Bøger udgivet af Forlaget Philosophia

Søren Kierkegaards forfatterskab har aktuelt stor bevågenhed og det med god grund: Forfatterskabet er enestående, uanset om man betragter det fra en litterær, antropologisk, teologisk eller filosofisk synsvinkel. Til Kierkegaards store forfatterskab er der i de seneste år udkommet en omfattende sekundærlitteratur om hele, eller dele af, forfatterskabet. Philosophias ambition med nærværende antologi er på den ene side at give et overblik over Kierkegaards på alle måder store og komplekse forfatterskab og på den anden side at give et indblik i den aktuelle hjemlige Kierkegaard-forskning.

Når værker kommer til verden udforsker tilblivelsen af nogle af de mest betydningsfulde filosofiske konceptioner i den europæiske filosofis nyere historie og deres forhold til det bevidste liv, som det er et menneskeligt vilkår at skulle føre. Hvad filosofi er, har i sidste ende at gøre med, hvad den udgør i et menneskeliv i form af en uadskillelig dobbelthed af erkendelsesbestræbelse og livsorientering. Henrich tager os således med ind i hjertet af den filosofiske tænkning, hvor pulsen i nogle af filosofihistoriens mest indflydelsesrige hovedværker viser sig at udspringe af forholdet mellem tænkerens subjektivitet og hans oprindelige indsigt.

Hvad er det gode liv? Det er svært at svare på! På den anden side er det i dag et krav, at vi hver især kan give et bud. Det gode liv har man diskuteret til alle tider, men at alle i samfundet skal finde deres egen særlige vej i livet, er dét, der er særligt for vor tid. Selvom vi ikke dagligt tænker over, hvad det gode liv er, så står vi hele tiden over for fordringen om at realisere det. Gifter man sig med den forkerte, kan man ikke give et familiært eller kirkeligt pres om et hurtigt bryllup skylden. Det betyder også, at vi kan føle en moralsk forpligtigelse til at lade os skille, hvis partneren begrænser vores livsudfoldelse. Ellers spilder vi vores liv!

I antologien har vi bedt en række personligheder fra forskellige sider af kulturen om at forholde sig til, hvordan de digitale medier har præget deres felt. Hvad betyder det for de sociale relationer, kunsten, pædagogikken, psykologien, filosofien, det politiske og den internationale magtbalance, at de digitale medier er blevet en aktiv medspiller?Udgangspunktet for antologien har været, at de digitale medier er et socialt faktum i vores samfund. Selvom medierne således i en vis forstand er uomgængelige (i det mindste i en overskuelig fremtid), er det ikke dermed sagt, at vi ikke kan forholde os aktivt og formende til, hvordan medierne spiller ind i samfundet. De digitale medier har uden tvivl medført en række gevinster. Dette bør imidlertid ikke medføre, at vi bliver blinde over for de nye problemer, der også kan følge med i slipstrømmen.

I anledning af 100-året for Niels Bohrs atommodel, udgiver Forlaget Philosophia, i et samarbejde med Niels Bohr Arkivet, et 4-binds værk af Bohrs filosofiske skrifter. Nu er det tredje bind i serien udkommet, og her fortsætter emnet fra bind II om ”Atomfysik og menneskelig erkendelse”.Artiklerne i dette tredje bind af Bohrs filosofiske skrifter er skrevet indenfor Niels Bohrs sidste 4 leveår, 1958-1962. Vi ser her en afklaret og moden Bohr, som gør status over vigtige aspekter i sit lange og rige akademiske liv. Samtidig viser teksterne, at Bohr hele vejen igennem fastholdt nogle helt centrale begreber og emner i sin filosofi, og at han vedholdende ønskede at uddybe og præsentere sine filosofiske tanker.Bogen er første gang udgivet i 1964 af Niels Bohrs søn, Aage Bohr, og indeholder flere væsentlige artikler fra Bohr seniors hånd. Bl.a. artiklen, ”Kvantefysik og filosofi – Kausalitet og komplementaritet”, som Bohr selv pegede på, som en af de mest vellykkede tekster om sin filosofiske forståelse af kvantefysikken. Bogen indeholder også bl.a. to tekster, som uddyber Niels Bohrs opfattelse af den menneskelige erkendelses enhed, og artiklen, ”Lys og liv på ny”, som genoptager Bohrs filosofiske tanker om forholdet mellem biologi og fysik.

