Bøger udgivet af Forlaget Avanti

"Det er en drivkraft for mig, at få folk til at forstå. Og det håber jeg skinner igennem i mine historier"Den prisvindende journalist Jakob Sheikh har med sin bog "Danmarks børn i hellig krig" sat fokus på radikaliserede islamistiske miljøer og givet et sjældent indblik i, hvad der får unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, til at melde sig under Islamisk Stats faner i Syrien og Irak. Han er desuden uforvarende blevet en del af en "true crime" bølge og er blandt andet gæst på krimimessen Copenhagen Crime, der afholdes for første gang 11. - 12. juni 2016.Vi får for første gang her i PlotCast indblik i, hvordan en journalistisk forfatter arbejder. Vi snakker research og etik, om at vælge hovedpersoner, om den lille historie i den store, hvordan man som journalist skriver dramatisk og indlevet, og om at ommøblere sin tekst, indtil den rigtige konstellation er der."Der kan være en forskel på fiktion og non-fiktion, men når alt kommer til alt, så er det med at komponere og sætte sammen noget der fylder rigtigt meget. Og der er rigtig meget af det som er håndværk og ikke har noget med kunst at gøre"

"Hvis jeg kan mærke der er noget, der er ubehageligt at skrive, så ved jeg, at det er dér jeg skal hen"Jesper Stein er uddannet journalist og har bla. været kriminalreporter og krigskorrespondent. I 2008 skrev han biografien "Man jager et bæst og fanger et menneske" i samarbejde med Bent Isager-Nielsen. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 2012 med krimien "Uro", som der er første bind i en serie om vicepolitikommisær Axel Steen. Hans nye bog "Aisha" udkommer 6. november.I denne episode af PlotCast taler han med Malene Kirkegaard om sin skriveproces, m det lange tilløb til at blive skønlitterær forfatter, om at skrive i små lommer, realisme som dogme, om det at bære hovedkarakteren i sig selv - hvorfor man ikke skal have det lange lys på og i stedet give slip og skrive det man har i sig. Og der kan altid luges ud bagefter.Stein har det meget ambivalent med det at skrive:"Det er berusende og frygteligt... Uhyggeligt opslidende! Men også helt fantastisk. Noget af det bedste jeg ved."

“Når jeg udvikler en historie, så skifter jeg mellem at hakke mig gennem bregnerne nede i urskoven, hvor man ikke kan se en hånd for sig, men bare har en fornemmelse i retningen… Og så ind imellem er man nødt til at have radioforbindelse til helikopteren eller måske ligefrem sætte sig op i helikopteren, for ellers kan man ikke se, hvor man er på vej hen”Lene Kaaberbøl har netop holdt 40 års jubilæum som forfatter. Hun er mor til Skammerens Datter og Vildheks og en af de mest anerkendte børnebogsforfattere vi har herhjemme, men hendes krimier sammen med Agnete Friis (herunder bl.a Drengen i kufferten, har også høstet stor succes både herhjemme og i udlandet.Lene omtaler både sig selv som strukturmoster og kommanazi, men det første skridt i retning af en historie, kan godt være et par prøvekapitler, som kan være det frø der indeholder resten af bogen eller måske ligefrem serien. Lene beskriver den del af processen således:“Jeg har en person i mit hovede, som hjælper mig til at fortælle en historie"

“I alle mine bøger spiller indre moralske dilemmaer en rolle. Og det er meget sjældent sort/hvidt”Helle Vincentz er på relativt kort tid blevet en del af den etablerede krimiscene i Danmark. Hendes spændingsromaner om erhvervskvinden Caroline Kayser er udgivet i flere lande og hendes seneste roman Stjålne Liv har fået virkelig flotte anmeldelser.Vi taler med Helle om hendes arbejdsmetoder, om hendes vej fra journalistikken over i litteraturen og om fiktion som en måde at formidle nørdet viden, og om ikke være bange for at researche ude i virkeligheden.“Jeg er sådan lidt pushy. Det tror jeg er noget man vænner sig til at være som journalist. Og det ville ikke være muligt at lave så meget research som jeg gør, hvis man ikke har den side i sig, for så ville man bare blive slået ud af for mange nej’er”

"Når jeg har banket rundt i prosaen et stykke tid, så bliver lyrikken så påtrængende, så jeg bliver nødt til at lægge prosaen væk. Og så skriver jeg lyrik i en måned eller to, og så keder det mig"Christine Lind Ditlevsen blev sidste år nomineret til BogForums debutantpris for sin bog "Fredag, lørdag, søndag" men hun opfatter mest sig selv som lyriker. Vi får os en snak om den vekselvirkning mellem prosa og lyrik, om at finde tid til at skrive ved siden af familie og fuldtidsarbejde, om  højskoleophold, skrivekurser og vigtigheden af en skrivegruppe, litterære forbilleder og inspiration - og myten om "den svære to'er.""Jeg synes ikke det, at skrive to'eren er svært. Det er det ikke at have nok tid til at skrive to'eren, der er svært"

