Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af FLAMINGO

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Wild Seasons 4
    af Christina Lauren
    72,95 - 132,95 kr.

    Wicked Sexy Liar er fjerde bind i Christian Laurens hypersexede, sofistikerede Wild Seasons-serie om fire veninder, fire venner og en vild nat i Las Vegas. At date en ven er no go. Men nogen gange kan det, der er virkelig forkert, været meget, meget rigtigt. London Huges er helt tilfreds med det uforpligende liv, hun lever, nu hvor hun er færdig med college. Men Luke Sutters flirtende smil gør noget ved hende, og før hun ser sig om, har hun ændret kursen - ind på hans. Han er en rigtig gambler, og 'hvorfor-ikke-det-er-kun-for-en-nat' lyder i hendes øre. Luke på sin side har kørt på autopilot så længe, at han ikke længere tænker over, hvad han foretager sig, men opdager, at London gør noget ved ham, som han ikke følt i lang tid. Og noget, som han vil have mere af. Ethvert forhold består af to mennesker - og deres fortid. Og selv om London nyder flirten med Luke, kompliceres alt, da han fortæller hende om sit liv - og ikke mindst, hvem der er i det. Det er op til Luke at rydde op og forsikre London om, at han ikke er en sådan en, som hun for alt i verden ikke vil være sammen med.

  • af Gail McHugh
    72,95 - 177,95 kr.

    Hvordan bærer man sig ad med at eksistere, når ens hjerte er så knust, så fuldstændigt revet itu og ens puls kun svag dunken? Emily har forladt sin første kærlighed, aflyst deres bryllup og den fremtid, de havde sammen, for at vinde den mand tilbage, som hun har indset, hun ikke kan leve uden. Men Gavin er rejst til Mexico for at glemme hende. Emily må følge efter ham for at overbevise ham om, at deres kærlighed er værd at give en chance til – og at kæmpe for. PULS er en bog om altfortærende kærlighed og den uforglemmelige afslutning på historien om Emily og Gavin, der begyndte med KOLLISION.

  • - Pretty 3
    af M. Leighton
    122,95 kr.

    Sig Locke er politibetjent ind til benet. Han tror på rigtigt og forkert og ikke så meget indimellem. Men så møder han Tommi, som uventet slår benene fuldstændig væk under ham. Hvad Sig ikke ved, er, at hun bærer på en hemmelighed så stor, at selv ikke han kan afsløre den. Men Sig har heller ikke været helt ærlig.Kan kærligheden vokse i et spind af løgne? Eller vil sandheden ødelægge dem begge?MØRKE HEMMELIGHEDER er tredje selvstændige bind i den storsælgende erotiske PRETTY-serie.M. Leighton har flere gange toppet New York Times og USA Todays bestsellerlister.

  • af Irene Cao
    72,95 - 118,95 kr.

    Andet bind af Irene Caos erotiske bestseller-trilogi, som udspiller sig i det sanselige Italien. Elena er flyttet til Rom med sin ungdomskæreste, Filippo. Leonardo, som én gang har voldt hende hjertesorg, dukker op og vil forføre hende, men over deres kærlighed ligger en skygge: Lucrezia, Leonardos hustru gennem mange år.

  • af Irene Cao
    72,95 - 118,95 kr.

    Første bind af Irene Caos erotiske bestseller-trilogi, som udspiller sig i det sanselige Italien. Kunst-konservatoren Elena lever et stille liv i Venedig med Philippo, som hun har kendt siden ungdomsårene. Men da Leonardo, en siciliansk stjernekok, kommer til byen for at lancere en ny restaurant, bemærker han straks Elena og ser, at hun har stærke erotiske spændinger. Dem sætter han sig for at forløse, men på én betingelse: Hun må ikke forelske sig i ham. Men er hun selv herre over det?

  • af Maya Banks
    118,95 kr.

    Sæt fri er første del i Surrender-trilogien om tre veninder, der søger kærligheden og undervejs lærer overraskende ting om begær – og om deres egne grænser. Josslyn giver sig til at udforske den ene ting, hendes afdøde mand ikke kunne give hende: dominans. Ensom og opfyldt af sorg opsøger hun en eksklusiv klub for folk, der ønsker at give sig hen til deres inderste fantasier. Men hun havde aldrig forestillet sig, at det, hun ville finde, var den mand, der længe har været hendes trøstende støtte – og hemmelige længsel. Hendes mands bedste ven.

  • af Barbara Gjerluff Nyholm
    174,95 kr.

