Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Mellemgaard

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En jagtlegende fortæller
    af Lise Wied Kirkegaard & Frans Marcher
    224,95 kr.

    For år tilbage kunne hanen, der – skudt og død – kom farende gennem luften med sikker kurs mod Bulders hoved, have gjort jagten på Holmegaard til Bulders sidste. Det skete heldigvis ikke. Som otteårig knægt på Søholt fik Bulder sin første luftbøsse, en ”Diana”, af sin far. En gråspurv blev hurtigt indskrevet i jagtjournalen og fik snart følgeskab – mere end 100.000 stykker vildt er det blevet til. Da Bulder i 1975 overtog Søholt efter sin far, var de faste holdepunkter i hans liv landbrug og jagt – nå ja, måske især jagt. Og fantastiske er jagtlegendens fortællinger, heriblandt moosejagt i Alaska og duer i Argentina, kuduer i Kenya og bøfler i Botswana, springbukke i Sydafrika, urfugle i Rusland, foruden moskuskalvene i Grønlandsekspeditionen, 1964, og de utallige træk-, klap- og bukkejagter herhjemme. ”Jeg har været privilegeret hele mit liv og har ikke noget til gode,” siger Bulder, og det forstår man. Uddrag af bogen Fætter Steffen og jeg, der gennem årene havde været på mange fine jagtture sammen, troede næsten ikke vores egne ører, da far i sensommeren spurgte, om vi ville med ham til Afrika på safari i anledning af hans 70 års fødselsdag. Allerede inden vi tog til Afrika, havde far spekuleret over, om og hvordan han kunne overdrage Søholt til mig. Sagfører Truelsen blev sat på sagen og udarbejdede papirerne til overdragelsen, som blev fastlagt til den 1. juli 1975. Så skete det altså alligevel: Adam havde overtaget Knuthenborg i 1970, da hans far døde – i øvrigt på Lindholm – og med min overtagelse af Søholt blev der sat endeligt punktum for vores mange overvejelser gennem årene om ejerskifte og manglende forventninger til at følge i vores fædres fodspor. Om forfatteren Lise Wied Kirkegaard (f. 1963) er uddannet jurist og har en master i Professionel Kommunikation. Opvæksten på Sydhavsøerne inspirerede hende for år tilbage til at indgå aftale med lensgreve Adam Knuth om at skrive hans erindringer om Knuthenborg Safaripark. Under besøgene på Knuthenborg lærte Lise Frans Marcher at kende; det blev til et spændende samarbejde om fortællingen om den tidligere godsejer på Søholt og naturelskerens utrolige og lange liv med jagt og landbrug.

  • af Katja Svedstrup Westh Gross
    122,95 - 157,95 kr.

    Denne bog åbner for en verden af flettede stjerner – ikke kun til jul, men hele året. Til hverdag og fest. Kun egen snilde og tålmodighed sætter grænsen. Så mangler du en idé til en gaveæske eller trænger til nye udfordringer, så er denne bog den rette for dig. Bogen er forsynet med trin for trin-forklaringer og tilhørende illustrationer og kan bruges af såvel begyndere som mere øvede.Bogen er forsynet med trin for trin-forklaringer og tilhørende illustrationer og kan bruges af såvel begyndere som mere øvede.Om forfatterenKatja Svedstrup Westh Gros, forfatteren bag Kreative stjerner, har altid været kreativ og haft forslag til skabeloner og nye måder at gøre tingene på. Hun har stået for kreative værksteder – bl.a. juleflet – de sidste 30 år. I 2008 udgav hun Nissehjerter og søde detaljer. I år er turen kommet til nye spændende flettede stjerner med inspiration fra Tyskland og Thailand.

  • - En historisk fremstilling
    af Deniz B. Serinci
    157,95 - 202,95 kr.

    Det kurdiske spørgsmål er igen aktuelt: I syrisk og irakisk Kurdistan har kurderne tiltrukket sig opmærksomhed i kampen mod Islamisk Stat. Irakisk Kurdistan afholdt i september 2017 en folkeafstemning om at løsrive sig fra centralregeringen i Bagdad. Det mundede ud i et ’ja’ på næsten 93 % af stemmerne. I iransk og tyrkisk Kurdistan kæmper kurderne for mere kulturelt selvstyre. Regeringen i Teheran diskriminerer kurderne af to grunde; både fordi de er kurdere, og fordi de er primært sunnimuslimer i det ellers primært shiamuslimske land. Konflikten har også berørt os i Danmark, især på grund af sagen om den kurdiske tv-station ROJ TV og ti kurdiske mænd, der var anklaget for at samle penge ind til Kurdistans Arbejderparti (PKK). Derudover er PKK i Danmark blevet beskyldt for at have likvideret kurdiske kritikere og været indblandet i økonomisk afpresning. Kurdistan – En historisk fremstilling giver en grundig indføring i det kurdiske folks historie inden for de fire store kurdiske områder i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Bogen berører desuden det kurdiske spørgsmål i Danmark. Uddrag af bogen Nu er tiden inde til en bog om kurderne, fordi dette folk spiller en vigtig rolle i konflikten om IS. De fleste ved vel, at vi som Danmark i 2014 vendte tilbage til Irak for at bombe IS. Men det er er mit indtryk, at de fleste ikke ved, hvorfor vi er der. IS’ handlinger i Shingal var i sin tid det, der fik Vesten til at vende tilbage til krig i Irak. Den 8. august 2014 erklærede USA’s daværende præsident, Barack Obama, at supermagten ville gå målrettet efter IS med begrænsede luftangreb for at ”forhindre et potentielt folkemord” på ezidikurderne. Derudover er kurderne også interessante for et dansk publikum, fordi i den hjemlige værdidebat har EU’s eventuelle udvidelse med det muslimske ansøgerland Tyrkiet længe givet anledning til megen debat. Imidlertid synes en stor barriere for dette lands medlemskab at være problemer med menneskerettigheder, navnlig i forhold til den store minoritet kurderne. Om forfatteren Deniz B. Serinci er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet bøgerne Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS) (2015), Tyrkiet 1923-2012 – fra Atatürk til Erdogan (2013) og Slave i Islamisk Stat (2017). Han er desuden redaktør på netavisen JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske Avis.

