Bøger udgivet af Forlaget Hovedland

"Det handler vist om noget med politik" hører man ofte folk sige, når det er svært at få styr på, hvad der egentlig foregår - fx hvorfor de danske folkeskoler bliver mere og mere nedslidte, og hvorfor de gamle på dagcentret kun kan få maden serveret i plast eller stram folie. Med andre ord når de politiske beslutningsprocesser foregår på en måde, der virker fornuftsstridig og fjern fra almindelige menneskers horisont. Alligevel synes interessen for politik ikke at fejle noget. Og begejstringen for det danske demokrati er tilsyneladende også stor, når man spørger - og spørger de rigtige. Fx den danske magtudredning.Samfundsforskeren Johannes Andersen ser dystert på demokratiets tilstand. I Den politiske blender peger han på en række fohold, der har været med til at undergrave mulighederne for at føre en ordentlig politisk samtale:* Den traditionelle venstre-højre model kan ikke længere beskrive den politiske virkelighed. (I det hele taget mangler man ord og begreber for nutidens politik.)* Mediernes strøm af billeder og spindoktorernes image-pleje kontrollerer de politiske dagsordener* Den politiske sæbeopera har reduceret politik til personsammenstød, administrativ teknik og skuespil. Demokratiets dagsform er ikke, hvad den har været.

Anne Larsener er efter en række mere anonyme år nu igen meget efterspurgt. Årsagen hertil er let at indse: hendes fedtfattige favoritter er sund fornuft. 150 Fedtfattige favoritter er en ny udgave af Anne Larsens bestseller. Bogen rummer, hvad du har brug for: Morgenmad, frokoster, forretter, hovedretter, desserter, snacks, bage- og sylteopskrifter m.m. Alle bogens retter har en fedtenergiprocent på eller under 30 pct. Men brug selv bogen, ikke som tabel eller facitliste, men som inspiration til din beslutning om at leve godt, sundt og ernæringsrigtigt. Anne Larsen krydrer desuden opskrifterne med spændende fortællinger og anekdoter om retternes baggrund. Anne Larsen har hver uge en fast side i Søndagsavisen, der hedder ”Vi spiser”. I Ugebladet Søndag står hun for siderne ”Let livet med Anne Larsen”, desuden er hun free-lance skribent for månedsmagasinet I Form og foredragsholder. Med nyt tidssvarende cover og i hardback.

Roman. Da Beatles kom til Brovst har det hele. Det er en ungdomshistorie, en jysk ungdomshistorie.Det starter i 1960-63. Der skete der endelig noget nyt, ikke kun i Brovst eller Brønshøj og ikke kun i Danmark. Da fik tiden en ny lyd. Det er på den tid fortælligen om Bjørn fra Brovst starter. Da Beatles kom til Brovst rummer fire Beatles-drømme om voksenlivet, fortællinger om den smertefulde overgang fra at være en uregerlig pupertetsknægt til at blive voksen. Det handler naturligvis om opgør, ungdomsoprør, rasende opgør med forældrenes generation, men det handler også om at miste sin bedste ven og om mødet med kærligheden og erotikken. Da Beatles kom til Brovst udkom oprindeligt som fire selvstændige romaner."Brovst er en både frodig og disciplineret fortæller."                                                                  Claus Grymer, Kristeligt Dagblad"Der er noget dejligt uskyldigt og samtidig noget virkelig nærværende i Brovsts beskrivelse af ungdommen."                                                        Holger Ruppert, B.T.

Klassiker om Ukraine og Rusland, revolution og borgerkrigDen Hvide Garde Roman om en borgerkrig foregår i Kiiev, Ukraines hovedstad, under den russiske revolution og borgerkrig. Det er Bulgakovs mesterværk, værket han aldrig nåede at se publiceret. Forbudt af censuren. Det er romanen over alle romaner om krig og politisk kaos.Da handlingen begynder, er Første Verdenskrig inde i sine sidste krampetrækninger, det er 1918, der har været revolution i Skt. Petersborg, Kiiev er tysk besat, familien Turbins medlemmer, de voksne børn – læger, officerer, medlemmer af Kiievs russisktalende borgerskab – et par af dem er netop hjemvendt fra fronten og verdenskrigens rædsler – de forventer allesammen, at vanvidet skal høre op, at Tsaren vil få magten igen og genindføre lov og orden og måske endda for første gang indføre demokratiske institutioner. Imens ligger der uden for byen adskillige hære og venter på at rykke ind og sætte sig på magten: bolsjevikkernes rødgardister, den kontrarevolutionære Hvide Garde, nationalistlederen Petljura og hans bevæbnede ukrainske bønderkarle, polakkernes rytterarméer og et par anarkisthære.Forfatteren lavede selv et teaterstykke ud af Den hvide garde i 1926, som fik titlen Familien Turbins dage. Det var Stalins yndlingsteaterstykke.Mikhail Bulgakov, 1891-1940, bliver i dag betragtet som en af det 20. århundredes allerstørste russiske forfattere. Mesteren og Margarita, udkommet posthumt i 1968, er genudgivet på dansk flere gange. Også oversættelser af hans kortere prosaværker En hunds hjerte og Skæbnesvangre æg. Bulgakov arbejdede under borgerkrigen som læge i den hvide hær.