    Da Maria og kæresten Simon går fra hinanden efter ”fælles aftale” – der dog, indrømmet, kom ud af det blå for Maria – og hun samme dag får sjette afslag på sin ansøgning til musikkonservatoriet, må hun stille sig selv nogle nærgående spørgsmål. For hvem er hun nu? Og hvad vil hun egentlig?Maria flytter ind hos veninden Fanny og kaster sig ud i det københavnske datingmarked med større entusiasme end succes, mens hun arbejder på sit musikalske gennembrud sammen med sit bandmedlem og bedste ven Milad. Og ja, Maria bliver måske nok forpustet af ustandseligt at skulle hoppe af og på datingkarrusellen, men hvad er alternativet, når hun inderst inde drømmer om, måske ikke villa, volvo og vovhund, men en at spise croissanter med i sengen søndag morgen?Men hvad nu hvis hun ikke var så optaget af at komme ind på konservatoriet og blive ”rigtig” musiker? Hvad nu hvis tankerne ikke ustandseligt kredsede om, hvad næste date ville tænke om hende? Og hvad nu hvis kærligheden har været for næsen af hende hele tiden?Små forventninger er en upoleret romantisk komedie om at være 29 år og være faret vild i datingjunglen – om musik og drømme og om at famle efter sig selv, når man konstant bliver blændet af de facader, omverdenen sætter op.

  • - Wallflowers 0.5
    af Lisa Kleypas
    227,95 kr.

    Unge lady Aline har altid vidst, at hun skulle ægte en mand med adeligt blod i årene. Men fra det øjeblik hun møder staldknægten John McKenna, indser hun, at hun aldrig vil kunne elske andre. Et upassende ægteskab er i familiens øjne det værste, der kan ske, så de truer Aline med mere end blot at sende McKenna bort, hvis ikke hun afslutter forholdet …Da McKenna vender tilbage til England, er han blevet en magtfuld mand. Han er fast besluttet på at få hævn over kvinden, der knuste hans hjerte for 12 år siden. Men hans verden bliver vendt på hovedet, da de genforenes, og gamle følelser blusser op på ny …Fortidens magi trækker tråde til karaktererne i Lisa Kleypas’ populære Wallflowers-serie, men udspiller sig tidsmæssigt inden den første bog.

  • af Amber Kelly
    227,95 kr.

    Charlotte Claibornes liv kører på skinner i New York. Lige indtil hendes businesspartner og bedste veninde, Sophie, forelsker sig og flytter til Poplar Falls. Efter et enkelt besøg i den lille by falder Charlotte også pladask for stedet. Og for Payne Henderson …Det er ikke meningen, at forholdet til Payne skal være mere end bare en lille flirt, men inden Charlotte har set sig om, er hun forelsket, og hendes liv er forandret for altid.Nu står Charlotte over for en stor beslutning: Skal hun bekende sin kærlighed og blotte de ar, hun har på sjælen? Eller skal hun vende hjem til sit trygge og elskede storbyliv i New York?Vilde hjerter er den femte, fritstående bog i Poplar Falls-serien af Amber Kelly om den lille by, hvor hjerter tabes, og kærligheden blomstrer.Læs også Julehjerter en fritstående julehistorie i Poplar Falls-serien, hvis handling udspiller sig mellem Varsomme hjerter og Vilde hjerter. Julehjerter findes kun digitalt.Pressen skriver:"Grib dine lommetørklæder … du får brug for dem! Jeg har længtes efter Charlotte og Paynes historie lige siden den første Poplar Falls bog … den serie ville ikke være fuldendt uden deres lykkelige slutning.”– Jennifer R."Sikke en fantastisk storyline. Jeg læste den i ét stræk. Jeg kunne ikke stoppe mig selv. Jeg længtes efter deres historie. Fuld af kærlighed, passion, humor, alvor, hengivenhed og tilgivelse. Vilde hjerter vil gribe dit hjerte og aldrig give slip.”– Fun Under the Covers“Jeg tror rent faktisk, at jeg dåner. Det er bare følelsen af sød befrielse og glæde, som om alt er godt i verden. Det opsummerer ret fint, hvordan jeg har det efter at have læst Vilde hjerter. Sååå god!!!”– Gloria G.

  • af Christoffer Holst
    174,95 kr.

