Bøger udgivet af Forlaget Avanti

Nelson og familie sidder i et sommerhus og kigger ud på regnen. Pludselig beslutter far, at de skal i vandland. Og det passer Nelson perfekt, for der skulle vist være ulve i området, og han er kommet til at lave et væddemål om, at han da sagtens kunne få et billede af sådan et bæst her i sommerferien.Det bliver en sommerferie, de altid vil huske i Nelsons familie.

Forfatteren Karen Bendtsens livssituation kan pt. reduceres til en optælling på en post-it-seddel:Skriveblokader: 1Utro og svigagtige kærester: 1Antal googlesøgninger på ”kvartvejskrise”: 14Men da Karen modtager 1 arbejdslegat og sendes 3 uger til New York, øjner hun chancen for at starte på en frisk. I charmerende Greenwich Village møder hun den uimodståelige newyorker Giuseppe, som tilbyder at vise hende rundt i byen – og meget andet. Men hvad stiller hun op med smukke Jens-Oliver – den prisvindende forfatter, hun har mødt via Den Blå Avis – som planlægger at rejse til Manhattan for at se hende? Og hvad med hendes bog? Hvordan skal den nogensinde blive færdig?Jeg elsker New York er en bog om at puste nyt liv i kærligheden, karrieren og venskaberne. Det er en feelgoodroman om en livsændrende rejse, som stiller ét stort spørgsmål: Kan man finde kærligheden i byen, der aldrig sover? Eller er det kun noget, der foregår på film?

I “Nelsons seje psykofætter (og den sygt kedelige konfirmation)” bliver familien inviteret til konfirmation i Jylland, men Nelson kan slet ikke huske sin kusine, eller sin ældre fætter Tobias. Fætter Tobias går til spejder og har sin egen øgle, så Nelson synes, han lyder ret sej. Nelson sætter sig for at lære Gud bedre at kende, mens Malthe mest er interesseret i, om man mon får dessert til festen. Men hvor kedelig er en konfirmation lige? Og hvordan imponerer man sådan en sej psykofætter? Det finder snart Nelson ud af…

Lily prøver at holde styr på sit liv. Men livet er ikke sådan at lave lister over. Det hele er ret forvirrende. Både at forstå sin familie, bedsteveninden Amalie … og så er der det med drengene.

Hauge er sluppet ud af det kriminelle miljø og arbejder som bartender på et brunt værtshus på Vesterbro. Da en stamkunde bliver myrdet og en forkert mand fængslet for det, vækkes det slumrende instinkt hos den gamle pitbull. Hauge begynder at følge sporene, der leder ham gennem det københavnske jetset og teatermiljø.SIDSTE OMGANG er femte og sidste bind i serien om Hauge. Bøgerne kan læses selvstændigt.

Det er februar og Nelson skal have uge 6 i skolen. Det plejer at være kedeligt, men det lykkes Nelson at få farfar til at komme og fortælle om bierne og blomsterne. Kan Vikar-Per holde til farfars vilde historier? Hvad er der i farfars røde kuffert? Ved Siri, hvordan man bliver gravid? Og hvor lang er en blåhvals tissemand? Det finder Nelson ud af på en af de sjoveste dage i skolen.

Nelsons familie skal holde jul. Anden er i ovnen og juletræet står pyntet og klart. Alt er faktisk helt perfekt. I hvert fald lige indtil Malthe tænder stearinlysene på juletræet og der går ild i træet, lige før familiefotoet bliver taget. Nelson og far må ud på en mission efter et nyt juletræ, mens mor og Malthe må få styr på hjemmet. Og midt i det hele kommer mormor og morfar. Nelsons jul ligner en total katastrofe. Men mon ikke det ender godt alligevel? Det plejer det at gøre i Nelsons familie.Denne udgave af Nelsons jul er med illustrationer i farver.

“Nogle forfattere laver jo næsten sådan en drejebog. Det gør jeg slet ikke. Jeg kan også tit først bagefter sige hvad min bog egentlig handler om.”Mette Vedsøe er er uddannet på forfatterskolen for børnelitteratur, debutterede i novellesamlingen ”Taber-nabo” i 2010 og har siden skrevet ungdomsbøger som Død og citronmåne og Stav til psyko, billedbøger som Dumme Lilli og En pige med pigsko og børnebøger som Tove Tænker, og To Plus To er Koko.Vi snakker om hverdagen som forfatter, om de mange ting udenom selve skriverietat, omveje og afveje, at skrive sig ind i noget, fremfor at kende resultatet på forhånd - at man IKKE uden videre skal sige sit job op, for at blive forfatter.“Det er rigtig farligt ikke at have ro i sit liv og vide, at der i hvert fald kommer et eller andet ind på kontoen.”