Erik Klipping er blevet myrdet, tilsyneladende i Finderup lade.
 Kongemordet benytter dronning Agnes til at skaffe sine politiske modstandere af vejen, ved at dømme dem medskyldige i mordet på hendes mand. Som en konsekvens heraf føres landet herefter ud i en blodig borgerkrig anført af marsk Stig. Nonneklosteret Stubber Kloster er beliggende i hedeområdet ved Flyndersø i Nordvestjylland, mellem Skive, Holstebro og Viborg. Det var her den unge priorinde på Stubber Kloster residerede, hun har vigtige oplysninger om kongemordet. Og gennem den magtfulde position som priorinde, og via sit slægtskab med Hviderne, som er oprørernes parti, har hun svært ved at holde sit kloster upartisk i striden. Men klosteret undersøges nu for sin meddelagtighed i kongemordet. Samtidig har Stubber Kloster i lighed med mange andre klostre, et uhørt dårligt forhold til bisperne, og biskop Tyge i Ribe forsøger med alle midler, at få fingre i det velhavende klosters værdier.Romanen foregår hovedsageligt på Stubber Kloster, og Kirstine opnår ved dygtighed og snilde at få stormændenes, de øvrige klostres og bøndernes anerkendelse, og hun bliver således en magtfaktor på egnen. Priorinden er desuden en kærlighedshistorie, der handler om længsler og farlige intriger indenfor kirkens mure.

Roman om Lars, Edvard Hoems tip-tip oldefar, der deltog i Slaget på Reden.Violinmageren er en historisk-dramatisk og stærk, eksistentiel fortælling om Lars, som var på det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt i historien.Han drømmer om at slippe væk fra den lille vestnorske bygd, hvor han voksede op og blive skipper på egen skude, men alting hænder ganske anderledes.Napoleonskrigene er brudt ud, og Danmark-Norge er igen skævt på tidsaksen. Lars kommer ikke ud at sejle, men bliver indkaldt til session og udskrevet til marinen. Sammen med over 50 norske bønderkarle og en marcherer han til København – for englænderne blokerer havene – og deltager 2. April 1801 i Slaget på Reden.Slaget på Reden beskrives detaljeret (som aldrig før i litteraturen?) og er bogens og historiens epicenter.Senere bliver han taget til fange og tilbringer 5 år som krigsfange på ”Brave”, i Plymouth-bugten, hvor han af Monsieur Jean, en fransk medfange, lærer at bygge violiner. Hjemme i Christiansund møder han Gunhild med hvem han får 7 døtre, og selv om hans valg af profession er usikker og må suppleres af indtægter fra klipfisken, lever han resten af sit liv som violinbygger i en lille vig i skærgården ved Christiansund.Violinmageren Lars Olsen Hoem (1782-1852): En række af de violiner, han byggede, findes i dag på museer og i privat eje. Historierne om ham har Edvard Hoem hørt af sin bedstefar.

Det er ikke hver dag, en af landets profilerede advokater springer ud og debuterer som romanforfatter. Det er ikke desto mindre, hvad Georg Lett gør med kærlighedsromanen En uendelig affære.Roland er pensioneret juraprofessor med speciale i menneskerettigheder. Han lever et afslappet liv sammen med kæresten Vibeke, da han en dag modtager en opfordring om at komme til begravelse. Hans ungdomskærlighed, som han ingen forbindelse har haft med i over 50 år, er død. Og mailen er fra hendes søn.I starten af 1960’erne var Roland i tiden efter gymnasiet på et års kostskoleophold i Nantes. Det blev på mange et kulturchok for ham. Han havde ingen erfaringer med piger, men håbede naturligvis på et eventyr. Da hans ønske går i opfyldelse, føres han ud i et uoverskueligt forløb og mister kontrollen over begivenhederne.I Frankrig bliver han konfronteret med sin tid i Frankrig og sin forelskelse, og gradvist må han ændre sin opfattelse af, hvad der skete den gang.