    Forår i luften, kølig rosé i glasset og et mord på menuen ...Majsolen skinner, og kriminalreporter Cilla Storm har god grund til at være tilfreds med tilværelsen. Hun og kæresten Adam er på nippet til at tage næste skridt i deres forhold, men hvordan ved man egentlig, om man er klar til at flytte sammen? Værre står det til for hendes ven Zacke, som har knas med kærligheden. Heldigvis kan han låne det perfekte tilflugtssted for knuste hjerter: Cillas lille kolonihavehus på Bullholmen.Og hvad er et bedre middel mod kærestesorger end et skærgårdsmysterie? Cilla – og selvfølgelig Rosie – gør ham nemlig selskab, fordi ledetrådene fra en henlagt mordsag fører til øen, og det er tydeligt, at de indblandede stadig skjuler noget …Samtidig, ikke så langt derfra, er den kendte mad- og vinconnaisseur Julia ved at udleve sin drøm om at skrive en kogebog. Men da hun en stormfuld aften kigger over mod det luksuriøse nabohus på den anden side af bugten, er hun vidne til en frygtelig ulykke. Spørgsmålet er, om det virkelig var en ulykke? Eller er der en forbindelse til det halvtreds år gamle, uløste mord?Skønne, grønne forårsvinde er fjerde, selvstændige del af den hyggelige og romantiske krimiserie om den nysgerrige journalist Cilla Storm. ”At læse Skønne, grønne forårsvinde føles lige som at komme hjem: Det er trygt og hyggeligt.” 4 stjerner – Lottens Bokblogg”En fantastisk kombination af krimi og feel good.” – I Hyllan, blogg”Hyggelig læsning, i det omfang mord nu kan være hyggeligt. Jeg glæder mig til at se, hvad Christoffer Holst kommer med næste gang!” – Stories from the city, Stories from the sea, blogg

  • af Sarina Bowen
    237,95 kr.

    Bridger McCaulley har lagt en plan for det næste år, men nogle gange føles hans liv mest af alt som et korthus, der kan falde sammen hvert øjeblik. Med et fuldtidsstudie, tre jobs og en hemmelighed, han p.t. er tvunget til at dele collegeværelse med, er det eneste lyspunkt i hans hverdag den gådefulde, men indtagende, førsteårsstuderende Scarlet Crowley. Jo tættere, de kommer på hinanden, jo mere drømmer han om, at de kan blive mere for hinanden. Men hvordan kan de det, når han kun kan tilbyde hende få stjålne øjeblikke i en mere end hektisk hverdag?Scarlet Crowley skjuler også noget, og det er ikke kun, at hendes navn faktisk ikke er Scarlet. Den hemmelighed, hun bærer på, gjorde hendes sidste år i highschool til et helvede, og hun er fast besluttet på, at intet skal ødelægge hendes forsøg på at starte på en frisk. Også selvom det betyder, at hun må lyve for fyren med de smukke, grønne øjne, som hun er faretruende tæt på at falde for ...Et år med hemmeligheder er anden, selvstændige bog i den romantiske Ivy Years-serie om livet på et amerikansk Ivy Leaguecollege med alle de nye mennesker, sjove oplevelser og livsændrende følelser, som hører til. “Min ultimative New Adult-yndlingsserie!” – Elle Kennedy”En bog, der griber dig og ikke giver slip igen.” – Romance Between the Sheets”Så spændende, at læsere vil sukke efter den næste bog i serien.” – Publisher's Weekly"Plottet er virkelig gennemtænkt. Karakterernes udvikling og opblomstring tryllebandt." – Dear Author”Et år med hemmeligheder er endnu en imponerende bog fra denne über-talentfulde forfatter.” – I Read Indie

  • af Sarah MacLean
    174,95 kr.

    Hele sit liv har Grace flygtet fra fortiden. Efter at være blevet forrådt af sin første – og eneste – kærlighed, har hun skabt sig et nyt liv i Londons barske gader som den ukronede spiondronning af Covent Garden. Hverken Graces skarpe tunge eller propre næve har nogensinde mødt sit modstykke … indtil den dag, hvor hun igen står ansigt til ansigt med den mand, hun engang elskede.Ewan, hertugen af Marwick, har målrettet og nådesløst forsøgt at opspore den kvinde, han aldrig har formået at glemme. Nu hvor han endelig har fundet hende, vil han gøre alt for at vinde hendes hjerte tilbage.Men det sidste Grace ønsker er forsoning. Ude af stand til at glemme, søger hun kun hævn. Kend din fjende siger man, men jo bedre Grace lærer Ewan at kende, desto sværere bliver det at stå imod, når gamle følelser blusser op, stærkere end nogensinde.Dronningens dilemma er den tredje og sidste bog i Bareknuckle Bastards-trilogien, om tre brødre knyttet sammen af en dyster fortid, de ikke kan flygte fra … og kvinderne, som tvinger dem i knæ. “Er du på udkig efter en begavet, underholdende og lidenskabelig historisk romance, anbefaler jeg alt af Sarah MacLean.” – Lisa Kleypas”På magisk vis skaber MacLean en storslået romance, der er lige så tilfredsstillende, som den er nyskabende.” – New York Times Book Review“Et dristigt, feministisk blik på, hvordan magt er forbundet med identitet og begær. Dronningens dilemma er en fortræffelig, næsten filmisk afslutning på serien: mørk, vovet, lækker og en absolut fornøjelse.” – Kirkus Reviews

