Bøger udgivet af Forlaget Hovedland

Vi er midt i 1500-tallet. Den unge Niels Kaas fra Staarupgård er på dannelsesrejse gennem Europa. Venskaber og viden følges ad. I landsbyen Selde lever man, som man plejer. Børn bliver født, gamle dør og unge Gudrun og Rasmus i smedjen har hænderne fulde. Børneflokken er vokset og bekymringerne med.I Aalborg er det ikke uden problemer at være tjenestepige, når madmor er syg og man skal passe en stor købmandsgård, mens købmanden er på togt til Norge og man selv er en horeunge fra præstens i Selde. Tilde må træffe svære valg. Hun har en viden, som hun har uden at bede om den.I 'Pelsjægerinden' møder vi et galleri af personer fra 'Gudruns arv' og 'De tavse vidner': Rasmus, Maren, Niels Kaas og ikke mindst Tilde. Togter og rejser over vand og over land gennem tidens Europa, til fods, i båd eller på hesteryg for at nå derhen, hvor der er indsigt, som man kan tilegne sig. Marianne Jørgensens roman leverer et levende billede af Danmark for 500 år siden, et billede af høj og lav, indfølt og med stor fortællekraft Pelsjægerinden er en tredje og sidste selvstændige bind af De tavse vidner, der udkom i 2015.

I en tid hvor grænseløsheden dominerer og sætter sit aftryk – nærmest totalitært – over alt, i hjerter og sind, og i en tid hvor globaliseringen er blevet epokens ydre udtryk, der har Søren Krarup i sit forfatterskab bestandigt fremhævet grænserne som en central kategori. Siden (1960) 1969 har Søren Krarup markeret sig som en uforsonlig kritiker af radikalismen, kulturradikalismen og af traditionsløsheden inden for undervisning og politik, opdragelse og familie, og han har med stor myndighed skrevet om det moderne sammenbrud og advaret mod en humanistisk totalitarisme. I det økonomiske hovedværk, Velstand uden vækst, der udkommer samtidig med Krarup, anfører Tim Jackson at oldtidens visdom ikke betragtede begrænsninger som forhindringer, men som et vilkår for velstand. Hvad enten vi anskuer tingene nationalt eller ikke, så bliver resultatet. tankevækkende, at Søren Krarups kamp for danskheden så langt fra kun kan betragtes som et bakspejlsfænomen. Søren Krarup fik sit gennembrud med Demokratisme, og i Dansk genmæle rummer et af bogens essays en bemærkelsesværdig kritik af en af demokratismens og samarbejdspolitikkens talsmænd, Hal Koch. Som enhver ved, har Søren Krarup været toneangivende i kampen for bevarelsen af dansk kultur og kristendom – og samtidig gennem DF været en energisk inspirator i kampen for det forkætrede og helt umoderne begreb: GRÆNSER. Det har gjort ham til et yndet hadeobjekt ikke mindst i det kreative københavnske borgerskab.

Siden det moderne gennembrud for hundrede og halvtreds år siden har såkaldt moderne livstolkninger bestræbt sig på at fortrænge kristendommen og det grundlag, som de moderne samfund hviler på. Uden at støde på bemærkelsesværdig modstand.Sekulære og ateistiske livstolkninger har domineret, og den kristne kultur er behændigt søgt forvandlet til harmløse ”fortællinger”, ligesom man har bestræbt sig på at forvise den historiske Jesus til myternes tågeland.Paul Johnsons bog er sådan set ude i et opgør med den moderne ”videnskabelige” tidsalder. Johnson fortæller om Jesus – den historiske person fra Nazareth i Galilæa, en undersåt i en fjern jødisk provins i det mægtige romerske imperium. Som er lige så historisk og dokumenteret som hans samtidige, den romerske kejser.Johnson skriver, at tilsynekomsten på jorden af en skikkelse, der både var Gud og menneske, er kristendommens kerne. På den baggrund giver han Jesus-skikkelsen kød og blod --- og meget mere. For at understrege kristendommens universelle karakter er bogen forsynet med 16 sider med billeder af hovedpersonen fra alverdens lande og traditioner.Bent Jensen har oversat bogen og forsynet den med et forord og med en personlig efterskrift, hvor han fortæller om sin indremissionske barndom i Kjellerup.

