Bøger udgivet af Forlaget Anis

Fællesnævneren for disse konkrete, begrænsede strejftog i det grænseløst store bevidsthedshistoriske område er den sekularisering, som den traditionsbårne opfattelse af det metafysiske, af naturen, af kønnet og af kunsten gennemløber fra 1500-tallet til guldalderen og det moderne gennembrud.

I denne bog behandler Kirsten Nielsen relationerne mellem Gud, mennesker og dyr. Hvor meget ligner disse tre hinanden? Og hvor forskellige er de? Hvor tæt kan de komme på hinanden, og hvor går grænserne? Vi skal se på brugen af dyrebilleder om mennesker, for hvad er det for dyr, mennesket sammenlignes med? Hvad er det for dyr, Gud kan bruge i sin tjeneste? Og hvilke dyr kan bruges billedligt om Gud selv?

Peter Kemps afhandling fra 1973 var i modsætning til den øvrige danske teologi dengang et forsøg på at udfolde en teologi, der forholder sig til moderne filosofi, sprogvidenskab og videnskaberne i det hele taget. Året efter, i 1974, udkom en dansk oversættelse af bogens anden del, Engagementets Poetik. Det er denne oversættelse, som her genudgives, nu forsynet med en ny, fyldig indledning. I denne nye indledning sætter Peter Kemp med et stærkt personligt engagement værket ind i den aktuelle teologiske debat om Søren Kierkegaard, kristen og anti-kristen ateisme, Gud som naturkraft, postmodernistisk teologi og kristendommen som en ”tegnkatedral”. Kemps påstand er, at det mytisk-poetiske sprog i og med kristendommen har åbnet for det, Kierkegaard og mange andre tænkere har kaldt transcendensen, dvs. det som overskrider vor umiddelbare erfaring af livet. Desuden bringes fyldige resuméer af de dele af afhandlingen, der ikke er oversat til dansk.

Den tyske filosof og åndshistoriker Wilhelm Dilthey (1833-1911) har med sine analyser af begreber som oplevelse, forståelse og historicitet haft afgørende betydning for den moderne hermeneutik, bl.a. Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer, og for humanvidenskabernes metode- og erkendelsesteori.

Ludwig Wittgensteins Bemærkninger om Frazers ’Den gyldne gren’ er en central samling af bemærkninger fra Wittgensteins sene religionsfilosofiske tænkning. Omdrejningspunktet i bemærkningerne er en kritik af den intellektualistiske forståelse og evolutionsteoretiske indramning af magi og religion i James G. Frazers antropologiske og religionshistoriske hovedværk Den gyldne gren. Med kritikken søger Wittgenstein også at præcisere sin egen forståelse af religiøs tro og religiøse handleformer.Med denne bog introduceres Wittgensteins såvel som Frazers forståelse af magi og religion. Wittgensteins bemærkninger og kritik behandles dels i sammenhæng med en redegørelse for de forskellige læsninger bemærkningerne har givet anledning til, dels i forbindelse med bogens egne og nye tolkninger af optegnelserne. Med disse tolkninger kastes der nyt lys over Wittgensteins religionsfilosofiske tænkning. Bogen afsluttes med en oversættelse af Wittgensteins Bemærkninger om Frazers ’Den gyldne gren’ og af uddrag fra Frazers 'Den gyldne gren'.

Perioden fra 1940 til i dag er en guldgrube af forskydninger, hvor der, når det går hedest til, er paradigmeforskydninger med fem års intervaller. Men neden under alle variationer går et bestemt motiv igen: Danmark er et helt særligt land. Spørgsmålet er blot om det er et foregangsland, en model for resten af verden, eller et puslingeland, der putter sig lidt.

Institutioner som nationalstaten, demokratiet og Grundloven var ikke givet for Grundtvig. De blev først etableret mellem hans fødsel og hans død. I hans levetid blev det danske samfund ombygget fra enevælde til demokrati, fra en multinational helstat til en nationalstat og fra et standssamfund til et folkeligt samfund. Og Grundtvig selv bidrog i høj grad til denne samfundsombygning.