  • af Christoffer Holst
    177,95 kr.

    Juleflirt, varm gløgg og blodpletter i sneen …Det er december, og Cilla Storm er rejst til den idylliske, sneklædte by Idre. Hun kan slet ikke vente, til julestemningen vil sænke sig over den hyggelige skihytte. Og ja, det havde været fuldendt juleromantik, hvis kæresten, Adam, kunne komme med, men veninden Rosie er nu slet ikke en dårlig erstatning. De to veninder får hurtigt selskab af en charmerende pistevagt med et godt øje til Rosie, som påstår, at en enkelt øl ikke er en date …Men vinterharmonien brydes brat, da en ung mand bliver fundet død under mistænkelige omstændigheder. Cilla og Rosie beslutter sig for at undersøge sagen, og sporene fører dem til en liebhavervilla ejet af en stenrig og gådefuld familie.Hvad skete der den skæbnesvangre, kolde vinteraften? Hvad foregår der bag familiens lukkede døre? Og kan de nå at opklare mysteriet inden jul?Kolde, hvide vinternætter er tredje, selvstændige del af den hyggelige og romantiske krimiserie om den nysgerrige journalist Cilla Storm. ”Den perfekte blanding af krimi og hyggelig feel good.” – Läsa & Lyssna”Christoffer Holst er en mester indenfor sin genre … Kolde, hvide vinternætter er spændende og morsom, nervepirrende og hyggelig, og ikke mindst medrivende.” – I Hyllan

  • af Sarah MacLean
    177,95 kr.

    Lady Felicity er mere end træt af at være den glemte skyggetante i Mayfairs selskabsliv. Da hun en aften overilet kommer til at lyve sig til en forlovet i form af hertugen af Marwick, ved hun, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes løgn vil blive afsløret.Devon ”Devil” styrer Londons underverden med hård hånd, og da han får nys om Felicitys løgn, aner han straks muligheden for at få hævn over hertugen. En hævn, han har drømt om i 20 år … Spørgsmålet er nu bare, om Felicity er villig til at indgå en pagt med djævlen.Devil lover, at han vil få hertugen til at forelske sig i Felicity, men følelser er ikke så lette at kontrollere. Snart er hans omhyggeligt lagte plan i fare, og han må vælge mellem den hævn, han har ventet på – og den eneste kvinde, han nogensinde har begæret.Ladyens løgn er den første bog i Bareknuckle Bastards-trilogien, om tre brødre knyttet sammen af en dyster fortid, de ikke kan flygte fra … og kvinderne, som tvinger dem i knæ. “Er du på udkig efter en begavet, underholdende og lidenskabelig historisk romance, anbefaler jeg alt af Sarah MacLean.” – Lisa Kleypas“MacLean skriver med sin helt særlig blanding af elegance og energi, som ses på hver eneste side.” – Entertainment Weekly”Begavet, sexet og altid romantisk.” – Julia Quinn“Litterær supernova.” – Booklist“Et mesterværk … En fremragende romance, der er lige så tilfredsstillende, som den er revolutionerende.”  – New York Times Book Review

  • af Tessa Dare
    174,95 kr.