Samtidig med at livsnyderkulturen har fået en ekstra skrue de seneste år, hvor klimatruslen hænger som en nærmest gammeltestamentlig trussel over livet , så synes der samtidig at være en voksende længsel efter et dybere syn på, hvad det vil sige at være menneske. Og her synes flere og flere at få øjnene op for betydningen af den kristendom, som det i de sidste næsten 150 år har været god tone at ignorere, ligesom det har været okay at mangle en bare elementær indsigt i vores kristne tradition. Det er udgangspunktet i Knud Nyboe Rasmussens essays, hvor han diskuterer eksistentielle og moderne problemstillinger og belyser dem luthersk-evangelisk. Det er en forbløffende aktuel og samtidsvedkommende samling essays, uden dogmatik og i grunden uden forkyndelse. Baggrund for bogen er, ifølge Nybo Rasmussen, at moderne menneskers mentale og eksistentielle overbelastning er ved at nå et bristepunkt. Og at en kristen besindelse og genopdagelse af traditionen nok er vejen frem. Knud Nyboe Rasmussen er pensioneret sognepræst fra Skive sogn i Viborg Stift. I 2017 udgav han Jakob Knudsen – Gud og menneske i Jakob Knudsens tænkning.

Læseren følger hende, fra hun bliver gift i 1852 til hun dør i 1898. Som i de to foregående bøger Helvig (2003) og Ud og hjem (2008) får læseren et formidabelt indgående indblik i livet blandt bønder, husmænd og landarbejdere men også den landlige overklasses døre lukker forfatteren op i et hovedværk, der beskriver omtrent hele det 19. århundrede.Fokus i romanen er hos Helvig og hendes familie, naboer og skæbner i Hurup sogn. Den allestedsnærværende død står konstant på spring, men der er også frodigt liv og overraskende kærlighedshistorier.Vi følger Helvigs børn, fra de fødes til de rejser hjemmefra, til storbyen Aalborg. Og historien bliver tilsyneladende ved med at gentage sig: Den ældste datter kommer hjem med barn i maven, men uden ægtemand, så Helvig bliver plejemor for sit første barnebarn. Helvig har, som flertallet af kvinder på den tid, ingen mulighed for at uddanne sig. Alligevel får hun - takket være sine mange år som "lærling" hos dygtige kokkepiger - et arbejde, der redder familien ud af den værste fattigdoms ubarmhjertige kløer. Så heldige var ikke alle. Tidens politiske begivenheder går let hen over landsbyen Refs med undtagelse af sommeren 1864, da Thy bliver indvaderet af østrigske tropper. Senere resulterer Estrups stramme økonomiske politik i udbredt arbejdsløshed og katastrofal fattigdom blandt storbyernes nye arbejderklasse.

Efter freden udspiller sig i en fremtid, hvor oksekød og landkort er forbudt, og hvor ingen – næsten ingen – længere ved, at der engang var noget, der hed flyrejser. Et diskret og menneskevenligt diktatur holder borgerne forskånet for viden om tidligere tiders livsform og levestandard, Det overordnede i verdensstaten, hvor nationalstaterne er forsvundet, er kampen for klimaet og selvfølgelig udarbejdelse af regler for borgernes beskæftigelse. Hovedpersonen Hasse Martin er en ung stræbsom embedsmand, der bliver værdsat for sin evne til at spore politiske tendenser i folks valg af skægstil. Hasse Martin bliver naturligvis skarpt overvåget af det hemmelige politi, Etikinspektoratet, hvis rapporter antyder en ulmende magtkamp i styrets top. Og efter en rejse til et krigshærget Mellemøsten, hvor viden om fortidens levestandard er knap så godt skjult, bliver Hasse Martin forfremmet og gift med sin overordnede. Samtidig bliver han mere og mere bekymret over svaghederne i den samfundsorden, han aktivt er med til opretholde.

Jørgen Jørgensen har fundet og samlet en række af Martin A. Hansens helt eller næsten ukendte tekster og aldrig genoptrykte essays, om eksistens og livsanskuelse. Martin A. Hansens forfatterskab har i årtier ligget underdrejet for tidsånden. Kulturoptimismen, hvor mennesket synes at være sin egen skaber, var ikke det grundlag, Martin A. Hansen skrev på. Derfor – blandt andet – blev han lagt i depot, men i dag hvor de humanistiske og kulturliberale anskuelser ikke længere rækker hverken til at levere kunst – velfærd eller godt vejr, venter Martin A. Hansens forfatterskab på at blive genlæst og genopdaget. Det har Jørgen Jørgensen, der sidste år stod bag udgivelsen For Folkets Frihed, sat sig for. Jørgen Jørgensen har fundet teksterne frem af ubemærketheden og har skrevet de mest omfattende realkommentarer, der overhovedet er skrevet til en række af forfatterskabets centrale tekster. I modsætning til den historieløse nutid er Martin A. Hansen optaget af traditionen, af folket og folkeligheden, optaget af at finde holdepunkter til brug i kampen mod moderne fortrængning og disruption.