“Bare skriv efter, hvad du føler er rigtigt. Så kan man altid gå tilbage og være analytisk på et andet tidspunkt.”Frederik Nørgaard er autodidakt skuespiller og instruktør og uddannet på 1-årig Master Class i manuskriptskrivning fra Den Danske Filmskole. I 2001 var han med til at starte i sin teatergruppen Von Baden, som bl.a har spillet på Svalegangen i Århus og på Kalejdoskop i København. Siden har han medvirket i roller i film og tv-serier, og både skrevet og instrueret film-versionen af Villads fra Valby og den biografaktuelle adaption af Bjarne Reuters børnebogsklassiker, Kidnapning.I denne samtale fortæller Frederik om at gå fra at lave sine egne film med VHS-kamera i firserne, til at instruere spillefilm til biografen, hvordan skuespillet giver indsigt i manuskriptskrivningen, hvordan fiktion relaterer sig til den virkelige verden, struktur og sekvenser, og om vigtigheden af at være løsningsorienteret når man arbejder sammen med andre på en film- eller teaterproduktion.“Min skuespilerfaring gør, at jeg kan se på en skuespiller, når de steger eller har det svært. For jeg har selv prøvet det.”

“Noget af det man virkelig lærer på den hårde måde når man skriver film og tv, det er at det handler virkelig om det gode samarbejde, både med producenter og instruktører og andre medforfattere.”Nikolaj Scherfig har skrevet til film og tv i snart 28 år. Senest har han bl.a lavet Heartless, julekalenderen Den anden verden og ikke mindst Broen, hvis fjerde og sidste sæson kommer til foråret.Vi snakker bl.a om TV som holdsport, om vigtigheden af det gode samarbejde og hvordan man sikrer det, om deadlines og benspænd - og om at efterlade sorte huller i et treatment.“Man skal planlægge meget, men man skal også lade der være plads til at der sker ting undervejs."

“Det behøver ikke være et drab eller noget kriminelt. Men der skal være noget der skal foldes ud eller opklares."Julie Hastrup er uddannet journalist, men sagde sit faste job på DR op for at skrive krimier, den førte udkom i 2009. Siden er der kommet seks bøger i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm, senest Mirakelmanden.Vi snakker om at springe fra det faste job som til fuldtidsforfatter, at blive opslugt af sit arbejde med historien, om at klippe i manus, om gode og dårlige dage og det at skrive der hvor lysten er. Og om at overskue teksten, når man er sådan en der skriver uden at planlægge alt til mindste detalje.“Lige dér ønsker jeg altid, at jeg var et fuldstændigt kronologisk menneske, der sad med duftlys og ryddet skrivebord og havde alt i kartotek og kort helt fra start.”

“At lave en tegneserie er jo også at skrive en historie. Selvom man måske ikke tænker på det på den måde."Søren Jessen er tegner og forfatter til nærmest alt, fra småbørnsromaner, tegneserier, ungdomsromaner, science fiction og romaner. Senest har han adapteret Franz Kafka’s Forvandlingen til graphic novel.PlotCast mødte Søren Jessen på Art-Bubble festivallen i Århus og vi fik en god snak om vekselvirkningen mellem det at skrive og tegne, om at adaptere romaner til tegneserier, at lade underbevidstheden arbejde for sig, at bruge sine børn som testlæsere, fantastiske elementer i en ellers realistisk historie og om vigtigheden af at gå i stå og det indirekte syn.“Nogle gange rammer man tættere på centrum, ved at skyde lidt forbi.”

“Jeg starter som regel med at have en periode på to måneder, hvor jeg ligger her på sofaen eller går en tur og tænker mig om”Jakob Melander er tidligere musiker, uddannet på litteraturvidenskab og som dramatiker. Siden 2013 har han som krimiforfatter haft både høstet anmelderroser og international anerkendelse for sin bogserie om politiassistent Lars Winkler.Vi snakker om inspiration, musik og arbejdsmetoder, der indebærer gå-ture, dogmeregler, post-it sedler og højtlæsning - men ikke særlig meget research."Historien er altid det vigtigste. Altså fortællingen. Så må virkeligheden bøje sig, så det passer til historien”.

