Bøger udgivet af Forlaget Anis

En fortolkning af kernepunkter i den kristne billedtradition inden for kunst og poesi

Euseb fra Caesarea, der levede mellem ca. 260 og ca. 340, er en af de betydeligste og mest indflydelsesrige personer i kristendommens ældste historie. Som det fremgår af hans tilnavn er han knyttet til Caesarea i Palæstina, hvor han efter alt at dømme blev født, og hvor han var biskop og ikke mindst udfoldede sin virksomhed ved det store bibliotek, der var grundlagt af Origenes. Han gjorde sig gældende på det kirkepolitiske område, hvor han i et vist omfang var rådgiver for Konstantin den Store. Blandt andet var han involveret i den såkaldt arianske strid om forholdet mellem Faderen og Sønnen. Selv om Konstantins afgørelse i denne sag ikke faldt ud til Eusebs fordel, har uenigheden dem imellem imidlertid tilsyneladende ikke betydet noget på det personlige plan, da det var Euseb, der holdt talerne ved Konstantins regeringsjubilæer. Det er dog nok ikke som kirkepolitiker, han især huskes i dag, men derimod som forfatter til et meget stort antal værker, der ikke alle er bevaret. Det mest kendte af hans skrifter er formodentlig ’Kirkehistorien’, der ligefrem har givet ham tilnavnet ’Kirkehistoriens Fader’, men ud over dette værk omfatter hans forfatterskab også, apologetiske / polemiske og eksegetiske skrifter og historisk-panegyriske som ’Konstantins Liv’, der her for første gang er oversat til dansk. Værket, der er Eusebs sidste og efter alt at dømme ikke er færdigredigeret af ham, er som ’Kirkehistorien’ karakteriseret ved det store antal dokumenter, der citeres. Ægtheden af dokumenterne har ligesom ægtheden af selve værket været meget omdiskuteret, men der er i dag bred enighed om, at begge dele er ægte.

Paulus’ brev til de menigheder, han havde grundlagt i landskabet Galatien inde midt i det nuværende Tyrkiet, står centralt i apostlens forfatterskab. Brevets anledning er, at der er dukket nogle folk op, der forsøger at få de Kristustroende galatere til at lade sig omskære, dvs. gå over til jødedommen. Hvem disse indtrængende folk er, og hvor de kommer fra, har været stærkt omdiskuteret i forskningen. Denne lille bog kommer med et nyt og dristigt svar på dette spørgsmål. Samtidig viser Niels Hyldahl, hvordan Paulus i dette brev tager endegyldigt afsked med den jødedom, som han selv var opdraget i. For i forlængelse af den religionskritik over for sider af jødedommen, som synes at have båret Jesu virke, når Paulus frem til et radikalt nyt syn på, hvem der er Guds Israel, nemlig de Kristustroende, hvad enten de er af jødisk eller ikke-jødisk herkomst.

Hvordan kan lutheranere og katolikker i fællesskab markere og højtideligholde 500-året for Reformationen? Det giver repræsentanter for Det lutherske Verdensforbund og Den katolske Kirke et fælles bud på med denne bog.

Denne bog handler om, hvordan kristendom eksisterer i vores hverdagsliv. Den handler om de måder, tro viser sig på, når vi er blevet ramt af begivenheder som alvorlig sygdom, og om troens intensitet, når vi er truet på vores eksistens. Fremstillingen er en rejse gennem hverdagssituationer, hvor elementer af en kristen fortolkningstradition konstant dukker frem og udfolder sig i forskellige sammenhænge, gennem uensartede materialer og på anderledes, nye, skæve og finurlige måder. I hverdagen eksisterer kristendom aldrig som ’ren’, og den kan udspille sig på ganske uortodokse måder. Mere konkret lyder spørgsmålet: Hvad er det for en hverdagstro, man møder som præst og sjælesørger, som sygeplejerske, læge, psykolog og terapeut? Interessen i mødet gør det samtidig magtpåliggende at se gennem et ‘passende’ perspektiv: Hvordan kan man – teologisk set – møde og dermed forstå den vildtvoksende og ofte temmelig utilpassede hverdagstro? Hvordan kan mangfoldig hverdagstro forstås konstruktivt, dvs. som en ressource for teologien, frem for som et problem?

