Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Mellemgaard

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Christian Friis Bach
    217,95 kr.

    The international human rights have created monumental changes in the world. They express, more beautifully than anything else, the vision that all citizens deserve a life in dignity, freedom, and security. This vision should be the foundation for both foreign policy, development policy, international cooperation and for day-to-day leadership and management. Then I would like a dishwasher, please is an academic review and a practitioner’s guide to a human rights-based strategy with stories from places and people from all over the world. It demonstrates how the international human rights can be used not only as goals, but also as an approach based on the human rights principles: Accountability, transparency, participation, and equality. The book argues that a human rights-based strategy can and should be used at all levels and everywhere in both governments, private companies and in civil society organisations.Excerpt from the book:When we were about to sit down, I pulled out her chair as good manners in our part of the world demands. It visibly made her very confused. She looked slightly embarrassed but then pulled herself together and said loudly: “It is my chair”. When I explained that it was a common Western custom that men hold the chair for ladies at dinner parties, she and the rest of the Afghans laughed loudly. “Here in Afghanistan, men still take the chair from the women,” they said. There are many cultural differences. But she, impressively, stood up for her rights even in front of a Danish minister. It was her chair. About the author Christian Friis Bach is director of warfair.org, author, and lecturer. He has been Danish Minister for Development Cooperation; UN Under-Secretary-General (UNECE); Secretary-General for the Danish Refugee Council; International Director in DanChurchAid; Chairman of MS/Action Aid; and Associate Professor at the University of Copenhagen (KVL).

  • af Stefan Polke
    130,95 kr.

    Den moderne viking vil hurtigt fornemme en ro og fordybelse som et velsignet afbræk i en travl hverdag. Brug dine hænder, dit hoved og dit hjerte, når du går i gang med vikingemadlavningen. Og tag dig god tid. Vikingemad er ikke fast food, men slow cooking. Det lønner sig, fordi kvalitet kræver omhu, omtanke og tid. Find den indre ro og den indre viking frem, når du vandrer i den danske natur for at finde brændenælder, ramsløg, kvan eller strandkål til dit vikingemåltid. Men husk at behandle naturen med respekt og omsorg! På mange punkter udgør nutidig vikingekultur en ”rød modkultur”. Heraf kommer titlen Røde viking. Moderne vikingekultur samler, mens kapitalkræfterne splitter. Den viser respekt over for naturen, mens globalkapitalismen i stormskridt kører den i sænk. Når du tænder op for dit vikingebål, er det ikke kun ilden, der varmer.Om forfatterenStefan Polke (f. 1964) kommer oprindeligt fra det danske mindretal i Sydslesvig. De sidste 25 år har han været fastansat på Greve Gymnasium, hvor han arbejder som lektor i dansk og tysk. Han har undervist i folkeskolen, på aftenskoler og på danske og udenlandske universiteter. Desuden har han publiceret fagbøger, en novellesamling og er samfundsdebattør med bidrag i Weekendavisen, Information og andre aviser og tidsskrifter.

  • af Alberte Dissing
    147,95 kr.

    Kære du.Min første bog er nu i dine hænder. Mit hjertebarn. Her blotter jeg min sjæl, fortæller om mine tanker og lader dig føle mit følelsesregister. Her er min fortolkning af kærlighed på godt og ondt. Hvis du vælger at læse den: Nyd den, bliv underholdt, fundér over den. Spejl dig selv i noget af det.Vær enig eller uenig.Kærlighed er fiktion.Kærlighed er fakta.Kærlighed er alsidig.Fuldstændig personlig.Her er min kærlighed.Følelsesmæssigt beriget er en kærlighedserklæring til kærligheden, med henblik på at give et mangefacetteret syn på kærlighedens lykke og smerte. Bogen er en polyfoni af unge stemmer, der på tværs af køn og seksualitet deler erfaringer om det svære kærlighedsspil. Det er de lykkelige og smertende følelser, som styrker, ødelægger og danner os som mennesker. Med bogen inviterer Alberte Dissing læserne til at skabe en fællesnævner: at kærlighed er individuel og personlig.Bogens opbygning består af noveller og sentenser, der giver læseren plads til at digte med på den større historie, der ligger bag de enkelte sentenser og noveller. Læserne får dermed mulighed for at arbejde med og tænke videre ved brug af egne erfaringer om kærlighed. Følelsesmæssigt beriget er derfor en åbning til læserne, der ønsker at få sat tanker i gang om kærligheden og alle dens forunderlige former.Uddrag af bogenBurde jeg blive siddende her i mine strømpeholdere med nykrøllet hår og bare lade mørket tage mig? I løbet af denne erindring er det alligevel blevet meget mørkere. Sidder jeg i en tidsboble helt for mig selv, mens verden, jeg ellers så gerne ville have stod stille, stadig haster videre? Tiden går, og hvad har jeg overhovedet fået ud af lyset i dag? Burde jeg prøve igen og starte forfra, når lyset igen rammer mine blege kinder i morgen tidlig? Eller er det på tide at give op? Gad vide, om jeg i morgen helt har glemt, hvor bange jeg var for mørket?Om forfatterenAlberte Dissing (f. 1998) har, siden hun blev født, boet i Svendborg. I februar 2020 flyttede hun til Esbjerg for at læse på jordemoderstudiet.Vi har alle forskellige måder, vi tømmer hovedet for tanker på: Jeg skriver ord ned. De ord har i mange år ikke haft anden funktion, indtil jeg for nylig fik skabt Følelsesmæssigt beriget. – Jeg fandt mit budskab og en fælles sti for alle de ord.

  • af Lars Bedsted Gommesen
    157,95 kr.

    En kriminalkommissær fra narkoafdelingen i København bliver fundet på en sexklinik, nøgen og stærkt påvirket af euforiserende stoffer. Han kan ikke huske, hvem han er, og ved ikke, hvor han befinder sig. På sengen ligger en ung thaikvinde – dræbt. To projektiler smælder kort tid efter ind gennem et vindue på politigården i København – kriminalpolitiets topchef tumler dødeligt såret omkuld på sit kontor. Kriminalbetjent Christian Krake og nogle garvede efterforskere finder under en forrygende storm en åbning i den desperate sag – sporene fører opad i samfundet, til et superfængsel og til Italien. Uddrag af bogen En isnende kulde løb igennem ham. Der lå en død kvinde ovre på dobbeltsengen. … Kønshårene var væk. De ydre skamlæber var piercede, to små sølvringe i hver. … Chokeret så han ned ad sig selv. Han var selv helt nøgen! … Forvirret så han, at et præservativ var trukket over hans slappe lem … han havde ikke haft sædafgang. … Nogen tog i håndtaget – ruskede i det. Det er politiet! Åbn døren! råbte en mand med en dyb, kommanderende stemme. Desperat er sjette bind i serien om kriminalbetjenten Christian Krake – bøgerne er ikke sammenhængende, de kan læses hver for sig. Om forfatteren Lars Bedsted Gommesen (f. 1949) har i en årrække været ansat i Kriminalpolitiet København. Han har efterforsket stort set alle former for forbrydelser. Desuden er han specialuddannet i narkopolitiet og i anliggende vedrørende organiserede bander. I 2000 debuterede han som forfatter.

  • af Annelie Wendeberg
    157,95 - 164,95 kr.