“Jeg kan godt lide at bestemme selv. Og jeg gider ikke skulle tilpasse det til at være pænt og salgbart og alt muligt."Steen Langstrup er blevet kaldt 'Mørkemanden' og 'Gysets Mester' efter en bragende debut i slutningen af halvfemserne og filmatisering af hans første roman Kat. Siden startede han forlaget 2 Feet Entertainment, der hovedsageligt udgiver hans egne bøger i gyser- og krimigenren. Lige nu er han aktuel med bogen Skadedyr og tulipaner, mens hans bog Alt det hun ville ønske hun ikke forstod er ved at blive filmatiseret med titlen Finale.I denne episode snakker vi om horror, forlagsbranche, farlige dyr, selvudgivelse, inspiration, proces og struktur - på en meget ustruktureret måde. Forhåbentlig vil du efter endt lytning være klogere på, hvad det vil sige at være forfatter.“Jeg tænker hverken målgruppe eller publikum. Jeg tænker ikke engang genre. Alle de tre ting er nogle små fængsler, du lukker din fantasi inde i."Du kan læse mere om Steen Langstrups forfatterskab på mxrket.dk

"Man skal helt derud hvor man er fuldstændig ligeglad og ikke forestiller sig, at nogen ser een over skulderen. Ikke engang een selv."Charlotte Weitze er kendt for sine romaner og novellesamlinger, der ofte får betegnelsen “magisk realisme”. Hun har udover Forums debutantpris for novellesamlingen Skifting i 1996 og det tre-årige arbejdslegat i 1999, har hun modtaget hædersbevisninger som Ole Wahls mindelegat og Årets Frederiksbergtalent, begge i 2004. Hun er desuden ophavskvinde og kunstnerisk leder af litteraturfestivallen LittTalk på Vallekilde Højskole.Vi snakker med Charlotte Weitze om at skrive om klimaet, at lære hovedpersonen at kende gennem utallige gennemskrivninger, om at skabe rum til det eventyrlige - og om at opdage Island, hvor magisk realisme mere er reglen end undtagelsen."Så sad jeg ensom i en hytte ude ved Atlanterhavet i otte dage og skrev og følte mig ikke underlig. Det var faktisk rigtig godt for processen".

“Alle scener skal have et formål. Du skal hele tiden drive plottet fremad. Det er jeg meget kritisk med, når jeg sidder og skriver… Hvis jeg ikke kan dreje, eller vende det og bruge det, så skal det ikke være med.”Karoline Stjernfelt er tegneserieskaber, uddannet på Serieskolan i Malmö og debuterede i 2016 med albummet "I morgen bliver bedre", som er første del af en trilogi. En skæbnefortælling i ord og billeder, baseret på historien om Kong Christian den 7., dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee.Vi får en snak med Karoline om at skrive udfra historiske begivenheder, om betydningen af talent, om hårdt arbejde og naivitet - og om den komplicerede proces det er at lave tegneserier.“Hovedproblemet med at lave tegneserier er, at det er så vanvittigt tidskrævende. Og hvis du vil leve af det, hvilket du jo ikke rigtigt kan, så skal du jo leve af legater og fonde, som du konstant søger, og hvis du vil søge legater og fonde, så skal du have et værk at søge med, og det er jo ligesom en slange, der bider sig selv i halen, for hvordan er det, du køber dig tid, det tager til at lave det?”

I anledning af PlotCast's 3-års jubilæum optog vi denne episode live foran et lille publikum i Thiemers Magasin på Vesterbro. Gæsterne i panelet var Morten Pape, Nanna Foss og Benni Bødker. Forhåbentlig kan du fornemme den gode stemning i optagelsen her!

“Alt er spændende, når først man kommer ind i det"Ina Bruhn har skrevet adskillige ungdomsbøger og været forfatter på et hav af tv-serier, fra "Hvide løgne" til "Dicte" og film som "Den store dag" og "Karla's kabale". Sidste år stod hun som hovedforfatter på TV2 julekalenderen "Juleønsket".Vi snakker om at skrive realisme, om at bruge sig selv, om vekselvirkningen mellem at skrive egne bøger og at være en møtrik i maskinen og producere tv-manuskripter på samlebånd. Og om hvordan det er selv at have det fulde ansvar, som når man skal overskue fem plots i 24 afsnit af en julekalender.“Der er hele tiden en halvfærdig bog på computeren, nogle gange to, og et tv-serie projekt og et filmprojekt og nogle gange mange tv-serie projekter og filmprojekter og noget, hvor jeg skriver på andre menneskers serier. Det der med at have mange bolde i luften er godt for mig. Men det er også tilvænning og det er nok ikke for alle"