"Det kan godt være dyrt, at have sådan en tidskrævende hobby som at skrive"L. G. Jensen skriver knaldromaner for børn og unge, meget inspireret af genrefilm. Hans erklærede mål er, at gøre sine unge læsere hooked på horror og han lægger ikke fingre imellem.L. G. lever selv op til forfattermyten om den fattige kunstner, men klager ikke - så længe der er råd til den gode kaffe og det bløde toiletpapir! Udover skriveprocessen handler meget af denne snak om økonomi og  om hvordan man kommer til at leve af at skrive.  Og det kræver mod, stædighed, tålmodighed og  prioritering."Det er et spørgsmål om at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig, og så indrette dit liv derefter"

"Det er blevet sværere at lave gode idéer til film"Anders Rønnow Klarlund er filminstruktør, Jacob Weinreich er manuskriptforfatter. I 2010 udkom de sammen for første gang under pseudonymet A. J. Kazinski. Romanen "Den Sidste Gode Mand" blev en tordnende succes og de har arbejdet sammen lige siden. PlotCast mødte dem i deres nye fælles kontor til en snak om fælles skriveproces, om at skrive oven i hinandens tekster, det at lade idéerne ligge lidt, om at arbejde på fem-seks projekter samtidig og det at ofre en karriere i filmbranchen for bogens mindre angstfyldte univers.Som Jacob siger:"Jeg synes det er skønt, at slippe for, at sidde og udvikle en masse idéer, som jeg måske kun tror en lille bitte smule på selv".

"Jeg har skrevet mange vemodige, melankolske, sortsynede og depressive tekster. Men det er jo ikke nødvendigvis sådan, at jeg skriver i den tilstand. Jeg skriver for det meste når jeg er ovenpå"Peter H. Olesen er sangskriver og forfatter. Som den ene halvdel af Olesen-Olesen og hans nuværende duo De Efterladte, som digter og som forfatter til romaner som "Korrekturlæseren" og "Et hus er ikke et hjem", har han siden firserne dyrket og forfinet det tungsindede udtryk, men han synes bestemt ikke, det er en lidelse at skrive."Der er masser af lidelser ved at være kunstner, men det er mere der, hvor man IKKE får skrevet"Olesen skriver kortfattet og ofte abrupt, men vil ikke kalde sig minimalist: "Jeg er doven. Jeg gider ikke skrive 500 sider."

"Det første jeg skrev, det var så en murstensroman..."Nanna Foss er studerende på Forfatterskolen for Børnelitteratur og debuterede i 2014 med den over 500 sider lange ungdoms-tidrejseroman "Leoniderne" på Forlaget Tellerup. I februar 2015 mødte hun PlotCast's Palle Schmidt på Hald Hovedgaard, og det udviklede sig til en samtale om den svære toer, det at skrive i tog og med æggeur, om at savne en søgefunktion til sin egen hjerne og om at grave dybere huller, end man kan komme op af igen."Det er nemmest for mine nerver, hvis jeg tænker relativt kort frem i tiden" siger hun til spørgsmålet, om det ikke er angstfremkaldende, at debutere med en 500 siders murstensroman, som er blevet annonceret som bind 1 af 9. Men hun siger også:"Bind to bliver længere. Det skal nok blive sjovt!"

"De fleste kæmper med at få tid nok til at skrive. For kvinder især, er der også issue i, at lære at lade opvasken stå!"I denne første episode af PlotCast taler de to værter, Palle Schmidt og Malene Kirkegaard (http://malenekirkegaard.dk), om skriveprocessen, organisering af skrivetid, om at strække sig og myter omkring forfattergerningen, de gerne ser aflivet. Mere om programserien på http://plotcast.dk.

"Jeg er ikke så interesseret i fortællinger med helte og skurke. Jeg synes, det er mere interessant, at prøve at vise et helt menneske som indeholder mange facetter, både en del af en tragedie og en del af en komedie"Dy Plambeck er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2005 med digtsamlingen "Buresø-fortællinger". Siden har hun skrevet flere børnebøger, samt romanerne "Texas’ rose" (2008), "Gudfar" (2011) og er netop nu aktuel med romanen "Mikael", en fortælling om krig og kærlighed.I denne samtale med Malene Kirkegaard løfter hun sløret for sin arbejdsmetode, der dog sjældent er den samme. Der bliver snakket noter, om køreture, guirlander af ord og om at komme ind i teksten på den rigtige måde.