I det litterære tidsskrift Heretica, som Ole Wivel i 1948 udgav sammen med vennerne Thorkild Bjørnvig og Bjørn Poulsen på Wivels Forlag, tolkede han efterkrigstidens grundstemning af frygt og angst for, hvad en moderne materialisme kunne resultere i. Efter krigens rædsler med det totale værdisammenbrud in mente, ville han markere et trodsigt håb, der kunne udspringe af digtningen og forstærkes gennem brug af kristne symboler. I mødet med billedkunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen, forfatteren Martin A. Hansen, filosoffen K. E. Løgstrup og religionshistorikeren Wilhelm Grønbech udviklede Wivel en platform i tidsskriftet – og en særlig kristendomsforståelse. Den er, som man kan aflæse det i hans digte, udogmatisk, konfessionsløs og i stigende grad kirkekritisk. Som fuglespor i sne handler herom: Gennem digte, essays og artikler afsøger og analyserer Ole Juul Wivels særlige kristendomssyn og kirkekritik. Det er en læsning og en tolkning af Ole Wivels lyrik, som ikke blot har spillet en stor rolle for forfatteren, men også for en generation af søgende.

Han er erklæret uegnet som far af systemet, der gør svage kvinder stærke og stærke mænd svage. Det siger han selv og tager sagen i sine egne hænder og kidnapper sin søn, seksårige Robert. På rejsen eller flugten, kan man vel kalde det, finder faren og sønnen hinanden og bliver konfronteret med farens fortid i de historiske omgivelser omkring i Trier, midt i Europa.Førstehjælp til en brumbasse svinger mellem den store kærlighed og hverdagenes drama.”Bogen lever, fordi den sætter et problem under debat. Det er en virkelig lavmælt beretning om en far og hans søn.” Jyllands-Posten

Frank er læge og omtrent midtvejs, da han får at vide at han har alvorlige hjerteproblemer. I realiteten en dødsdom. Han er uafhængig, fraskilt, og bortset fra sønnens besøg er han sit eget mest stabile – og værste selskab. Men han er økonomisk frit stillet og så privilegeret, at han uden besvær kan låne en pæn sum og tage af sted på det, han tror, bliver hans livs sidste store rejse. Tilbage til Thailand og Cambodia – og til en kvinde, han engang arbejdede sammen med på et sundhedsprojekt under WHO. Men hun var gift med en officer fra De røde khmerer, og han måtte trække sig. Nu vil han finde hende og fortælle hende, hvad han aldrig fik sagt.”Per Betzonich-Wilken skriver enkelt og klogt. En god bog til en tænksom eftermiddag.” Børsen

Gavn og glæde – Et filosofisk forsvar for naturlighedenI sin bog fremsætter Gemynthe den forjættende påstand: Vor – menneskets – natur er langt bedre end sit rygte. Så god er den, at den tilskynder os til at søge de bedst mulige livsbetingelser for os selv, vore medmennesker og for jorden som sådan. Læren om arvesynden er således et groft justitsmord på vor uskyldige natur, hvor kulturen giver naturen skylden for kulturens forbrydelser.Gemynthe fremsætter på sin joviale, let humoristiske og filsofiske facon den opfattelse, at det er nødvendigt at finde et fælles grundlag, uanset om vi er kristne, muslimer, budhister, jøder, hinduer, taoister, ateister eller socialister --- og medlemmer af en boligforening i udkanten af byen.I bogen finder læseren et overflødighedshorn af naturtro og faunisk inspiration, til livsudfoldelse og fauniske fællesskaber.

Betegnelserne svirrer: MeToo, Black Lives Matter, identitetspolitik, transseksualitet, queer-teori. De fleste uden for universitetsbyerne har med god grund taget sig til hovedet, forvirrede over de voldsomme brydninger, der i disse år martrer de vestlige samfund. Men hvad betyder det, og hvor vidt er det kommet? I Køn og identitet – Et spadestik dybere tegnes før første gang på dansk et samlet billede af den kønskamp, som finder sted i den vestlige verden. Marianne Stidsen, der er dr.phil. og lektor på Københavns Universitet giver i bogen en tilbundsgående analyse af, hvordan de tilsyneladende forskelligartede bevægelser og fænomener har deres fælles udspring i 1950’ernes og 60’ernes nyorientering inden for human- og samfundsvidenskaberne og via omvejen omkring USA, nu samler sig i en kulturrevolution, der er godt på vej til at omvælte samfundet, som vi kender det. En ting står efterhånden fast. Kønnet – hvor naturen kun kender to – er ikke længere en biologisk bestemmelse, men en sociologisk kategori. Noget vi selv vælger! Det er virkelighedsfornægtende bevægelser, viser Marianne Stidsen. Og værre er det, at virkelighedsfornægtelsen efterhånden breder sig som metastaser i lovgivningen.