  • - Alt hvad der er værd at vide om vanlife samt fortællinger om hverdagseventyr – og rejser i en van fortalt af danskere
    af Bettina Bøjstrup Jensen
    187,95 kr.

    Denne bog giver dig mulighed for at drømme dig væk i spændende eVANtyr – eventyr i vans fortalt af danskere. Danskere, som lever et vanlife på hver deres måde. Bogen tager udgangspunkt i biler fra Volkswagen. Der bliver fortalt historier fra den helt gamle T1’er til den nyeste T6’er og modellerne derimellem. Disse modeller er gennem tiden i folkemunde blevet kald for folkevognsrugbrød. Vanlife er en livsstil, og livet i en van er fantastisk. Det er en livsstil, der giver en følelse af frihed, da det kun er vejene, der sætter begrænsninger for, hvor turen kan gå hen. Vanlife kategoriserer os mennesker, som bor i vores bil – på deltid eller fuldtid. Vi sover, laver mad, spiser og er værter for diverse hyggestunder i vores biler. Bogen beskriver grundigt, hvad vanlife er, og samtidig giver den gode råd til, hvordan du kan starte dit eget vanlife.Om forfatterenBettina Bøjstrup er blogger og influencer på sociale medier. Hun blogger om friluftsliv og vanlife. Hun forsøger at inspirere sine læsere til at bruge naturen så meget som muligt samt at inspirere med et liv på vejene.

  • af Knud Erik Larsen
    217,95 - 224,95 kr.

    Knud er nu flyttet hjemmefra, og er han nu havnet på en stor herregård ved Strandby nær Frederikshavn, hvor hans bedstefar er fodermester. Inderst inde ved Knud godt, at han ikke har en fremtid som landmand, men vil noget helt andet. Men der er ikke så ligetil at slippe ud af det gamle mønster om, at arbejderbørn skulle ud at tjene som karle på en gård lige efter endt skoletid. Især ikke når vejen væk fra landbruget er overstrøet med mange forhindringer. Vi følger Knud i hans mange bestræbelser for at overvinde disse forhindringer, de mange svære valg han måtte træffe, den første forelskelse, den altopædende fortvivlende, hans følsomme og trodsige sind og de mange selvbebrejdelser, der fulgte ham som en skygge. En forkert beslutning var nær ved at bringe ham på randen af et totalt kollaps. Vi følger Knuds svære periode som teenager, som han egentlig ikke vidste hvad var eller havde hørt om. Mange smertelige dagligting måtte han bitterligt bide i sig, endskønt det var ham så inderligt imod. Men Knuds vilje forblev intakt, og det var et solidt fundament. Uddrag af bogen Præcis på aftaletidspunktet stod Knud og ventede. Ventetiden blev kort; han så Mariane komme cyklende. Hun havde fået cykellygten repareret. Nu havde de ikke aftalt, hvad de skulle foretage sig. Men de kunne da starte med at gå en lille tur. De fandt hurtigt en lille cirkelrund rute lidt væk fra hovedgaden, hvor de gik rundt et par gange. Tredje gang de startede på ruten, tog de hinanden i hånden. Fjerde gang, de passerede et mørkt sted, omfavnede de hinanden. Ottende gang kyssede de hinanden blidt på munden – men kun blidt. Efter tiende runde skulle pigen hjem. Knud spurgte, om de skulle mødes igen. Det havde pigen ikke noget imod. Hun ville skrive til ham. I aften kunne hun godt selv køre hjem. Knud skulle ellers lige til at tilbyde hende … Ville hun skrive til Knud? Om forfatteren Knud Erik Larsen er født i Tårs i 1950 og opvokset i en arbejderfamilie ude på landet på Østervråkanten. Han er uddannet tømrer og debuterede som forfatter i 2018 med selvbiografien Fredenslund, hvori han beskriver sin komplicerede barndom i et hjem med mange børn og elendige sociale forhold. Den svære ungdom er en fortsættelse af Fredenslund.

  • af Nanna-Johanne Fonnesbæk
    139,95 - 217,95 kr.

    Min søde alkoholiker er Nanna-Johannes ærlige fortælling om et (usundt) forhold, hun var i. Hvordan det er at leve i et forhold med en mand, der har problemer med indtag af alkohol og behov for stor magt og kontrol. Det er fortællingen om, hvordan hun langsomt bliver nedbrudt indeni, hvordan ord kan skade et andet menneske, hvor svært det kan være at skulle skjule et alkoholmisbrug for omverdenen, hvordan kommunen bliver indblandet i deres liv, hvordan hun ender med at være tæt på at miste det dyrebareste, hun har, og hvilke følelser der følger med til alt det. Det her forhold er tæt på at koste hende rigtig dyrt. Nanna-Johanne fortæller åbent og ærligt om den mest sårbare periode i sit liv. Hun sætter ord på sine følelser og lader læseren komme helt tæt på. Mange kvinder lever i et usundt forhold, og det kan for andre være svært at forstå hvorfor. Hun ønsker at bryde et tabu og fortæller om, hvordan kærligheden sommetider kan gøre blind. Uddrag af bogen Endelig hører jeg manden snorke, men jeg ligger stadig iskold, uden dyne og ikke i stand til at røre mig. Min krop er fastlåst, og jeg kan ikke bevæge mig. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at huske at trække vejret, mit hjerte hamrer, og koldsveden dribler ad mig. Jeg ligger elendigt, men jeg hverken kan eller tør at dreje mig, i frygt for at sengen knirker, og at manden skulle vågne af det. Jeg ligger bare og kigger op i luften. Jeg er rædselsslagen. Jeg ligger konstant og lytter efter, om han nu fortsætter med at snorke. Min helt store frygt er, at han pludselig skal stoppe med det … Om forfatteren Nanna-Johanne Fonnesbæk Jensen (f. 1996) er født og opvokset i Hvide Sande og voksede op sammen med sin mor, far og to brødre. Hun blev mor i en ung alder og er i dag alenemor til to fantastiske drenge. Hun er kendt fra tv-programmet De unge mødre.

