Bøger udgivet af Forlaget November

"Uren" er en historie om at tåle, at turde og at træde frem hos forældre der på hver deres måde er uformående. Karen fødes i 1959 uden for ægteskab af Signe der stammer fra en gammelrig, men falleret proprietærfamilie. Signe har otte søskende og gifter sig, i håb om at blive en rigtig familie, med en jord- og betonarbejder som bliver Karens stedfar. I privatskolen er Karen mønstereleven der husker salmevers udenad og holder foredrag om 2-tals-systemet. Hun kan blive familiens første student, men er bange for gymnasiet der venter. Hjemme er Karen skiftevis øjesten og horeunge. Hun henter bøger på biblioteket og studerer FN’s menneskerettighedserklæring når hun ikke går med aviser eller klipper billetter i Kosmorama. Frem vokser en frimodig kvinde der kører på motorcykel med sin rockerkæreste og bærer englevinger når juleevangeliet skal læses højt i kirken. Romanen udkommer også som lydbog, e-bog og i en engelsk oversættelse. Karen Schultz, f. 1959, er cand.psych.aut., oberstløjtnant af reserven, tidligere matematikstuderende, censorformand i psykologi på universiteterne og ejendomshandler. ”Uren” er en erindringsroman om et barn hvis opvækst og familie bærer på skam, tvivl og mørke.

Psykolog Karen Schultz har kræft for anden gang, første gang var det brystkræft, anden gang er det en tarmlignende kræft, der sidder i lungerne og er uhelbredelig. Hun har som psykolog haft utallige mennesker med kræft til samtaler - også så langt tilbage som før hun selv fik kræft. Det ligger hende på sinde at formidle ord, der kan trøste, når livet er svært. Ikke fordi det med et trylleslag fjerner det svære, men fordi hun selv har erfaret, at et andet menneskes ord og omsorg netop kan være til trøst.

For den rene er alting handler om dette at være mønsterbryder. Ikke pga. af fin uddannelse, høj løn eller palævilla, men ved at kunne bryde med en opvækst uden kærlighed. En sådan opvækst kan ellers nemt føre til giftige parforhold, forsømmelse af egne børn og misbrug. Hvad skal der til for at bryde mønsteret?En 50-årig kvinde har forladt sin anden, voldelige, ægtemand og bor på en sovesofa i sit byhus i København K. Hun lever et tilsyne­ladende selvstændigt, vellykket liv. Ved et tilfælde møder hun sin gamle rekrutkammerat, der er halvt grønlænder og ugift, en barnløs og introvert IBM-mand. Kvinden genkalder sig sin unge glæde ved manden, men grunder over, om hun kan byde ham det, der er blevet hendes liv; indre kaos og ydre succes. Og hun er midt i en ond skilsmisse, der vil ruinere hende. Frem af de to rekrutkammeraters nye venskab vokser hurtigt en stærk samhørighed. De er begge hjemløse - og tosprogede. Hun ud af at være mønsterbryder i traditionel forstand, han ved at tilhøre to kulturer uden at være hjemme i nogen af dem. Først sent og måske for sent tør hun fortælle ham, hvad det er, hun egentlig kommer fra og med, hvordan hun har hævnet sig.En mønster­bryder bryder måske nok med nogle mønstre, men slipper ikke af med sin oprindelse, uanset hvor meget fortøjningen til selv­samme oprindelse er bristet.Fakta om forfatteren Karen Schultz, f. 1959, er cand.psych.aut. og specialist i organisationspsykologi. Tidligere linjeofficer, oberstløjtnant af reserven, censorformand i psykologi på universiteterne, ejendomshandler, matematikstuderende.Gæst i Hvem er Du? TV2øst. Gæst nr. 321 i Møn-Stafetten TV Møn

En fortælling om hele faget psykologi og om, hvordan faget hænger sammen og kan forstås. Tilegnet især de studerende, der kommer fra ikke-boglige hjem. Karen Schultz fortæller, hvordan man kan gå til det akademiske, til faget som sådan og til organisationspsykologien som et genstandsfelt midt i det hele.Af organisationspsykolog Karen Schultz, som selv lykkedes med at studere på Københavns Universitet trods en opvækst hos bogløse voksne. Hun fik et gennemsnit på 11 (12 på den nuværende skala) gennem sine fem år på universitetet og blev siden ekstern lektor og censorformand for psykologi på alle landets universiteter.Papirbogen er udgivet på Hans Reitzels Forlag, men er nu indtalt og tilrettelagt som lydbog af Karen Schultz med indlagt lyddesign. Der er særlig lyttevejledning i introen.