"Det er ikke åbenbaringer vi sidder og laver. Det er håndværk, det er intellektuelle manøvrer"Forfatteren til romaner som Nexø Trawl, Genfærd og den prisvindende børnebog Skifting og  er blevet kaldt "Bornholms stemme", men selv føler han sig ikke som egnsforfatter. Skrivningen er et håndværk og sproget er det der interesser ham mest. "Det generer mig virkelig meget, når folk ikke kan deres håndværk" siger han. "Jeg forstår ikke, at man gider anstrenge sig for at lave bøger, hvis man ikke interesserer sig for sprog"Vi taler om skriveproces og om modet til at være forfatter selv om det kan føles irrationelt:"Man skal være indbildsk og modig ad helvede til for at sige: Alle mine venner har et job hvor de tjener 35.000,- om måneden. Jeg gør det her. Nu skal de bare se løjer!"

"Jeg har det bedst med folk der ævler, siger noget til hinanden, gør noget. Det er der, jeg fungerer bedst, tror jeg."Kim Fupz Aakeson er et navn de fleste kender fra hans enorme produktion af børnebøger - Sallies historier, Vitello m. fl. - men hans navn forbindes lige så ofte med film - Den eneste ene, En soap, Viceværten, En ganske rar mand. Fupz har ligesom værten, Palle Schmidt, en baggrund som tegneserietegner men det er hans skriveproces og syn på faget vi prøver at dissekere i denne samtale. Lyt med og bliv klogere på det at være dum.Vi tager udgangspunkt i et af Fupz' ti bud om at skrive for børn:Du skal være dumNår du bliver dygtig skal du ødelægge det igen. Alt det fine du kan. Du må gøre dig blank og se på dit arbejde og dine måder forfra, som om du ingenting ved. Det er det sværeste. Vi bliver nemlig nemt dygtigere når vi arbejder. Vi får måder at gøre tingene på. Vi får også måder ikke at gøre tingene på. Vi lukker døre og bruger kun dem vi ved dur. Vi lukker muligheder. Vi får vaner. Vi repeterer os selv. Vi bliver dygtigere og dygtigere, for dygtige. Drevne. Slebne. Det slagsmål holder aldrig op, at nedbryde sine vaner, at holde arbejdet nøgent og åbent og fuld af lyst. At gøre mandagen til et landskab du ikke kender.

"Nogle er bedre til fodbold end andre. Men du havner ikke på landsholdet uden at have trænet rigtig meget. Det er det samme med at skrive"Kenneth Bøgh Andersen har 15 års jubilæum som forfatter, bl.a til børnebøgerne om Den Store Djævlekrig, Sidstæ Sjangse, Julemandens Død og ikke mindst Antboy, der foreløbig er blevet til to spillefilm. I dette interview taler vi om hans skriveproces, om læring ved at oversætte egne bøger til film og hvorfor han dyrker død og vold, himmel og helvede i sine bøger. Man kunne hævde det er voldsomme emner at udsætte børn for, men selv er Kenneth Bøgh Andersen ikke til splatter:"Det handler ikke om, at jeg skal være voldsom for enhver pris. Der er en mening med galskaben. Og den vil man forhåbentlig også opdage, når man læser bøgerne"

“I det øjeblik du kan gøre din tekst til genstand for diskussion, og se at der findes andre måder at gøre det på, så er du faktisk forfatter. Derfra er det kun et spørgsmål om at blive god nok”.Benni Bødker er forfatter til over 80 bøger, de fleste inden for børne- og ungdomsgenren. Selv er han forfalden til “den gode eskapisme” og ekstrem udnyttelse af overspringshandlinger.Der er meget romantik omkring det at skrive. Det giver Benni Bødker ikke meget for, men lukker os i stedet indenfor i værkstedet, til en snak om produktivitet, oplæring af samarbejdspartnere, detaljerede synopser og hysteriske mængder research.

"Mit store problem er, at jeg er superbange for at komme til at kede folk".Susanne Staun er en af de mest respekterede kriminalforfattere herhjemme, mest  kendt for sine bøger om retsmedicineren Maria Krause og  profileringseksperten  Fanny Fiske.  I denne snak om Stauns skriveproces kommer vi bl.a. omkring den krævende research på obduktioner, gerningssteder og tekniske procedurer, glæden ved at slagte og ommøblere en tekst - og rette kommafejl.Susanne Staun mener at forfattere skal have rasende travlt med alt muligt andet end at skrive og for isolation kommer der dårlige bøger ud af."Det kan ikke passe at alverden skal læse om vores dårlige kærlighedsliv eller andre selvoptagne sysler, det er simpelthen ikke interessant!"