Arne Mariagers debut er en meget dansk krimi. Et yngre ægtepar myrdes i et sommerhus i Nordjylland. En sommeraften! Manden med koldt blod, og kvinden først efter hun er blevet voldtaget. Alt tyder på, der er et seksuelt motiv bag den brutale forbrydelse. Politiets nye elite-enhed kastes hovedkulds ind i sagen, men inden opklaringsarbejdet for alvor er kommet i gang, står politiet med endnu et dobbeltdrab. To døde mennesker og endnu en kvinde, der har været udsat for en brutal voldtægt. På en elegant lystbåd i Bogense Havn. Med moderne dansk kunst i pantry’et. Mordvåbnet er tilsyneladende det samme, som blev brugt i Sommerhuset i Nordjylland. Efterforskningsleder Frank Skov-Nielsen fra den nydannede elite-enhed, DASK, må se i øjnene, at en forrykt seriemorder må være på spil, eller er det så enkelt? På trods af nogle blodige og makabre mord er Fuglemanden en hyggelig krimi. Romanen rummer gode og indlevede skildringer af Danmark og falder ikke for fristelsen til at reproducere et banalt – det er forfærdeligt – syn på verden. Og mens den varme sommer trækker sig tilbage, superligaen og Aab så småt er ved at komme i omdrejninger, undergår Frank Skov-Nielsens privatliv nogle behagelige forandringer. Forfatteren, Arne Mariager, har været chefredaktør i en lang årrække, kender enhver by i provinsen og er færdedes hjemmevant i enhver retssal. Han har skrevet har en roman (den første af 3 planlagte), der bringer mindelser om både Jens Okking og Jo Nesbø.

Efter en provokeret abort i 1970’erne bryder Kajsa op fra studiebyen Aarhus og slår sig ned i byen mellem hav og fjord i Vestjylland, hvor hun bliver svømmelærer og møder den jævnaldrende Kristian, der er vendt tilbage til sin barndomsby efter en årrække at have arbejdet som ingeniør i Grønland. Og for at være tæt på sin gamle far.I bogen, følger vi Kajsa og Kristians liv fra midt-80’erne, glæden over en sen kærlighed, moderskab i moden alder, et børnefamilieliv. Stærke familierelationer og de svigt, ingen kan sige sig fri for, men også de skygger psykisk sårbarhed og demens kaster mellem generationerne.Romanen skildrer Kajsas liv gennem alle årene, romanen er både en indtrængende skildring og et næsten sociologisk portræt af et ganske almindeligt menneskes liv, indtil hun senere dør, hvornår fortæller romanen ikke – som en gammel kone. Karen Borg-Hansen er debutant.

Dave Robichaux’ kone, Molly er død. I en trafikulykke. Trafikdræbt, mener Robicheaux. Det er tre måneder siden, og alle dæmonerne fra fortiden, alkoholismen, Vietnam-mareridtene og de tilbagevendende syner af krigen mellem sydstaterne og nordstaterne dukker op igen og skærper hans følsomhed og eftertænksomhed.Selvfølgelig optræder hans makker Clete Purcel, også, altid på vej ud over kanten. Det samme er datteren Alafair, flere håndfylde kriminelle og psykopater og politikere. Allesammen præsenteret på en tropisk baggrund i det sydlige Louisinana. ”Gumbo crime,” skrev New York Times.På jagt efter Mollys drabsmand støder Robicheaux og Clete ind i ambitiøs og sympatisk sydstatspolitiker, Jimmy Nightinggale, som det er svært at indvende noget imod, en mand med alle de rigtige meninger, som pæne mennesker nu abonnerer på. I USA og i Danmark. Alligevel bliver han pludselig beskyldt for en voldtægt, , og mærkeligt nok bliver han også kædet sammen med en overvægtig mafialeder, Tony Blæksprutte med mange specialer, bl.a. at få folk til at forsvinde Men da der pludselig dukker en psyko-infantil lejemorder op, der giver børnene is, og likviderer en række personer med forbindelse til ”sagen”, befinder såvel Robicheaux og Clete og Nightingale sig pludselig midt i skiven, Og hvorfor, og hvem har mon interesse i at likvidere en håbefuld, demokratisk sydstatspolitiker og to pensionsmodne efterforskere?

