Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Johannes har været hjemløs i årevis, sovet i trappeopgange, lader og udhuse. Levet af det der kom forbi. Alting går kun én vej og det er ned, ned, ned. Alt omkring ham ser ud til at gøre sig umage for at det skal gå så hurtigt og ydmygende som muligt. Ingen giver ved dørene i de kolde vintermåneder i 1928.Det ændrer sig brat, netop som alle muligheder synes brugt op. Johannes møder en flok hjemløse i Kjellerup, der har fået den ide at mobilisere alle på landevejen og gå hele vejen til Christiansborg, for at kræve bedre forhold for de hjemløse. Den lille håndfuld bliver hurtigt til 300 og på vejen ned gennem Jylland vokser toget støt i takt med hver eneste by det passerer.Midtvejs forsøger politiet at opløse toget efter direkte ordre fra Justits ministeren, men da er det for sent, som en bølge søger de hjemløse gennem landet. I Johannes vågner noget helt nyt i de dage – og i København får soldaterne udleveret skarp ammunition og tager opstilling på byens tage.”Hjemløs” er en roman der bygger på virkelige hændelser, under den store march mod København i 1928. Den beskriver livet på landevejen, det politiske spil marchen sætter i gang, men mest af alt tegner den intense portrætter af de mennesker og de skæbner der knyttes sammen undervejs. Et fantastisk tidsbillede og et stykke smertelig Danmarkshistorie, som mange har haft alt for travlt med at glemme.
”Dyrk ikke natten” er en samling noveller med en gennemgående jeg-figur. Hver novelle er et nedslag i de små eller store øjeblikke der forandrer alt. Bogens første halvdel koncentrerer sig om barnets måde at se verden på og kampen for at forstå hvad de voksnes verden egentlig går ud på; de voldsomme ægteskaber, hvad der sker om natten når alle sover og begreber som sex og død. Anden halvdel domineres af ungdomsnoveller der kredser om ”dem der snubler undervejs”; trækkerdrenge, narkomaner, de psykisk syge. Både i barndoms og ungdoms novellerne spiller selvmordet en væsentlig rolle, men trods det mørke emnevalg er novellerne holdt i et varmt, tæt sanset og poetisk sprog. Samlet giver ”Dyrk ikke natten” et godt og detaljeret signalement af den tid hvor arbejderklassen byggede huse og flyttede til forstaden uden helt at få identiteten med.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.