    London, 1889: Anna Kronberg lever et dobbeltliv. Hun optræder offentligt som dr. Anton Kronberg, en respekteret bakteriolog og epidemiolog på Guy’s Hospital, fordi hun som kvinde ikke har lov til at studere eller praktisere. Indtil videre er det hemmelige spil gået godt, men så en dag bliver hun kaldt ud til vandværket i forbindelse med et muligt koleradødsfald. Da hun kommer derud, står hun ansigt til ansigt med Londons mest berømte detektiv – Sherlock Holmes. Efter en kort ordveksling står det klart, at han fuldstændig har gennemskuet situationen, og Anna er klar over, at hendes hemmelighed er afsløret. Holmes holder dog tæt, og trods det at ingen af dem er amatører, beslutter de sig for i fællesskab at løse mysteriet om den ukendte døde ... Djævelens grin er første bind i serien om Anna Kronberg. Pressen skrev: ”Djævelens grin føjer en ny stjerne til Sherlock Holmes-universet. Anna Kronberg beriger det ellers mandsdominerede domæne og giver en ny vinkel på Victoriatidens England.” (Gmünder Tagespost) ”Et must for alle Sherlock Holmes-fans.” (Schwäbische Zeitung) Uddrag af bogen ”Hr. Holmes, dette er dr. Anton Kronberg, epidemiolog fra Guy’s,” sagde Gibson, og jeg rakte min hånd ud, som blev taget, klemt fast og øjeblikkeligt sluppet, som var den inficeret. ”Dr. Kronberg, dette er hr. Sherlock Holmes,” afsluttede inspektøren og fik det til at lyde, som om jeg burde vide, hvem Sherlock Holmes var. ”Er ofret blevet skubbet ned i grøften, hr. Holmes?” spurgte Gibson. ”Sandsynligvis ikke,” svarede hr. Holmes. ”Hvordan kan De vide det?” spurgte jeg. ”Der er ingen mærker på nogen side af Themsens bredder …” Hans stemme døde hen, og jeg lavede en mental note om at tjekke Themsens strøm for at fastslå, om en krop faktisk kunne flyde ind i grøften uden hjælp. Hr. Holmes var begyndt at stirre på mig med sammenknebne øjne. Hans blik smuttede fra mine slanke hænder til mine små fødder, gled ned over min slanke skikkelse og mit ikke særligt maskuline ansigt. Hans opmærksomhed låste sig i et kort øjeblik fast på min flade barm. Et sidste blik på min hals og det ikkeeksisterende adamsæble, der var gemt bag en høj krave og min halsklud, og pludselig lyste hans øjne op af overraskelse. Et lille smil spillede i hans mundvige, mens hans hoved gav et næsten umærkeligt nik. Om forfatteren Annelie Wendeberg er egentlig miljømikrobiolog, men så en smuk vintermorgen slog hun øjnene op og tænkte: ”Jeg må skrive noget.” Siden har hun forsøgt at formidle forskning – sin lidenskab – på en let forståelig og spændende måde i blogartikler. Hun skriver om alt, hvad der har at gøre med forskere, biologi, miljø, økologi og især mikrobiologi. Om natten dræber Annelie folk. På papir (eller rettere: på skærm!). Hun begyndte som indieforfatter og skrev på engelsk, men efter succes i USA fik et forlag i hjemlandet Tyskland øje på hende og udgav den populære Anna Kronberg-serie.

  • af Pernille Taagaard Dinesen
    147,95 - 187,95 kr.

    Lagermedarbejder Kaj-Ole Nielsen lever et stille og forudsigeligt liv i Nordjylland med sin kone Kirsten. Ved et tilfælde krydses hans veje med den idéforladte filminstruktør Holger Bastian Norén, der fascineres af Kaj-Oles jævne tilværelse og ser et dramatisk nytænkende potentiale i at filmatisere kedsommeligheden. Holger får (ad omveje) Kaj-Ole overtalt til at spille hovedrollen i spillefilmen om sit eget liv. Det københavnske filmhold rykker til provinsen, og intet er længere, som det var engang. Hverken for Kaj-Ole, Holger eller de lokale, som frygter, at byens pludselige berømmelse får negativ indflydelse. Romanens humoristiske og empatiske skildring af det gennemsnitlige menneske rejser spørgsmålet, hvad den virkelige virkelighed egentlig er: det almindelige liv, som leves uden at hæve blikket og undres? Eller det liv, der insisterer på at begribe eksistensen gennem en kunstnerisk lup? Uddrag af bogen De kører jo rundt, polakkerne, i store kassevogne og sætter små tegn på folks postkasser, så andre polakker kan finde frem til de steder, hvor der er noget at komme efter. Det er et sindrigt system, som giver politiet grå hår i hovedet. Fandeme om han og Kirsten skal nyde noget af uanmeldte gæster. Kaj-Ole har for længst gjort det til en af sine daglige rutiner at gennemgå postkassen, foran, bagpå, nedenunder, og skrabe alt af, hvad der på den ene eller den anden måde kan være usynligt for en dansker, men et vink med en vognstang for en østeuropæer. Han ser på uret. Fire minutter over hel. Skal de ikke snart i gang, eller hvad? Om forfatteren Pernille Taagaard Dinesen (f. 1975) er uddannet cand.mag. i dramaturgi og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Hun har i mere end 10 år arbejdet som kurator på ARoS Aarhus Kunstmuseum. I 2017/2018 gik hun på Forlaget Gladiators Jyske Forfatterskole. Kaj-Ole Nielsens liv er hendes debutroman.

  • af Povl H. Riis-Knudsen
    197,95 kr.

    På baggrund af sin opvækst i 50’ernes bondesamfund tager forfatteren sine læsere med på en veloplagt og sarkastisk rundtur igennem fortid og nutid og fremviser en efter en ruinerne af den europæiske kultur med særlig vægt på kirken, børneopdragelsen, uddannelsessystemet, journalistikken og det politiske liv. Han behandler krigen, besættelsestiden, retsopgøret og studenteroprøret og skriver om Adolf Hitler, Søren Kam, Paul Hennig, Aage H. Andersen, Sven Salicath, George Lincoln Rockwell, Matt Koehl og andre personligheder på den såkaldte højrefløj og om sin egen politiske vækkelse. Bogen er et barsk opgør med vor tids hellige køer og en kritisk analyse af forfatterens eget politiske virke. Samtidig skildrer den indgående livet i en østhimmerlandsk landsby, dengang verden endnu ikke var gået af lave, og understreger nødvendigheden af at bevare eller genfinde de værdier, der var grundlaget for datidens samfund, som nok var økonomisk fattigere, men hvor identitet og samhørighed gjorde livet rigere.Uddrag af bogenStudenteroprørerne var besjælede af en religionslignende stalinistisk ideologi … men institutionen – de gamle professorer – forsvarede et mere diffust og realistisk verdensbillede, hvor der ikke fandtes letkøbte og forsimplede ”sandheder”, og hvor der skulle være en sideordnet plads til alle … Denne holdning var dømt til undergang.Dertil kom imidlertid også, at professorerne ønskede fred til at forske. De havde intet ønske om at bruge deres kostbare tid på at diskutere marxistisk idioti med en flok underbegavede og uvidende tåber. De undervurderede situationen. Disse halvhjerner havde heller intet egentligt ønske om at diskutere, deres mål var at skære professorernes hoved af med seglen og knuse det med hammeren – i det mindste i overført betydning, når det nu desværre ikke kunne være andet, og det lykkedes stort set.Om forfatterenPovl H. Riis-Knudsen født 1949 som søn af dansk SS-frivillig. Cand.mag., fhv. lektor og oversætter. Medstifter og leder af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse indtil 1991.Generalsekretær i World Union of National Socialists indtil 1987. Har udgivet Nationalsocialismen – den biologiske verdensanskuelse, Nationalsocialismen – en venstreorienteret bevægelse og essaysamlingen Utidssvarende betragtninger 2017.