Alle hidtil kendte kulturer er baseret på samspillet og modsætningen mellem det kvindelige og det mandlige, på kinesisk mellem Ying og Yang. Således også Kærlighedens tao eller Su Nü Qing, som er den ældste Sex bog i Kina og måske den ældste sexinstruktionsbog i verden. Den stammer fra Den Gule Kejsers tid 2637 f.Kr. og gi’r frimodig og poetisk viden om seksuallivet. Ifølge kinesisk opfattelse handler tao om måden at leve og nyde livet på, men lige så vigtigt er det at skabe harmoni mellem Yin (kvinde) og Yang (mand) og derigennem erhverve grundlaget for et langt og lykkeligt liv. I bogen der baserer sig på Den gule kejsers dialog med en af hans kvindelige rådgivere gives der udtryk for en helt ublufærdig indstilling til sex, derfor kaldes bogen også den frimodige kvindes bog. Den opregner en række forskellige sexstillinger, og fortæller hvordan kvinden og manden kan tilfredsstille hinanden. For os at se er kærlighedens tao især spændende, fordi den opfatter seksuallivet som natuligt og har en helt ublufærdig holdning hertil. F.eks. er Den gule kejser, ligesom os andre, noget optaget af, hvordan man håndterer impotens. Svaret er mangesidet, men et interessant input hedder ”blød indføring”. Læs selv hvordan. Hennnig Hai Lee Yang er norsk kineser, han stammer fra en af Kinas mægtigste familier, der tæller General Chiang Kai Shek. Henning er bosat i Oslo og er en flittig formidler af kinesisk kultur. Forordet er skrevet af Hugo Hørlych Karlsen, uddannet i kinesisk medicin. Han har udgivet en række store kinesiske klassikere. Og oversat Mantak Chias klassikere om den seksuelle puls: Kvindens, mandens og parrets muligheder.

En aktuel klassiker! Jeppe Aakjærs roman om drengen Per, der bliver sendt ud at tjene hos bønderne og der oplever de umenneskelige forhold, underklassen og børnene på landet udsættes for, udkom i 1904. Romanen gav anledning til en voldsom og hadsk debat, men der er ikke udgivet noget dansk litterært værk, der har påvirket det danske samfund mere. Det blev debatteret i Rigsdagen 1905, og der blev nedsat en tyendekommission, der resulterede i, at tyendeloven – der gav landbrugets arbejdsgivere hånds- og halsret over f.eks. hyrdedrengene – blev ophævet i 1921. Det blev startskuddet til 1930érnes sociale reformer og lagde grunden til velfærdsstaten.I dag, snart 120 år efter bogens udgivelse, er alt tilsyneladende ændret. Landbruget er fuldstændig forandret. Alligevel ser vi i de seneste år – i kraft af arbejdskraftens fri bevægelighed – en betydelig arbejdskraftimport fra især de post-sovjetiske lande, også til landbruget. De bor i små parcelhuse spredt over hele landet, og har det godt, og børnene går i skole, f.eks. i Fårvang. Men incitamentet bag arbejdskraftimporten er, også i dag, af økonomisk art, og hvad de kommende år vil bringe, aner vi ikke.Forholdene for chauffører ved grænserne, for bygningsarbejdere stuvet sammen i tomme lagerbygninger, arbejdere omkommet under illegal transport ind i EU bør tænde advarselslamperne og vidner om, at det måske alligevel ikke er så længe siden, Aakjær skrev Vredens børn.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt.Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den.Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen.Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land.”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

Oprindelig udgivet i 2003, første bind i den store Færø blues trilogien, nu som selvstændig roman og for første gang udgivet på Hovedland. Da Lisa Bjørn Nielsen i februar 2000 kommer til Tórshavn for at holde foredrag, bliver det et gensyn med en fortid og en ungdomskærlighed, hun troede, hun for længst havde lagt bag sig. Som ung boede Lisa på Færøerne et år. Nu vender hun tilbage, men rejsen udvikler sig anderledes, end hun havde forestillet sig. I løbet af tre døgn dukker fortidens længsler og skygger op og tvinger hende til et selvopgør. Når engle spiller Mozart er en roman om en kvindes søgen efter mening i en moderne verden. Om valg og fravalg, kærlighed, musik og politik. Men også en fortælling om det nordiske. Om forholdet mellem Danmark og Færøerne.