  • af Louise Lerche Johansen
    164,95 - 227,95 kr.

    Elsker du at brodere, men mangler ny inspiration, så er denne bog lige noget for dig. Der skal ofte ikke meget til for at fremstille personlige og sjove dekorationer. Med nål og tråd kan man simpelthen skabe de mest fantastiske broderier, og med udgangspunkt i de frie sting giver denne bog dig et bredt udvalg af ideer hertil. Lad skaberglæden og broderilysten indfinde sig – kun fantasien sætter grænser. I bogen finder du både stingforklaringer samt monteringsforslag til alle viste idéforslag. Om forfatteren Louise Lerche brænder for broderi og har broderet siden barnsben. Hun er uddannet med en professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling og underviser både børn og voksne i broderi. Louise Lerche har tidligere udgivet broderibøgerne Skal vi være pennevenner og Broderi - med juledrys.

  • af Pia Ribberholt
    88,95 - 122,95 kr.

    Denne malebog på i alt 86 sider, henvender sig til alle, som holder af eventyr, og som kan lide at farvelægge, idet den indeholder motiver til farvelægning fra 15 forskellige eventyr: Af H.C.Andersen: Nattergalen, Tommelise, Den grimme ælling, Kejserens nye klæder, Hyrdinden og skorstensfejeren, Det er ganske vist, Prinsessen på ærten, Den lille Idas blomster, Den lille havfrue, Den lille pige med svovlstikkerne. Om forfatteren Har forfattet og illustreret billedbøger med myldretegninger. Har været nomineret til Orla-prisen for bedste billedbog. Illustrerer undervisningsmaterialer til folkeskolen. Maler malerier og har deltaget på censurerede udstillinger.

  • - En forældreguide
    af Maria Baldus
    132,95 kr.

    Du er dit barns bedste lærer. Du har nøglen til at hjælpe dit barn til at opleve skolesucces og trives med skolens udfordringer. Nu kan du få en lærers bedste tips til, hvordan du støtter dit skolebarn. Du får brugbar viden om skolen, klassen og undervisningen set med lærerens briller. Det er et ærligt indblik i, hvad det er for udfordringer, dit barn mødes af dagligt. Bogen indeholder komplette forældreguides, så du kan komme i gang med at skabe forandringer i dag. At blive god i skolen starter med, at man kan binde sine egne snørebånd, bære sin egen taske eller støvsuge en hel stue, og den slutter med, at man kan lave sine egne lektier, aflevere en projektopgave og være klar til en ungdomsuddannelse for til sidst at blive aktiv medskaber af samfundet. Det er i hjemmet, den styrke, børnene kan hente, ligger. Det handler altså om at begynde at fokusere på nogle af de egenskaber, som giver succes i skolen. De værdier skal trænes og øves og styrkes hjemme, for de værdier, I har hjemme, tager børnene direkte med over i skolen.Uddrag af bogenFor de børn, som knokler med at acceptere, at i skolen bestemmer man ikke selv, i skolen skal der arbejdes hårdt, og at det ofte kan være svært og kedeligt at lære nyt, er det svært at gå i skole. Når man som barn og elev kæmper med skolens krav, er det ikke, fordi man er på tværs eller bare ikke vil, det er, fordi der er noget, som man ikke har lært, noget som nogle af de andre børn har lært. Det er, fordi nogle børn bliver fanget i følelser af modstand, og de følelser holder dem tilbage, både tilbage fra at arbejde med opgaverne, og derfor tilbage fra at lære noget.Om forfatterenMaria Baldus er uddannet lærer og har virksomheden God i Skolen, hvor hun rådgiver skoleforældre i, hvordan deres børn får succes i skolen og trives med dens udfordringer. Privat er hun gift med Thomas, mor til Storm på 2 år og engageret bonusmor til Viggo på 13 år og Viola på 9 år.

  • af Jens S. Holt
    147,95 - 187,95 kr.

    Nu om dage skal bondegårde helst være så store som muligt for at være rentable i nutidens målestok. Men der var engang for ikke så længe siden, hvor indtægterne fra et lille husmandsbrug som ’Den lille bondegård ved mosen’ ved bondefamiliens slidsomme arbejde og nøjsom sparsommelighed kunne brødføde en stor familie. Fortællingerne i bogen indeholder autentiske anekdoter, som måske kunne være foregået på en hvilken som helst anden lille bondegård. Men da bondegården lå tæt ved en mose beskrives især også tørvemosens store betydning for det lille samfund såvel som arbejdssted i forbindelse med tørvegravning, opdyrkning og græsning af dyr som i forbindelse med rekreative aktiviteter såsom jagt, lystfiskeri, leg og vandreture, hvor mosens skønne, særegne natur gratis blev nydt med alle sanser. Uddrag af bogen Om efteråret var det især meget interessant for Jesper at iagttage stærene, når de om aftenen i gigantiske flokke samlede sig i mosen og omkring den lille bondegård. Senere på aftenen slog fuglene sig ned for at overnatte i tagrørene, der groede i sumpene og vandet omkring mosens søer. Der hørtes et gigantisk spektakel af vingesus og skræppende stære, inden de endelig faldt til ro for natten. Efter nogle uger, når stærene havde samlet sig i passende flokke, fløj de sydpå for at overvintre. Jesper og de andre børn, der boede omkring mosen, var vant til de mange stære, men det var altid lige fascinerende at følge flokkene blive større og større, indtil de en dag var borte. Når stærene var fløjet sydover, var det tegn på, at vinteren hastigt nærmede sig, og snart ville mange af fuglestemmerne i mosen forstumme og holde en velfortjent pause indtil næste forår. Om forfatteren Jens S. Holt er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælastbranchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og systemansvarlig. Han har tidligere udgivet flere bøger både for børn og for voksne.