  • af Rukhsana Bibi, Rukhsar Asif & Maleeha Asif
    122,95 - 157,95 kr.

    Hos familien Roxy gør mad livet til en farverig og varm fest, hvilket skal reflekteres i maden og i munden. Alt dette med vores farver og krydderier, der kan få din gane til at spille musik og din tunge til at danse. Du kommer til at gå på opdagelse i smagens verden med denne kogebog gennem vores magiske krydderier, multikulturel og integreret mad, hvilket gør vores retter helt unikke. Med denne kombination kan kedelige grøntsager forvandles til himmelske og smagfulde retter, som du ikke kan få nok af. Familien Roxys kogebog har noget til enhver udforskende mund. Vores kogebog indeholder nemlig lækre og smagfulde retter for alle – fra veganske retter og vegetarretter til kødretter og vildt sunde retter. Vores retter vil få veganere, vegetarer og kødelskere til at føle sig nyforelskede og mærke glæden ved både at spise og lave mad. Derfor har vi lavet denne kogebog som en inspiration til den almene borger med retter, som alle kan lære at lave. Dermed er denne kogebog en invitation til vores magiske verden af mad. Du kommer til at støde på madretter, som virker bekendte, men de vil smage som noget fra en anden verden med deres lækre tvists og krydrede tilføjelser. Nemlig familien Roxys madunivers. Vi lover en opdagelsesrejse i madens verden. Velbekomme! Om forfatterne Familien Roxy består af Rukhsana Bibi aka Mama Roxy, som er familiens overhovedet og lys. Mama Roxy er til daglig lægesekretær på Rigshospitalet, og døtrene studerer. Den ældste datter, Rukhsar Asif, er 24 år gammel og læser sit sidste år på kandidaten i International Business and Politics på Copenhagen Business School. Maleeha Asif, 22 år gammel, er i gang med sin kandidat i Global Studies + International Development Studies på Roskilde Universitet. Familien Roxy drømmer om at gøre en forskel for andre mennesker og er frivillige ildsjæle i adskillige foreninger. Da familien Roxy elsker at lave god mad hver dag, og har brugt mad som en integrationskilde i generationer, har maden ofte været i fokus – både i det frivillige arbejde og i familielivet. Derfor valgte familien Roxy at stille sig op på nationalt TV i sæson 1 af Maddysten. Dette gav også familien Roxy en drøm om at udgive sin helt egen og unikke kogebog, som du har i hånden lige nu.

  • af Jan V. Jensen
    214,95 kr.

    Peter, 28 år, befinder sig i livets overhalingsbane. Karrieren buldrer derudad, kammeratskab, piger og sex er der nok af. På sin vej hjem fra en våd aften skyder Peter genvej ind over en byggeplads, og med ét bliver hans liv vendt på hovedet. Udsat for et uprovokeret voldeligt overfald forsvarer Peter sig i panik – med døden til følge. Han føler sig sikker på, at der ingen vidner er. Skal Peter melde sig selv og risikere fængselsstraf? Eller skal han forsøge at slette alle spor? Vi følger hovedpersonen gennemleve et intenst psykologisk drama, i klemme mellem det kriminelle miljø og en politiefterforskning, der rykker tættere og tættere på. I en fortættet desperat atmosfære udforsker romanen grænselandet mellem nødværge og selvtægt. Uddrag af bogen Han huskede det ikke klart. Nej, han var sikker på, at han ikke havde bemærket noget, eller nogen. Bortset lige fra manden med hunden. Og han følte sig sikker på, at manden ikke havde set ham – om end hunden måske havde opfattet en lyd eller lugtet noget. Han lugtede til sig selv, hævede armene, snusede. Der var en let svedlugt under armene gennem sweatshirten. Ikke noget alarmerende. Ikke noget, en hund ville bemærke. Det var også lige meget, tænkte han og rystede på hovedet ad sig selv. Hunde kan ikke tale, kan ikke aflægge vidnesbyrd. Om forfatteren Jan Vraagaard Jensen er født i 1968, opvokset i Horsens og uddannet cand.oecon. ved Aalborg Universitet i 1993. Han har efterfølgende arbejdet med ledelse, forretningsudvikling, marketing og salg i større internationale virksomheder kombineret med en del rejseaktivitet i Europa, USA og Asien. Jans interesser spænder bredt over filosofi, maleri og musik. Han startede med at skrive i 2015 og debuterede med romanen Delfinmanden i 2017.

  • - om de tre gamle badehoteller i Kandestederne
    af Bent Hardervig
    187,95 kr.

    Kandestedernes tre gamle badehoteller – Hjorths, Kokholm og Kandehus. Sure sjæle uden for Kandestederne kunne finde på at kalde det en snobrede, ferieglade sjæle inden for Kandestedernes ring kunne finde på at kalde det et galehus.Det var simpelthen pragtfuldt.Det var ét liv, selvom man troede, det var tre – det var én lydkulisse med bimlende, bamlende madgongonger, der fortalte de andre, at i dag var frokosten først færdig hos Hjorths.Og alle vidste også, hvem der rejste på de to andre hoteller – og så blev der hamret på grydelåg, hvortil kom vandfyldte svampe, der var skjult inde i hånden og som blev presset i øjenhøjde, så vandet fossede for at demonstrere uhæmmet sorg og græmmelse, når kære venner og gæster rejste hjem. Man vinkede fra vinduer og døre og råbte: ”På gensyn næste år”. For næste sommer gik livet videre – vinteren var blot en pause.Om forfatterenBent Hardervig er især kendt og skattet for sine fornøjelige bøger om badestedernes ferieliv, som det fandt sted i første halvdel af 1900-tallet – især koncentreret om ”det bedre borgerskab” på datidens kuriøse badehoteller. Et stofområde, der ofte hidrører fra Bent Hardervigs tid som turistchef i Skagen gennem 25 år.

  • af Stig Sandvang
    198,95 - 227,95 kr.

    Min beretning Med Catalina over Grønland 1960 er en personlig beretning, der er skrevet af besætningens yngste mand. Læseren bliver ført ind i en tidslomme gennem beretningen om, hvordan livet levedes på togter til Grønland med Flyvevåbnet, der fandt sted i en pionertid. Det er en øjenvidneskildring fra en svunden tid, baseret på de breve, som blev sendt hjem, for at hele familien kunne få del i, hvad der foregik oppe i det kolde nord. Der berettes levende og med stor empati gennem brevene om en besætning, om de flyvemæssige forhold med tilhørende udfordringer og om opgaver, som det forventedes, at Catalinabesætningen kunne udføre, selv om forudsætningerne bestemt ikke var optimale. Bogen er rigt illustreret med historiske billeder, der dokumenterer begivenhederne, som er beskrevet i brevene. Kort sagt, en beretning fra det virkelige liv i en svunden tid, som det levedes på tjeneste i Grønland med Flyvevåbnets Catalina. Uddrag af bogen Skipper KP stikker hovedet op gennem topluen og siger: ”Nu må du tage dig sammen, for her kan vi jo ikke blive liggende hele dagen.” Da han ser, at jeg har besvær med ankeret, fortsætte han: ”Det ser ud til, at jeg bliver nødt til at hjælpe dig med motorerne, selv om jeg sgu ikke kan li’ det. Der er ikke andet end at gøre det med stor forsigtighed, som pindsvinet siger, når det parrer sig,” slutter skipper KP. Herpå giver han motorerne lidt flere omdrejninger, så de begynder at trække. Det hjalp, for nu slækkes trækket på ankerwiren, at det lykkes at få ankeret op og pakket af vejen. Om forfatteren Stig Sandvang der er fra 1939, trådte sine første barnesko under krigen. Gennem barndom og ungdom var han interesseret i mekanik i almindelighed og i fly i særdeleshed. Det førte til en uddannelse som flymekaniker i Flyvevåbnet, hvilket var starten på beretningen Med Catalina over Grønland 1960.