Merete Just fortæller i romanen sin egen slægts historie fra august 1914 til august 2001. Methine har tjent hos Grev Schimmelmann på godset Lindenborg og har lært finere husholdning, hvordan man renser nøglehuller og boner gulve. Hun er gift med en sindig gårdsejer på slægtsgården i Himmerland. Almanakken siger 1914, alt er veltilpasset og normalt. Det ændrer sig med ét slag, da Methine bliver mor for fjerde gang. Datteren Ebba er smuk, men længe om alting og har svært ved at lære. I landsbyen siger de, at hun er en ”skifting” og burde anbringes på et asyl. Med tyskernes besættelse kommer der nye tider. Ebba bliver gift med sognerådsformandens søn, Niels. Det bliver et usædvanligt ægteskab, for i hans liv spøger en erotisk besættelse, en stor passion – af den skævvredne slags. Men vi er i Himmerland, og Niels fortæller ingen ting, og talrige ubesvarede spørgsmål rejser sig som dæmoner i Ebbas skrøbelige sind. Stærke kræfter står parat til at hjælpe det unge par – og deres to drenge, men det er, som om et genetisk mønster er på spil, som om uforløste og fortrængte begivenheder i fortiden sætter dagsordenen og fastlægger vores livsmuligheder – helt frem i det ny århundrede

Omkring år 200 udstationeres en håndfuld romerske legionærer på en uriaspost i ørkenen i Nordafrika. Formålet med udstationeringen er at lukke munden på dem, men de tillader sig at leve længe nok til at viderebringe oplysninger om grådighed, bedrag og forræderi – dokumenterne herom går tabt, men dukker op under en arkæologisk ekspedition i 2018, hvor hovedpersonen, Rene, deltager. Rene er veteransoldat med ar på både legeme og sjæl som han prøve at hele ved hjælp af detektorarkæologi. Ekspeditionen er italiensk ledet og foregår i nærheden af den gamle koloni, Libyen, hvor Ghadaffi er myrdet, og landet usikkert og kaotisk. Luftfotos antyder i øvrigt, at det romerske imperium var langt større end hidtil antaget, Detektormanden er en kontant, elegant arkæologisk krimi – om, imperier i ørkenen, om grådighed og historieforfalskning.

Rune er boghandler i en mindre by, en dygtig boghandler, fordi han er interesseret, både i litteratur og i sine medmennesker. Rune bor alene, er tilpas i sin tilværelse, indtil han en aften møder Ea, som læser op af sine digte i bogladen. Han bliver betaget af hende. For første gang i sit liv bliver han for alvor forelsket. Også hun er parat til at binde sig, og de flytter sammen. Men Ea er ikke rask, hun har depressive perioder, ind imellem så dybe, at Runes evne til at rumme hende bliver sat på en hård prøve. Under en af deres gode perioder er de på ferie på en græsk ø. På en udflugt vandrer de på en høj klippeskrænt mod havet, hun tættest på kanten. Rune tænker, hvis hun nu faldt. Og hun falder. Mogens Fjord Christensens roman om Ea og Rune er først og fremmest en eksistentiel roman om at være menneske og udfolde sig i en verden, hvor faldgruberne er legio.

Tiden er 1937 til 1946. I det lille samfund langt ude mod vest er stationsbyen centrum, men naturen og blæsten spiller med og holder styr på de stærke kræfter: kærlighed og had, skam og skyld, begær, bedrag og nysgerrighed. Her er styr på rangordenen, de fine, de mindre fine og nederst daglejerne. Her er også styr på kvindelivet, defineret af mandsret og traditioner, af børnefødsler og fællesskabets normer.I det lille samfund møder vi skrædderen og hans kone, deres datter Thea og hendes drømme om uddannelse og selvstændighed, vi møder knaphulsslåerske frk. Jensen og hendes kamp for kvindens ret, storbonden og hans kone, deres datter Sidsel og hendes møde med kærligheden, ydmygelsen og bedraget, doktor Bork, hans frue og tre sønner, Mille kogekone, brugsuddeleren og ikke at forglemme Ruth fra ”Centralen”, der sammen med sladderkonerne fra Kirkebakken får det lille samfund til at hænge sammen. Alt er tilsyneladende, som det plejer at være, da tyskerne pludselig står i landet, så går det til gengæld stærkt, og hvordan klarer det lille samfund mon den ”modernisering” der finder sted i årene, der fulgte? Og efter besættelsen, ”når der kommer en båd med bananer”, hvad sker der mon så i det lille samfund ude mod vest? Elsebeth Dissing har skrevet en seriøs ”folkekomedie” fuld af humor, underfundighed – og dyb alvor.

