Bøger udgivet af Forlaget Østervang

På velkendte melodier har Karen Zubari digtet 25 spritnye viser i festlig og folkelig stil. Inspirationen er hentet i de gamle historier i ”Dem fra Lolland”, bind 2 og 3, af Georg Wiingaard.I 2018 udgav forfatteren ”Viser fra min Wiingaard” baseret på 1. bind af Wiingaards trilogi.”Knaldperler i tobakken” kommer vidt omkring på Lolland. Bonde og greve, fruentimmer, tigger, klog kone, smed, skomager og mange flere befolker visernes univers.

I en ringovn på et teglværk skal ilden brænde kontinuerligt, og den skal vandre fra kammer til kammer i ovnen, hele sommeren igennem.Carsten Aarslew-Jensens beretning er både slægtskrønike og industrihistorie. Oldefar, Hans A. Jensen, fik i 1848 ”Borgerskab som Muurmester” og satte snart sit præg på byen Nykøbing Falster. Ilden gik videre til yngre generationer, og familien stod bag både kalkovn, teglværker, cementvarefabrik og nu salg af byggematerialer.Fortællingen indeholder festlige tidsbilleder fra en svunden tid, men bærer også vidnesbyrd om teglværksarbejdernes hårde slid. Gennem polemiske læserbreve får vi et indblik i arbejdsgiverens kamp for at bevare arbejdspladser, og heller ikke myten om udbetaling af løn i ”blikpenge” går ram forbi.

21 festlige og splinternye viser, som alle kan synge med på. De går på kendte melodier og er inspireret af 21 gamle fortællinger om folk og fæ, helte og heltinder, livskunstnere og seje matroner fra Danmarks Sydhavsøer.Det var konsul Georg Emil Wiingaard, der i 1953 på H. Hagerups Forlag udgav 1. bind i serien om ”Dem fra Lolland”, og det er de historier, der har dannet drejebogen for handlingen i viserne.I et moderne sprog, men med respekt for tidsbilleder og gammel stil, lader Karen Zubari ord som ”fundraising”, ”cool” og ”actionhelt” dele spalteplads med ”bajutskisnot”, ”polkatræsko” og ”slibestenschauffør”.Så kan alt ske, og der er lagt op til glad fællessang i plutten.

I ”Sporændring” tager forfatteren Karen Zubari bladet fra munden.Systematisk og alfabetisk viderebringer hun erfaringer fra en tid som pårørende til en demensramt søster, gode tips og ideer til andre i samme situation, skarpe holdninger til ældreplejen og velmente alvorsord til systemet, suppleret med læserbreve, korrespondance med kommunen og dagbogsnotater.Erindringsglimt fra en periode som hjemmehjælper kaster lys over dilemmaer og minuttyranni, men også værdifulde og livsbekræftende møder med et hav af skæbner.Ældrerådenes rolle får kritiske ord med på vejen, og der stilles spørgsmålstegn ved deres effektivitet som politikernes rådgiver og borgernes talerør.At få ældreplejen på rette spor kræver engagerede pårørende, et personale med interesse og flair for at arbejde med mennesker, synlige og kompetente ledere, konstante og tilstrækkelige budgetter og endelig politikere, der har prøvet på egen krop at arbejde med ældre og ikke bygger deres erfaring på regneark og akademisk sniksnak.Karen Zubari, f. 1953, bor i Rødbyhavn. Foruden tekster til viser og sange skrev hun i 2017 bogen ”Ved mor godt, jeg er dement?”.