Den dialektiske teologi har været banebrydende for det 20. århundredes protestantiske teologi. Dens afsked med det 19. århundrede fandt sted med tidsskriftet Zwischen den Zeiten (Mellem tiderne) fra 1922. Para­digmeskiftet var imidlertid båret af meget forskellige forudsætninger hos den dialektiske teologis grundlæggere – deres veje skiltes og hver især skrev de teologihistorie. I denne bog præsenteres Karl Barth, Friedrich Gogarten, Edu­ard Thurneysen, Emil Brunner og Rudolf Bultmann. Fem bidrag belyser deres teologiske anliggender, opgør og afgørelser, samt virkningshistorie og perspektiver for en nutidig teologi.

En forhåbentlig god begyndelse på en præsts arbejde i folkekirken indledes med ordinationen. Biskop Kjeld Holm har ordineret i nærheden af 300 nye præster i de 21 år, han har siddet på bispestolen i Aarhus Stift. Bogen her bringer et udvalg af disse ordinationsprædikener. I ordinationsprædikenerne udtrykker Kjeld Holm såvel teologiske som kirkepolitiske holdninger og – afgørende – sin egen opfattelse af kirkens og kristendommens relation til samfundet, eller den vekselvirkning, der nødvendigvis må eksistere mellem religion og samfund.

En antologi, som giver eksempler på hvordan Bibel og fortælling på mangfoldig vis indgår i de teologiske discipliner i litteraturen, kunsten og kirken. Bogens spændvidde er kulturhistorisk, filosofisk og poetisk.De enkelte bidrag viser, hvordan Bibelen indgår i udlægning og forståelse af verden, og hvordan fortællinger og fortolkninger opretholder og reviderer vaner, forestillinger og normer.

Folkekirken er udfordret. Flere politiske partier fremfører stærke krav om en adskillelseslov, samtidig med at folkekirkens stilling ud fra Grundloven diskuteres, både i forhold til EU og til ønsker om religiøs ligeberettigelse. Fra andre konfessionskirker i landet argumenteres stærkt mod det, der hævdes at være en urimelig præferencestilling for folkekirken og dens medlemmer. Flere tegn på opbrud kunne nævnes. Mange af dem bliver udførligt behandlet i denne bogs tolv artikler."Ny bog samler indsigt om folkekirken på fornem vis." Povl Götke, Kristeligt Dagblad

I denne antologi undersøges senantikkens polemik mod kristendommen og denne polemiks reception i oplysningstiden.De tidlige kristne mødtes ikke kun med forfølgelse fra de romerske myndigheder men oplevede også andre typer af modstand. De kristne blev bl.a. beskyldt for at være ugudelige, umoralske og overtroiske og for at udføre magi og skændige riter. Dele af denne modstand baserede sig på rygter og fordomme, men de skarpeste af kritikerne havde omhyggeligt studeret de kristne skrifter og mente her at kunne finde begrundelse for de mange beskyldninger.

I de senere år er forholdet mellem ret og religion kommet på dagsordenen: Hvordan skal religionernes rolle reguleres i et moderne pluralistisk demokrati? Hviler retten i sidste instans på et religiøst grundlag? Bør det tætte forhold mellem stat og én bestemt kirke fastholdes? Bygger lovgivningen på kristne værdier og skal religiøse mindretal kunne følge deres egne retsregler?Kærlighedens lov er ikke et bidrag til denne debat, men skulle gerne bidrage til at skabe en bedre baggrund for diskussionen om ret og religion.

Teologisme er betegnelsen for en teologi, der er blevet ideologisk. Tidehverv er betegnelsen for en bevægelse, der ikke ville være en bevægelse, og for en teologisk stemme, som blev en magtfaktor i dansk politik. I denne bog beskriver Mette Kathrine Grosbøll udviklingen.