En gang i slutningen af 1100-tallet sidder Tue af Vestervig og skriver til Saxo, der på det tidspunkt netop er i færd med at udfærdige sin krønike om Danmarks historie. Tue gør i sit brev ydmygt opmærksom på, at der er et liv udenfor de mægtige kulturcentre: hvad enten det drejer sig omLund eller Lejre, Rom eller Roskilde. Der er, fortæller Tue, hæderkronede thyboer, som har fået deres navne ristet i runesten. Det gælder ikke mindst Tor Amdissøn, som havde tjent i kongens hird og lod opføre en borg og to kirker. For at påkalde sig Saxos opmærksomhed lader Tue sine breve udforme som skriftruller. Et årtusindskifte senere bliver Arnfred Borg bedt om at forsikre skriftrullerne, der er dukket op på et lokalt værksted. Det bliver en underlig police, der vikler ham ind i en række tilfældige og dramatiske begivenheder.Livet slår kolbøtter med den stillestående assurandør.Kort efter at skriftrullerne er dukket op, møder Arnfred Ilse og hendes søn Søren, og han bliver opmærksom på omstændigheder omkring hans kones selvmord, da skolekammeraten John vender hjem fra USA for at deltage i et skolejubilæum.Med sig bringer den hjemvendte amerikaner en fortælling og en fortid, som Arnfred er vævet ind i, og som han umuligt kan ignorere.De gamle skriftrullers eksistens fører til en række kriminelle handlinger, som kulminerer på ganske dramatisk vis. Arnfred Borgs regelmæssige liv er forbi.Svend Sørensen, f. 1949, lærerddannet cewd Skive seminarium, 1973. Siden 1976 ansat som museumspædagog ved Thisted Museum.Svend Sørensen har skrevet en række lokalhistoriske artikler og bøger, bl.a. et bind af Thisted Købstads Historie (1994). Redaktør af guiden Oplev Viborg Amt (1997). Er desuden forfatter til Politikens bog om Nordjylland. Sammen med Niels Nielsen har han udgivet biografierne I hælene på Christen Kold (1990) og At bære livet som det er – Om J. P. Jacobsens liv og digtning (1997).

Enhjørningens befrielse er et moderne eventyr om, at man ikke behøver at skamme sig, bare fordi man er født med et horn i panden. Men det er også en eventyrlig fortælling om, hvorledes den moderne mand omsider bli’r mand igen!Ja, bogen er vel en slags opskrift herpå!Johan er fyrre plus og fraskilt, men bor sammen med sin eks, der er kønsforsker. Da faren dør – Jeg skal lige hvile mig lidt, er hans sidste ord, og romanens første – får Johan overdraget ansvaret for sin psykisk ustabile mor. Men hans søster, sygeplejersken, synes i samarbejde med ”hans” to andre kvinder helt at have styr på ham.Men alting hænder anderledes. På Rosenborg Slot, hvor han er omviser, møder han den farverige, svenske linedanserinde, Veronika Larsson, der synes, Johans horn i panden faktisk er helt ok.Veronika mener også at kunne gøre krav på den danske krone. Johan må love hende at undersøge sagen til bunds. Og eventyret fortsætter bl.a. med Veronikas tv-transmitterede forsøg på at gå på line fra Danmark til Skåne og med Johans trængsler med at besejre sit livs drager og vinde prinsessen, der viser sig at holde til i et mini-cirkus, der er strandet i Hundige. Romanen er Jonias første i femten år, hvor han har virket som oversætter. Den første af treplanlagte romaner om livet i landene omkring Østersøen. Jacob Jonia bor i Vilnius, Litauen.

I Per Gammelgaards sørgmuntre roman er vi i udkanten af, hvor det sker. Og der er noget galt: Det er der altid I udkanten, også når udkanten kun ligger kun 25 stenkast fra Aarhus C.Men for romanens hovedperson, købmandssønnen, kan opvæksten i 1950ernes landlige Danmark forekomme både absurd og komisk. Han er ikke “bygget” til at følge i sin fars fodspor, mener han selv, og for at overleve tager han fantasien til hjælp og ser bl.a sig selv som leder af et New Orleans-orkester. Louis Armstrongs og Elvis’ fodspor passer ham bedre end købmandens. Bygningsfejl er en udviklingsroman i familie med forfatterens Den frie købmands søn. Er verden én stor bygningsfejl, eller sidder fejlene i øjnene, der ser? Det er naturligvis et absurd spørgsmål. Det muntre og det tragiske følges ad, fiaskoerne lurer. I puberteten får han briller, på grund af en bygningsfejl, men styr på sig selv og verden får han ikke. Der er kaos med pigerne, kaos med skolen og hårdt arbejde i ferierne. Romanen følger Per hele vejen til en forsoning med det “normale” til far og mor og børn, langt ind i voksenlivet. Det lykkes ham at finde sig til rette i tilværelsen, men nok med en let bitter eftersmag. Det handler for Per om at forsøge at holde balancen mellem knuste drømme og urealistiske forhåbninger? I det balancepunkt udspiller “Bygningsfejl” sig.