  • af Chresten Frostholm
    157,95 kr.

    De ukuelige er en slægtskrønike om tre generationer fra 1913-84 og dækker således det meste af det 20. århundredes Danmark, men det er også en udviklingsroman, der følger hovedpersonens identitetsudvikling fra spæd, til han bliver far til fjerde generation af slægten. Romanen starter i Thy, men læseren kommer vidt omkring, bl.a. til København, Paris, Sydfrankrig, Korsika, London, New York, Lolland og Falster. Romanen er bygget op over situationer med en hob af mere eller mindre skæve eksistenser. Både hoved- og bipersoner havner tit i akavede situationer, der beskrives med stor humor og indføling. Rigtige helte og skurke findes ikke i romanen lige så lidt som i virkeligheden, men der er selvfølgelig både dumme svin og elskelige mennesker, og flere af dem taler en af Danmarks pudsige dialekter. Man får en flig af den menneskelige tragikomedie.Uddrag af bogenEn aften var de gået på værtshus på Vesterbro med nogen af hans venner. De blev mere og mere fulde og værtshusene mere og mere skumle. Til sidst brød de op. Kræn kom ud derfra lidt før de andre. Pludselig stod der to unge mænd omkring hans egen alder, som han ikke vidste af, at han havde set før. De knyttede næverne og trådte helt hen til ham og sagde:”Dumme, langhårede svin. Tøsedreng, du tør vel ikke slås?””Hva’ fa’en bilder I jer ind? Ska’ I ha’ nogen på ho’det? Han er min ven.”Erik var kokrød i hovedet, han havde knyttede næver og hans øjne stak i raseri. Hans venner så ikke ud til at være i bedre lune, så de to ungersvende fortrak klogelig i en fart.Der var omkring 1970 et yndet slogan på venstrefløjen – ét blandt mange – der lød: Stol på egne kræfter. Den aften stolede Kræn nu mere på Eriks og hans kumpaners.Om forfatterenChresten Frostolm er født i december 1948 i Thisted. Han blev student fra Thisted Gymnasium i 1968 og er cand.mag. i engelsk og dansk. Han blev undervisningsassistent ved Københavns Universitet fra 1975 og sluttede i undervisningssektoren som lektor ved VUC Storstrøm i 2006.

  • af Viviane Koenig
    122,95 - 137,95 kr.

    Det geniale multitalent Leonardo da Vinci fortæller om sit enestående liv. Leonardo beretter om sin barndom i 1400-tallets Italien, til han som ældre mand kommer til Frans I.s hof i Frankrig. Undervejs oplever han masser af både glæder og sorger, men uanset hvad der sker, bliver han ved med at finde på nye, spændende projekter. Du får historien om hans fantastiske opfindelser, hans skønne malerier og ikke mindst hans utrolige evne til at se ind i fremtiden. Leonardos fantasi var næsten uden grænser, så læs hans dagbog og lad dig inspirere af hans liv og hans utallige talenter. Bogen kan læses fra 7 til 9 år. Om forfatteren Viviane Koenig har studeret historie og grafisk design og har deltaget i udgravninger i Egypten, før hun påbegyndte sin karriere som lærer og forfatter.

  • - Beretninger fra fjerne have samt en indre rejse
    af Carsten Breuning & Vinni Breuning
    214,95 kr.

    Vinni og Carsten skipper deres karrierer, sælger deres bolig og ejendele, alt sammen for at realisere deres livsdrøm om at sejle jorden rundt. De stævner ud den 29. maj 2016.I en detaljeret og fængende beskrivelse fortæller de om deres eventyr og om livet som langturssejler. Forfatterne er åbne og ærlige i deres fortællinger og giver dermed ikke et glansbillede, men et virkeligt billede af deres nye hverdag. Bogen er ikke kun en rejsebeskrivelse, men også en fortælling om deres ’indre rejse’, hvor de opdager nye sider hos sig selv. Deres stresset hverdag med stramme tidsskemaer udskiftes med en livsstil, hvor dagene flyder sammen. Langt fra deres vante dagligdag møder de udfordringer i fremmede omgivelser og på faretruende oceaner.Bogen beskriver rejsens første etape fra København over Atlanten op langs USA og videre til Panama Kanalen.Med Kronborg om bagbord henvender sig til såvel landkrabber som sejlere.Uddrag af bogenCarsten beordrer mig ud i stævnen af Capri for at tage en video af indsejlingen. Jeg tænder for kameraet og prøver at beskrive denne oplevelse. Jeg kan mærke klumpen i min hals og må kæmpe for at mine tåre ikke får frit løb. Jeg kan selv høre gråden i min stemme, mens jeg taler på videoen. Da jeg flytter kameraet mod bagbord og får øje på ’den lille grønne dame’ (The Statue of Liberty) bryder jeg sammen og græder, mens jeg filmer. Det er så overvældende for mig at være kommet her til på egen køl. Det er helt uvirkeligt for mig.Om forfatterneVinni Breuning (f. 1959) uddannet sygeplejerske, har været hospitalsdirektør gennem 14 år, først på Privathospitalet Hamlet og senere i Region Sjælland.Carsten Breuning (f. 1952) i Danmark, men opvokset i USA og senere bosat i Danmark. Uddannet BBA og har været administrerende direktør i såvel danske som amerikanske selskaber.

  • af Rasmus Falbe-Hansen
    88,95 - 147,95 kr.

    Hvad søren er et karambolageklaver? Det vidste Kasper heller ikke, før historien gik i gang. Det hele starter en helt almindelig dag, hvor Kasper er med sin far på arbejde på plejehjemmet. Her møder han den søde gamle mand Ejnar Ranje, der fortæller ham om en pibe og et gammelt klaver, der står i et forladt, nedrivningstruet hus på havnen. Selvom Kasper er godt opdraget og ved, man ikke skal snakke med fremmede, bliver det alligevel starten på et eventyr, der ikke bare involverer det mystiske karambolageklaver, men også sultanen Suleiman den Stores palads i Konstantinopel og et møde med den berømte Saladin i Jerusalem. Og så bliver det ovenikøbet starten på venskaber på tværs af tid og kulturer. Uddrag af bogen ”Det lyder mærkeligt. Men du er altså i Sultan Suleiman den Stores palads i Konstantinopel. Altså den store hersker af det osmanniske rige, troens forsvarer, fortolker og håndhæver af Den hellige Lov.” ”Sultan Sulajma af Konstantihvad-for-noget. Forvansker af hvaffor en hellig plov? Jeg forstår ikke en fløjtende fis af noget som helst. Jeg bliver helt bange for, at du har roterende fis i kasketten, Aida.” ”Min fis hverken fløjter eller roterer, din frække fladpande,” sagde Aida og smilede heldigvis samtidig, så Kasper kunne mærke, at hun stadig syntes, han var spændende. ”Altså,” sukkede hun og fortsatte: ”Vi er i året 1555 i Konstantinopel, hovedstaden i det store tyrkiske rige, Osmannerriget.” ”1555 … Konstantinopel …” stammede Kasper. Om forfatterenRasmus Falbe-Hansen er historiker, gymnasielærer og forfatter. Han har tidligere udgivet Historie i levende billeder og Fodboldens ABC. Passionen for historie opstod på en rejse til Mellemøsten i 1996. Kasper og karambolageklaveret er skrevet med håb om at dele denne passion med egne og andres børn.