    Alexandra Mountbatten er noget så usædvanligt som en kvinde med en profession; hun stiller urene hos folk, så de går korrekt. Og det er netop med dette formål, at hun indfinder sig hos den notoriske skørtejæger og hertug Chase Reynard. Det er bestemt ikke for at søge stillingen som guvernante for de to uopdragne piger, han er værge for.Pigerne har dog en særlig evne til at få guvernanter til at søge ansættelse andre steder, så Chase er desperat – og ikke ét sekund i tvivl om, at den viljestærke Alexandra er den rette kvinde til jobbet. Og da en uforudset hændelse vender op og ned på Alexandras planer, har hun ingen andre muligheder end modstræbende at sige ja.Som de lærer hinanden at kende, går det op for Alexandra, at Chase er meget mere end den håbløse tølper, han er i alle andres øjne – og Chase må sande, at Alexandra meget vel kunne være den kvinde, der giver ham lyst til for alvor at ændre sig …Men hvordan skal hun kunne tro på, at han virkelig kan ændre sig, hvis han ikke engang selv er overbevist om det? "Jeg elsker hendes bøger." – JODI PICOULT“Genial humor, glødende passion og gnistrende dialog." – LIBRARY JOURNAL“Siderne i denne tempofyldte bog er fyldt med passion og vittige dialoger, og prikken over i’et er de velskrevne karakterer og små antydninger af, hvad serien fremover byder på.” – PUBLISHERS WEEKLY

  • af Tessa Dare
    177,95 kr.

    Hertugen af Ashbury har brug for en arving, men efter at han blev vansiret under krigen og siden forladt af sin forlovede, står de unge kvinder mildest talt ikke i kø. Da en ung kvinde iført brudekjole træder ind ad hans dør, kigger han derfor en ekstra gang.Syersken Emma Gladstone har efter et brud med sin familie skabt sig en ny, omend fattig, tilværelse i London, så da en kunde efter en afbrudt forlovelse efterlader en ubetalt regning, må hun tage drastiske midler i brug.Emma forventede, at hertugen ville betale sin tidligere forlovedes gæld. Hvad hun ikke forventede var et frieri.Tilbuddet om velstand og frihed – så snart hun har født en arving – er fristende. Hertugen er både uforskammet og arrogant, men langsomt går det op for Emma, at han også har en anden side ...Ash er sikker på, at ingen kvinde vil kunne elske ham igen, men måske kan den selvstændige Emma overbevise ham om det modsatte?”Sexet, rørende og djævelsk underholdende …” – Library Journal”Se, det er romance.”– New York Times”Forbered dig på at blive forelsket!” – Julia Quinn"...et nyt pust til den historiske romance." – Deungesord.dk

  • af Erin Watt
    174,95 kr.

    Mød Oakley Ford, verdensberømt popsanger, en teenagestjerne med millioner af kvindelige fans … og en rastløs ballademager. På overfladen har han alt, men hans privatliv ligger i ruiner, han er løbet tør for musikalsk inspiration, og paparazzierne har en fest over hans udskejelser. Oakleys pladeselskab beslutter sig for, at det er tid til en intervention, og de er klar med en løsning:en makeover af hans image, fuldendt af en falsk kæreste, der kan overbevise hele verden om, at Oakley har slået sig til ro.Når 17-årige Vaughn Bennett ikke arbejder som tjener, passer hun sine mindre søskende, og hun er lige præcis den “almindelige pige“, som Oakleys image så desperat har brug for. Vaughns familie sidder hårdt i det økonomisk, så hun indvilliger modstræbende i at spille hans kæreste. Og hvad så hvis Oakley er opblæst og øretæveindbydende – det er jo ikke, fordi de kommer til at falde for hinanden for alvor ... vel?“Fuld af glitter, glamour og den perfekte mængde genkendelighed.” – KIRKUS REVIEWS

  • af Sophie Kinsella
    174,95 kr.

    ”Problemet med mig er, at jeg ikke kan give slip på tingene. Når jeg spotter et problem, får jeg lyst til at fikse det. Det er ikke for ingenting, at jeg har fået kælenavnet Fixie.” Da en lækker fyr på en café spørger Fixie Farr, om hun vil holde øje med hans computer, redder hun den mirakuløst fra en total katastrofe. Som tak lover ejeren, Sebastian, hende en tjeneste som Fixie selvfølgelig ikke har tænkt sig at indløse.Eller ... det har hun i hvert fald ikke, før hendes gamle crush desperat har brug for hjælp, og Fixies eneste valg er at opsøge Sebastian. Det skulle kun have været den ene tjeneste, men én bliver hurtigt til flere, og hun hvirvles ind i Sebastians liv gennem alt fra små ærinder til store livsbeslutninger. Det efterlader Fixie med mange nye følelser og et svært valg.Skal hun lade sig styre af sine forpligtelser, eller tør hun for første gang tage springet, stå op for sig selv og kæmpe for det, hun føler for Sebastian?Noget for noget er en uimodståelig historie om kærlighed, frigørelse og en tjeneste, der ændrer alt …"En perle af en roman." – Jodi Picoult”Kinsellas klassiske hjertevarme, spidsfindighed og evne til at få sine læsere til at grine højt gør Noget for noget til endnu en sikker vinder fra feelgood-genrens mester.” – New York Journal of Books”Endnu en fuldtræffer fra Sophie Kinsella!” – Chick Lit Central“Kinsella er kendt for sit skarpe, satiriske blik for sin samtid, og i Noget for noget udstilles influencerkultur og hverdagssexisme effektivt og humoristisk.” – Independent.ie

  • af Nora Roberts
    189,95 kr.

