap nok. Jeg var bare et lille støvfnug, der flimrede rundt i værelset. − Skal du ikke ønske mig tillykke? grinede Jenny. − Tillykke? kvækkede jeg. − Var der ellers noget, du ville, Mira? Et splitsekund huskede jeg ikke, hvorfor jeg var gået ind til hende, så lykkedes det mig igen at tænke. − Må jeg låne din mascara? Om forfatteren Forfatterparret Kirsten Nordstrøm Hansen og Christina Nordstrøm er mor og datter. Det er dog ikke kun slægtskabet, der binder dem sammen, de har også en fælles passion for at skrive. De har et fælles ønske om at give børn og unge glæden ved at fordybe sig i en bog. De har gennem adskillige år skrevet sammen, men også hver for sig. Det er blevet til en del bøger i forskellige genrer. Fælles for alle bøgerne er ønsket om at give børn og unge lyst til at læse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.