  • af Finn Hviid Bredahl
    214,95 - 287,95 kr.

    Højt synger Nattens Dronning er en kontrafaktisk slægtsroman, der dækker en periode på mere end 100 år. Den kontrafaktiske fortælleform dækker over faktiske hændelser og virkelige personer, som forfatteren digter videre på og sætter ind i sit helt eget univers der, med afsæt i forfatterens egen familiehistorie, bringer læseren til både zarens Rusland, til en sigøjnerfamilies opbrud fra Preussen og til Skagen, lige før de berømte malere for alvor slog sig ned i den lille købstad. Uddrag af bogen Sankt Petersborg, maj 1880 Vinterpaladset levede overhovedet ikke op til sit navn, som det lå der i den lyse og milde majaften, skinnende som en tre etagers kæmpestor, citrongul lagkage. En lagkage, der var taget en ordentlig mundfuld af for til højre for hovedindgangen skæmmede et hul fra kælder til kvist helhedsindtrykket af stringent orden. Et spinkelt stillads var fastgjort til facaden, og man var tilsyneladende i gang med en eller anden form for renovering. I et mindre forgemak på første sal stod Vladimir Alexandrovitj og betragtede de et hundrede fireogtyve gæster, der var på vej til officersballet. Om forfatteren Finn Hviid Bredahl (f. 1953) er uddannet som skuespiller på Aalborg Teater og arbejde her og på Det Danske Teater og Aarhus Teater frem til 1987, hvor han forlod teaterverdenen og gik ind i reklamebranchen. Vendte i 1997 tilbage til de skrå brædder som skuespiller på Aalborg Teater, Jomfru Ane og Jako Bole Teatret. I 2003 grundlagde han, sammen med skuespilkollegaen Susanne Sangill, egnsteatret Himmerlands Teater i Hobro, hvor han fungerede som adm. teaterchef, skuespiller, oversætter og dramatiker frem til 2014, hvor han, på grund af et synshandicap, blev nødt til at stoppe sit teaterarbejde.

  • - Mine oplevelser, som jeg husker det
    af Frode Oldenburg Jørgensen
    157,95 - 194,95 kr.

    Velkommen ombord på‭ ‬fragtskibet‭, ‬der bringer dig Jorden rundt med mange oplevelser forude‭. ‬Du oplever det hårde liv ombord og arbejdet i et maskinrum‭, ‬hvor fremdrivningsmotoren er på‭ ‬størrelse med et treetagers hus‭. ‬Du er med‭, ‬når havet smider rundt med skibet‭, ‬der er 150‭ ‬meter langt og 19‭ ‬meter bredt‭. ‬Vi anløber havne på‭ ‬USA’s‭ ‬østkyst‭, ‬Panama og San Francisco‭. ‬I tresserne var der tid til oplevelser i de havnebyer‭, ‬vi anløb‭, ‬og de nærtliggende områder‭. ‬Du er med‭, ‬når vi går i land i Japan‭, ‬Hongkong‭, ‬Filippinerne‭, ‬Bangkok og flere steder i‭ ‬Indonesien‭. ‬Singapore‭, ‬øen Penang‭, ‬Sri Lanka og Indien‭. ‬Du er med‭, ‬når vi stakkels søfolk bliver plyndret af korrupte myndighedspersoner‭.‬ ‭ ‬Du er også‭ ‬med‭, ‬når vi færdes‭ ‬uden for det officielle turistområde‭, ‬hvor vi kommer tæt på‭ ‬mennesker‭, ‬der lever på‭ ‬samfundets bund‭, ‬som benytter alle muligheder for at overleve‭.‬ ‭ ‬ Gud bevare Danmark‭! ‬ Uddrag af bogen Telefonen kimede‭. ‬2‭. ‬mester kravlede over og tog den‭. ‬Han kom ud fra telefonboksen og fortalte i korte vendinger‭, ‬at lasten havde forskubbet sig‭. ‬Jeg kunne nu se‭, ‬at krængningsviseren bevægede sig mellem 15‭ ‬og 45‭ ‬graders slagside‭. ‬Der var ikke flere løse genstande‭, ‬der flyttede sig‭. ‬Det var ualmindeligt heldigt‭, ‬at vi ikke opholdt os der‭, ‬hvor de løse dørkplader kom drønende‭. ‬De kunne have klippet benene over på‭ ‬os‭. ‬Nu kom maskinchefen‭, ‬1‭. ‬og 3‭. ‬mester også‭ ‬kravlende ned på‭ ‬manøvredørken med møje og besvær‭. ‬Der var ingen af dem‭, ‬der viste nogen form for panik eller angst‭, ‬de var derimod koncentrerede og fattede‭. ‬Maskinchefen aftalte med 1‭. ‬mester‭, ‬hvad der kunne gøres for at få‭ ‬hovedmotoren i gang så‭ ‬hurtigt som muligt‭. ‬Skibet driver mod land‭.‬ Om forfatteren Frode Oldenburg Jørgensen er født 1942‭ ‬i Undløse Overdrev‭. ‬Han er uddannet smed og maskinmester og har sejlet som sådan‭. ‬Han har siden arbejdet som værkfører‭, ‬maskinmester og driftsleder‭. ‬Det var ikke lederrollen‭, ‬der behagede ham‭, ‬men derimod de kreative muligheder for tekniske forbedringer‭, ‬stillingen kunne tilbyde‭, ‬der optog ham‭. ‬Han har tidligere udgivet erindringsbogen Den ulige kamp‭ ‬–‭ ‬en familiekrønike gennem 150‭ ‬år‭.‬

  • af Jimmy Gørtz
    217,95 kr.

    Det var ikke en ønskelig situation for en 16-årig pige at blive gravid. Besøget hos lægen medførte ikke den ønskede abort. Som et uønsket barn kom Jimmy til verden den 13. december 1959. Tidligt i sit liv oplevede han sin fars voldelige temperament i form af fysisk vold. Som 8-årig blev han anbragt med sine to mindre søskende på børnehjem. Moderen overlod forældremyndigheden over Jimmy og hans lillebror til deres far, den voldelige og alkoholiske mand, hun selv var flygtet fra. I kampen for at beskytte sin lillebror blev Jimmy udsat for fysisk og psykisk tortur fra sin far. Det blev så voldsomt, at han som 11-årig forsøgte at tage sit eget liv. Som 11-årig blev han indlagt til observation for eventuelle hjerneskader på grund af den fysiske vold. Volden stoppede først, da han som 15-årig slog sin far for at beskytte sin lillebror. Uddrag af bogen Selv i sine bedste stunder, hvilke der var ufatteligt få af, så var far fuldstændig uberegnelig. Hans iltre temperament gjorde, at han reagerede uden at tænke på konsekvenserne af de skader, han forvoldte på mig eller vores hjem. På et tidspunkt kylede han i raseri sit krystalaskebæger efter mig. Han blev pissesur over ikke at ramme mig, for der kom et stort hul i væggen ved siden af stuedøren. Igen måtte jeg i gang med mine håndværksmæssige evner. Jeg fik dækket hullet til med en forside fra Familie Journalen februar 1957. Om forfatteren Jimmy Gørtz (f. 1959). Flylærling (SAS 1978-81), flymekaniker (SAS 1981-90), miljø- og sikkerhedsleder (SAS 1990-97), forhandlingskonsulent (SAS 1997-2000), personalechef, HR Director (SAS 2000-09), projektchef, adm. dir. (A2Z Turnkey 2010-12), sikkerhedsleder (Banedanmark 2013-), formand Røde Kors Herlev (2013-18).