I 1884 rejste Marie Fibiger til Sønderjylland for at se ”det tabte land” og for at møde den legendariske redaktør for Flensborg Avis. Marie Fibiger kom fra et velhavende hjem på Frederiksberg med venstreradikale sympatier. Jens Jessen stammede fra et patriotisk, konservativt miljø i Vestslesvig. Mødet med Jens Jessen blev en skuffelse. ”Han er en begavet mand med en uheldig fremtræden og et komisk sprog,” skrev hun hjem.Tre år efter deres første møde bliver de viet – af digterpræsten Hostrup i Vartov i København.I 1864 havde Danmark tabt Slesvig og Sønderjylland til Tyskland. En svimlende stor del af Danmark, hele landet op til Kongeåen kom under tysk styre.I København lod man mere eller mindre som ingenting.I 1888 forbød man det danske sprog i skoler og kirker. Så startede nationalitetskampen – for alvor. Med H.P. Hanssen som de moderates leder, og Jens Jessen der som redaktør for Flensborg Avis kæmpede for at Flensborg også efter en senere folkeafstemning kunne genforenes med Danmark. Jens og Marie er ikke blot en dokumentarisk roman, der skildrer Jens og Maries kærlighed, samliv – og deres kamp for en genforening. Linda Lassen formår samtidig overbevisende at skildre et amputeret Danmark i brydningsårene. De indenrigspolitiske forviklinger, Christiansborgs Brand, Hørup og Brandes der tilslutter sig Det radikale Venstre, modens luner og dagliglivet i København. Mens hovedstadens intellektuelle borgerskab diskuterer lilleputstatens problemer og i realiteten vender ryggen til de nationale realiteter, fængsles Jens Jessen gang på gang for sin kamp for Danmark. Og efter Jens’ død viderefører Marie den fælles kamp.

Nogle gange må vi reagere når der sker noget mærkeligt, noget alarmerende, inde hos naboen. Det er baggrunden og temaet i Hoveddamens nabohjælp Runa Hav er ikke politibetjent, hun er ikke journalist eller detektiv. Hun er bare nabodamen, men helt speciel derved, at hun er ganske og aldeles handicappet og afhængig af andres hjælp. Men hendes hoved fungerer. Godt, endda! Iben Danielsen har skrevet en helt anderledes hverdagskrimi. Hun er journalist, og har i mange år skrevet om velfærdsteknologi, og herigennem truffet mange mennesker med handicap og imponerende ressourcer. .. Runa Hav lever i et himmerige af teknologiske hjælpemidler. Hun kan klare hverdagene med sin total lammede krop med øjen- og stemmestyring i eget hus – og uden dørtrin. Hun kalder sig selv Hoveddamen eller 18 % kvinden efter en opgørelse fra forsikringsselskabet. Den flinke søn er netop rejst til Australien, og der er lidt stille i huset. Men så sker der noget underligt inde i nabohuset, hvor håndværkere regerer. Det larmer og banker. Vinduerne dækkes til. Pludselig er der også et barn? En pige, forsømt og med eksem ved håndled og ankler. Hun og Runa bliver venner. En insisterende kontakt. Men en dag er hun væk, og der er kun en lille irriterende hund … Det bliver en sag for Runa assisteret af kommunens konformt klædte socialarbejder og politimanden, og fysioterapeuten og de sosu’er som mere eller mindre frivilligt bliver del af opklaringsarbejdet? Hvad blev der af barnet? og kan den lille hund eller den sensor formet som en smuk broche, som Hoveddamen forærede barnet, hjælpe med at finde hende?

Efter nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet for de fleste i Danmark rykket længere ud på Herrens mark. Det gælder også i Salling og Aalborg.I Gudruns arv følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene efter 1550, tilsammen tegner der sig et billede af et hverdags-Danmark, hvor det er kvindernes liv og perspektiv, der dominerer.Maren er blevet købmandskone i Aalborg efter sit giftermål med Asger. Niels Kaas, der er student fra Viborg, beslutter sammen med en kammerat at tage turen til Wittenberg for at opleve Martin Luther, og Rasmus har afløst sin far som smed hjemme i Selde i Salling. Rasmus har imidlertid et problem, som flere gerne vil være med til at løse. Rasmus mangler en kvinde, og den fattige, fortabte og smukke Gudrun bliver hyret til at hjælpe Rasmus i smedjen, i huset – og i sengen.Gudruns arv er en selvstændig fortsættelse af De tavse vidner, der udkom i 2015.Tidens sociale, økonomiske og religiøse spændinger skildres intenst hverdagsagtigt. Det handler om mad og sygdom, om sex og børnefødsler. Og om at stå igennem og klare sig.