Antologien Kierkegaard gentaget er skrevet af en række filosoffer og idehistorikere, der alle ønsker at fremvise en langt mere moderne og vedkommende Kierkegaard, end det ellers er blevet gjort i 200-året for Kierkegaards fødsel.Bogen består af otte artikler, der gentager Kierkegaard ved at lede efter de originale og radikale impulser i hans forfatterskab. Antologien har et polemisk sigte, idet den ikke nødvendigvis går efter at fremvise den ”rigtige” Kierkegaard, men snarere at udfordre og anvende ham i nutidige politiske og filosofiske debatter. I artiklerne kortsluttes Kierkegaard således med en række moderne tænkere, heriblandt Gilles Deleuze og Felix Guattari, Jacques Derrida, Quentin Meillassoux, Jacques Lacan, Slavoj Žižek, Alenka Zupančič, Alain Badiou og Giorgio Agamben.Bogens centrale ærinde er at vise, at Kierkegaards potentiale for moderne filosofi slet ikke er blevet indfriet til fulde endnu. I Kierkegaard gentaget opdager man således, hvordan Kierkegaard også kunne og burde læses som bl.a. emancipationstænker, kønstænker og foregangsmand for fransk psykoanalyse.På den måde udgør bogen et helt særligt og originalt bidrag til debatten om Kierkegaard, som endnu ikke er blevet repræsenteret. Bogen har desuden et internationalt udsyn, idet den beskæftiger sig med den Kierkegaard, som diskuteres af store nulevende filosoffer som Slavoj Žižek og Alain Badiou.

I anledning af 100-året for Niels Bohrs atommodel, udgiver Forlaget Philosophia, i et samarbejde med Niels Bohr Arkivet, et 4-binds værk af Bohrs filosofiske skrifter. Første bind udkom på selve 100-års-dagen, og nu foreligger andet bind, ”Atomfysik og menneskelig erkendelse”.Bogen udkom første gang i 1957, og er sammensat af Bohr selv. Den kan opfattes som Bohrs filosofiske testamente i forhold til den brede offentlighed, og indeholder bl.a. teksten ”Diskussion med Einstein om erkendelsesteoretiske Problemer i Atomfysikken”. Heri sammenfatter Bohr flere afgørende diskussioner med Einstein, vedrørende spørgsmålet om kvantemekanikken er en fuldstændig fysisk teori. Bogen indeholder generelt væsentlige erkendelsesteoretiske artikler fra Bohrs hånd.I dette andet bind af ”Niels Bohr: Filosofiske Skrifter” arbejdes der videre fra bind I med komple-mentaritetsopfattelsen. Over flere artikler belyser Bohr, hvordan komplementaritetsopfattelsen kan bruges indenfor andre områder end kvantefysikken, som biologi, psykologi og kulturstudier.

F. W. J. Schellings frihedsskrift – eller "Filosofiske undersøgelser om den menneskelige friheds væsen og de dermed sammenhængende genstande", som er bogens originale titel – er et af hovedværkerne i den tyske idealisme. Bogen blev udgivet for første gang i 1809, og har haft en betydelig indflydelse på mange filosofiske retninger helt frem til i dag, som bl.a. den slovenske skole og den spekulative realisme.Schelling forsøger i Frihedsskriftet at forene den menneskelige frihed og fornuftens system. For at gøre dette, undersøger han forholdet mellem Gud og det i Gud, som ikke er Gud selv – en på tiden kompleks og nyskabende undersøgelse. Dette sætter han i forhold til den måde, som det udspiller sig i mennesket og dets frihed.I nærværende udgave findes ikke bare Frihedsskriftet, men også fortalen til "F.W.J. Schelling’s philosophische Schriften." Erster Band, Landschut 1809, hvor "Filosofiske undersøgelser om den menneskelige friheds væsen og de dermed sammenhængende genstande" optræder første gang.