  • af Niels Munch Scheel Møller-Nielsen
    157,95 - 164,95 kr.

    Denne bog har været undervejs længe. Forfatteren begyndte i skoletiden at lege med ord og jonglere dem ind i nye konstellationer. Bogen indeholder små filosofiske, livskloge, surrealistiske og finurlige sætninger afløst af digte, erindringer og en enkelt novelle. Også politik får læseren en professionel indføring i, så man ser verden på hen helt ny måde. Bogen er gennemgående humoristisk og har et meget optimistisk livssyn, der kan peppe lidt op i den grå hverdag. Den kan læses i småbidder, da der ikke er en gennemgående handling. Udover at den er morsom, så er der også noget at tygge på, noget der kan kilde hjernen, så man får noget at tænke over! Den blander alle livets aspekter og er ikke politisk korrekt, da forfatteren ikke bestemmer, hvilke idéer der dukker op i hans hjerne. Så bogen er en gave til den frisindede med lyst livssyn og til manden, der er træt af at få sokker og underbukser til jul og fødselsdage. Bogen vil også være velegnet til venteværelser, da den kan aflede tanker og kan lægges på plads, uden at man går glip af noget handling. Uddrag af bogen Jesus sagde: Lad den rene kaste den første sten! Og jeg siger: Og lad så de beskidte få lov til at kaste, ellers bliver vi jo aldrig færdige! Søren Kierkegaard sagde: Enten-eller! Men jeg siger: Både-og! Jørgen Ryg sagde: Vil du i verden frem, så Brock! Jeg siger: Vil du i verden frem, så buk, og det blev jeg så! Mae West sagde: Sex er kommet for at blive! Jeg siger: Hamlet er kommet for at være! Cæsar sagde: Jeg kom, jeg så, jeg sejrede! Jeg siger: Han kom, han døde, han gik igen! Nietzsche sagde: Gud er død! Jeg siger: Nietzsche er død! Socialdemokraterne sagde: Stauning eller kaos! Jeg siger: Buddha eller pest! Sundhedsapostle siger: Spis magert, og spis lidt! Jeg siger: Det er, når nøden er størst, at man skal spise den! Om forfatteren Født: April 1956 i stuen på Nyvej 16 i Ringe kl. 00:08 Erhverv: Chauffør, autodidakt kapitalist, bolispekulant, skibsreder og udlejer. Yndlingsfugl: Lommelærken og Grillkyllingen Yndlingsfuld: Chivas Reagal Yndlingsplanter: Gummiplanten, Plastikblomsten, Sprogblomsten og Pralbønnen. Yndlingsforfatter: Carl Barks Bedste veninde: Min mor Bedste ven: Johnny Walker og Jim Beam Yndlingssport: Nonnebrydning Valgsprog: Vorherre bevare os Særlige kendetegn: er ikke skaldet, ikke tatoveret, ikke piercet og går ikke i sort tøj og med hættetrøje.

  • - Inspiration til farvestrålende frokost
    af Grethe Rolle
    130,95 kr.

    Alle holder af at sætte tænderne i en klassisk kartoffelmad, især når kartoflerne er nye og faste. Skivede kartofler på en rundtenom rugbrød, med en streg mayonnaise, drysset med purløg, persille eller ristede løg er ikke noget festfyrværkeri. Men det smager godt! Og det kan gøres sjovere, mere spændende og farvestrålende. Når markederne og butikkernes grøntafdelinger eksploderer i et orgie af farver og velsmag, inspirerer det Grethe Rolle til at skabe kartoffelmadder, som du aldrig har set dem før. Grethe har tidligere malet silke og skrevet flere bøger om silkemaling, og da hun for 25 år siden flyttede på landet, var det egnens kendte Vildmosekartofler, hun skrev om. Nu er kartoflerne forenet med alle mulige andre rodfrugter, krydderurter og blomster til et væld af farver og smag på tallerkenen.

  • af Jon Hanson
    157,95 kr.

    Peter bliver sammen med to medarbejdere sendt til Sarajevo for at bistå med digital udvikling af bibliotekerne. Her møder han den smukke Olga. De hvirvles ind i et dramatisk opgør mod den bosniske mafia i kampen mod trafficking. De opdager først sent, hvor farlige kræfter de er oppe imod i et samfund præget af korruption og brutalitet. De tre danskere indkvarteres på Hotel Hirz. På hotellet ernærer de to kvindelige ejere sig ikke kun ved almindelig hoteldrift. Efter krigen er der mangel på unge mænd, og kvinderne forlyster sig med hotellets gæster og benytter resultatet til lyssky insemination af de lokale kvinder. Peters ekskone, ingeniøren Merete, opholder sig på samme tid i Split, hvor hun er rådgiver på et kompliceret broprojekt tæt på den kroatiske grænse. Hun kommer Peter til undsætning, da det bliver rigtig farligt. Flere kvinder forelsker sig i de tre mænd, som hurtigt erfarer, at seksualmoralen i Bosnien er væsentligt anderledes end i Danmark. ¨ Uddrag af bogen Han knaldede hovedet i jorden og følte sand mellem tænderne. Han lå med ansigtet presset ned. De lå i lyskeglen fra bilens stærke forlygter. Der lød et skud fra bilen, og en kugle hvislede lige hen over hovedet på dem. ”For satan. Han skyder efter os,” hviskede han skrækslagen og stirrede med opspilede øjne på hende. Hun sagde ikke et ord og flåede pistolen frem fra skulderhylstret. Rullede sig rundt og afsikrede den med et højt smæld. Sigtede. Så skød hun hurtigt to skud. Den ene billygte gik ud. Der lød to skud fra bilen. Kuglerne slog ned få meter bag dem. Så skød hun igen. Den anden lygte blev ramt, og alt blev mørkt. Om forfatteren Jon Hanson er pseudonym for forfatteren af erotiske romaner målrettet voksne i en moden alder. Han er i begyndelsen af 60’erne, og beskæftiger sig udover forfattervirksomhed med foredrag om livets mange muligheder for 60+-generationen.

  • af Thorsten Kranz
    157,95 - 214,95 kr.

    Politikommissær Jacob Andersson har en kræftsyg datter – Ellen. Hendes situation truer med at tage kontrollen fra ham, da han kastes ud i de svære valg mellem familie og arbejde. I det spændingsfelt kæmper Andersson på flere fronter. Balancen er umulig og konsekvenserne fatale. I en tid med alarmerende personalemangel sættes han i spidsen for opklaringen af drabet på Nordjyllands Politis øverste chef politidirektør Leo Brinkmann. Andersson leder i løbet af en lang intensiv uge den sammensatte efterforskningsgruppe, der arbejder mod alle odds i forsøget på at opklare sagen. Til sidst står de alle tilbage med kun håbet i behold. Uddrag af bogen Han famlede febrilsk efter sin mobiltelefon. Manglen på søvn gav ham finmotoriske udfordringer. Han kæmpede med at finde genvejstasten til Anne-Sofies nummer. ”Det er Anne-Sofie.” Andersson trak vejret dybt ned i lungespidserne og forsøgt at sige noget. Men det svimlede for ham. Han støttede panden mod muren. Lod væggens kølighed trænge ind og forsøgte at klare tankerne. ”Jacob?” Hendes stemme var kontrolleret lav og med den snert af desperation, som han havde hørt så mange gange før. ”Ja,” svarede han med grødet stemme. ”Hvordan har hun det?” Han stod med tilbageholdt åndedrag. ”Jeg har lige læst højt for hende. Hun hviler sig lidt.” Udåndingen. Luft ind igen. Pulsen gik ned. Han kunne stå selv. ”Det var godt.” Der var tyst på linjen. ”Anne-Sofie, jeg ...” Han afbrød sig selv. ”Vi tales ved senere, okay?” ”Okay.” Hun afbrød forbindelsen. Om forfatteren Thorsten Kranz har en fortid i Politiet og fungerer i dag som juridisk rådgiver for offentlige og private virksomheder. Han har tidligere skrevet spændingsromanerne Intet uforsøgt og Aldrig stille ind i natten.