… er titlen på Joachim Meyerhoffs litterære succes, efterhånden trykt i over 30 oplag i Tyskland hos Kiepenheuer & Witsch.Meyerhoffs fabulerende erindringsroman udspiller sig et sted i den centrale periferi, nærmere betegnet Schlesvig/Slesvig på det kæmpemæssige psykiatriske hospitalsområde. I centrum den påståelige psykiaterfar, som leder ”anlægget” og bor der med sin kone og tre drenge. Lille Joachim lærer, at grænsen mellem ”syg” og ”normal” er flydende, barndommen er lykkelig, selv om brødrene behandler ham som Klodshans og i lighed som faderen oftest trækker sig ind i deres private verdener. Joachim gør sig uvenner med bogstaverne, men til gengæld gode venner med ”tosserne” på anstalten. De bliver hans legekammerater, bl.a. Klokkeren, der lader drengen sidde på sin skulder, mens han svinger med sine gigantiske klokker – indtil Klokkeren en dag forsvinder, fordi han har gjort ”noget”.Meyerhoffs gennembrudsroman er morsom, ja hylende skæg, men gør ikke noget videre for at være det.”Meyerhoffs roman er en vidunderlig far-bog, følsom, komisk og når alt kommer til al, utrøstelig sørgelig.” Martin Halter, Frankfurter AllgemeineMeyerhoff er uddannet skuespiller og har turneret med dele af teksten i flere år. Allerede hans forrige roman Alle toten Fliegen hoch: Amerika opnåede stor anerkendelse, og selv blev han kåret som årets skuespiller i Tyskland i 2007.

Enkeland foregår i Sønderjylland under 1. Verdenskrig. Omkring 30.000 sønderjyske mænd blev indkaldt til krigen, mere end 5300 omkom. Samtidig lød det fra det officielle Danmark (København), at Danmark var kommet næsten uskadt ud af krigen!Krigen raser, og overalt i Europa sidder bange kvinder tilbage, efter at deres ægtemænd, sønner og brødre er blevet sendt ned i Europas skyttegrave. Sille håber at hendes mand, Traugott, er glemt af den tyske krigsmaskine, men det er han ikke, og først på vinteren 1916 må Traugott tage den tunge vejog omkommer i skyttegravene. Et par soldaterkammerater sørger for, at han bliver begravet på den nærliggende kirkegård.Men hjemme i Danmark går hans familie i stykker. Hans kone synker hen i sorg og melankoli, og børnene bliver taget fra hende og sat i pleje.Teglværksejeren, stedets matador, viser sig imidlertid fra sin bedste side og finansierer en ekspedition til kirkegården, hvor Traugott ligger, og med store omkostninger lykkes det at få transporteret liget hjem til Sønderjylland, hvor der finder en genbegravelse sted.Det er i korte træk bogens handling, men det er sammenholdet i den lille by og sammenholdet blandt soldaterne, der er bogens omdrejningspunkt og grundlaget for romanens positive livsholdning.

Narcisa Vucina, oprindelig fra Sarajevo, var i over 30 år ansat ved Danmarks Radio. Narcisa Vucina har skrevet og udgivet digte. Bogen er hendes debut som romanforfatter.Bogen har en dokumentarisk kerne. Romanen handler om krig, kærlighed og ondskab. Personerne søger svar på store eksistentielle og universelle spørgsmål som fx: Hvor meget spiller skæbnen ind i vores liv, og kan man ændre den? Den mystiske Tilda har sin egen filosofi om livet og får alle omkring sig til at tie stille, når hun synger gamle sefardiske sange.Hovedpersonen Masha vokser op i Sarajevo i Titos Jugoslavien og rejser som 17-årig med kæresten Niko til Dubrovnik, hvor de bliver forlovet. Men hendes liv tager en ny drejning, da hun møder Pablo, gifter sig med ham, flytter til Chile, får tre børn og bliver udsat for tortur under Pinochet-styret. Hendes mand omkommer under tortur. Efter en politisk karriere – og en ny mand – oplever hun borgerkrigenes rædsler i ex-Jugoslavien i 90'erne, men når at flygte. Krigen slutter, og fra flygtningetilværelsen i Split vender hun igen tilbage til den krigshærgede by. Nu fletter flere begivenheder sig sammen på mystisk vis, og hun oplever på ny Tilda, der er død, som en hjælpende ånd. Og ja, Masha kommer i besiddelse af Tildas hemmelige bog.