Januar 1945. Millioner af tyskere er på vej mod vest på flugt fra den russiske hær. Erika er en 18-årig pige, der sammen med sine forældre er på flugt fra Königsberg. Efter en måned ankommer Erika til Danmark. På vejen har hun og moderen måttet sige farvel til faderen og broderen, der er blevet taget til den afsluttende folkestorm. Udmattede ankommer de til Sønderborg en eftermiddag i februar. Her bliver de indkvarterede på en af byens skoler. Cirka 250.000 mennesker svarende til en stor del af befolkningen i Sønderjylland, og alle fra den tyske besættelsesmagt er flygtninge som Erika og hendes mor. Myndighederne står med et gigantisk problem og anmoder det tyske mindretal om at åbne deres døre for flygtningene. Erika og hendes mor bliver tilbudt husly hos værnemager Verner Ernst, der med sine nazistiske sympatier står stærkt i det tyske mindretal og i øvrigt arbejder for den tyske sag. Under opholdet i Sønderborg forelsker Erika sig i hjemmetyskeren Karl, men i sommeren 1945 bliver de tyske flygtninge interneret i Oksbøl i Vestjylland. Efter få måneder vokser lejren og det samme gør afstanden mellem Erika og Karl.Kan Erika og Karls kærlighed holde? Tilsyneladende ikke, men måske dog alligevel. Karsten Skov er en forrygende, folkelig fortæller, der endnu en gang beviser sit værd efter succesromanerne 'Enkeland' og 'Knacker', der i 2018 blev filmatiseret af Kasper Torsting under titlen 'I krig og kærlighed'. 'Under samme måne' er baseret på virkelige begivenheder fortalt til Karsten Skov af Karl selv. Erika er død, men Karl lever endnu

Med undertitlen Hvordan fremmer vi velvære, er geriater og plejehjemslæge Al Powers anden bog om demens. Al Power kalder sin egen tilgang for erfarings- og oplevelsesbaseret, og den er baseret på Eden alternative filosofien. Al Power beskriver, hvordan den overdrevne medicinering (passivisering) og den gængse betoning af såkaldt ”faglighed” gør de ældre til uønskede affaldsprodukter af et fortravlet samfund.Forordet i bogen er skrevet af Richard Taylor, der levede med alzheimer i mange år til sin død i 2015. Og var god ven med Al Power. Al Powers indefra-perspektiv menneskeliggør både tilstanden og de personer, som lever med demens.Bogen er oversat og tilpasset danske forhold af Christian Christensen, som har været ansat i ældreplejen en lang årrække Det er det banebrydende i Al Powers bøger, ikke mindst i vores bundlinje-fikserede samfund, hvor behandler- og overvågningskulturen alt for let spænder ben for indlevelse og med-medmenneskelighed.

Vi har de døde med os' handler om de sidste halvandet år af besættelsen. Forfatteren og historikeren Paul Smith lader de små historier træde frem, komiske og underfundige. De små og større fortællinger væves sammen og en af de vigtigste epoker i Danmarkshistorien bliver fortalt på en ny og vedkommende måde. Et eksempel: den unge Viggo Kampmann fulgte tit med statsministeren, den 62-årige Vilhelm Buhl, hjem fra Finansministeriet, når de skulle med linje 5 til Amager. De var blevet venner og ifølge Kampmann var der opstået en slags far-søn-forhold. På bagperronen med maskinstøj og rystelser kunne de tale frit om det meste uden at vække opmærksomhed. På Amagerbrogade stod Buhl af, mens Kampmann fortsatte 4-5 stoppesteder til villaen på Luganovej som også var mødested for Frit Danmark og i resten af krigen blev der med Wilhelm Buhls viden trukket store beløb fra Finansministeriets kasse, som finansierede modstandsbevægelsens arbejde. Sådanne velfortalte historier fra dagbøgernes inderste mørke er typiske for Smiths tre bøger, der tilsammen tegner et forrygende og uundværligt billede af det danske liv og en danske måde under det som historikerne kalder de fem forbandede år.

