Bøger udgivet af Forlaget Devantier

Forsvarets Mærker – Den Danske Hær – Del I Bogen er den første i en serie på syv bind, omhandlende regimentsmærker, underaf- delingsmærker, lommemærker, dueligheds- mærker og enkelte stofmærker fra Den Danske Hær i perioden ca. 1750 til i dag. Samlere og andre historisk interesserede har i årevis efterlyst bøger om disse emner og kan nu glæde sig til den første bog, der indeholder billeder og beskrivelser af mere end 2.400 mærker. De efterfølgende bind vil om- handle både metal- og stofmærker fra de fire værn: Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet. Bogen er forfattet af Niels B. Pedersen, der gennem mere end 40 år har samlet på og interesseret sig for dette emne.Gennem sin tjeneste som soldat har han skabt sig et stort netværk af andre samlere, hvoraf flere har store samlinger, de velvilligt har stillet til rådighed for disse udgivelser. Forlaget Devantier og forfatteren er stolte af, endelig at kunne præsentere det første bind og håber, at dette bliver vel modtaget.

TABLE JAM 231Våben til ModstandsbevægelsenTakket være en række heldige omstændigheder lykkedes det i 50 året for Danmarks befrielse at identificere den Royal Air Force flyvemaskine og den besætning, som om natten den 30./31. marts 1945 havde kastet 24 containere med våben og ammunition ned til Modstandsbevægelsen i Næstved. Nedkastningen skete ved Droning Margretes Høj ved Saltø Gods nord for Rappenborg Skov. Det lykkedes endda den 4. maj 1995 at etablere et møde mellem et af maskinens besætningsmedlemmer og et antal af de modstandsfolk, som havde stået nede i mørket og taget imod våbnene. Derved blev det muligt ikke blot at beskrive selve nedkastningen set fra modstandsfolkenes side, men også besætningens oplevelser lige fra de mødte om morgenen i eskadrillen på flyvestationen i England og til de langt ud på natten atter var tilbage. Dette igangsatte et ønske om at se nærmere på Modstandsbevægelsen i Næstved. Hvem var de? Hvilke aktioner gennemførte de? Hvorledes var de organiserede? Og hvilke våben var de udrustede med i majdagene 1945? Med hjælp fra mange sider, ikke mindst i form af sam-tidige fotografier, er det lykkedes stærkt støttet af Næstved Lokalarkiv at rekonstruere svarene på ovennævnte spørgsmål. © Forlaget Devantier Alle rettigheder forbeholdes

Forsvarets Mærker – Hjemmeværnet – Del IBogen er den anden i en serie på syv bind, omhandlende hjemmeværnets uniformsmærker i perioden fra 2. verdenskrig og op til i dag. Fokus er lagt på de mærker, som var i brug indtil kompagniernes nummerordning overgik til navneordning omkring 2006 samt Nijmegenmarchen m.m. Samlere og andre historisk interesserede har i årevis efterlyst bøger om disse emner og kan nu glæde sig til den anden bog i serien, der indeholder billeder og beskrivelser af mere end 2.400 mærker med relation til Hjemmeværnet. Bogen er forfattet af Niels B. Pedersen, der gennem mere end 40 år har samlet på og interesseret sig for dette emne.Gennem sin tjeneste både i Flyvevåbnet, Hæren, Hjemme- værnet og som udsendt med både FN og NATO, har han skabt sig et stort netværk af andre samlere, hvoraf flere har store samlinger, de velvilligt har stillet til rådighed for disse udgivelser. Da forfatteren således har bestridt flere ledende funktioner i Hjemmeværnet gennem mere end 45 år er det førstehåndsviden, der kendetegner netop denne bogs indhold. Forlaget Devantier og forfatteren er stolte af, at kunne præsentere andet bind i serien.

Kastellet Frederikshavns fængselshistorie gennem 250 årDenne bog er en moderniseret, opdateret version af Victor Krohns ”Kastellets Fængselshistorie” der oprindeligt udkom i blot 100 spritduplikerede eksemplarer i 1926. Bogen har lige siden været hovedværket for denne både spændende og tragiske del af Kastellets 350-årige historie, men grundet sin sjældenhed har den været svær at opdrive. Derfor har ”Kastellets Venner & Historisk Samling” valgt at fejre Kastellets 350 års jubilæum ved at genudsende bogen, men i Krohns ånd i en stærkt udvidet, opdateret og moderniseret udgave. Victor Krohn stræbte selv efter at bestandigt forbedre sine publikationer – vi tror, han ville have kunnet lide denne nye version.

Den danske Krigstelegraf - Telegraftroppernes udvikling indtil 1. Verdenskrig. Under englandskrigene 1801-1814 blev der benyttet optisk telegraf. Da det teknologiske grundlag var til stede, blev en elektrisk felttelegraf indført. Den fungerede i 1864 krigen. I 1867 blev det første telegrafkompagni formeret. Det betjente sig af elektrisk telegrafering, men hurtigt også af signalering med signalflag og andre optiske signalmidler. Dertil kom brevduer og ballontjeneste. I 1895 genindførtes kystsignalstationerne fra englandskrigene, nu blot med elektrisk signalforbindelse til baglandet. Telegraftroppernes historie op til 1. Verdenskrig beskrives ledsaget af ca. 200 samtidige illustrationer. Samtidig beskrives livet omkring Telegrafkompagniet – herunder et mytteri ved Ingeniørregimentet i 1893.

Oberstløjtnant Paul Egede Glahns Breve til hjemmet i Krigen 1864Niels Elsborg er Æres-medlem af Vaabenhistorisk Selskab og forfatter til bogen ”Krigen 1864” fra 2009, der omhandlede en dagbog fra 1864, samt fotografier og våben fra 1864. Han har desuden skrevet en lang række artikler i Vaabenhistorisk Selskabs Tidsskrift om danske militære blankvåben fra 1700 og frem til 1900 tallet. Paul Egede Glahn deltog i den første slesvigske krig 1848-50 som chef for 3. Feltbatteri og var fra 1856 forstander for Artilleri-Underofficers-Elevskolen på Ny Artilleri-kaserne med rang af major. Da det trak op til krig blev han chef for 1. Armédivisions artillerikommando og sendtes til Brodersby nær Mysunde, hvor divisionen fik hovedkvarter. I omkring 80 breve skrevet i perioden fra 10. januar til 15. maj til hustruen Ottilie og parrets fire teenage-døtre, beretter Glahn udførligt om sin færden og sine oplevelser. Han deltog ikke personlig i kamphandlinger, men var ofte tæt på. Således ved kampen ved Mysunde og tilbagetoget fra Dannevirke til Dybbøl. Han fik kvarter på Als, hovedsagelig i Sønderborg, og oplevede bombardementet af denne by på allernærmeste hold i starten af april. Efter Dybbøls fald, som Glahn også var vidne til fra Als, flyttede han, der nu var oberstløjtnant, med divisionen til Assens, hvor han stadig var da der blev indgået våbenhvile den 12. maj. Få dage efter slutter den bevarede brevrække. Ved våbenhvilens udløb i slutningen af juni blev han chef for Artillerikommandoen på Als, men havde endnu ikke overtaget stillingen da Als blev indtaget af preusserne den 29. juni.