    Du kan aldrig føle dig sikker…  … når truslen stadig lurer i skyggerne.Hvad der skulle have været en helt almindelig fredag aften i biografen for Simone Knox ændres brat, da tre mænd træder ind i salen og begynder at skyde. Det varer otte uvirkelige, blodige minutter, men efterdønningerne af tragedien sætter dybe spor i Simone.Reed Quatermaine er også til stede i samme bygning, og også for ham ændrer skyderiet hans liv. Han beslutter sig for at arbejde i politiet, og da han mange år senere møder Simone på den lille, idylliske ø udenfor Maine, hvor de begge er flyttet til, er Reed blevet politichef. Efter nogle turbulente ungdomsår har hun kastet sig over kunsten, mens hun stadig prøver at forlige sig med fortiden.Tiltrækningen vokser mellem Reed og Simone, men fortiden kommer pludselig tæt på, da de resterende overlevende fra skyderiet begynder at blive slået ihjel – én efter én …En sikker havn er endnu en romantisk og spændingsmættet roman fra den populære bestsellerforfatter Nora Roberts, som har solgt mere end 400 mio. bøger verden over.

  • af Christoffer Holst
    177,95 kr.

    Romantik, rødvin og gamle mysterier ...Det er blevet efterår, og Cilla Storm arbejder som kriminalreporter. Hun bor hos sin bedste ven og drikker ofte vin sammen med Rosie, den ældre dame, som hun mødte på Bullholmen. Men hendes forhold til den charmerende politimand Adam er stadig ikke heltafklaret. Hvorfor har han så svært ved at bestemme sig?På det nye job får Cilla til opgave at grave i, hvad der skete med societystjernen Laila Damm, som forsvandt sporløst i 1988.Sporene leder Cilla til Stockholms skærgård.Sideløbende rejser skuespilleren Ella Svensson til Nordirland for at tage sig af sine forældres dødsbo. Der finder hun noget, derfår hende til at vende tilbage til Sverige i al hast.På et koldt og vindomblæst Bullholmen krydser Cillas og Ellas veje, og sammen begynder de at afdække øens mørke fortid.Blå, blå efterårsbølger er endnu en spændende og romantisk krimi sat i den stemningsfyldte svenske skærgård. Bogen er anden del af serien om Cilla Storm, men kan læses selvstændigt.Pressen skriver:„Endnu en perle fra Christoffer Holst“ – Hendejensen.dk

  • af Elle Kennedy
    177,95 kr.

    Alle siger, at modsætninger mødes. Og de må have ret, for der er ingen logisk forklaring på, hvorfor Summer er så tiltrukket af Colin Fitzgerald. Hun plejer ikke at gå efter tatoverede, computerspilskodende, ishockeynørdede sportsidioter, som synes, hun er flyvsk og overfladisk. Hans snæversynede opfattelse af hende er det første, der taler ham imod. Og det hjælper ikke, at han er en af hendes brors bonkammerater.Og at hans bedste ven er forelsket i hende.Og at hun lige er flyttet ind hos dem.Og at de er roommates.Det betyder vel heller ingenting. Fitzy har gjort det klart, at han ikke er interesseret i hende, selvom gnisterne mellem dem truer med at brænde huset ned. Hun er dog ikke den slags pige, der jagter en mand, og hun har ikke tænkt sig at begynde nu. Hun har også nok at se til med sit nye studie, en klam underviser og en usikker fremtid. Så hvis hendes sexede, surmulende roommate bliver klogere og indser, hvad han går glip af?Så ved han, hvor han kan finde hende.

  • af Simona Ahrnstedt
    177,95 kr.