"Det er ikke nødvendigvis gavnligt for idéens udvikling, den kreative proces eller det dejligt flydende sprog og den lækre dialog, at man sidder og tænker plotpunkter og hakker af i forhold til de regler man nu har læst sig til i McKee eller hvad ved ved jeg"Merlin P. Mann er primært børne- og ungdomsforfatter, bl.a til de populære bøger i Taynikma-serien, lavet sammen med tegner Jan Kjær. De sidste år har manuskripter til film i udvikling dog fyldt en del i hans liv, efter han tog den et-årige master class på Filmskolen. hvorfor vi kommer lidt ind på aktantmodeller og synopser i denne snak. Men som Merlin siger:"Hvis der VAR en model, så var der ikke noget at lave for nogen af os. Så kunne vi sætte en abe med en kæmpestor skrivemaskine til, at lave al den fiktion vi har brug for i denne verden".Udover at kigge nærmere på Merlins skriveproces, prøver vi også at identificere hvad det er der gør, at nogen skriver, mens andre primært snakker om at skrive.

"Hvis du ved for meget fra starten, så kan du ikke komme op og svinge. Så begynder du at lave lektier, i stedet for at skrive på nødvendighed".Forfatteren Jens Blendstrup ("Bombaygryde", "Gud taler ud", "Luskefisefortællinger") taler ud om sin proces, om at hakke sig vej gennem skrivejunglen og om sprogets musik. Samtalen styres af hustruen, Malene Kirkegaard.

"Det betyder enormt meget med de folk jeg arbejder sammen med, at man giver hinanden luft til de kompetencer man har"Jenny Lund Madsen er manuskriptforfatter, uddannet fra UCLA. Hun har bl.a skrevet kortfilm, været forfatter på sketchshowet Live fra Bremen, Hotel Zimmerfrei, Op med halen og julekalenderen Ludvig og Julemanden for TV2.I denne episode af PlotCast snakker vi om skriveproces indenfor film og TV, det gode samarbejde, kunst kontra det kommercielle, om at jonglere flere projekter på en gang, at være hårdhudet og selvkritisk, men også om faldskærmsudspring og drab på dyr."Jeg har sprunget ud af et fly fra ti kilometers højde, så kan jeg nok også det her" siger Jenny, om hvorfor alle oplevelser - også de dårlige - er vigtige for skrivende.Det handler ikke kun om, at turde forfatterlivet i frit fald og om at udfordre sig selv. Ind imellem handler det også om, at kunne sige nej til projekter, uanset hvor fedt det lyder på papiret.

I ungdomsromanen I et andet liv flettes fem stemmer sammen til en stærk udkantsfortælling om skyld og uskyld, magt og afmagt – og om de mærker vi sætter på hinandens liv, mens vi leder efter en retning i vores eget.

Reglerne var enkle. Man skulle slå et dyr ihjel. Så var man optaget i klubben. Det var Simon, der havde fundet på det. Simon var min kloge storebror. Han havde grønt hår og gik i mærkeligt tøj. Han var sej. Og ond.Han svarede ikke, men jeg kunne høre hans stemme. “Simon, må jeg komme ind?” Lars grinede. “Nej! sagde Simon. “Kun Medlemmer.” “Hvordan kan jeg komme med i klubben?” spurgte jeg. “Man skal slå et dyr ihjel,” sagde Simon.

En del af mig er en gysende fortælling om Camilla, der ikke som de andre piger. Hvis ikke det var for Mia, ville hun føle sig meget alene.Mia er farlig og ustyrlig, og sammen med hende, gør Camilla ting, hun ellers aldrig ville turde. Men hvem er Mia egentlig?

En uoprettelig fejl på Instagram, en hilsen fra Karmaloven, et skæbnesvangert møde og en konfirmationsfest uden alkohol. Det er nogle af de elementer, der optræder i SPOR AF HÅB – seks noveller om tro, håb og frigørelse.

De nye 1. g’ere er på introtur med alt hvad det indebærer af øl-stafet og natløb. Men alt går ikke helt som planlagt… Letlæst fra 13 år.Natløb er et psykologisk mættet drama, der udspiller sig over kort tid og få sider. Forfatteren Palle Schmidt leger med læserens forventninger og fordomme i sin historien.