Er du der kommune? Det er mig, din klient er en stærk realistisk og absurd skildring af en række af velfærdsstatens tabere. Hvis det da giver mening at tale om velfærdsstaten i dagens Danmark. Romanen udspiller sig i og omkring den fiktive Broby, i Nordsjælland. Og på Lolland.Både Brødrene Grimm og H.C. Andersen har leveret et og andet og noget af den eventyrlige realisme, der præger fortællingen fra et Danmark så splittet, at man skulle tro, det var løgn, men det er det ikke, og derfor fortæller Marie Skoven historien, så det ligner et eventyr i mange kapitler.Marie Skoven formår, enestående, at skildre under-Danmark på en måde langt fra en firkantet socialrealisme og helt tæt på virkeligheden, og menneskers ”natur”, når en af hovedpersonerne Betina og hendes to tvillingdøtre bliver deporteret ud af den velhavende nordsjællandske kommune, udstyret med enkeltbilletter til et ”produktions-et-eller-andet-sted” på Lolland. Tvillingpigerne opdager i øvrigt først situationens alvor i det øjeblik, hvor mobildækningen svigter.

James Lee Burke skriver i bogen videre på slægtshistorien om familien Holland, en nærmest arketypisk Texas klan, hvor bedstefar Hackberry Holland i sin tid fik John Wesley Hardin op at hænge og var med i kampen mod Pancho Villas soldater.Vejfarende fremmed er ikke en krimi, men der er mange små skurke, og flere i overstørrelse.Det starter med den unge Weldon og Hackberry og med Bonnie og Clyde, der lige vender på gårdspladsen. Vi er i begyndelsen af 1930’erne.Ti år senere undslipper Weldon døden under Ardennerslaget og finder sin tilkommende Rosita Löwenstein, flygtning fra den spanske borgerkrig, skjult i en nazistisk dødslejr. Gift i Paris ta’r de hjem for at søge lykken – i olien og i et enkelt ukompliceret liv. Det kan imidlertid kun Hollywood præstere. Efter krigen truer Mccarthyisme, olieinteresser og myndigheder snart med at ødelægge Weldons og Rositas liv. Rosita bliver tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital, og kun med det yderste af neglene lykkes det Weldon at befri hende og sig selv fra de mørkets kræfter, der truer samfundet – og den amerikanske drøm.

En syvårig feriedreng finder en morgen et lig i museumshaven, mens han leder efter sin bold – i haven omkring Skagen Kunstmuseum. Den afdøde var journalist, og måske havde han fået færten af et eller andet.Kriminalhistorien tager udgangspunkt i Bent Stenbakkens genopdagelse af det overmalede, skjulte spøgelse i Krøyers berømte maleri Hip, Hip Hurra for nogle år siden!Krøyers livshistorie og hans syfilis-sygdom spiller en betydelig rolle for romanen, men ellers er plottet vævet ind i skildringen af et moderne sommer-Skagen, hvor de kreative klasser er både her og der og optræder som turister, kunsthistorikere, journalister – og kriminelle?Fortællingens solide ankermænd er kriminalinspektør HP og en meget lokal kriminalassistent. Ikke ulig den fremstilling af lokalbefolkningen, som Skagen-malerne gav.Det er heltene i Stenbakkens meget danske og meget stemningsfulde krimi fra toppen af Danmark

Mordet på Marie Lock Hansen, der fandt sted 10. november kl. 10.45, 1967 er, aldrig blevet opklaret. Mysteriet om Marie er en dokumentarisk roman om Højbjergmordet. Omkring 1960 er Danmark omsider kommet ovenpå. Nu handler det om at gøre gode tider bedre. Marie, der er rundet af små kår, har efter en skilsmisse giftet sig med den noget ældre og velhavende ingeniør Oscar Lock Hansen. Et tilsyneladende harmonisk ægteskab under velordnede forhold i villaen på Hestehavevej i Højbjerg. De gode tider fortsætter op gennem 1960’erne, Marie har sin egen lille virksomhed i kælderen. Og i fru Hansens kælder bliver der trykt små pjecer med koldkrigspropaganda, finansieret af kredse med tilknytning til ”firmaet”, hvor både Kjeld Olesen og Jens Otto Krag spiller diskrete roller. Under den trygge overflade i Højbjerg hviler utrygheden, og 10. november 1967 klokken 10.45 dukker en pistolmand op hjemme i Højbjerg og dræber Marie. Hvem var manden, der skød Marie, på hvis vegne handlede han, og hvad var hans motiv? I samarbejde med juristen Jens Erik Mehlsen har Knud Simonsen gennemgået sagens akter og har fundet motivet. Og sat navn på morderen.