Kravet om aktuel politisk handling, orienteret ud fra Jesu etik, det er, hvad Svend Bjerg og Palle H. Steffensen skriver om i deres 16 eksemplariske Politiske prædikener, afbrudt nu og da af skæve citater.Her åbnes døren for at tale om os som sociale mordere, om vor strukturelle næste,om værdiløse værdier og om politisk moral som det, vi har held med at slippegodt fra, uopdaget og skrupelløst. Prædikerne lancerer en bidende kritik afliberalismen, bekymringsideologien og alle vore iøjnefaldende politiske bjælker.Bogen giver den politiske prædiken en tiltrængt renæssance i en folkekirke,som har glemt, at samfundskritik er forudsætning for et socialt evangelium.Her plantes en vækstfremmer, en reformert inspireret etik i et luthersk miljø. Politiske prædikener bestyrker os i tilliden til vor fælles elementære tro, for ikke at sige troen i al enfoldighed, den som vi alle deler.

Med Martin Luther som prisme giver "Lutherbilleder i dansk teologi 1800-2000" indblik i centrale udviklingslinjer i dansk teologi og kirkeliv over de sidste 200 år. Her fortælles om forholdet til Luther i strømninger som Indre Mission, grundtvigianisme, liberalteologi og Tidehverv – og om de teologer og kulturpersoner, der satte dagsordenen i deres tid med virkning frem til i dag. Fra N.F.S. Grundtvig, H.L. Martensen og Søren Kierkegaard og frem til K.E. Løgstrup, Hal Koch og Leif Grane.

Justin (ca. 100-165) er den første “rettroende” kristne forfatter, vi kender til, som har en lære om den hellige skrift. Han bygger således i alt væsentligt sin tro på Det Gamle Testamente. Justin var fast overbevist om, at de gammeltestamentlige profeter forud havde forkyndt om Kristus og hans komme.En bog i serien Antikken og kristendommen, udgivet i samarbejde med Aarhus Universitet.

Motivet bag denne bog er hverken at aflive eller bekræfte det, man traditionelt forstår ved mand og kvinde, men derimod netop med udgangspunkt i mand-kvinde dynamikken at kaste nogle perspektiver på Den Danske Folkekirke i dag, snart 65 år efter den historiske ordination i Odense Domkirke af den første kvindelige præst. Diskussionen om kvindelige præsters teologiske legitimitet anser vi for afsluttet. Kvindelige præster er en succeshistorie, også for mændene. Det er dette udgangspunkt, der er inspirationen bag denne bog.

Denne bog er en samling af en lang række af de mange artikler dr.theol. Jakob Wolf gennem årene har udgivet i forskellige bøger og tidsskrifter.

Denne artikelsamling er tilegnet dr.theol. Svend Bjerg. Han har som lidenskabelig tænker og dogmatiker i fem årtier udfoldet en teologi, der er helt tæt på livet. Hos Bjerg er der intens interaktion mellem den teologiske tradition og menneskets hverdagserfaringer. I et passioneret og billedrigt sprog har han skrevet om døden, fortællingen og erfaringen i solide dogmatiske fremstillinger, og åbnet perspektiver på pædagogik, medicinsk etik, homoseksualitet og fiktion.Bogens bidrag går i dialog med Svend Bjergs mangfoldige forfatterskab fra mange sider.

Artikler samlet og udgivet i anledningen af at lektor Geert Hallbäck stopper som lektor på Københavns Universitet

Festskrift. Artikler af bl.a.Nils Gunder Hansen, Hanne Ørstavik, Frederik Stjernfelt, Anna Libak, Kjeld Holm og Søren Krarup.

Helt op til et stykke ind i 1800-tallet var kirkens biskopper, præster og universitetsteologerne meningsdannere og bidrog til at præge den politik, som landets regeringer førte over for jøderne. Først i begyndelsen af det 19. århundrede begyndte man fra jødisk side at reagere mod den ret ensidige antijødiske indstilling, som kirkens ledende mænd udviste. Denne udvikling følges og bogens fokus er på, hvad man fra kirkens side mente om jødedom og jøder og omvendt, fra middelalderen og til nyere tid.Bogen trækker linjerne op til og med holdninger i folkekirken til nyere tids zionisme, antisemitisme og staten Israels oprettelse.Fremstillingen sker på baggrund af de undersøgelser, forfatteren har fremlagt i seks tidligere bøger.