Over hundrede likes og smileyer, der hulker af grin. Kommentarer, der burde være slettede. Hvorfor tjekkede hun det ikke, inden hun gik i bad? “Hvad gør jeg?” Elinor ser desperat ud, mens hun står der midt i det hele. “Kan du ikke bare slette det?” siger Anna Cathrine.“Jeg har det ikke så godt,” siger Elinor. Svimmelheden er ikke til at holde ud.En uoprettelig fejl på Instagram, en hilsen fra Karmaloven, et skæbnesvangert møde og en konfirmationsfest uden alkohol. Det er nogle af de elementer, der optræder i SPOR AF HÅB – seks noveller om tro, håb og frigørelse.

Vennerne Jonas og Klaus melder sig til optagelsesprøven til PARTIET. Inden længe går det op for Jonas, at Partiets hensigter ikke er, hvad han troede.PARTIET er en dystopisk fremtidsfortælling om venskab, sammenhold og forførelse."Line Leonhardt har skrevet en direkte, ren og anderledes historie. Respekt." hjerter fra Steffen Larsen i Politiken"Meget barsk, uhyggelig og tankevækkende historie, der straks fik mig til at tænke på nazisme og Hitlerjugend. En virkelig flot og tankevækkende roman, som fortæller en stor historie på kort tid. På en meget letlæst måde beskriver den forførelsen og forrådnelse i fanatisme. Og den åbne slutning passer godt til historien."Bogormens bogliste 29/3 2020

En lastbil forsvinder syd for grænsen, og hash for millioner er væk. Rockerpræsidenten Kian og den nyligt løsladte krigsminister, der går under navnet Bageren, er sikre på, at de ved, hvem der står bag, men Hauge er ikke så sikker. Som prøvemedlem og præsidentens højre hånd bliver Hauge sat på opgaven at finde gerningsmændene og bringe dem for broderskabets egen interne domstol. Udsat for pres fra klubben og jaget af politiet må Hauge kæmpe med skjulte fjender og sin egen samvittighed.EXIT er den fjerde roman om den voldsdømte Hauge. Bøgerne kan læses selvstændigt.

Hauge er løsladt fra fængslet efter en voldsdom og ude i sit livs nedtur. Da rockerbossen Jimmy samler ham op, ved han godt, at det vil give problemer. Da han kort tid efter står foran en død rocker i en skov på Vestsjælland, bliver det startskuddet på en helvedes nat. En krig mellem to kriminelle grupperinger er på nippet til at bryde ud i lys lue. Og Hauge er den eneste, der kan standse det.

 BLOD VED DAGGRY er den tredje bog om Hauge. Bøgerne kan læses selvstændigt.”Blod ved daggry” er fantastisk velskrevet, smækfyldt med fart og spænding."- Krimiormen"Der er hæsblæsende biljagter, skuddueller, slagsmål og andet i samme kaliber, der bliver skrevet så livagtigt at man nærmest føler at man står lige ved siden af." - Bogfidusen

Blod ved daggryEn rockerkrig truer på VestsjællandHauge er løsladt fra fængslet efter en voldsdom og ude i sit livs nedtur. Da rockerbossen Jimmy samler ham op, ved han godt, at det vil give problemer. Da han kort tid efter står foran en død rocker i en skov på Vestsjælland, bliver det startskuddet på en helvedes nat. En krig mellem to kriminelle grupperinger er på nippet til at bryde ud i lys lue. Og Hauge er den eneste, der kan standse det.BLOD VED DAGGRY er den tredje bog om Hauge. Bøgerne kan læses selvstændigt. -- Palle Schmidt er kendt for sine graphic novels og ungdomsromaner i thriller- og krimigenren. Han er uddannet på Den Danske Filmskoles manuskriptlinje og debuterede som krimiforfatter med romanen Fanden på væggen i 2016.

Selvom flere millioner har læst, hvordan Noa reddede alverdens dyr med sin ark, er det de færreste, der ved, hvad der egentligt skete med de dyr, der blev efterladt i uvejret: de pjevsede, skrappe og farlige; dem som ingen gad være sammen med.De efterladte er den handlingsorienterede struds fru Strips, den pædagogiske elefant Kelefine, den lommefilosoferende rotte Dråtte, Grydpaf den angste giraf, hypokonderfrøen Fråk, papegøjen Kirsten og den altid sultne bjørn Bonzo. De ser Noas Ark sejle bort, imens himlen bliver mørkere og mørkere. Og hvordan går det, når man ikke er vant til at skænke andre en tanke og er tvunget til at arbejde sammen?"Fortællingen om den brogede flok, der mere eller mindre frivilligt, må holde sammen for at klare skærene kan godt minde lidt om filmene Ice age og Madagascar, men ellers må bogen siges, at være ret original i ide og gennemførelse." - Lektør 2009