"Det er i den ærlige og redelige beskrivelse af os selv som uduelige eksistenser, at vi kan drømme om, at forbinde os til andre mennesker".Hassan Preisler er skuespiller, forfatter, foredragsholder, debatør og radiovært på programmet Min Lille Hassan på Radio 24/7. Vi forsøger at holde os til forfatterdelen i denne snak om processen med at skrive bogen Brun mands byrde, hvorfor det at skrive er som at løbe og om hvorfor man er nødt til at se sine dæmoner i øjnene, hvis man skal lykkes med at skrive noget af relevans."Hvis man skriver efter en skabelon og man ligesom skriver den næste bog som den foregående, fordi at man ikke vil miste den popularitet og succes som den foregående gav én, så tror jeg måske man kan undgå dæmonerne i et eller andet omfang. Men det bliver altså kedeligt det man laver".

"Vi insisterer ligesom på at presse projektet til kanten af hvad det kan. Og det er selvfølgelig hårdt at være filmarbejder på, for der er bare tryk på. Hele tiden”.Jeppe Gjervig Gram har skrevet på TV-serierne Sommer og Borgen. Nu er han hovedforfatter på Bedrag, hvis anden sæson starter i september. Vi snakker om den særlige alkymi det er at skrive historier, om maskineriet bag en serie, der hver gang bliver set af over en million mennesker, om værdien i at skrive om - og værdien i at holde fri."Jeg kan godt lide at arbejde meget. Jeg er lidt en protestantisk selvpisker-type, så jeg sidder og arbejder meget. Men jeg sad 14 timer hver eneste dag her de sidste tre måneder her på det her fucking kontor. Jeg så aldrig min kæreste. Og det var lidt sindssygt…"

"Det er sjældent at jeg skriver på to projekter på én dag. Jeg sætter mig for at i dag så er det kapitel fire i den bog, eller for det meste tager jeg en uge på en bog. Og så tager jeg måske fjorten dage, hvor jeg skriver musical"Gunvor Reynberg har både arbejdet på og bag scenen i en lang række revyer, teaterforestillinger og musicals. For det meste lever hun af at skrive dramatik og sangtekster, men også børnebøger og musicals for Eventyrteatret.Vi får os en snak om det kreative samarbejde, om rutiner og mangel på samme, om at skrive til børn, til voksne, på hotelværelser og på løbebånd."Somme tider skal jeg sige til mig selv: "Nu er jeg på ferie, nu skal jeg ikke skrive". Men idéerne bliver jo ved med at boble op af mit hovede. Og dem kan man ikke holde nede"

“Man skal ikke være bange for at være på fremmed mark. Det er der jeg har vundet allermest terræn i min karriere, det har været ved at begive mig ind på et felt, hvor jeg tænker: Hvad fanden laver jeg her?”De fleste kender Anders “Anden” Matthesen for hans komiske talent, enten som manden bag Terkel i knibe og Jul på Vesterbro eller på scenen med one-man shows som Tal for dig selv, Anden paa coke? og hans nye show Shh, som har premiere i september. Men hvordan arbejder han egentlig med sit materiale?Vi får en snak om at skrive komik under pres, om at vove nakken og gå nye veje, bevare legesygen og glæden, at skrive efter, at jamme med andre, og det ikke at være bange for det hvide papir.Selvom Matthesen har genopfundet sig selv flere gange og lavet nogle af de mest innovative ting indenfor sit felt, benægter han at være sådan en der får tusind idéer i minuttet:“Jeg får slet ikke idéer på den måde. Jeg slapper af og går og hygger mig. Og så indimellem falder der jo noget ned fra himlen”

"Jeg skal se hans kæbe ramme klinkegulvet, ellers virker det ikke"Rasmus Heide er instruktør og manuskriptforfatter, til bl.a komedierne "Blå Mænd", "Alle for en" og "Alle for to". I denne omgang PlotCast taler vi om det seriøse i at arbejde med komik, om at tage filmuddannelse i fuld offentlighed, mødet med publikum, mødet med anmelderne og om at holde lange producentmøder om dragefisk.Rasmus Heide vil gå gennem ild og vand for sine idéer om hvad der er sjovt. Og ét grin mere er hele umagen værd."Jeg giver ikke op før en fuldstændig fullblown slapstick crazy comedy bliver dansk Oscar-bidrag!"