  • - Hjernemad
    af Milena Penkowa
    152,95 kr.

    Vil du spise dig til et bedre helbred med færre smerter, lavere risiko for cancer og overvægt – eller forbedre hjerne og sind, så er denne bog noget for dig. Bogen forklarer, hvad hjernemad er, og beskriver, hvorfor det er afgørende at spise hjernemad. Du vil opdage, hvordan de enkelte fødevarer kan forandre dit helbred – og du får en række opskrifter, der får hjernemad til at smage fremragende.Brugt korrekt, fungerer mad som medicin. Brugt forkert, kan det være verdens langsomste aflivningsmetode.Du behøver ikke være sundhedsguru for at kunne følge opskrifterne, for de er enkle, hurtige at forberede og kræver ikke specielt udstyr.Når først vi ved, hvad mad kan gøre ved hjernen, sindet og kroppen, så er valget ikke så svært. Idéen med bogen er at vise, hvor enkel, nem og velsmagende hjernemad er – og at det kan laves på få minutter.Om forfatterenMilena Penkowa er hjerneekspert, cand.med. og har ph.d.-graden i hjernevidenskab fra Københavns Universitet. Hun driver virksomhederne Hjerneeksperten og Milenas Medlemsklub og er vært på TV-programmerne Hjerneeksperten og Milenas Mad på dk4. Milenas formål er at hjælpe andre via kosten og kosttilskud, så alle opnår det bedst tænkelige helbred.

  • af Lena Bentsen, Hanne Nielsen, Vitter Hansen, mfl.
    147,95 - 164,95 kr.

    Fem kvinder med sammenlagt 55 års erfaring i at have egne både i Middelhavet videregiver erfaringer og gode oplevelser til dig, der drømmer om at skulle sejle sydpå. Bogen er ikke endnu en rejsebeskrivelse, ikke en instruktion med tekniske specifikationer, ej heller en logbog eller en opskrift på, hvordan du planlægger en Middelhavssejlads fra A-Z. Det er en bog om følelser og stemninger, om praktiske råd og om at udleve sine drømme. Sejlerkvinder i Middelhavet er skrevet af kvinder til kvinder, der sejler og går med drømmen om at komme af sted på langfart. Men alle, der måtte drømme om at udleve en passion, kan få inspiration og måske finde overblikket og modet til at realisere netop deres drøm. Rådet er: Her er alt at vinde – jo tidligere, jo bedre – tag af sted, inden det er for sent! Uddrag af bogen Citater fra bogen: ”At vågne, fordi en solstråle på en lidt anmassende facon finder vej gennem skylightet og forsøger at gøre mig opmærksom på, at det er morgen, er en god start på dagen.” Hanne”Det viste sig, at jollesejladsen var blevet afløst af dans, som havde udviklet sig til en stor lidenskab. Og den blev udøvet under vores sejlads. Kan I forestille jer en dansende mand på fordæk?” Lis”Jeg ved ikke, om det ligger i sejlerblodet, at man hjælper hinanden, men én ting ved jeg, at det gør man.” Lena ”En gammel båd kræver konstant vedligeholdelse. Tingene går i stykker eller skal udskiftes. Alt har sin levetid og holder ikke evigt. Ikke uden grund betyder BOAT ”Bring Out Another Thousand”!” Vibeke”Pedro serverer nu to velsmagende frappé samt søde kiks. Alle smiler glædestrålende, hver gang vi smager på kaffen eller kiksen. Snakken går lystigt imellem os, selvom det er lidt svært at forstå, hvad vi snakker om!” Vitter

  • af Christina Ramskov
    187,95 - 202,95 kr.

    Maria og hendes venner må tage til Yukionnas rige for at få svar samt finde den næste brik for at få Kitty tilbage, inden de må opsøge Freja, som har hendes sjæl, men det viser sig alt sammen at være lettere sagt end gjort. Rejsen mod at få Kitty tilbage er kun lige begyndt og er kun ét problem ud af en lang række, som Maria må tage sig af, mens hun finder ud af mere om, hvem hun selv er, og hvad hendes og den magiske verdens fremtid vil bringe. Og hun er ikke alene, en ny fremtid venter både hendes familie og venner, mens hun får flere svar om fortiden, og mørke væsner fra skyggerne lægger planer, som vil påvirke alle – og ikke kun i den magiske verden. Havets stemme er den fjerde bog i serien om Maria Carlsen og hendes eventyr. Uddrag af bogen Karl vidste ikke, hvad det var, Maria gjorde ved ham. Hans øjne var fyldt med tårer, som begyndte at regne ned over hans ansigt, smerten i hans bryst begyndte at lette, hvad der virkede som at være første gang siden Kittys død, og med ét lød hele deres ide ikke som noget, der kunne gå galt, men som hans mulighed for at få sin lillesøster tilbage. ”Kitty er en del af min familie, og jeg vil altid hjælpe min familie, så vi gør det her med eller uden din hjælp.” Marias hånd slap nu Karls ansigt. ”Og jeg respekterer det fuldt ud, hvis du vælger at blive, så ses vi blot om nogle dage, når jeg kommer med din søster,” afsluttede Maria, tog halskæden på igen og rejste sig op. Om forfatteren CHRISTINA RAMSKOV (f. 1989) bor i Albertslund. Hun er ordblind, men har ikke ladet det begrænse drømmen om at blive forfatter. Havets stemme er hendes fjerde udgivelse.