At litteraturen lever viser sig ved, at den er i stand til at sætte problemer under debat. Det gør Iben Danielsen. Efter Bea er en smuk roman om, hvad der sker med de to tilbageværende – far og datter – da kvinden i deres liv, da Bea bliver slået ihjel ved en banal cykelpåkørsel i København.I forordet skriver Iben Danielsen bl.a. ”faktum er, at hvis det ikke havde været for en christianiacykel med en længde på 2,38 meter og et tungt gearskifte, en vidunderlig blød rævepelshue, et par nedslidte bremseklodser på en Opel Zaphira og et typisk november vejrlig med fedtede veje, ja, så var det måske slet ikke sket.”Døden …. er ikke til at bære, og trangen til at fortrænge er stærk.Efter Bea handler især om, hvad der sker med de efterladte.Iben Danielsen skildrer med kærlig realisme og stor indfølelse, hvorledes de sammen søger at overvinde skæbnen og lægger sig og os det meget svære budskab på sinde, at der er et liv, også Efter Bea.

Tre mænd af kirken deler en besættelse, et håbløst og destruktivt begær efter at besidde troens dybeste hemmelighed og relikvie: Den hellige gral. En kvinde, Maria Magdalene, er så involveret i gralens mystiske natur, at hun må tage del i dens skæbne på tværs af tid og rum.De tre mænd er teologen og kirkereformatoren Bernard af Clairvaux, som grundlagde cistercienserordenen, den dominikanske biskop og inkvisitor, broder Guillaume, og endelig præsten i Rennes-le-Chateau, Bérenger Saunière, som døde frataget sit embede d. 22. januar 1917.Det siges, at Marie Magdalene, sammen med nogle af Jesu disciple, flygtede til Sydfrankrig efter Jesu korsfæstelse. I byen St.-Maximin-la-Ste-Baume hævder man, at hun er begravet i byens kæmpemæssige basilika og hun fejres hvert år den 22. juli. I en grotte syd for St. Maximin i Ste-Baume-massivet skulle hun have tilbragt de sidste tredive år af sit liv i meditation og bøn.Elisabeth Lyneborg lader Maria Magdalene drage på ånderejse fra grotten, hendes åndedræt strejfer de tre ambitiøse mænd, og hendes kloge øjne hviler på deres gerninger. Marias blide stemme fortæller deres historie og sin egen, som altid har været omgærdet af mystik og gisninger, var hun, eller var hun ikke, Jesu brud, og hvis ikke, hvem var hun så?

Syvmiledrømmen er en roman om 4 unge mennesker, som prøver at leve alternativt. Det er hippietid, vi er i København. Tiden er 1969-1972.Det starter på en fødeafdeling, hvor de to kvindelige hovedpersoner Vivian og Helena ligger på samme stue. Og bliver venner. Efter veloverståede fødsler bliver også deres kærester, Lars og Olav, inddraget i et fællesskab, der hurtigt udvikler sig til en plan om at flytte sammen i et kollektiv.Syvmiledrømmen er en insiderberetning fra 1970'ernes København, om et par af tidens alternative strømninger: venstreradikalismen og hippiebevægelsen. Romanens hovedpersoner tror på, at et opgør med det borgerlige samfund vil ske i deres tid. Og de kaster sig ud i at udføre det på det helt konkrete, private plan. De har en drøm om det klasseløse samfund uden ejerskab og dominans. De forsøger at løsrive sig fra deres egen opdragelse og forældres indflydelse, men de bliver konstant konfronteret med modstridende følelser og holdninger. De tror, mest mændene, at deres liv kan forblive en drømmeverden, men de oplever, at det ikke er tilfældet.Ulla Bruuns roman er en tæt og autentisk roman, der udspiller sig blandt hippier og venstreradikale unge i 1960'ernes og 1970'ernes Danmark.