“Jeg har ikke en idé med at man skal jagte noget der vil tilfredsstille læseren. Jeg tror mere på, at når mit udgangspunkt er rent eksistentielt, så tror jeg på at jeg skaber et rum mellem mig selv som forfatter og læseren”Jesper Wung-Sung er en ekstremt produktiv og anerkendt forfatter til både billedbøger, ungdomsbøger og voksenromaner. Hans bøger er både blevet lavet til tegneserier og film, senest hans ungdomsroman En-to-tre-NU! der har premiere i maj.PlotCast tager en snak med Wung-Sung om at skrive indefra, om litteraturen som en løbende dialog med læseren og som vejen til frihed, om fremtidige bøger i ringbind - og om nødvendigheden af at lyve for sig selv, når man er forfatter.“En af de regler, som jeg ligesom måtte opstille undervejs for mig selv, det var hele tiden at skyde mig selv i foden”

“Det er hårdt arbejde. Og det er noget man bliver dygtigere til, ved at arbejde hårdt. Og det er noget man meget tit ikke har lyst til og er nødt til at gøre alligevel"Nikolaj Peyk startede med at skrive tekster til rapmusik, først MC Einar og siden Østkyst Hustlers. Men det har altid været historiefortællingen, der har interesseret ham mest. Han har som manuskriptforfatter både lavet film som Monas verden, Inkasso, Den sorte madonna og Olsen-banden på de bonede gulve og tv-serier som Pendlerkids.Vi kommer vidt omkring i denne snak, blandt andet om at skrive på andres idéer, at være på projektets side på trods af benspænd, selvhad og overspringshandlinger, om passion og pitches, og om vigtigheden af at tage tøj på om morgenen.“Det er pissesvært at holde koncentrationen som forfatter. Jeg har aldrig lukket et dokument op, uden pludselig at synes, at nu skal jeg vaske op”

"Selv i dag, hvor jeg har lavet stand-up i tyve år, hvis jeg går på scenen med helt nyt materiale, er det omkring halvdelen der virker"De fleste kender nok Jacob Tingleff for hans mangeårige stand-up karriere, og hans one-man shows som "Guide til parforhold" og "Ulige uger". Men det er faktisk også blevet til adskillige manuskripter til film og tv, teaterstykker og en enkelt børnebog.I denne episode af PlotCast taler vi om skrive tre-akts struktur i comedy, om at bryde den fjerde væg, om tilblivelsen af materiale i samarbejde med et publikum og tage imod noter fra eksperter - især når man skriver til film og TV."Det er mange bolde man skal holde i luften. Og jo flere eksperter der kan spille ind på delområderne, jo nemmere bliver dit arbejde"

“Det store privilegium ved at skrive bøger, det er at man får lov til at sidde med det selv. Uden at der kommer nogen ind og siger hvad du skal og ikke skal. Det kan også være et pres, at have det fulde ansvar for historien, at få det til at køre… Det er det, der driver mig"Michael Katz Krefeld leverer filmiske og bundsolide thrillers, der er udkommet i omkring tyve lande. Han startede med at lave kortfilm, gik over til at skrive til tv-serier som Nynne og Nikolaj og Julie, indtil han i 2007 modtog det Danske Kriminalakademi's debutantpris for romanen Før Stormen. Lige nu er han aktuel med tredje bind Ravn-serien, om den tidligere politimand Thomas Ravnsholdt.I denne episode snakker vi blandt andet om karakter-bibler, om Google Maps og research som metode til at give en stoflighed og få fiktionen til at virke mere virkelig, om overblik, tålmodighed og diciplin - og om at afvige fra det planlagte, når det viser sig ikke at fungere.Men selvom Krefeld er et år eller mere om at skrive en bog, så nyder han processen.“I virkeligheden synes jeg det er nemmere, at sidde og skrive og have de her fiktive personer som mine kollegaer… Jeg kan blive helt ked af, når bogen er slut"

“Det var som om at jeg for første gang kunne tage de her 28 års indebrændt, introvert vrede og bare som en anden troldmand strække fingrene og skyde løs"Morten Pape fik Forums debutantpris i 2015 for sin autobiografiske betonroman Planen, om en broget opvækst i Amagerghettoen Urban-planen. En bog, der ikke bare hudfletter den fejlslagne integrationspolitik, kriminelle indvandrermiljøer og dansk racisme, men i lige så høj grad vender vrangen ud på forfatteren selv.Vi tager en snak om hvad autofiktion er for en størrelse og forfatterens tilbagevenden til gerningsstedet, om at skrive indefra, hudløst ærligt, uden hensyn til andres følelser eller konsekvenser."Jeg skriver også for at komme videre som menneske. Og derfor tror jeg det er vigtigt, at komme ud på dybt vand”