  • - hvor svært kan det være?
    af Lars Holmsted
    122,95 kr.

    Lystfiskere sætter sig ind i fiskens adfærd og forsøger at tænke som en fisk. Lystbagere sætter sig ind i surdejens adfærd og forsøger at tænke som en surdej!Rugbrødsbagning gør dig til et lykkeligere og bedre menneske. Det klarer måske ikke alle dine problemer, men det er et godt sted at starte.Friskbagt rugbrød dufter lokkende og forførende som en balsamisk brise fra min elskede, når hun skumfrisk stiger op af havet.Den sprøde rugbrødsskorpe brydes med en klang så fin og ren som tonen fra Jan Garbareks klagende tenorsax.Smagen er vederkvægende, vanedannende og bredt sammensat af fine nuancer som i den bedste franske rødvin. Hjemmebagt surdejsrugbrød smager godt og har ikke meget til fælles med de små skiveskårne pakker, du finder på supermarkedets hylder. Er du først kommet med på surdejsvognen, er der ingen vej tilbage.At skrive en hel bog om en enkelt opskrift på rugbrød kan lyde som en umulig opgave. Det er det imidlertid ikke.Jeg er den lykkelige ejer af et halvt hundrede mere eller mindre opndsomme rugbrødsopskrifter. Ergo: Der er mange måder at bage på! Denne lille bog er mit bud. Tag det, du kan bruge, tag det, der passer til dit humør, dine rutiner, din smag – og lad resten ligge.Bag, som det passer dig!Lars Holmsted

  • - Boost din sundhed og få stabilt blodsukker med 90 lækre opskrifter på desserter og bagværk - uden mel og sukker
    af Tatjana Albinus
    164,95 kr.

    LOW CARB LÆKKERIER er en kogebog fyldt med opskrifter på lækkerier uden mel og sukker.Opskrifterne er relevante for diabetikere, glutenallergikere, personer med opmærksomhedsforstyrrelser, så som ADHD, samt alle der bare ønsker en sundere livsstil og en kost med færre hurtige kulhydrater.Bogen byder også på masser af tips til en sundere hverdag og er krydret med personlige anekdoter.Om forfatteren:Tatjana Albinus er født i 1975 og uddannet ernæringsøkonom med speciale i human ernæring og LCHF. Desuden er hun lærer, aerobic- og zumbainstruktør og uddannet BioSignature Coach hos Charles Poliquin, USA.Hun er skribent og madblogger og tilbyder kost- og livsstilsvejledning.

  • - En bog om vikingernes helbred og nordisk helse
    af Stefan Polke
    137,95 kr.

    Bogen rummer en beskrivelse af de gængse helseurter og sunde planter i vikingetiden og opskrifter på, hvordan man i dag kan drage nytte af dem.Den indeholder kun et lille udpluk af, hvad man kan formode, nordboerne havde af lindring i deres lille husapotek: velsmagende og sund honning, frisk gede- eller komælk, bær og planter med sundhedsfremmende effekter.Skribenten har ingen lægefaglig baggrund og kan kun anbefale opskrifterne som vej til lidt lindring i den travle hverdag. De kan og skal på ingenlunde erstatte lægens gode råd.Den foreliggende bog giver sig ikke ud for at være en helsebog med opskrifter mod alverdens sygdomme, men ønsker blot at åbne en lille dør til nordboernes levevis og give et lille indblik i det husapotek, som vikingerne muligvis havde i deres korte og barske liv. Om forfatterenStefan Polke (f. 1964) kommer oprindeligt fra det danske mindretal i Sydslesvig. De sidste 25 år har han været fastansat på Greve Gymnasium, hvor han arbejder som lektor i dansk og tysk. Han har undervist i folkeskolen, på aftenskoler og på danske og udenlandske universiteter. Desuden har han publiceret fagbøger, en novellesamling og er samfundsdebattør med bidrag i Weekendavisen, Information og andre aviser og tidsskrifter.

  • af Jens Nielsen
    103,95 - 122,95 kr.

    Bogen handler om træ og tekniske forhold, hvordan træet bliver og skaber sig selv i naturen. Håndværkere og fagfolk arbejder med træ til boligen, haven, landskabet, hvordan træet skal kunne benyttes til at arbejde med maskiner og at behandle træet, som skal være den helt rigtige måde. Alle elsker at gå ture i skoven, det er naturen. Bogen er beregnet til alle mennesker, der interesserer sig for træ. Uddrag af bogen Træet er bogen og handler om træets opvokset i verden, især i Danmark, hvor vi lever i. Vores træ bruges til mange mulighederne, men også vores jorden passer på træet, hvor vi alle sammen lever i. Træet skaber sig selv ligesom naturen som ingen kan gøres, fordi træets frø skaber sig selv som et barn. Om forfatteren Jens Nielsen er født døv Danmark (f. 1971). Han er uddannet kandidat i arkitektur. Han har desuden sine uddannelser som ingeniør, konstruktør og maskinsnedker. Han har specielt interesseret sig for træ, indretning, konstruktionsteknik, arkitektur, landskab og håndværk.

  • af Christina Ramskov
    197,95 - 202,95 kr.