Perspektiver på jødisk apologetik er den første samlede fremstilling af problemfeltet jødisk apologetik siden en berømt afhandling af Moriz Friedländer fra 1903. Gennem elleve forskellige artikler undersøges et bredt spektrum af jødiske forfatterskaber og tekster fra perioden det andet århundrede f.v.t. til første århundrede e.v.t. Der er tale om en række forskellige perspektiver, der kaster forskelligt lys over jødedommen i slutningen af Anden Tempelperiode. Fælles for bidragene er interessen for skrifterne som apologetiske. I centrum står spørgsmålene, i hvilket omfang man kan tale om en jødisk apologetisk tradition, og i hvilken udstrækning det er meningsfuldt at forstå bestemte forfatterskaber som apologetiske. Begge spørgsmål er knyttet til en mere grundlæggende kulturteoretisk problemstilling om jødedommens forhold til en overordnet hellenistisk kultur. Var minoritetskulturen bundet til at forsvare sig over for assimilationstrusler og kritik fra majoritetskulturen? Så den sig overhovedet trængt i defensiven? I hvilket omfang var jødedommen selv del af denne kultur? Bogen er således et vægtigt bidrag i den aktuelle internationale debat om emnet. Samtidig gælder det, at flere af de analyserede skrifter og forfatterskaber for første gang får en fyldig præsentation og diskussion i det skandinaviske sprogområde.

denne bog argumenterer Lars Sandbeck for, at det opståede skisma mellem lægmands og præst/teologs kristendomsopfattelse for en stor del skyldes en fundamental nyorientering i forståelsen af det kristne sprog. Lars Sandbeck analyserer den teologiske vending mod det mytisk-poetiske sprog hos Amos Niven Wilder, Peter Kemp og Johannes Sløk. Bogen bidrager til en bedre forståelse af den kristendomsopfattelse, der er dominerende blandt præster, men tilsyneladende ikke i befolkningen."En interessant diskussion om det bibelske udtryk ... Fyldt med væsentligt stof." Sørine Gotfredsen, Kristeligt Dagblad

Genkomster belyser forholdet mellem politik og religion i en palæstinensisk-israelsk sammenhæng. En sammenhæng fyldt med brudflader og konflikter. Bogen kan forhåbentlig være med til at skabe et overblik over det virvar af begivenheder og fortællinger om helte og skurke, der trives i den mellemøstlige konflikt.Indeholder artikler af Peter Lodberg, Knud Jeppesen, Naim Ateek, Mitri Raheb, Kirsten Jørgensen, Jakob Egholm Feldt og Torben Rugberg Rasmussen. »Særdeles aktuel bog, der giver indblik i baggrunden for mange af de konflikter, der findes mellem Israel og Palæstina – og dermed også om konflikterne mellem hele den arabiske verden og Israel ... Dette er en vigtig bog. Den er ikke skinger på nogen måde. Situationen kunne ellers godt lægge op til mange og store ord. Her har ordene adresse, og når man lægger bogen bort, så har man været med inde i konflikter, som synes at være uløselige, og man har læst om et folk, der ikke har nogens agtelse, og som i øvrigt indbyrdes er så uenige, at det er ubærligt.« Peter Skov-Jakobsen, Folkekirken i København

Sjette og afsluttende bind i Martin Schwarz Laustens undersøgelser af forholdet mellem kristne og jøder i Danmark. I dette bind skildres bl.a. begivenhederne omkring nazisternes jødeaktion i 1943, biskoppernes hyrdebreve, genindvielsen af den københavnske synagoge i 1945 og sagerne omkring en århusiansk biskops og en stiftsprovsts antijødiske udtalelser under og efter den tyske besættelse. Samtlige bøger bygger på et omfattende utrykt materiale fra Rigsarkivet, fra Mosaisk Trossamfunds arkiv, fra en række privatarkiver og fra trykte prædikensamlinger, andagtsbøger, betænkninger, kirkelige retningers tidsskrifter, og andet trykt materiale.»Væsentlig læsning [som] afslutter et imponerende arbejde. Forbilledlig forskning, der kan læses af alle interesserede.« Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten»I sine vurderinger er Schwarz Lausten klar i mælet og skarp på en velunderbygget måde. Man indføres grundigt i centrale personligheders tænkemåde og ageren.«Johannes Værge, Weekendavisen