  • af Jakob Nørr
    157,95 kr.

    Geologerne Niels Kenneth Ovesen og Kasper Hornvit leder en ekspedition på den grønlandske vestkyst. Ekspeditionens officielle formål er at undersøge, hvad afsmeltningen betyder for adgangen til grundfjeldet, men i virkeligheden er formålet et helt andet. Da ekspeditionen kommer i vanskeligheder og bliver væk, bliver det en politisk betændt sag, og situationen forværres, da det kommer frem, at et af ekspeditionsmedlemmerne, Gustav Plinger, søn af en af Danmarks førende erhvervsmænd, frygtes omkommet. Peter Lassen udpeges til at lede eftersøgningen, og han konstaterer hurtigt, at opgaven er langt mere kompliceret end først antaget. Skjulte politiske dagsordner og brutale bagmænd vanskeliggør opklaringen, alt imens han sammen med makkeren, Walter Kurek, stædigt graver sig længere og længere ind i sagen. Snart finder de ud af, at de befinder sig midt i et uigennemskueligt komplot. De kæmper mod tiden og kulden for at finde overlevende, så trods deres vidt forskellige personligheder indser de to efterforskere, at de må arbejde sammen for at komme til bunds i sagen. Brødrenes hemmelighed er en tempofyldt spændingsroman, som tager læseren med ind i et spændende univers spækket med magtbegær, kynisme og politiske intriger. Uddrag af bogenWalter havde tændt en gulvlampe og stod paralyseret med armene ned langs siden. Nu så Peter det også. På sengene lå der to børn. Den mindste var vel tre og den ældste fem. De lå på hvert deres leje med halsen skåret over, den yngste så kraftigt, at hovedet næsten havde sluppet kroppen. De uskyldige børneansigter havde en frygtelig, grotesk grimasse, som om de var blevet fanget i et gab eller et undertrykt skrig. Lugten i værelset var kvalm. Peter så fra de to børn, op på Walter og tilbage igen, som om han håbede, at synet ville forsvinde, men det gjorde det ikke. Pludselig bøjede Walter sig forover og tømte maveindholdet midt på gulvet. Peter indså, at der ikke var noget, som de kunne gøre for de to små, så han efterlod dem sammen med Walter og fortsatte afsøgningen. Om forfatteren Jakob Nørr (født 1969 i Århus) er uddannet cand.polit. og arbejder til daglig som international direktør. Inspirationen til forfatterskabet kommer fra en stor appetit på livet samt interesse for politik, historie og samfundsmæssige forhold. I skrivningen er alt tilladt, her er det kun fantasien, der sætter grænserne. Brødrenes hemmelighed er hans første spændingsroman. Han har tidligere udgivet den biografiske roman Australieren i 2012.

  • af Annelis Mortensen
    227,95 kr.

    Pædagogisk viden og forskning fortæller, hvorfor noget er godt, men ikke altid, hvordan det hænger sammen med praktisk pædagogiske handlinger i det levende liv, hvor pædagoger yder omsorg for og etablerer relationer til hurtigt skiftende børnegrupper og deres forældre. Samtidig arbejder pædagoger i et spænd mellem dagtilbudslovens formål, normer og værdier samt egne erfaringer, fornemmelser og tavs viden om, hvad de går og gør, for i daglig praksis gør pædagoger meget godt. De tager kontakt, interagerer og udvikler børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer. En personlig pædagogikbog til når livet, der leves i institutionerne, kræver inspiration, føling med egne kræfter og italesættelse af pædagogisk viden for at omsætte de fine ord til praktisk pædagogiske handlinger. En omsætning af hvad pædagoger kan gøre for at være naturligt udviklingsstøttende, hen over hvorfor de gør det, til hvordan det gøres forklaret med praksiseksempler. Til pædagoger, der gerne vil udvikle sig med egne kræfter i spil. Uddrag af bogen At skiftes til at tage ture danner grundlag for demokratisk væremåde: Dina på 1 år drikker en tår vand, og da hun tager koppen fra munden siger hun: ”Ah.” Hanne følger initiativ, hun siger: ”Ah!” Dina tager øjenkontakt, smiler og siger: ”Ahhh.” Hanne følger igen og siger: ”Ahhh!” Dina bliver ivrig og siger: ”Ha.” Hanne smiler og siger: ”Ha, ha, den var god.” Dina og Hanne har turtagning, først tager Dina et initiativ, hun siger en lyd, Hanne følger initiativ, hun gentager Dinas lyd. Dinas reaktion er at intensivere sin lyd, og Hanne følger med, på den måde at de skiftes til at tage ture om en veltilpas følelse over en tår vand. De udveksler og kommunikerer, det er turtagning. Om forfatterenAnnelis Mortensen er uddannet pædagog, Marte Meo-supervisor, PD i psykologi og har gennemgået neuropædagogisk/neuropsykologisk efteruddannelse. Hun har uddannet Marte Meo-terapeuter siden 2010 samt kørt Projekt Sociale Kompetencer 0-3 år. Derudover har hun en bred erfaringsbaggrund med forskellige institutionstyper og etniciteter som pædagog ”på gulvet” i direkte kontakt med mennesker.

  • af Henning Andersen
    164,95 kr.