    Vulpes er død og har videregivet Jordens hjerte til Dargo, som nu måske skal være en del af rådet, men en stor fare lurer lige bag dem. Krigen er ikke slut, kun lige begyndt. Hekala og Zecons plan fortsætter, og Maria og hendes venner er som altid midt i det hele, klar til at hjælpe. Marias fremtid har aldrig været mere vigtig, og de valg, hun skal tage nu, kan ændre alt i den magiske verden, vores egen og andres. Maria, hendes venner, familien og rådets eventyr forsætter. Manges skæbne blive opdaget, som giver flere spørgsmål end svar. Kan rådet nå at samle sig, kan de gøre en forskel, eller er det for sent? Vil dæmonerne gå i krig i Pangea? Vil magiske væsner komme til menneskenes verden? Og vil Maria endelig opdage den hemmelighed, visse elever på Manatecus-skolen bærer på? En hemmelighed, som kan ændre alle verdeners skæbne! Uddrag af bogen ”Jeg ved ikke, om jeg når at få morgenmad, inden jeg skal videre, men hvis jeg kan ønske noget, så gerne AB negativ, helst japansk, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så vil nul eller B afrikansk også kunne bruges,” sagde Falus roligt og smilte over til dem. ”Du får det, vi har, og der er kun mad en gang til dig, og det er først i aften. Så begynd at vænne dig til tanken om at være sulten,” sagde vagten provokerende.”Jamen Havasi, vil du ikke sige noget til mit forsvar? Som medlem af rådet bør du stoppe folk fra at mishandle jeres fanger. Bare tænk på, hvor godt vi behandlede dig,” sagde Falus. Om forfatteren Christina Ramskov (f. 1989) bor i Hjallerup i Nordjylland. Motto: Hvis du tror, du ikke kan noget, fordi du er ordblind, så er ordblindhed ikke problemet. Følg dine drømme, og vis verden og dig selv, at du kan alt! Stjernernes skæbne er hendes sjette bog i samme serie

  • - inspiration til lette og lækre hverdagsretter
    af Ida-Marie Søby & Caroline Marquardsen
    164,95 kr.

    Ung mad er en hjælpende hånd til dig, der hverken har et stort økonomisk rådighedsbeløb, hverdage med masser af tid eller udbredte færdigheder i et køkken. Bogen indeholder 60 opskrifter, hvoraf der både er hovedretter, salater, brød og tilbehør. Bogen vil kunne hjælpe dig i gang i køkkenet, så du tør at eksperimentere med forskellige krydderier og kaste dig ud i hjemmebag. Hvem ved, om du en dag får tid, råd og mod på at invitere vennerne forbi til en hjemmelavet pizza i stedet for en fra fryseren? Om forfatteren Caroline og Ida-Marie studerer hhv. antropologi og folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Sideløbende med studiet har de kokkereret, smagt og afprøvet diverse retter, som skal kunne passer ind i et travlt ungdomsliv. Ida-Marie har udgivet flere kogebøger med både sin mor og sin mormor, Annette Søby og Ester Larsen.

  • - Kosttilskud mod cancer
    af Milena Penkowa
    180,95 - 227,95 kr.

    Vidste du, at din livsstil er vigtigere end din genetik i kampen mod cancer? Har du fået stillet en kræftdiagnose, er der meget, du selv kan gøre for at optimere dine chancer for helbredelse. Med de rette kosttilskud kan du dels dræbe cancercellerne, øge effekten af den traditionelle behandling, modvirke bivirkninger til kemoterapi og stråling samt bedre prognosen. I sidste ende handler det kun om én ting: overlevelse. Bogen beskriver Cancerpakken, som er en samling af specifikke kosttilskud, der kan bekæmpe cancer og modvirke spredning af kræftceller (metastaser) samt øge overlevelsen. Der er alene tale om forskningsbaseret viden, men det er beskrevet, således alle kan læse med og få opskriften på Cancerpakken.Du får også en praktisk guide til doser og korrekt valg af kosttilskud.Bogen er for alle, der har cancer inde på livet, hvad enten du er syg, pårørende eller blot vil vide, hvordan cancer kan angribes.

  • - Naturlig behandling af ledsmerter
    af Milena Penkowa
    157,95 - 192,95 kr.

    Har du ledsmerter, så er Ledsmerteplanen noget for dig. Bogen forklarer, hvordan du selv kan bekæmpe dine smerter med naturlige midler. Du får en praktisk og let tilgængelig guide til de kosttilskud og kostråd, som det er værd at bruge, hvis du vil behandle dine ledsmerter uden at skulle bruge syntetiske medikamenter med bivirkninger. Bruger du Ledsmerteplanen, kan du opnå mindst den samme effekt, som du får med receptpligtig medicin, og du vil opdage, hvor befriende livet kan være, når dine smerter er bekæmpet på naturlig vis. Følger du Ledsmerteplanen, vil du også opleve en række andre fordele såsom mere energi, bedre humør, hukommelse og nattesøvn samt mindre risiko for en lang række kroniske sygdomme. Hvert kosttilskud er nævnt i sit eget kapitel, og det hele er beskrevet, så alle kan læse med. Bogen giver dig mulighed for selv at erobre kontrollen over dine ledsmerter.

  • af Povl H. Riis-Knudsen
    227,95 - 262,95 kr.