En krigsroman, men også en kærlighedsroman om dengang russerne befriede Bornholm. Den russiske forfatter Pjotr Kotov skildrer i romanen den langstrakte befrielse af Bornholm, en befrielse der fik karakter af en et år lang besættelse.Romanen skildrer, hvorledes russiske soldater, underofficerer og officerer - efter flere års grusom krig - pludselig ved krigens slutning kommer til en næsten uvirkelig oase af ro, orden og velstand.Gennem især to yngre officerers samtaler får læseren rystende viden om forholdene i Sovjetunionen - både på landet (hvor de fleste af de menige soldater kom fra) og i byerne. Foruden indblik i forholdene i Sovjetunionen før og under krigen skildrer romanen en meget dramatisk kærlighedshistorie mellem en dansk-russisk kvinde og den ene af romanens hovedpersoner, den unge kaptajn Pavel Kotinjusjin. De mødes, fordi han af ren livslyst er svømmet for langt ud og i det halvkolde havvand er kommet i problemer, da der til alt held dukker en kvinde op i en robåd. Kvinden er født i St. Petersborg, hendes far var officer i de hvide styrker og deltog således i borgerkrigen, hvor han blev dræbt af de røde.Deres kærlighedsforhold er smukt - og tragisk. Øen og landet giver et realistisk billede af forholdene i Sovjet under Stalin, ligesom den viser, at der var store sprækker og modstandslommer i det sovjetiske samfund, også under verdenskrigen. Bent Jensen har skrevet et forord til romanen.

Spøgelseshistorier for voksne kalder Elisabeth Lyneborg sine fortællinger. Det er spændende, på en gang elegante og kyndige fortællinger, der fører læseren - eller tilhøreren - gennem knirkende kirkegårdslåger, ud ad støvede solvarme veje eller ind i kølige klostre på jagt efter gyset, mareridtet og den drøm eller begivenhed, der satte det hele i gang.

En selvstændig fortsættelse af Bondefanget. Bondeanger er en roman om de konsekvenser, som utroskab afstedkommer, med et brudt ægteskab til følge. Som lyn fra en klar himmel bliver Anne-Mette forladt af sin mand efter mange års ægteskab. De har tre døtre i teenagealderen. Anne-Mette var så at sige ”manden på gården”. Da Troels forlod Anne-Mette, slægtsgården og deres tre døtre til fordel for Hanne, troede han vitterligt, han var på vej ind i et nyt og mere spændende liv. Men han er hurtig til at fortryde, og så er det vistnok for sent. To år senere er Anne-Mette ved at komme sig følelsesmæssigt oven på Troels' svigt, men det er ikke nemt at være single, landmand, mor til tre og i konstant konflikt med sig selv i forhold til den mand, der forlod hende. Teenagedatteren Gro lever sit eget stille liv, som hun sjældent deler med andre end veninderne.I Bondeanger ser tingene efterhånden ud, som de gør i alle familier, der skilles: Livet går videre, nye relationer etableres, og indimellem tror man, det hele er en dårlig joke. I Bondeanger møder vi teenagedatteren Gro, veninden Nanna, hovedpersonen Anne-Mette og eksmanden Troels. Desuden Troels’ ekselskerinde Hanne, for ikke at tale om dyrlægen og hans 4-hjulstrækker, der tit er parkeret på gårdspladsen hjemme hos Anne-Mette.

Jeppe Aakjærs fortællinger fra forrige århundrede handler alle om gamle dage og om bonde- og almuekulturen. Oprindelig blev fortællingerne skrevet på bestilling til de mange almanakbøger, som hvert år udkom ved juletid. Og blandt andet derfor handler så mange af dem om julen. Så slip kræmmerhusene, find stearinlysets skær, og kom i julestemning med Aakjærs fortællinger - helt der ude fra landet.

Vi befinder os i det Herrens år 2035, hvor fortælleren sidder sammen med en flok unge omkring et bål og fortæller om sin ungdom. Det moderne samfund er brudt sammen, alting er blevet anderledes, mere primitivt. Fortællingen udspiller sig i 1990´erne, i de hede år før årtusindskiftet, hvor Sundhedsstyrelsen havde taget magten, og folk kun var interesserede i deres egen sundhed. Mennesket i centrum, sagde de. I virkeligheden mente de kroppen i centrum. De to mest perfekte kroppe tilhørte Barbie og Kenn. Deres billeder hang alle vegne. Heldigvis er der fem frustrerede 30-årige, der er anderledes: Jakob, Jerome, Aske, Herdis og Cæcilie. Ved et ufatteligt sammentræf af tilfældigheder vinder de i skrabelotto, og flytter sammen ud i det lille hus ved havet. Her lever de det søde liv med mad, alkohol, stoffer - og sex, på en ganske særlig måde. Den rene idyl! Lige indtil en af Sundhedsstyrelsens Health Angels får til opgave at hjælpe dem med at lægge deres dårlige vaner om...

Det starter med en mand, og i Toril Brekkes vidunderlige slægsroman hedder han Anton. Vi befinder os i 1880'erne, i Norge, i en isoleret og naturskøn dal ved Iddefjorden. Og i et miljø, hvor forfatterens mormor var barnefødt, som stenhuggerens datter.