I denne bog fortæller Mogens Müller historien om hvordan de fire evangelier (Markus-, Matthæus-, Lukas- og Johannesevangeliet), i deres udgangspunkt var fortællende bibelhistorie, og ikke almindelig historieskrivning, sådan som det blev opfattet senere og helt op i nyere tid. Pointen er at vise, at præcis som vi i dag finder det naturligt med mange fortolkende genfortællinger af de bibelske historier (fx bibelhistorier for ikke alene børn i alle aldersklasser, men også for voksne), sådan er de bibelske evangelieskrifter selv fortolkende genfortællinger. Det var for forfatterne til evangelierne ikke et spørgsmål om, hvad der i virkeligheden skete dengang, men om at give et fortolkende svar på de problemer, der var aktuelle i deres menigheder.

Hensigten med Jordens grøde og himlens væde er at vise, at Jakob Knudsens forfatterskab endnu er aktuelt og vedkommende.

Kristendom og engagement tager kritisk livtag med teologen og filosoffen Peter Kemps fyrre år gamle doktorafhandling Engagementets poetik.

Bogen gennemgår folketingets åbningsgudstjeneste fra 1850 og til 2013.

Introducerer til den nyere salmeforskning og dens resultater med særlig vægt på kompositionen af Salmernes Bog og dennes teologi

Jean Calvin (1509-1564) blev født i Noyon i Frankrig. Religionsforfølgelse tvang ham på flugt, og han endte i Genève i Schweiz, hvor han med en kort afbrydelse blev til sin død. Hans opgave var at opbygge en reformatorisk kirke, og dette lykkedes ham på enestående vis. I sine senere år blev han rådgiver for protestantiske kirker fra Polen til Skotland. Han hjalp religionsflygtninge, skrev utallige trøstende breve, prædikede, holdt forelæsninger og skrev kommentarer til næsten hver eneste bog i Bibelen. I bogen her fremstilles Calvin og hans livsværk for danske læsere. Bogen går ind på Calvins gode forhold til Luther og Melanchthon og hans vanskeligheder med Luthers efterfølgere, som, til Calvins store sorg, fik reformationen til at ende i en spaltning af de to kirker. Bogen beskriver Calvins liv, hans teologi og den kirke, han opbyggede, og den beskriver, hvad der er typisk for reformert menighedsliv.

Tysk teologi har haft en betydelig indflydelse på det 20. århundredes tænkning i Europa og USA. Men det er en indflydelse, som her i det 21. århundrede ofte negligeres eller simpelthen er glemt.I bogen portrætteres fjorten tysksprogede teologiske tænkere, som gennem det 20. århundrede har fortolket deres egen tid og kultur inden for rammerne af en jødisk-kristen forståelseshorisont. Således kan portrætterne tilsammen læses som et kapitel af det 20. århundredes idé- og kulturhistorie. Bogen viser også, at der hos disse teologer bedrives en form for kulturkritik, som i dag er blevet vanskelig, hvis ikke umulig, og som måske netop derfor kan være til inspiration. Under alle omstændigheder udgør denne teologiske tænkning en vigtig forudsætning for at forstå vor tids værdidebat, ikke mindst om forholdet mellem religion og politik.De protræterede teologer er Adolf von Harnack, Ernst Troeltsch, Rudolf Otto, Karl Barth, Rudolf Bultmann, Friedrich Gogarten, Paul Tillich, Dietrich Bonhoeffer, Dorothee Sölle, Jürgen Moltmann, Wolfhart Pannenberg, Karl Rahner, Hans Küng ogJacob Taubes.

Eberhard Harbsmeier har i løbet af sine 15 år som præst, 10 år som lektor ved Det Teologiske Fakultet i København og 17 år som rektor for Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster sat sit præg på den teologiske og kirkelige debat i Danmark. Lige fra årene som ung præst (og dansktalende tysker!) til på det seneste at have været drivkraft i den kirkelige fejring af Søren Kierkegaard jubilæet i 2013 har Harbsmeier været inviteret ud som en dybt engageret underviser, foredragsholder og prædikant. Med dette festskrift præsenteres et udvalg af Eberhard Harbsmeiers videnskabelige og folkeligt formidlende arbejder, der dækker mere end 25 års forfattervirksomhed, og som giver et samlet indtryk af den store vifte af fagområder, han har beskæftiget sig med, og hvormed han har været med til at udvikle navnlig den praktiske teologi som akademisk og pastoral disciplin. Bogen er desuden forsynet med en selvbiografisk skitse skrevet til dette formål.