Runa Havs sommer bliver mere dramatisk end den plejer. Hendes hjælpere er, som et resultatet af kommunens spareøvelser, et par nyslåede studenter, stadig med mærkerne efter studenterhuen i panden og sugemærker ned ad halsen, men de er gode til deres arbejde, Stella og Edith, og spændende at følge for en hoveddame, der ellers bare sidder i sin stol, lammet fra halsen og ned, i en velfungerende verden af velfærdsteknologi. Men så sker der et mord i nærheden og en af Runas kontakter forsvinder for evigt ud af hendes liv. Det vækker Runas nysgerrighed og efterforskningslyst. For hvad laver man kl. 21 i udkanten af skoven, og hvem har rodet under hendes hindbærbusk? Iben Danielsen er spændende og utraditionel. Hendes krimier med hoveddamen er, som Politikens anmelder skrev, en virkelig fornyelse af den danske hyggelige krimi.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

”Din tipoldemor, Marta Kristine, sagde far, - hun gik til Christiania for at blive jordemoder. –- Og så gik hun hjem igen? sagde jeg. – Ja, så gik hun hjem igen og var jordemoder i mindst halvtreds år. ”Med Jordemoder på jorden har Edvard Hoem givet sin slægtskrønike, som åbnede med Høstkarl i himlen, et dramatisk forspil. Jordemoder på jorden er et stærkt kvindeportræt af husmandsdatteren, der nægtede at bøje sig for folkesnak og overtroiske husråd. Oprindelig skrevet på opfordring af Jordmoderforeningen i Norge. Og Hoems fortælling hviler på et autentisk grundlag. Marta Kristine Nesje gik faktisk i 1821 den lange vej fra Romsdal til Christiania (Oslo) for at blive jordemor. Tre børn og hendes mand ventede på hende derhjemme. Efter ni måneder på jordemoderskole gik hun hjem igen og var i livets tjeneste i mere end halvtreds år. Ud fra få, men stærke, historiske fakta skriver Edvard Hoem livet i bygderne frem. Men ikke kun livet i bygderne, også det begyndende moderne liv i Christiania (Oslo) og omkring hospitalet i Molde spiller en central rolle for handlingen. Samtidig, og det er i grunden bogens tyngdepunkt, er det en varm og indgående skildring af den store kærlighed, af lykken og tragedien, som synes alt for tæt forbundne. Marta Kristine føder selv 10 børn. Den yngste søn, Knut er hovedpersonen i Høstkarl i himlen. Derudover er der ingen sammenhæng mellem værkerne.

Almindeligheden er sat i skammekrogen, herom handler Mikael Jalvings bog. Det almindelige liv, som det leves, er i den post-moderne, globaliserede verden blevet nærmest foragtet. Vi lever i undtagelsernes, distortions og katastrofernes tid. Den almindelighed, Jalving søger at rehabilitere, er ikke bare, hvad vi kalder det ”normale” Det er ikke ugens køtilbud, eller livet ved køledisken, det drejer sig om. Men tag nu familien, det mest normale, der findes både i naturhistorien og i den historie, vi er en del af. Familien er samfundets mindste enhed. Det er der, vi først og fremmest lærer, hvad der er op og ned, rigtigt og forkert. Hvis familierne opløses i dysfunktion, går samfundet i opløsning. Så samfundets vigtigste bestræbelse måtte være at støtte familierne. Men kulturen i disse år lærer os andet: at vi skal fokusere på individet, den enkelte, og staten følger trop og indretter i stigende grad lovgivningen på individerne. I praksis en opskrift på, hvordan man lader ”almindeligheden” i stikken. Jalvings bog lille samfunds- og morallærerummer bidende kapitler, der giver velfærdsstaten flere buler i hatten. Hans mange tusind følgere blandt Jyllandspostens læsere, vil elske bogen.

Vi er i 1624, i Aalborg. Boghandlerens søn, Daniel, leder efter sin far, der er faldet i unåde, fordi han har solgt ”ulovlige” bøger og er forsvundet.Med afsæt i virkelige hændelser fortæller Lars Jespersen historien om to unge mennesker og en by, der rammes hårdt af historiens gang. Omfattende research har skabt et tidsbillede af livet for fire hundrede år siden, hvor folketro, krig, sygdom og sult støder sammen med ekspanderende købmandsimperier – man er netop i færd med at lægge de sidste hænder på Jens Bangs Stenhus, da romanen starter. Daniel møder præstedatteren Christine og trods standsforskelle modnes deres forhold, og de forsøger sammen at finde ud af, hvorfor Christines mor mistede sin forstand. Men samtidig er Daniel blevet ansat hos Jens Bang, og hans aktier stiger gennem bogen, samtidig med at en truende undergang gradvist bliver til dramatisk virkelighed, da Christian 4 involverer landet i religionskrigen mellem protestanter og katolikker, og kejserens tropper ankommer og splitter byen ad. Boghandlerens søn er en dramatisk fortælling om købmænd, borgere og soldater, men også om håndværkere, sørøvere og fattigfolk. Samtidig fortæller Lars Jespersen historien om to unge mennesker, deres kærlighed og deres forsøg på at finde veje i en kaotisk verden.Er det mon Aalborgs, og den moderne verdens DNA, Lars Jespersen har indfanget?