    Östergötland 1349I en tid, hvor intet er sikkert, og en kvindes ære er afhængigt af hendes uskyld, går stormandsdatteren Illiana Henriksdotter til en skovsø for at bade, da hun bliver overfaldet og bortført. Samtidig venter Markus Järv, en berygtet ridder og kongens højre hånd, på en kvinde, det er meningen skal gøre ham selskab om natten. Da hans unge soldat kommer tilbage med Illiana, forstår han med det samme, at det er den forkerte kvinde, og at hun desuden er af fornem familie. Han beslutter sig for at ride tilbage med hende, men på vejen støder de på Illianas brødre, og ved en ulykke mister en af brødrene livet. Fra og med det tidspunkt kommer magtspil, intriger og hofdiplomati til at bestemme Illiana og Markus’ liv. For at undgå en mindre borgerkrig beslutter kongen, at Markus skal gifte sig med Illiana som kompensation for den afdøde bror.Men det eneste den selvstændige, intelligente veluddannede kvinde og den barske, traumatiserede kriger kan blive enige om, er at de ikke vil have noget med hinanden at gøre. Alligevel vokser tiltrækningen mellem dem i takt med, at de bliver truet fra flere sider. For både Illianas brødre og en mand fra Markus’ fortid er ude på hævn og ønsker at slå Markus ihjel.Forpligtelser er en lidenskabelig kærlighedsroman, der foregår i den svenske middelalder. Fuld af drama, intriger, riddere og herresæder.

  • af Elle Kennedy & Sarina Bowen
    122,95 kr.

    Hockeyspilleren Ryan Wesley har haft nogle forrygende første fem måneder på isen. Han udlever sin drøm om at spille professionel hockey og komme hjem hver nat til den mand, han elsker – Jamie Canning, der både er hans bedste ven og kæreste. Der er bare et problem: Den allervigtigste person i hans liv bliver han nødt til at holde hemmelig, hvis ikke der skal opstå en mediestorm, der vil overskygge hans succes på isen.Jamie elsker Wes. Det gør han virkelig. Men det er hårdt hele tiden at skulle skjule deres forhold, og så hjælper det heller ikke, at Wes er så meget væk. Samtidigt er Jamies nye job ikke, som han havde troet, at det ville være. Alligevel ved han, at det nok skal gå det hele, så længe han har Wes. I det mindste er lejlighed 10B deres fristed, hvor de altid kan være sig selv.Eller kan de? Da Wes’ mest højlydte holdkammerat flytter ind i lejligheden oven over, bliver det sværere og sværere at holde sammen på deres omhyggeligt konstruerede løgn – og på deres forhold. For hvor meget mere skuespil og hvor mange hemmeligheder kan deres kærlighed holde til?

  • af Elle Kennedy & Sarina Bowen
    122,95 kr.

    Jamie Canning har aldrig fundet ud af, hvorfor han mistede sin bedste ven for fire år siden. Hans fandenivoldske, flabede roommate droppede ham fra den ene dag til den anden uden en forklaring. Ja okay, tingene udviklede sig lidt mærkeligt mellem dem deres sidste nat på hockey camp – men de havde bare fået alt for meget at drikke og fjollede rundt. Der skete jo ikke rigtig noget.Ryan Wesleys største fortrydelse er, at han lokkede sin meget heteroseksuelle ven ud i et væddemål, der overtrådte grænserne for deres venskab. Nu, hvor deres hold skal spille imod hinanden i det nationale collegehockeymesterskab, får han endelig en chance for at sige undskyld. Men efter at han har kastet blot et enkelt blik på sit crush, er hans længsel større end nogen sinde.Jamie har ventet længe på svar, men mødet med Wesley efterlader ham bare med endnu flere spørgsmål. Og da Wesley melder sig til at være træner sammen med Jamie på seks ugers hockeycamp opdager Jamie overraskende ting og sager om sin ven – og en stor ting om sig selv.Ham er en sød og rørende bog om venskab, forelskelse og kærlighed og om at opdage sider af sig selv, men ikke anede man havde.

  • af Nora Roberts
    177,95 kr.

    12-årige Naomi Bowes’ liv ændres brat den nat, hun opdager sin fars uhyggelige hemmelighed.Mange år senere, nu voksen og en succesfuld fotograf med et nyt efternavn, flytter Naomi til den idylliske by Sunrise Cove. Hun ser frem til ensomheden og muligheden for at starte forfra et sted, hvor hun ikke er kendt som datter af en seriemorder.Langsomt bliver byen hendes hjem og byens indbyggere hendes venner – selvom den vedholdende Xander Keaton gør det klart, at han gerne vil være mere end det.Men hendes fars forbrydelser er en besættelse, det er svært at ryste af sig. Og Naomis fortid haler for alvor ind på hende, da kvinder begynder at forsvinde i området. Hendes far sidder stadig i fængsel, så hvorfor er de blevet slået ihjel på præcis samme måde som hans ofre?