Fællesnævneren for disse konkrete, begrænsede strejftog i det grænseløst store bevidsthedshistoriske område er den sekularisering, som den traditionsbårne opfattelse af det metafysiske, af naturen, af kønnet og af kunsten gennemløber fra 1500-tallet til guldalderen og det moderne gennembrud.

I denne bog behandler Kirsten Nielsen relationerne mellem Gud, mennesker og dyr. Hvor meget ligner disse tre hinanden? Og hvor forskellige er de? Hvor tæt kan de komme på hinanden, og hvor går grænserne? Vi skal se på brugen af dyrebilleder om mennesker, for hvad er det for dyr, mennesket sammenlignes med? Hvad er det for dyr, Gud kan bruge i sin tjeneste? Og hvilke dyr kan bruges billedligt om Gud selv?

Peter Kemps afhandling fra 1973 var i modsætning til den øvrige danske teologi dengang et forsøg på at udfolde en teologi, der forholder sig til moderne filosofi, sprogvidenskab og videnskaberne i det hele taget. Året efter, i 1974, udkom en dansk oversættelse af bogens anden del, Engagementets Poetik. Det er denne oversættelse, som her genudgives, nu forsynet med en ny, fyldig indledning. I denne nye indledning sætter Peter Kemp med et stærkt personligt engagement værket ind i den aktuelle teologiske debat om Søren Kierkegaard, kristen og anti-kristen ateisme, Gud som naturkraft, postmodernistisk teologi og kristendommen som en ”tegnkatedral”. Kemps påstand er, at det mytisk-poetiske sprog i og med kristendommen har åbnet for det, Kierkegaard og mange andre tænkere har kaldt transcendensen, dvs. det som overskrider vor umiddelbare erfaring af livet. Desuden bringes fyldige resuméer af de dele af afhandlingen, der ikke er oversat til dansk.

Den tyske filosof og åndshistoriker Wilhelm Dilthey (1833-1911) har med sine analyser af begreber som oplevelse, forståelse og historicitet haft afgørende betydning for den moderne hermeneutik, bl.a. Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer, og for humanvidenskabernes metode- og erkendelsesteori.

Ludwig Wittgensteins Bemærkninger om Frazers ’Den gyldne gren’ er en central samling af bemærkninger fra Wittgensteins sene religionsfilosofiske tænkning. Omdrejningspunktet i bemærkningerne er en kritik af den intellektualistiske forståelse og evolutionsteoretiske indramning af magi og religion i James G. Frazers antropologiske og religionshistoriske hovedværk Den gyldne gren. Med kritikken søger Wittgenstein også at præcisere sin egen forståelse af religiøs tro og religiøse handleformer.Med denne bog introduceres Wittgensteins såvel som Frazers forståelse af magi og religion. Wittgensteins bemærkninger og kritik behandles dels i sammenhæng med en redegørelse for de forskellige læsninger bemærkningerne har givet anledning til, dels i forbindelse med bogens egne og nye tolkninger af optegnelserne. Med disse tolkninger kastes der nyt lys over Wittgensteins religionsfilosofiske tænkning. Bogen afsluttes med en oversættelse af Wittgensteins Bemærkninger om Frazers ’Den gyldne gren’ og af uddrag fra Frazers 'Den gyldne gren'.

Perioden fra 1940 til i dag er en guldgrube af forskydninger, hvor der, når det går hedest til, er paradigmeforskydninger med fem års intervaller. Men neden under alle variationer går et bestemt motiv igen: Danmark er et helt særligt land. Spørgsmålet er blot om det er et foregangsland, en model for resten af verden, eller et puslingeland, der putter sig lidt.