    Forfatteren tager læserne med på sin udviklingsrejse gennem årene 1970-1977, krydret med de betragtninger, der trænger sig på efter ca. 50 år. Han møder på denne rejse talrige betydningsfulde personligheder fra Det Tredje Rige og mange af efterkrigstidens nationalsocialister, iblandt dem amerikaneren Matt Koehl. Han skildrer forsøgene på at organisere en nationalsocialistisk ungdomsbevægelse og grundene til, at dette var dømt til at mislykkes. Ligeledes forsøger han at analysere personen Adolf Hitler og giver sin bedømmelse af den nationalsocialistiske bevægelse, krigen, holocaust og efterkrigstiden. Han beskriver sine rejser gennem Europa og sit første møde med USA, ligesom han redegør for sit forhold til litteratur og undervisning og med stor sarkasme og righoldig dokumentation vier et længere afsnit til sit møde med det danske Berufsverbot. Vi møder endvidere Sven Salicath, Poul Sommer, Erik Haaest, Jørgen Sømod, Gittan Jäderberg, Frede Farmand, Thies Christophersen, Manfred Roeder, David Irving, Gaston-Armand Amaudruz og mange andre. I hagekorsets lange skygge er andet bind i Povl H. Riis-Knudsens erindringsværk. Tidligere udkom Evigt ejes kun det tabte – Barndoms- og ungdomserindringer i krigens skygge 1949-1970. Uddrag af bogen Enhver, der måtte tro, at man i dag kan redde den europæiske kultur og civilisation med ”åndelige midler”, tager grundigt fejl. Den nuværende kurs kan ikke ændres gennem argumentation og dialogkaffe. Den, der ønsker det Danmark tilbage, vi kender, må forberede sig ikke blot på en revolution, men på en efterfølgende blodig borgerkrig. Det er rigelig naivt at forestille sig, at de mennesker, der hele deres liv målrettet har arbejdet på at nedbryde alt det, over hundrede generationer af danskere har opbygget, pludselig vil forvandle sig til nyttige og fædrelandskærlige folkefæller. Der vil ikke være nogen som helst plads til dem i et eventuelt kommende sundt samfund. Om forfatteren Povl H. Riis-Knudsen født 1949 som søn af dansk SS-frivillig. Cand.mag., fhv. lektor og oversætter. Leder af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse indtil 1991. Generalsekretær i World Union of National Socialists indtil 1987. Har udgivet Nationalsocialismen – den biologiske verdensanskuelse, Nationalsocialismen – en venstreorienteret bevægelse og tre samlinger Betragtninger, utidssvarende, revolutionære og politisk ukorrekte!

  • - En samling af næsten 20 års solo-oplevelser på to hjul
    af Ejler Holt
    224,95 kr.

    Ejler Holt tager i over 14 kapitler læseren med på sine motorcykelture over hele Europa, helt ud i hjørnerne af verdensdelen og helt ind i mange af Europas hovedstæder. Han fortæller med lune om de mange oplevelser, både gode og dårlige, som han har haft på sine solo-ture på 2 hjul, og inspirerer læseren med tips om, hvad han – delvist sammen med sin bedre halvdel – har lagt vægt på at se i de forskellige lande. Ved hjælp af 7 faktabokse deler han ud af de erfaringer, han har gjort gennem næsten 20 år, fra pakning af motorcyklen, hvordan man overvinder sprogvanskeligheder, gode råd om påklædning samt andre lavpraktiske emner, som kan hjælpe den måske kommende langturskører over begyndervanskelighederne.Uddrag af bogenMont Ventoux, Frankrig. Efter en kort besigtigelse af bjerget begynder jeg nedstigningen sydover ad den snoede bjergvej. Jeg går til stålet gennem hårnålesvingene, dæksiderne er på arbejde, bag hjelmvisiret ses et bredt smil. Hver gang der er en lige strækning, bemærker jeg i spejlene en prik, som bliver større for hvert sving. Lige før vi når bunden af bjerget, bliver jeg overhalet af en cykelrytter! Sådan noget tærer på selvtilliden.Om forfatterenEjler Holt er årgang 1945 og uddannet som maskiningeniør fra Odense Teknikum i 1969. Gennem sin 42 år lange erhvervskarriere har han bl.a. været udstationeret i Indonesien, Nigeria, Kuwait og Mongoliet. I 19 år var han bilinspektør med opgaver inden for rekonstruktion af færdselsuheld, indretning af invalidebiler etc. Han sluttede sin karriere som projektleder i maskinindustrien.

  • - Sagen & smagen
    af Bo Nygaard Larsen
    187,95 kr.

    Gin er sagen og smagen. I denne bog kommer Bo Nygaard Larsen med nye vinkler på ginnens, tonicens og cocktailens fantastiske historie, og han hiver fat i både gamle avisnoter og nogle af litteraturens største værker for at fortælle om ginnens store betydning. Bogen indeholder masser af opskrifter, der er lige til at gå til, blive klogere på og imponere sine gæster med. Læs interviews og udtalelser med og fra eksperter, entusiaster og nydere fra den ganske verden, og bliv inspireret af de mange smukke billeder.Bo Nygaard Larsen er uddannet journalist, ginblogger og manden bag @ginsins_com.

  • af Elisabeth Saugmann
    212,95 - 227,95 kr.

    I anledning af H.M. Dronning Margrethe 2.s 80-års fødselsdag tegner kulturjournalist Elisabeth Saugmann et portræt af Danmarks dronning og hendes familie. Foruden at give en række legemsstore portrætter af dronningen og hendes nære familiemedlemmer, rummer bogen også nutidsbilleder af kongeriget Danmark og monarkiet som vores sammenhængskraft. Kongefamilien er nemlig tæt vævet sammen med danskerne og vores fælles land, og i en tid, hvor kongehusene i Europa krymper og møder alvorlige udfordringer, er den danske kongefamilie populær som aldrig før. Og det er den måske netop, fordi dens tre meget forskellige generationer hver på sin måde tegner og favner den danske befolkning. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har tidligere udgivet Lidt hippie er man vel altid (2015), børnebogen Super Mouse (2016) samt Prins Henrik 1934-2018 (2018). Hun har desuden redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

  • - En jordomsejlerbog. Beretninger fra fjerne have samt en indre rejse
     
    262,95 kr.