Denne bog tager sit afsæt i, at vi mennesker er. Det lyder måske umiddelbart som en selvfølge, for selvfølgelig er vi til. Men det er alligevel noget andet, fordi dette at være forudsætter et ønske om at træde i eksistens, at træde frem, at blive synlig, som den man er.Det lykkes for mange mennesker i løbet af livet at nå frem til det. Men jeg har erfaret, at vi i arbejdslivet ofte er en anden og dermed ikke os selv, som vi kunne være det, hvis virksomheden fandt det vigtigt at have medarbejdere, der er (sig selv) på godt og ondt.Jeg vil med denne bog gerne introducere den eksistentielle forståelse i arbejdslivet. En filosofisk forståelse, der i sig selv er gammel og hidtil kun brugt indenfor psykologien i terapeutisk øjemed. Ved at bruge den forståelse i arbejdslivet - både om virksomhed og om medarbejder - kan de dels træde i eksistens hver især, dels skabe mening for hinanden, være hinandens mening, hvilket er et anderledes forhold mellem dem, end det vi hidtil har været vidne til.Og hvad er da den eksistentielle forståelse? Ja, den bygger på den antagelse, at mennesket har nogle dilemmaer og livsvilkår, som vi livet igennem må forholde os til for at være på vej med os selv, for at kunne træde i eksistens.

Dette er historien om Katrine, der bliver soldat i Sønderborg og senere kommer på sergentskole og bliver sergent. Hun er 19 år og fra Jylland og er vant til at klare sig selv på den hårde måde. Hendes mor er ikke til megen hjælp, og Katrine er konstant i krig med sin stedfar. Begge døber hun senere "krigsforbryderne".I Sønderborg finder hun et sted at høre til, en slags familie at have omkring sig. Hun mærker venskab og føler fjendskab, men hun passer ind på en måde. Politikens anmeldelse: Det er bogens store scoop, at den er skrevet indefra og anskuer sit tema med en piges øjne. Det gør fremstillingen komplet. Og bag den stive omgangstone ligger både lune og varme. Ikke mindst pigerne imellem."Om forfatteren:Karen Schultz, f. 1959, er cand.psych.aut., oberstløjtnant af reserven, tidligere matematikstuderende, censorformand i psykologi på universiteterne og ejendomshandler.Følg med i udgivelsen og i bogens liv på Instagram og på Facebook

”⭐⭐⭐⭐⭐ En roman om et uudtømmeligt emne: hvordan et menneske bliver sig selv. Fortællingen flyder med et knastfrit sprog, som sluser talesproget ind i skriftsproget og gør det allerstørste til at føle på. ... ‘Til gengæld kastede jeg håndgranater som en engel.’ – Det modsætningsfyldte i citatet behøver ikke forklaring, og netop sådanne fylder på spændende vis psykolog og oberstløjtnant Karen Schultz´ anden bog i serien ‘Uren’ – her udfolder de psykologiske pointer sig på en fin måde, så den dybe bund kan anes lidt efter lidt." – Af Christen Bonde, Bogmarkedet. Karen melder sig som soldat og gør hurtigt karriere. Indeni kæmper hun videre med sin manipulerende mor, sin fordrukne far og sit kæresteliv - er det med kvinder eller mænd? Hun gør både sin mor og far stolte, men vanviddet vokser: Flere officerer begår selvmord og viser en vej for hende selv. Medmindre hun tager opgøret med sin egen mor. Man skyder da mødre, gør man ikke? Romanen er en historie om at snøre kampstøvlerne, om at danse på de bonede gulve med dametasken fuld af snavset bondejord, og om at lede efter sandhed og kærlighed når man indeni skammer sig, ikke tør elske sig selv og slet ikke den anden, kæresten. Fakta om forfatteren: Karen Schultz, f. 1959, er psykolog, oberstløjtnant af reserven, tidligere matematikstuderende, censorformand i psykologi på universiteterne og ejendomshandler.

The English translation of "Uren 1"

Forestil dig, du sidder med en perlekæde i hænderne. Der er seks blå perler og to røde. - Du får spørgsmålet: ""Er der flest blå perler, eller er der flest perler?"" Et underligt spørgsmål, kan du synes. Jeg har prøvet at spørge forskellige børn på den måde. Og jeg har snakket med de samme børn om dét at tænke. Det overraskede mig på en måde, at der kom en sammenhæng ud af det, men det kom der. "Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem den matematiske evne og evnen til at reflektere. Det bevises, at når børn er gode til at tænke logisk, er de også gode til at tænke over tilværelsen." Else Kristensen, Lektørudtalelse.Lidt lektiehjælp til matematikken, allerede når dit barn går i 1. klasse, får altså refleksionsevnen til at stige med det samme og senere.Men børn bliver nødt til at lege med perlerne først. For først ved at lege kan de lære logikken. Den logik, som består i, at når der er seks blå perler og to røde, er der otte i alt, og de er alle perler.Når man kan den logik, kan man svare på spørgsmålet: ""Er der flest blå perler, eller er der flest perler? - Og når man kan den logik, er man god til at tænke, god til at filosofere over tingene, god til at reflektere.Børn skal lære at tænke logisk, børn skal lære at tænke abstrakt, og børn (og voksne) skal lære matematik. Om ikke for matematikkens skyld, så fordi evnen til refleksion er så afgørende for at kunne klare sig i en verden af vores tid. "Det er farvebilleder - farvefjernsyn." (dreng på 6 år om dét at tænke)"Det er lige som min egen stemme er inden i mig selv." (pige på 8 år om dét at tænke)"Jeg tænker, altså er jeg." (filosoffen Descartes)"Jeg kan tænke logisk, altså kan jeg reflektere." (bogens opdagelse)