  • af Gail McHugh
    72,95 - 177,95 kr.

    Efter sin mors død rejser Emily til New York for at begynde sit nye post-college liv og komme tættere på sin kæreste Dillon. Men så møder hun Gavin, en rig og notorisk playboy, som er både ufattelig sexet og uventet charmerende. På trods af alle gode intentioner er det umuligt for Emily at slå ham ud af hovedet. Og da hun finder ud af, at han er en del af Dillons venneflok bliver tingene for alvor komplicerede… Kollision er en sexet historie om en kærlighedstrekant mellem en kvinde og to mænd. Om jalousi, forførelse og bedrag. Og om styrken til at løsrive sig og genkende kærligheden, når man ser den.

  • af Irene Cao
    43,95 - 118,95 kr.

    Efter den internationale succes med trilogien ITALIENSKE NÆTTER er Irene Cao tilbage med en bevægende kærlighedsroman. Bianca bor sammen med Sebastiano i en provinsby nær Venedig. Bianca har stoppet sin lovende balletkarriere i London for at være sammen med Sebastiano og underviser nu på en balletskole. En aften finder hun Sebastiano i seng med en anden kvinde, og det får hende til at indse, at hun spilder sit liv: Hun har opgivet sin største passion for en middelmådig mand, der er hende utro. Hun forlader ham og hopper på et fly til Ibiza, hvor hun får job som danser på en natklub. På denne magiske ø med de stærke naturkræfter møder hun den milanesiske reklamemand Mattia og mærker, hvordan det er at elske igen. Men en familiekrise sætter Biancas og Mattias forhold på en alvorlig prøve.

  • - Pretty 2
    af M. Leighton
    122,95 kr.

    Kennedy Moore har endelig fået styr på sit liv efter det forliste forhold til Reese Spencer. Nu jagter hun sin store drøm om at blive professionel danser. Kennedy opdager dog hurtigt, at en pige, som ingen kender, og som hverken har penge eller kontakter, får svært ved at få sin drøm opfyldt. Men så får hun et tilbud, hun umuligt kan afslå.Reese Spencer tilbyder hende arbejde på sin yacht mod en garanteret audition. Det eneste, Kennedy skal gøre, er at arbejde hårdt, holde hovedet koldt og modstå Reese. Men Reese ønsker ikke at gøre det let for Kennedy.STORE DRØMME er andet selvstændige bind i den storsælgende erotiske PRETTY-serie.M. Leighton har flere gange toppet New York Times og USA Todays bestsellerlister.

  • af Elle Kennedy
    174,95 kr.

    Diana Dixon har mange bolde i luften. Ved siden af sin dansetræning jonglerer hun to jobs og en ekskæreste, som ikke fatter, at det er slut mellem dem. Oven i det har hun fået en ny nabo, ishockeyspilleren Shane Lindley, som virker fast besluttet på at pisse hende af og charmere sig igennem hendes cheerleaderhold.Hvad Diana ikke ved er, at Shane er træt af singleliv og onenightstands. Og da ekskæresten, der knuste hans hjerte, pludselig dukker op igen, får han en idé. Et fake forhold er den perfekte måde at gøre hende jaloux på, og hvem vil kunne spille rollen bedre end hans rapkæftede nabo?Shanes forslag virker som en oplagt løsning på Dianas egne ekskæreste-problemer, og det går snart op for hende, at deres fyrige skænderier måske er ved at udvikle sig til noget helt andet …Dixon-reglen er anden bog i Campus Diaries, en ny spin-off af den populære sportsromance-serie Off-Campus af Elle Kennedy.

  • af Hannah Grace
    174,95 kr.

    Henry Turner har altid vidst, at hans mange overspringshandlinger ville gøre livet på college udfordrende. Og det var endda før, han blev kaptajn for ishockeyholdet og fik indskrevet sig på et af skolens sværeste fag.Her møder han heldigvis Halle Jacobs, elitestuderende og introvert people-pleaser, og hun kan selvfølgelig ikke sige nej til at hjælpe Henry med at bestå. Til gengæld lover Henry at gøre hendes collegetid lidt mere inspirerende – lige hvad en desperat forfatterspire med skriveblokering har brug for.Der er meget på spil for dem begge ... men det betyder ikke, at de ikke kan lade sig distrahere.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.