    Vinni og Carsten skipper deres karrierer, sælger deres bolig og ejendele, alt sammen for at realisere deres livsdrøm om at sejle jorden rundt. De stævner ud den 29. maj 2016. I en detaljeret og fængende beskrivelse fortæller de om deres eventyr og om livet som langturssejler. Forfatterne er åbne og ærlige i deres fortællinger og giver dermed ikke et glansbillede, men et virkeligt billede af deres nye hverdag. Bogen er ikke kun en rejsebeskrivelse, men også en fortælling om deres ’indre rejse’, hvor de opdager nye sider hos sig selv. Deres stresset hverdag med stramme tidsskemaer udskiftes med en livsstil, hvor dagene flyder sammen. Langt fra deres vante dagligdag møder de udfordringer i fremmede omgivelser og på faretruende oceaner.Bogen beskriver rejsens første etape fra København over Atlanten op langs USA og videre til Panamakanalen.Med Kronborg om bagbord henvender sig til såvel landkrabber som sejlere.Uddrag af bogenCarsten beordrer mig ud i stævnen af Capri for at tage en video af indsejlingen. Jeg tænder for kameraet og prøver at beskrive denne oplevelse. Jeg kan mærke klumpen i min hals og må kæmpe for at mine tåre ikke får frit løb. Jeg kan selv høre gråden i min stemme, mens jeg taler på videoen. Da jeg flytter kameraet mod bagbord og får øje på ’den lille grønne dame’ (The Statue of Liberty) bryder jeg sammen og græder, mens jeg filmer. Det er så overvældende for mig at være kommet her til på egen køl. Det er helt uvirkeligt for mig.Om forfatterenVinni Breuning (f. 1959) uddannet sygeplejerske, har været hospitalsdirektør gennem 14 år, først på Privathospitalet Hamlet og senere i Region Sjælland. Carsten Breuning (f. 1952) i Danmark, men opvokset i USA og senere bosat i Danmark. Uddannet BBA og har været administrerende direktør i såvel danske som amerikanske selskaber.

  • af Knud Erik Larsen
    157,95 - 224,95 kr.

    Vi er tilbage i midten af 1950’erne i et arbejderhjem. Vi følger Knud, fra han er fem år, til han flytter hjemmefra og kommer ud at tjene. Hjemmet er præget af druk, utroskab, slagsmål og en skødesløs opdragelse af hjemmets mange børn. Vi følger Knuds bestræbelser på at få lidt anerkendelse i et håbløst socialt hjem, hvor de slående argumenter lå og ulmede i overfladen. Et hjem, hvor man gik mere op i, pralede af, hvem der kunne drikke mest øl og brændevin end at tage vare på børnenes tarv. Vi følger Knuds besværlige skolegang, der gav ham store udfordringer, de mange nederlag, mobberi og lussinger. Vi oplever også en dreng, der trods stor modgang aldrig gav op, hans møde med godhjertede mennesker, der gav ham troen på et andet liv uden for hjemmet, og den store forandring, han oplevede, da han endelig flyttede hjemmefra. Uddrag af bogen Faderens tålmodighed var opbrugt, hvis han i det hele taget havde haft nogen. Moderens uheld og Knuds opsætsighed fik ham til at koge over. Han greb fat i Knuds trøje, slæbte ham omkring husets østre ende, forbi pumpen, gennem bryggers og køkken. Knud skreg allerede. Faderen satte sig i sofaen, tvang Knud hen over sine knæ med maven nederst. Han holdt ham fast med den ene hånd, mens han tæskede løs på hans bagdel med den anden hånd. Knud skreg endnu højere og forsøgte at vride sig løs af faderens jerngreb, men forgæves. Om forfatteren Knud Erik Larsen er født i Tårs i 1950. Han tog en håndværkeruddannelse som tømrer og senere en videregående uddannelse på Byggeteknisk Højskole i Aarhus. Har dog arbejdet det meste af sit liv som tømrer i Vendsyssel. Fredenslund er hans debut.

  • af Elisabeth Saugmann
    157,95 - 164,95 kr.

    Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Journalist Elisabeth Saugmann trækker på egne og andre journalisters oplevelser med prinsen med smil på læben. Og landet rundt har hun talt med mange forskellige mennesker om deres personlige møder eller langvarige samarbejde med prinsen: musikere, sangere, kunstnere, bridgespillere, erhvervs- og militærfolk, sportsfolk og ledere i kulturlivet, som prins Henrik var en aktiv del af. Hun har også haft samtaler med prinsens personlige kammertjener, Anker Andersen, der fortæller, at prins Henrik få dage inden sin døde ringede og sagde farvel til ham. “Kan De nu have det godt, Andersen.” Vi følger prins Henrik i alle livets aldre og lægger vægt på folks personlige udsagn og erindringer. Om alt fra hans store kærlighed til hunde til turene på knallert efter fisk rundt om i Danmark. Bogen giver også andre nye oplysninger fra folk, der stod prinsen nær i årevis. Vi hører om hans bridgespil i København med skuespilleren Omar Sharif og hans trommespil med Michala Petri på blokfløjte. Som pianist spillede han med sin svigerfar Frederik 9., og på sin egen måde var han en respekteret del af musiklivet. Naturligvis slår bogen også et slag hen over de mange ”skandaler”, han var leveringsdygtig i, og som gang på gang bragte ham på formiddagspressens forsider. Han får broderparten af mindebogens opmærksomhed som den intelligente, særprægede og dybt poetiske pilot, der søgte op i himlens stilhed, da han som ung prins fløj rundt over vore hoveder, uden at vi anede det, og tilegnede sig det lille grønne land fra oven. Helt deroppe, hvor han til gengæld ikke kunne høre vores langvarige folkelige diskussioner fra Gedser til Skagen om landets nye franskfødte svigersøn. Det kan man kalde at se det hele lidt fra oven. Og det kunne han. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har skrevet biografien Lidt hippie er man vel altid (2015) og børnebogen Super Mouse (2016) samt redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.