I "Filosofiske udspil" analyserer og diskuterer Hans Fink komplicerede begreber som natur, kultur, identitet, værdi og moral. Dette gøres på en afklarende måde, som åbner op for tværfagligt samarbejde. Artiklerne kan læses og bruges hver for sig, men læst i sammenhæng tegner de omridset af en åben og pragmatisk filosofisk naturalisme, der forstår den filosofiske begrebsanalyse som en særligt specialiseret, men altid fuldt integreret, del af sin tids videnskab og kultur."Det er et gennemgående tema, at det både er ufrugtbart og unødvendigt at modstille humaniora og naturvidenskab. Har man først tænkt kultur og natur fra hinanden, skaffer man sig uoverkommelige og dybere set overflødige problemer med at tænke dem sammen igen. Vi skal hverken mystificere det menneskelige eller trivialisere det naturlige. Det prøver jeg at skrive så enkelt og uteknisk om, som spørgsmålenes kompleksitet nu tillader." - Hans Fink

Ernst Cassirer (1874-1945) fremstår i dag som en af de mest betydningsfulde filosoffer i det 20. århundrede. Dette skyldes:•at Cassirer udviklede en væsentlig ny form for filosofi, ”de symbolske formers filosofi”.•at Cassirers mange filosofihistoriske, idehistoriske og videnskabshistoriske værker anerkendes som en af de vigtigste nøgler til forståelsen af den vestlige kulturhistorie.•at Cassirer ydede væsentlige bidrag til enkelte områder af filosofien, eksempelvis fysikken, matematikken, æstetikken, teknikken og ikke mindst kulturvidenskaberne.I nærværende bog giver cand.mag. Arne Jørgensen en solid introduktion til Cassirers værk og fremhæver centrale dele og aspekter herved. Arne Jørgensen har i mange år været anerkendt som en af de førende kendere i Danmark af Cassirers filosofi.Ernst Cassirer var meget mere end den ”ny-kantianer”, som filosofiske kritikere har forsøgt at gøre ham til. Cassirer var, udover Kant, inspireret af så forskellige tænkere som Cusanus, Leibniz, Humboldt, Goethe, Helmholtz, Planck, Einstein, Simmel, Schelling, Hegel.Diskussionen mellem Heidegger og Cassirer – og mellem deres respektive tilhængere – udgør en livsnerve i udviklingen af kontinentalfilosofien i det 20. århundrede. Cassirer har på afgørende måde inspireret andre filosoffer som Merleau-Ponty, Foucault, Bourdieu, Blumenberg, Goodman og Habermas.Cassirer var den første væsentlige filosof, der (i 1930) gjorde ”spørgsmålet om teknikken” til et af filosofiens hovedspørgsmål, på linje med spørgsmålene om sandhed, viden, skønhed, retfærdighed, moralitet og historicitet.

Kapitalismen har mange konkrete, menneskelige ansigter: Bill og Melinda Gates’ smilende ansigter som kontrafej for en svulmende filantro-kapitalisme. Pakistanske drengeansigter i en sweatshop som udtryk for kapitalismens globale ulighed. Billedet af desperate investment-bankere med svedpletter under armhulerne som ansigt for en finanskapitalisme, der er på vej i global krise med truende følger for os alle.Økonomien er noget, der vedrører os alle. I de senere år ofte som en slags trussel, vi skal værne os imod. Vi har en “globalisering, der banker på døren” eller en “finanskrise”, der får skylden for fyringsrunder, økonomiske underskud og politiske stramninger. Vi hører altså, at økonomien er i krise. Krisen udlægges imidlertid ofte som et midlertidigt problem, som kan fixes, hvis vi handler klogt og indsigtsfuldt – f.eks. ved at holde hånden under de mest centrale økonomiske aktører.I denne bog har vi bedt en række forskere om at forholde sig til, hvor dybt ned i grundstrukturerne økonomien er udfordret. Står vi på tærsklen til en ny økonomisk samfundsorden, eller vil den kapitalistisk orienterede økonomi tilpasse sig de nye forhold? Dette gøres dels ved at undersøge, hvordan kapitalismen tager sig forskelligt ud rundt omkring i verden, dels ved at diskutere kapitalismens forskellige, historiske former samt de nyeste og gryende former og dels ved i den afsluttende del at give et bud på kapitalismens kommende former og udfordringer.