    Når man nævner ordet vulkan, fremkalder man som regel Vesuvs smukke bjerg for det indre øje. For det første så lægger Vesuv navn til en af de kendteste vulkankatastrofer i verden, hvor den romerske by Pompeji blev begravet i pimpsten og aske i året 79. e.Kr. Efter genopdagelsen og udgravningen af Pompeji i 1748 startede, førte det til, at alverdens arkæologer rejste til ruinbyerne ved Vesuv, men også selve udforskningen af vulkanen tog til, da Vesuv i de år befandt sig i en virksom udbrudsrytme. For det andet finder vi her den første og realistisk forklarende beskrivelse af et vulkanudbrud på Jorden i Plinius den Yngres to breve til den romerske historiker Tacitus. Disse breve er en vulkanologisk korrekt fortolkning af et eksplosivt vulkanudbrud, så vulkanologer i dag kalder denne type vulkanudbrud for ”plineansk vulkanaktivitet”. For det tredje grundlagde den napolitanske konge i 1841-45 et vulkanobservatorium på Vesuvs nordlige skråning, det første af sin art i verden, og herfra er vulkanens udbrud blevet studeret intenst, og meget af det, som vi i dag ved om vulkaner, stammer fra forskning på Vesuv. Endelig så ligger Vesuv i verdens tættest befolkede område med i dag snart 4 millioner mennesker inden for rækkevidden af en eksplosiv vulkan foruden de to andre nærliggende vulkaner såsom Campi Flegrei og vulkanen på øen Ischia, der er lige så truende. Disse vulkaner er omtalt i bogen, da de er lige så stor en trussel for indbyggerne som Vesuv. Uddrag af bogen Historien om Vesuv og Pompeji hænger sammen. Fra det 17. århundrede rejste kunstnere og forfattere til de udgravede byer ved Vesuv, men også for at beundre selve vulkanen. Fra Danmark kom Bertel Thorvaldsen, Constantin Hansen, Chr. den 8. og H.C. Andersen. Chr. den 8. skrev om en lavastrøms størkning på vulkanens flanke og om, hvordan der udskilles krystaller ved selve størkningen. Denne mineralogiske afhandling var på tysk, og jeg har oversat den til dansk som et kapitel i denne bog. Vesuv befandt sig i disse år i en meget aktiv udbrudsrytme med en konstant røgsøjle hele tiden, hvilket stadig kan ses på gamle postkort. H.C. Andersens beskrivelse af Vesuv set fra havnemolen i Napoli og hans egen bestigning af Vesuv er meget levende beskrevet, og jeg har tilføjet hans beretning og hans digt om Vesuv efter tilladelse og gengivelse fra H.C. Andersens Museum i Odense, da jeg skulle indspille en film om de italienske vulkaner. I min bog Mod Vesuv jeg øjet vender, der handler om H.C. Andersens fascination af vulkanen Vesuv, er denne beskrivelse og digtet også gengivet, og jeg fik Jesper Klein til at læse dem op i filmen.Om forfatteren Vulkaneksperten Henning Andersen, har viet sit liv til vulkanerne, har skrevet en del bøger om emnet og er i dag foredragsholder og underviser i folkeskolerne. Han blev i sin tid kendt hos Otto Leisner som vinder i ”Kvit eller Dobbelt”, hvorefter han læste geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har tidligere udgivet bøgerne Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og nu Vesuv – en udødelig vulkan, der er hans fjerde bog om Vesuv, som også er Hennings yndlingsvulkan. Hans hjemmeside om vulkaner hedder: www.vulkaneksperten.dk.

  • af Randi Faxøe Riisom
    147,95 - 194,95 kr.

    Efter en travl tid på avisen ser den kvindelige journalist på Tidende frem til en uges afslapning på feriepensionen Knoldsgaard i Tranderup. Men allerede på Ærøskøbing-færgen inddrages hun i en mordsag, da en passager smides over bord og drukner. Senere sker der flere mord på øen, og da hun får mistanke om, hvem morderne er, forfølger de hende. De opdager hendes opholdssted på Knoldsgaard, og hun må flygte derfra til sin søster på Tranderup Mark og derefter til Hotel Phønix, men også der tropper morderne op. Det får hende imidlertid ikke til at stoppe sin research, og sammen med kriminalkommissær Max Jansen går jagten ind på seriemorderne. Uddrag af bogen Da jeg lukkede døren op til den sidste kahyt, fik jeg et chok. Ovre langs den ene væg stod en stor, halvt lukket dragkiste, og ud over kistens kant hang en arm slapt ned. Jeg for ud ad døren men stoppede et stykke nede ad gangen. Der var et eller andet mystisk ved den arm, der hang ned. Jeg listede tilbage, lindede døren lidt og kiggede ind. Forsigtigt gik jeg hen til kisten og løftede låget. Dernede lå en mand med et blodigt skudsår i den ene tinding omkranset af sort krudtslam. Nu lød der højrøstede stemmer udenfor. Hvad skulle jeg gøre? Der var ingen steder at skjule sig i denne her lille kahyt. Skrækslagen så jeg dørhåndtaget bevæge sig nedad. Om forfatteren Randi Faxøe Riisom (f. 1938) er uddannet engelsk-tysk korrespondent, folkeskolelærer og mag.art. i dansk og sydamerikansk litteratur. Hun har udgivet romanerne Deroute – en familiekrønike (2015) og Kampens pris – en familiekrønike (2016).

  • af Susan Nielsen & Mette Hill Lærkesen
    147,95 kr.

    Tegn fra den anden side er den enestående beretning om, hvordan vores afdøde stadig kan kommunikere med os. Mette mistede sin søn Christian, da han var bare 17 år gammel. Mette har haft den mest utrolige kontakt med Christian, siden han døde. Susan og Mette, som sammen har skrevet bogen, er begge clairvoyante og inddrager ligeledes andre helt unikke oplevelser om kontakt med afdøde. De giver endvidere en forklaring på, hvordan det er muligt stadig at være i kontakt med vores elskede afdøde. Fremfor alt giver de håb. De giver håb for alle os, som har mistet en eller flere personer, vi elskede. For tænk, hvis de virkelig stadig er her? Tænk, hvis vi bare ikke har opdaget de tegn, de har givet os?Uddrag af bogenØrnen var det første tegn, og i dag er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det var et tegn fra Christian. Det helt utrolige med den ørn var, at den kom hver dag i dagene efter hans død, og den dag, han skulle begraves, fløj den hen over bilen og fulgtes med os. Herefter forsvandt den, men hold nu fast. Så dukkede den op igen præcis juleaften og så præcis på Christians 18-års fødselsdag i januar og så igen på Joakims fødselsdag i juni og min fødselsdag i september. Helt forunderligt, og vildt utroligt.Om forfatterneMette Hill Lærkesen er indehaver af og direktør i firmaet Magni. Hun er derudover clairvoyant og mor til Christian, som denne bog tager sit afsæt i.Susan Nielsen er intuitiv coach, clairvoyant og cand.mag. i kommunikation og pædagogik. Hun er forfatter til flere bøger inden for det spirituelle område.

  • af Susanne Hornsleth
    147,95 kr.

    Min sjæleven er min egen personlige beretning om et liv som stemmehører – mit liv. En personlig beretning, der handler om et fjendskab, som hen over tid er blevet til venskab. Et markant fjendskab, som har udviklet sig til et fantastisk og velfungerende venskab. En meget lang og meget anstrengende proces har udviklet sig til et venskab, som har været alle anstrengelserne værd. En proces, der har vaklet mange gange undervejs, men det gode har overvundet det onde. Det gode har sejret, fordi sådan skal det være. Dette venskab handler ikke om to personer. Nej, det handler om en stemme og et menneske, som er mig. Min stemme og jeg og alt det, vi har været igennem sammen og hver for sig. Det handler om en stemme, som har hjulpet mig igennem mange svære og turbulente perioder i mit liv. Stemmen er ikke bare min hjælpestemme, nej, det er min sjæleven. Uddrag af bogen Min sjæleven og jeg begyndte vores venskab for 8 år siden. Dengang skete der noget skelsættende i mit liv, et dramatisk vendepunkt, der medførte, at jeg én gang for alle tog en meget vigtig beslutning for mig selv og mit liv. Jeg besluttede mig for, at jeg aldrig nogensinde mere skulle falde ned i et dybt sort hul, som jeg ikke selv kunne komme op af igen. Det lovede jeg mig selv, men jeg havde brug for hjælp, den fik jeg, og jeg tog imod den. Det var i den forbindelse, at min sjæleven kom ind i billedet, og lige siden har vores venskab udviklet sig og er blevet mere og mere forankret. Om forfatteren Susanne Hornsleth (f. 1962) er førtidspensionist og debutant som forfatter. Har som bruger i over fire år været tilknyttet Støttecentret for Social Psykiatri, som er et kommunalt støttet værested for mennesker med psykiske lidelser.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.