De måske kristne er en bog om folkekirkedanskere og de forandringer, der i lyset af psykologiseringen i disse år viser sig i deres livssyn. Gennem interviews tegnes der i bogen et billede af især to tendenser inden for den folkelige kristendom: Den første er, at kristendommen forsvinder fra tilværelsens forgrund men til gengæld får stadig større betydning som baggrund. Den anden er, at kristendommen bliver tolket i lyset af en fremvoksende gør-det-selv spiritualitetDet er bogens tese, at mennesker i dag ransager sig selv som aldrig nogensinde før for at forklare, hvorfor deres liv er blevet, som det er. Forklaringer henter man ikke længere fra en uransagelig Gud udefra – men fra dybderne i ens egen krop og ens eget sind.

Håndbogen fungerer som et leksikon, hvor man kan slå centrale begreber og personer op. Bogen er forsynet med en grundig indledning, hvor mere ge­nerelle spørgsmål og overvejelser om mission behandles. Den reflekterer således en lang række af de spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med kirkens mission og kristendommens ud bre­delse.

At være muslim i Danmark rummer bidrag af 15 danske forskere og skribenter, som hver især afdækker en flig af den danske religiøse virkelighed. Bogen beskriver aspekter ved danske muslimers liv. Bogens første del behandler forskellige specifikke problemstillinger inden for fire almene temaer: Dannelse, medborgerskab, samtalerum og religion. De fire temaer går igen i bogens anden del, der mere overordnet diskuterer mulighederne for et multi-kulturelt og multireligiøst samfunds sammenhængs-kraft.

Et af de mest sejlivede tabuer om døden er, at den er tabu. Men det viser sig, at danskernes forhold til døden er langt mere underfundigt og komplekst end fordommen om døden som tabu lader ane - og dermed langt mere eksotisk.

Bogen belyser danske forbindelse, herunder kongerne Christian II og Christian III samt danske studenters, med Lutherbyen Wittenberg i reformationstiden.

Lisbeth Smedegaard Andersen foretager en række læsninger i Det Gamle og Det Nye Testamente ud fra et bestemt tema: Guds ansigt, Guds åsyn.

Prædikenerne i denne bog afspejler en interessant teologisk og homiletisk udvikling hos Christian Thodberg.

Euseb fra Caesarea, der levede mellem ca. 260 og ca. 340, er en af de mest betydelige og indflydelsesrige skikkelser i kristendommens ældste historie. Værket ’Kirkehistorien’ betragtes som hans hovedværk og ’Om dem, der led martyrdøden i Palæstina’ er en uvurderlig kilde til kristendommens første historie. Begger er her oversat til dansk.

Den naturlige kærligheds etik, der er inspireret af Luthers og Løgstrups etiske tænkning, sættes i bogen i forhold til blandt andet Kants pligtetik, Stuart Mills nyttetik, Kierkegaards etik og den moderne bioetiske diskussion, der er overvejende nytteetisk orienteret.

En antropologisk analyse, der går bag om de gængse opfattelser af religion, kirke og kristendom.

En systematisk introduktion til Hegels tænkning.

Økonomer, sociologer, historikere, politologer og teologer belyser i artikler spørgsmål om grænsedragning, flygtninge og solidaritet

Den første oversættelse af den på syrisk skrevne levnedsbeskrivelse om den store, kristne digter Efraim (Afrem), der levede fra 306-73 i det ø

Med baggrund i prædikener fra det sidste par år har Johannes Værge her samlet en række tekster under tre hovedoverskrifter: Visionen, Mennesket, Gud.Johannes Værge udgav i efteråret 2008 den anmelderroste "Efter døden - En bog om det evige liv" (netop udkommet i 3. oplag).»Det er alvorslæsning, det her, og Værge betjener sig på ingen måde af hverken humor eller ironi. Men han betjener sig til gengæld af en livsklogskab og en teologisk begavelse, der er en stor berigelse at møde. Og som kun de færreste kan gøre ham efter.« Sørine Godtfredsen, Kristeligt Dagblad